Anmeldelse Hvis jeg bliver gammel, Teatret Svalegangen
Anmeldelse Hvis jeg bliver gammel, Teatret Svalegangen: Det er ikke let at blive løbet an af alderdommen, men det behøver ikke at være kedeligt. I aftenens selskab med teamet bag forestillingen ”Hvis jeg bliver
5 / 6 stars

Kulturnyt.net ⊂ Tirsdag 19. jan. kl. 16:02 ∴ uge 3

Anmeldelse Hvis jeg bliver gammel, Teatret Svalegangen

★★★★★

Kulturnyt.net • Lita Domino
9. oktober 2020.

Nærværende iscene­sættelse af den sidste dans

Det er ikke let at blive løbet an af alderdommen, men det behøver ikke at være kedeligt. I aftenens selskab med teamet bag forestillingen ”Hvis jeg bliver gammel” både kluklo jeg så jeg måtte holde mig for maven, blev varm om hjertet af ømhed, trillede tåre af bevægelse og blev forført af den charme, ærlighed og livsmod som scenekunstnerne leverede fra kanten.

Den aldrende krop bliver indhyllet i smilerynker

Det var en væsentlig skildring af livet som det kan se ud, når man runder livets midte og begynder at skråne ind mod livets slutning. Det var som om at performerne løftede alderstegnene kærligt op på armen. De vuggede og nursede den gamles lemmer med varm indsigt om livets forgængelighed. De indhyldede den knudrede og aldrende krop i selvironiens vidunderlige skær og de tegnede de smukkeste smilerynker i deres publikums ansigter.


Emilia Therese

Livet som det kan se ud når man bliver gammel

De lange tandhalse, smerterne i ledene, søvnbesvær, venner der falder bort og andre genvordigheder. Men også sprudlende humor, selvironi, indsigt og masser af poesi. Det hele må med og deres iscenesættelse var et smukt bud på de tanker og tabuer man kan møde i den sidste del af livet.

Plastikorgier i humoristisk modeshow

Allerede mens vi er børn, gør vi os forestillinger om alderdommen og også om døden. Hvordan er det at blive gammel. Hvad interesserer man sig for, når man bliver oldemor og hvad betyder det at vi en dag skal dø? I denne performans får vi det både ind med inderlighed, poesi, plastikorgier i humoristisk modeshow og en klistret brun sovs at skylle ned med.

En kærlighedsdans til livet

Den sidste dans var i aften en varm hyldest til livet. Den var en bevægende kærlighedsdans til alt det smukke der er her på jorden. Den sidste del af livet bliver måske danset med mindre smidighed, men med en rørende ømhed der lunede mit hjerte.

Tusind tak til teamet bag ”Hvis jeg bliver gammel” og til Teatret Svalegangen der har inviteret dem til byen.


Hvis jeg bliver gammel
Medvirkende Lars Bjørn Hansen, Githa Lehrmann, Klaus T. Søndergaard og Camilla Stage.
Idé og iscenesættelse Sofie Christiansen
Dramaturg Mathias Rosenkrands Bech
Sceneografi Julie Forchhammer
Lysdesign Jens Hansen
Lyddesign Kim Malmrose
Koreografi Sofie Christiansen
Produceret af Sart Danseteater og Odense Teater.


Tirsdag 19. jan.

Ivalus første sang på Teatret Gruppe 38

Tirsdag 19. jan.

Turen går til Nikolaj Stokholm Musikhuset Aarhus

Tirsdag 19. jan.

Vita Danica på Aarhus Teater

Tirsdag 19. jan.

En lille smule ubehag på Teatret Svalegangen

Fredag 22. jan.

The Supreme Gentleman Aarhus Teater

Fredag 22. jan.

Alphabeat på Musikhuset Aarhus

Fredag 22. jan.

Sanne Søndergaard Musikhuset Aarhus

Populært kommende tid

Kunst og kultur i Aarhus

Nada Zgank / Tanz

Det Frie Felts Festival i Aarhus

Det Frie Felts Festival i Aarhus

Det Frie Felts Festival i Aarhus

Online festival om klimakriser, økonomi, køn og identitet

13. januar 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Kan du lide Scenekunst der stiller væsentlige spørgsmål til det samfund som vi lever i?

Festivalen vises online via youtube fra 19. januar til og med 24. januar 2021. Der sendes dagligt fra YouTube klokken 16.00 til 18.00. Det foregår på engelsk.

For fuldt program og live sending se linket: Detfriefeltsfestival.dk

Det Frie Felts Festival er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor scenekunstnere på tværs af landegrænser iscenesætter aktuelle diskussioner som vi har i verden i øjeblikket.

I 2021 tager de fat i vores jordklodes fremtid i form af diskussioner om klimakriser, økonomi, køn og identitet. Det gør de gennem fysisk teater, performans teater, Liver Art, samt billed og -lyd installationer. Festivalen foregår både i København og i Aarhus.

I Aarhus er det scenerne på Godsbanen, Katapult og Åben Scene, samt på BORA-BORA der inviterer publikum indenfor i festivalens udtryksfulde rammer.

Det er 10 værker inklusivt et gæste spil som Aarhus publikummerne kan nyde godt. De udøvende kunstnere er bredt sammensat. Ældre som helt unge kunstnere, alle med forskellige baggrunde, mangeartede inspirationskilder, faglige kompetencer og måder at se verden på.

Glade klovne på gaden i Aarhus

Glade klovne på gaden i Aarhus

Glade klovne på gaden i Aarhus

Deler smil og glæde ud i en kold tid i byen

9. januar 2021.Kulturnyt

En lille film om tre klovne i Aarhus midtby. De deler glæde og fornøjelse med folk på gaden, midt i en hård tid med corona.

Til sommer vil Street Performing Arts Association - SPAA - invitere danske og udenlandske gadegøglere til Aarhus. Læs mere på SPAA Festival

Dit blik mit syn Teatret Svalegangen

Dit blik mit syn Teatret Svalegangen

Dit blik mit syn Teatret Svalegangen

Jeg ser i mørket

6. januar 2021.Kulturnyt

Hvad ser man, når man ser? Og hvad ser man, når man ikke ser? Glad Teater har udfordret fire fremadstormende dramatikere til at fortolke Danmarks eneste blindfødte skuespiller Anna Sophie Lübecks personlige oplevelser, indlevelser, håb og drømme.

'Dit blik mit syn' tager publikum gennem barndommens fantasier, ungdommens længsler og voksenlivets realiteter meden forstærket sanselighed som Anna Sophie har, fordi hun ikke kan se. Forrest på scenen står Anna Sophie selv og fortæller sin historie med et perspektiv der gør hendes liv til et blik på vores. Hvordan føles forelskelse, når du ser med alt andet end øjnene?

'Dit blik mit syn' er en øjenåbnende tour de force. Det er teater som udfordrer, udfolder og beriger billedet af hvad et menneske med et handicap rummer. Det er 19 historier som kredser om ikke at kunne se, og om de bittesmå forskelle der afgør, om man er tilstede eller ej. 'Dit blik mit syn' tager dig ind i det dybeste, dybeste mørke. For i mørket ser vi alle ens.


Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kulturnyt Kalender uge 3 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt

Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


© Kulturnyt 2021
548