Der er en dejligt gemytlig stemning i Teatret Svalegangen, også denne aften. Totalt pakket, udsolgt. Alle billetterne til Livet, hvor svært ka' det være er revet væk, samt række 13 som er pist forsvundet på de lige numre.
Culture
Anmeldelse: Livet, hvor svært ka det være?, Teatret Svalegangen, Teatret Svalegangen
5 / 6 stars

KulturNyt.net ⊂ Torsdag 2. jul. kl. 21:06 ∴ uge 27

★★★★★Anmeldelse: Livet, hvor svært ka det være?, Teatret Svalegangen

To mænd åbner sig i en komedie med sjov, ballade, seksualitet og virkelyst

Ambjørn Happy3. januar 2019.

Der er en dejligt gemytlig stemning i Teatret Svalegangen, også denne aften. Totalt pakket, udsolgt. Alle billetterne til Livet, hvor svært ka' det være er revet væk, samt række 13 som er pist forsvundet på de lige numre.

Man skal aldrig købe billet til række 13, heller ikke i flyet eller på hotellet. De har en tendens til at stikke af når de ser deres snit til det.

Række 12 er heller ikke vendt hjem efter juleferien, bare på de ulige numre. Forvirringen er komplet, men computeren har solgt præcis det rigtige antal billetter, så der er sæder til alle.

Stemningen er gemytlig, og så begynder publikum at le

Den gemytlige stemning fortsætter i hele det vidunderlige stykke som Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard giver os. Der bliver grinet, jævnt gennem stykket. Havde ikke troet det ville være muligt. To mænd på en scene, nogle få rekvisitter. Kan man lave populær og underholdende kunst ud af næsten ingenting?

Ja. Tror det er manuskriptet der viser en sjælden styrke i kombination med virkeligt dygtige skuespillere. Livet, hvor svært ka' det være er et super stærkt stykke.

Komik af den underfundige og drivende slags

To gamle mænd, den ene kan ikke gå og den anden ikke huske, mødes om en mazarin tærte. De er snart 80. Det er sjovt, det er komik af den underfundige og drivende slags. Karakterbygningen føder latteren og humoren helt af sig selv, sådan som det ene minut tager det næste.

Men hvordan levede de to mænd da de var 70? Ny scene. Vi er i fitness center med spabad og instruktøren er en pige fra Sverige. Der er stadig gang i de gamle.

Den første scene, hvor de er ældgamle, lægger sig som et fint lag trylledrys over scenen. Det vækker tanker i os. Ikke om at blive gamle, men hvad vi dog laver før vi bliver gamle.

To mænds liv rulles op baglæns, og det er sjovt

Hug i hug fortsætter scenerne nedad i retning mod den gode tid i 40'erne med wegnerbord og skilsmisse, ungdommens tid i tyverne og kæresterne. Teenageårene med det dybe venskab. Skoledrengene som lurer på de bare damer i parken. Børnene i snevejr med en lakridspibe.

Hele deres liv rulles op baglæns. For hver scene bliver der et tykkere og tykkere lag af trylledrys over hovedpersonerne. Vi elsker dem dem dybere og dybere. Publikum mærker at livets fortælling også gælder dem.

Det er ikke dødsattesten vi lever for. Det er livet det gælder. Hvad vi laver inden i morgen, inden familielivet, inden plejehjemmet og så videre.

Mandens indre liv åbner sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet og virkelyst

Jeg er ret vild med det stykke. Oven i tilbuddet får man også en sweitzerkniv der fortæller om hvordan din mand egentlig er (eller dig selv, måske). Det er skide godt.

Henrik Lykkegaard er den udadvendte type. Hurtig. Frisk. Pigernes ven. Ikke styr på noget, men tager livet ind i store mundfulde. Den mandskulint, maskuline mand.

Niels Ellegaard er den tænksomme type. Omhyggelig. Fornuftig. Forældrenes stolthed. Han gemmer det bedste til sidst. Den feminint, maskuline mand.

De to sider alle mænd har i sig, to af de fire temperamenter. I Livet, hvor svært ka' det være åbner mandens indre liv sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet, virkelyst. To måder at være mand på. Den ene lige så god som den anden, men måske den ene har det lidt sjovere.

Tjek ud for dig selv, hvad du synes. Jeg synes i hvert fald du skal se Livet, hvor svært ka' det være på Teatret Svalegangen. Det er en oplevelse værd. 5 stjerner.

Livet, hvor svært ka' det være?
Medvirkende Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard
Tekst Vase og Fuglsang, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard
Instruktion Vase og Fuglsang
Scenografi Kirsten Brink
Produceret af Folketeatret


'Aarhus Teater CV Jørgensen Teaterkoncert'

Fredag 14. aug.

'Teatret Svalegangen Julia and 500 years of Freedom'

Mandag 17. aug.

'Teatret Svalegangen X-Ray Fashion Mode, Miljø og Moral'

Mandag 24. aug.

'Teatret Svalegangen Fu-Some Dansende Like Hunter'

Onsdag 26. aug.

'Teater Refleksion Skønhedsmaskinen'

Fredag 28. aug.

'Aarhus Teater En Fortælling om Blindhed'

Lørdag 29. aug.

'Teatret Katapult Den Sommer Far Blev Homo'

Mandag 31. aug.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

Anna Marin Schram

» Anmeldelse Alt er Umuligt på Aarhus Teater

★★★Anmeldelse Alt er Umuligt på Aarhus Teater

Alt er Umuligt når vi ikke har nogen erindring

23. maj 2020.
Ambjørn Happy

★★★

Årets afgangsforestilling viser et team af gode skuespillere der venter på at få lov til at lave kunst. Denne forestilling er et oprør mod conora-tiden. Tiden uden erindring, uden logik, uden kærlighed til virkeligheden.

Den store selfie-fest

Sådan har vi det alle sammen. Den kinesiske syge har gjort det svært for os at leve som frie mennesker, demokratiske, ligestillede. Alt har været panik, vi har glemt menneskeheden og drukner i selfie-festen: 'Jeg vil ikke være syg', selvom ingen unge er i farezonen, kun de gamle med astma som jeg.

Og i panikken er vi i nutid - for meget i nutid. Vi mister fornemmelsen af friheden, kunsten og kulturen. Alt handler om overlevelse. Alt er umuligt.

Vi er døde uden erindringen

Forestillingen 'Alt er Umuligt' anvender vores nutid til at skildre livet uden erindring. Vi er selfies. Husker intet. Har ingen bevidsthed, fordi den kræver en tidshorisont på mange måneder bagud og fremad.

Du vil høre virkeligt mange replikker i retning af:
"Det er som om jeg griner mere"
"Du har en kælder, og jeg har en fugtig madras"
"Du snakker om en politik"
"Det er jo kun onani, de kunne jo bare have sagt nej"
"Det er ligesom min egen lejlighed"
"Har du en T-shirt jeg må låne?"
"Du er stiv, du har lukkede øjne, du fjerner mine trusser halvt af, og jeg tænker på om der er noget stort under dine boxershorts, og jeg tænker på det, og der er en kvalme, og der er en dag i morgen, og madrassen er fugtig, og du er inde i mig nu, og jeg sagde det var dejligt, og jeg tænker om ikke det er et dårligt tegn at ingen af os stønner, og det er nu det er man virkeligt mærker at mine sko er våde af regnen, og...."

En historie om nuet uden dramatik

Nanna Cecilie Bang har skrevet en historie om nuet hvor der ikke er nogen dramatik. Ingen historie. Intet teater. Blot refleksioner af nuet som har ingen mening. En historie om corona. Når vi glemmer fortid og fremtid, så er alt umuligt. Tak for den oplevelse.

Og held og lykke til årets nye skuespillere. Det var fedt at opleve jer. Så meget power i jer, når verden bliver normal igen.


'Alt er Umuligt'
Instruktion Tue Biering
Manuskript Nanna Cecilie Bang
Skuespillere Clara Josephine Manley, Anne Laybourn, Magnus Juhl Andersen, Patrick Alexander Hansen, Mathilde Arcel Fock, Lasse Steen Jensen. Alle er afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.

Anna Marin Schram

» Aarhus Teater Alt er umuligt

Aarhus Teater Alt er umuligt

Kom med til eksamen på Aarhus Teater: Alt er Umuligt opføres som livestream

21. maj 2020.
Kulturnyt

Seks skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskole Aarhus opfører 'Alt er Umuligt' som livestream med urpremiere 23. maj kl. 20. Dermed kan afgangsholdet 2020 afslutte deres skuespiluddannelse, og du er inviteret til deres eksamen. Det sker på Alterumuligt.com som er åben allerede nu.

Seks afgangselever medvirker fra seks forskellige steder i Aarhus i én forestilling, hvor lejligheder og byrummet udgør scenen. Instruktør Tue Bierings opdaterede udgave af 'Alt er Umuligt' er en teaterforestilling med 18 scener og sange, men du får også en live-film, en hjemmelavet musikvideo og et håbefuldt forsøg på at iscenesætte nogle drømme og fantasier om alt det som er umuligt.

Hver aften bliver et maraton af udfordringer som de seks skuespillere skal gennemføre. Det er som udgangspunkt umuligt. Det går helt sikkert galt. Det siger Lasse Steen Jensen. Han er skuespiller i 'Alt er Umuligt', og samtidig ansvarlig for live-signalet til forestillingen.

"Jeg har sjældent været så nervøs og så nørdet i en forestilling som denne. Hvor jeg normalt varmer min krop op som det eneste, inden jeg skal på som skuespiller, sidder jeg her i en times tid inden vi går live og koder hjemmeside, samler folk i et videoopkald og sikrer, at billedet står skarpt og lyden er igennem. Vi gør alt for at nå igennem skærmen til publikum. Det er godt når det lykkes og endnu bedre når det går galt."

Stykket er skrevet af Aarhus Teaters huskunstner Nanna Cecilie Bang, og varer cirka halvanden time. Der bliver i alt 7 forestillinger, men en forpremiere fredag. Der er ingen grænser for, hvor mange, der kan kigge med.

Bjarne Stæhr

» Teater Katapult sæson 20/21

Teater Katapult sæson 20/21

Teater Katapult klar med ny sæson

11. maj 2020.
Kulturnyt

Mindst 24 forestillinger og shows står i kø og venter spændt på publikum i den kommende sæson på Teater Katapult. Højteknologi lokker med en forvandling til robot i 'Det Førerløse Menneske'. Sangerinden 'Katinka' live på scenen i 'Jagten på det Gode Mennske'. Kundby-pigens terrorsag som grundlag i 'Pigen med Bomberne'. Stjernebestrøet, internationalt livtag med kokain-svøben i 'Stardust'. Og så er der Teater Katapults egenproduktion, 'Insideren' af Anna Skov, hvor en Oscar-nomineret lyddesigner gennem 3D-lyd lader publikum dele bevidsthed med en af finans-svindlerne, der var med til at tømme næsten 13 mia. kroner ud af den danske statskasse i den internationale bedragerisag om udbytteskat.

Plus meget mere, tjek Teater Katapults hjemmeside og læs mere om forestillingerne.


Alt om Århus
På KulturNyt finder du alt om Århus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.

Dirty Søster Historie om en kvinde der bliver ven med en glemsom mand og bruger ham til sin egen fordel.

Bonustid Historien om en mand der har én weekend tilbage at leve i, tror han.

Aina køber en seng. Novelle om en kvinde der er meget stærk og kan løfte en kommode på skulderen.

Bogland Bøger med sex, gys, erotik og drama.


Kultur Nyt Kalender uge 27 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Århus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Århus