KulturNyt.net ⊂ Torsdag 14. nov. kl. 10:02 ∴ uge 46

Æteriske olier påvirker dine følelser

Kan man vaske sine følelser i Lavendel-olie?

Af Lita Domino23. april 2019.

Vi kender den alle; duften af angstens sved. Men hvad sker der når vi er grebet af den frygtelige følelse, og vi samtidig inhalerer en duft af Lavendel? Kan vi orientere os anderledes klart, kan vi finde ro via lugtesansen, når følelserne som for eksempel angst overmander os?

Ubevidst eller bevidst reagerer vi på hinanden og os selv gennem lugtesansen. Vi orienterer os efter den, vi tiltrækkes af dem der dufter godt efter vores egen vurdering og frastødes af nogle der dufter giftigt eller alarmerende. Det ligger i vores overlevelse at kunne orientere os via vores sanser. Vi kan på den måde påvirke kroppen til at kode vores bevidsthed om via vores sanser. Så når vi mærker angst kan Lavendel virke beroligende. Når vi deprimeret kan Pebermynte virke opløftende.


Æteriske olier, Lita Domino

Jeg er til info aften på Holistisk Center i Aarhus og aftenens tema er Æteriske olier ved Marianne Grene og Aurora Gayatri. Vi sidder i en rundkreds på gulvet og de to kvinder deler viden om duftens betydning for helbredet, følelserne, miljøet og bæredygtighed til otte glade tilhører. Rummet var ikke svært at finde for man skulle bare gå efter duften af Rosmarin.

Mange forskellige dufte bliver budt rundt og vi får fortællinger om deres gunstige virkning på alverdens små og store lidelser, lige fra problemer med helbredet, til ønsker om en mere bæredygtig måde at dyrke parfume på, og hvordan vi skærer ned på alt den kemi vi er ved at drukne i.

Vi taler om selvkærlighed og omsorg for andre og vi taler om det hele menneske og hvordan vi kan tage godt vare på os selv som de sensitive skabninger vi er.


Oregano-olie
Anti-bakteriel. Tages som antibiotika, for eksempel mod svamp.


Lavendel-olie
Beroligende, søvndyssende, fjerner hudirritation.


Rosmarin-olie
Virker mod skæl i håret, hoste, forkølelse.


Pebermynte-olie
Mod depression, godt for humøret, smager godt.

Holistisk Center www.Holistisk.org
Holistisk Center ligger i hjertet af Aarhus, (Mejlgade 95, 3 sal) og er et sted hvor søgende mennesker kan opleve arrangementer der oplyser og opløfter det hele menneske. Her eksperimenteres med ny viden, kunst og dybere tilknytning til sig selv og andre, for derigennem at være i verden på en mere harmonisk og glædesfyldt måde.


'Tango - den eventyrlige fortælling'

Torsdag 14. nov.

'DR's Pagten opføres på Aarhus Teater'

Torsdag 14. nov.

★★★★★'Jernring'

Torsdag 14. nov.

★★★★★'The Nether - Din Underverden'

Torsdag 14. nov.

'Eugen Onegin'

Fredag 15. nov.

'Flagstang Marked'

Søndag 17. nov.

'John Lennon er død'

Mandag 18. nov.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

» Anmeldelse: Jernring fra Bådteatret

★★★★★Anmeldelse: Jernring fra Bådteatret

Gruens karrusel

12. november 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

Jeg har været på Karruseltur i aften på Teatret BORA-BORA. En gruvækkende én af slagsen, for med på turen var historiens største diktatorer, Stalin og Hitler, og de vækker stadig rædsel langt ind i dette nye århundrede. I et smerteligt og uhyggeligt performansværk fremstiller turneteatret Bådteatret den forfærdelige skæbne som alt for mange led under 2. verdenskrig i byen Leningrad. Jernring er en voksen dukketeaterforestilling som både er grotesk og samtidig poetisk.

Levende dukker

Jernring er en musikalsk rejse tilbage til et udhungret folk der måtte kæmpe for humanitet i nederdrægtige omgivelser. Vi møder en russisk familie til tonerne af en symfoni af Shostakovich (Symfonien: Leningrad). Familiens medlemmer er skabt af dukkemager Rolf Søborg Hansen, men kommer til live i forestillingen af 4 dukkefører. Uden ord men med fantastisk gestik er hovedpersonerne levende. Jeg forundres over dukkernes poetiske billedsprog og lever mig med i deres medmenneskelighed og kamp for samme. Jeg var utrolig optaget af de udtryksfulde dukker og levede mig med i deres verden. Det var så forunderligt og det høje tempo i forestillingen gjorde at jeg ikke havde tid til at reflektere over dukkeførernes teknikker, men bare måtte overgive mig til det forunderlige univers.

Sublim sans for fortælling

Forestillingen er helskabt og vel gennemført. Lige fra den drømmeagtige stemning på den runde karruselscene, lysets modellerbare effekt af fortællingen, lydens til tider skræmmende beskrivelse af krigens konsekvenser, og de eviggyldige temaer som Bådteatret denne gang arbejder med. Jernring er sat på spidsen med både vid og en vidunderlig fornemmelse for smuk og udtryksfuld kunst. Forestillingen har hele tiden en sublim sans for de magiske øjeblikke hvor humanitet og medmenneskelighed lever på trods og giver godt stof til eftertanke.

Tusind tak til teamet bag Jernring og til Bora-Bora som lagde scene til.

<
Fotografen.dk

» Pagten Aarhus Teater juleforestilling 2019

Pagten Aarhus Teater juleforestilling 2019

Pagten på Aarhus Teater, årets juleforestilling

12. november 2019.
Af Ambjørn Happy

Pagten er årets juleforestilling på Aarhus Teater. Malte er 12 år gammel. Han bliver mobbet af de andre børn i 6A. Men en dag finder han ud af, at han sammen med nissepigen Lyda her skal redde julen. Den er nemlig truet af den frygtelige isheksen Iselin.

Iselin vil udrydde nisserne. Hun kræver de underkaster sig hendes herredømme, men for at det kan lade sig kan skal hun have fat i Pagten. Den blev i sin tid skabt af præsten og salmedigteren Grundtvig sammen med nissepigen Saia. De lavede en pagt som sikrer at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden.

Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda. Sammen skal de gå igennem 3 svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.

Pagten er skrevet Maya Ilsøe, og har en god blanding af fantasi, eventyr og drama.

<
Fotografen.dk

» Anmeldelse: The Nether, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: The Nether, Teatret Svalegangen

Forbyde vold og porno på internettet?

9. november 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★

Publikum sidder på siderne af et virtuelt børnebordel. Vi elsker Iris. Hun er skøn når hun hopper omkring på scenen iført røde underbukser, glatte ben og en sommerkjole der løfter sig når hun laver piruetter foran Papa. Hun griner og leger, fuld af barnets livsglæde og kærlighed. Skræmmende, der er noget galt.

Papa er gammel og syg, hun er et barn. Han er pædofil og programmør. Bordellet er skabt til verdens forpinte kvinder og mænd, så de kan bruge et barn seksuelt i en virtuel verden. Udleve lysterne. Kunderne lærer at dræbe barnet med en økse for at holde følelserne på afstand. Som et rødt klimaks dekoreret med hvide striber af liv.

Straks efter drabet er Iris spillevende igen. Fordi Papa har skabt et computerspil med lyde og dufte, sansninger som om det var virkelighed. Det er en god forretning. Det virtuelle liv på nettet, livet uden konsekvens.

Milliarder dræber hver dag på nettet

Jeg er ret vild med stykket. Scenografien af Siggi Oli Palmason fungerer fint med sine farvefulde kulisser og stramme sorte felter af fængsel. Det er udbredt, fængslet. Virkeligheden er kedelig. Milliarder af mennesker skyder folk på nettet, kører dem ned med biler, voldtager dem, sprænger dem i luften.

Hvor kommer det fra, al den vrede mod andre mennesker? Lever vi forkert, eller er det bare menneskets væsen at vi vil udslette de andre.

Elsker vi mere virtuelt end reelt?

Lyset er super takket være Hen Sloth. Præcise inddækninger og farveskift. Fra det sorte til det farverige. Det er jo det vi ønsker. At forvandle ensomheden til strålende likes og flotte selfies. Vi hungrer efter forbindelse og at blive set. Det kan vi online, men ikke altid i Ikea når familien sidder og æder kartoffelmos og kødboller.

Er den virtuelle verden bedre end virkeligheden? Mange siger ja. Den digitale verden afskærmer os fra følelserne, sansningerne, hjertet, huden. At leve analogt kan være skræmmende og ensomt.

Skal vi slukke det virtuelle liv?

Skuespillerne er dygtige. Bolette Engstrøm Bjerre udtrykker barnet så præcist. Mikael Helmuth skarp som kynismens fortaler. Morten Kjær elegant som det unge menneske der undersøger børnebordellet. Kaja Kamuk stram i sin rolle som efterforsker. Holger Østergaard følsom og maskulin i sin forpinte tilstand af længsel efter kærlighed.

The Nether skaber debat blandt publikum. Skal vi gøre noget? Forbyde vold og mishandling online? Har det en negativ konsekvens i virkeligheden, når vi skyder folk på nettet og sprætter fjenderne op med en kniv. Skaber nettet forbrydelser, eller holder internettet potentielle gerningsmænd hjemme i soveværelset, indespærret i en syg fantasi foran computeren?

Personligt tror jeg på den sidste. Internettet gør os impotente, uanset hvor mange zombier vi skyder online. Min kvinde har det modsatte synspunkt. Billeder af vold gør os voldelige, mener hun. Og hvad synes du? Skal vi slukke nettet og hellere udleve vores lyster i virkeligheden? Snakke med hinanden mens vi æder de kødboller i Ikea. Være her lige nu i hverdagen, og mærke konsekvensen?

<

Alt om Århus og København
På KulturNyt finder du alt om Århus og København kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus og København. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus og København. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kultur Nyt Kultur uge 46 Del din kultur Redaktion Anmeldelser Kulturglimt


KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Alle informationer om arrangementer fakta-tjekkes efter bedste evne, tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. KulturNyt er med på kulturel mangfoldighed og stræber efter at være åben overfor alle retninger i kulturlivet. Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.

© KulturNyt 2019
501