I Nattens Lys Teater Refleksion og Andy Manley
Medvirkende Andy Manley
Scenetekniker William Højberg Nielsen
Manuskript Andy Manley
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi Mariann Aagaard, assisteret af Amanda A. Sigaard & Rebekah Caputo
Musik/lyddesign Daniel Padden
Lysdesign Anders Kjems
Værksted/teknik Morten Meilvang Laursen, William Højberg Nielsen

'Manifest for Skrøbelige Autoriteter'

Torsdag 19. sep.

★★★★★'Hvor var du mor, Teatret Katapult'

Torsdag 19. sep.

★★★★'Se Dagens Lys, Svend Åge Madsen på Aarhus Teater'

Torsdag 19. sep.

★★★★★★'David Bowies Lazarus opføres på Aarhus Teater'

Torsdag 19. sep.

★★★★★★'Troen og Ingen på Teatret Svalegangen'

Torsdag 19. sep.

'Jump fra Uppercut Danseteater København'

Torsdag 19. sep.

'Fake News på Teater Katapult'

Tirsdag 24. sep.

★★★★★Anmeldelse 'Hvor var du, mor?' Teater Katapult

Det er kærligheden der gør forskellen

18. september 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

Når Sidsel Sofia Søndergaard fortæller om sit liv er det usminket og usentimentalt. De svære øjeblikke i forestillingen er ikke at fortælle om alle de tæsk og overgreb hun har oplevet. Det gør hun nøgternt og meget praktisk. Det mest følsomme øjeblikke er når hun skal fortælle om de mennesker der formåede at finde vejen ind til hende og bekræfte den skjulte viden hun havde haft siden hun var et barn, om at hun er elskelig og værdifuld præcist som hun er. At genskabe kontakt til det punkt indeni, er uden tvivl det smerteligste et menneske oplever i en healings proces, for så er det lige pludselig ikke uvigtigt hvordan vi behandler os selv, eller hvad andre udsætter os for.

Overlevelse

I en kringelkrog af livet, hvor vi helst ikke vil kigge hen, sidder der en pige og savner sin mor. Hun kender allerede kærligheden, for det gør børn instinktivt, men mennesker omkring hende har glemt hvor vigtigt den er for et lille nyt liv at mærke den. De er så optaget af sig selv, at de ikke orker at omslutte hende med den. Smerten er ekstrem for pigebarnet, og særligt fordi hun godt ved at kærligheden findes, men endnu ikke forstår at de der er omkring hende blot ikke formår at elske eller passe på nogen. Hun har ingen til at lære hende hvordan man skal takle problemerne, så hun vælger at lukke sit følelsesliv ned og overlever ved opfindsomt at finde smuthuller og små oaser der kan lindre på smerten og gør livet tåleligt.

Fortælling når det gælder livet

Det er livet for Sidsel Sofia Søndergaard og hun sætter sig selv modigt på spil i teater-dokumentaren på Teater Katapult sammen med skuespiller Henrik Steen Larsen, der i forestillingen fungerer som rammesætter og støtte. Som en åben bog fortæller hun sin autentiske historie og ikke som en skuespiller ville gøre det, men som et menneske hvor fortællingen er så nødvendig at det gælder livet. Det må kræve det ypperligste talent at stå der som menneske. En skuespiller har teknikker og viden som er deres filter, og kan på den måde leve sig ind i svære komplicerede følelsestilstande og videregive det til et publikum, men vil aldrig kunne give et så nærværende og sandt billede af en hård skæbne som denne kvinde gør i forestillingen Hvor er du, mor? Derfor er jeg oppe at ringe med 5 stjerner for denne forestilling.

Af hjertet tak for en fantastisk og nærværende oplevelse til teamet bag Hvor er du, mor? og til Teater Katapult for at invitere dem til at stå på deres scene.

★★★★★★Book review: The Western Oak Tree, by Louise Volsted Pedersen.

The art of handling life's pain without self pity

16. september 2019.
Af Ambiorn Happy

★★★★★★

A few times in life, I realize the limitations of my words, the silence in my voice. After reading The Western Oak Tree I am at peace, respectfully declining to write about this book, because everything is expressed already, I guess.

But then again, maybe you haven't read it, yet. So, there will be words.

Hit by paranoid schitzophrenia

The Western Oak Tree is on the surface the tale of a Nordic woman who is hit by paranoid shcitzophrenia. This is a tough one to survive.

"As I fell sick my understanding of the world imploded. Everything grew dark and meaningless. And I fell. I fell through the social layers, I lost my job, I lost several of my friends, I lost everything, including the will to live."

The woman loses everything, and the story tries to find a path back to life on Planet Earth and to herself. The long road home.

Found a goldmine of philosophy

The main character in the story is hit hard by life, but most of all she is overwhelmed by an inner flood of wisdom. Like this one:

"Once my mother told me, I had too high ideals about humans. That it would only leave me hurt. Life has taught me a lesson. My mother was right. // [And I realized,] we will not find the one singular truth, but we might come to terms with and accept the plurality in life and the existence of parallel phenomena."

A precise language like pearls of dew

Louise Volsted Pedersen is tight and precise in her language. Like a special flower, one sun in the morning, the animated tones leaving the tip of the bird's beak. Heavy thoughts and ever lasting insights, in her writing understandable without any further explanation. That is art at it's finest:

"Loneliness and isolation is a bad cocktail mixed with cyberspace."

The author is working with repetitions. It works well. The universe from one point, leading to another. And we jump in time and story, revisit memories, the souvenirs from being alive. Someone beautiful, someone fake or broken, but all embodying the treasures of one person's life.

Life is a dangerous condition

Life is one of the most dangerous conditions. We all meet good and evil. To be a human is nicely described in this:

"There was a child. A strong child. Physically and emotionally. An intelligent child too. She grew up and aimed for the sky. She was endurable and took a lot of pain. And she kept on going, she kept on climbing. But everyone has a limit. Everyone can be broken."

We should take care of each other, and mostly ourselves. I like the story. Thank you.

Buy The Western Oak Tree online

★★★★Anmeldelse Se Dagens Lys, Aarhus Teater

Sex og rosévin, eller vil du have livets mening?

13. september 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★

Sex og rosévin, hvad er der ellers i livets gavebod? Dette er spørgsmålet skrevet med kridt på den grønne tavle i Se Dagens Lys på Aarhus Teater. Svaret skal vi selv finde, fordi stykket er et supermarked hvor vi selv prikker meningen ned fra hylderne. Så her får du indholdet af min indkøbsvogn, trillet ud fra premiereaftenen.

Nydelse hver dag, eller filosofi for evigheden

En mand, spillet af Christian Hetland, har sex med en ny kvinde hver dag. Når han vågner ligger hun klar til ham i sengen. Udhvilet og lækker, altid parat til sex inden dagen triller i gang med børn der skal i skole og arbejde der skal udføres.

Hver dag er en ny dag. Fortiden findes ikke. Det er superkapitalismen i blomst. Det er et samfund der er storforbruger af sex og rosévin, politisk korrekthed og ingen skænderier. Det er nogenlunde sådan vi lever i dag. Ingenting betyder noget. Det er lige meget. Vi vil helst glemme fortiden, fordi den gør os i dårligt humør, og vi vil ikke vide noget om fremtiden, fordi derhenne om hjørnet venter kun alderdom, sygdom og død.

Vi vil glemme.

Men manden bliver forelsket i en kvinde, spillet af Anne Plauborg, som lever i samklang med fortiden og fremtiden. Hun kan huske hvad hun har oplevet siden hun var barn, og hun er nysgerrig efter fremtiden. Hun er filosofisk.

Hun vil huske, hun vil erkende, hun vil udforske, hun vil skabe bevidsthed.

Erkendelse er vigtigere end nydelse. Den pakke med økokologisk brød tog jeg med mig hjem fra teatret, det er for mig meningen med stykket. Men se om du tager en anden mening med hjem.

Er kærligheden meningen med livet

Nå. De to mennesker beslutter sig for at lave et oprør, en revolution. I en verden hvor det er forbudt at elske, gør de netop det. Elsker hinanden hver dag. De vælger kærligheden som alternativ til den hedonistiske verden hvor ethvert behov skal tilfredsstilles nu.

Men kærlighed er farlig, siger universets hersker, Varinka. Mennesket tåler ikke kærligheden, fordi den er triviel og den gør ondt på os. Alt for mange har begået selvmord på grund af kærlighed de har mistet, eller kærlighed de aldrig mødte.

De to holder dog fast på deres valg. De vil kærligheden.

Gå ind og se forestillingen og tjek ud hvordan det går. Det er rimeligt underholdende og spændende. Publikum kom hurtigt tilbage i salen efter pausen for at se afslutningen.

En sympatisk forestilling

Se Dagens Lys er fin. Jeg kunne godt lide den. En sympatisk forestilling.

Den er noget andet end Varinka, universets hersker. Han stinker af fisk og ost, sved og koldbrand. Grim i munden. Kynisk. Klart seende. Han er sandheden, døden og evigheden. Varinka spilles af Anders Baggesen.

Se Dagens Lys er fin på grund af en spændende historie, scenografien af Julian Toldam Juhlin. Det er sparsomt. Nordisk. Se Dagens Lys er også fin på grund af de mandlige skuespillere. Kvinderne har desværre tynde roller, tegneseriefigurer, Anne Plauborg har dog lidt mere at arbejde med, men det er tyndt.

Mænd er seriøse og tænkende. Kvinder er lækre, overfladiske og i sin bedste udgave søgende. Hvad vil du have? Filosofi, eller nydelse og eventyr? Se Dagens Lys rummer begge dele, den er en god historie.