Glem alt om dysfunktionelle familier i dagens Danmark. Her i denne tragedie Orestien, udlever hvert enkelt medlem af slægten de værste voldsfantasier. De lever med hævntogter og mord som medicin mod skam og æres krænkelser.
Culture
Anmeldelse Orestien Aarhus Teater, Aarhus Teater
4 / 6 stars

KulturNyt.net ⊂ Torsdag 14. nov. kl. 10:08 ∴ uge 46

★★★★Anmeldelse Orestien Aarhus Teater

Lydmor løfter Orestien op til en stor oplevelse på Aarhus Teater

Af Lita Domino10. maj 2019.

Glem alt om dysfunktionelle familier i dagens Danmark. Her i denne tragedie Orestien, udlever hvert enkelt medlem af slægten de værste voldsfantasier. De lever med hævntogter og mord som medicin mod skam og æres krænkelser.


Foto Emilia Therese

Vi tager det i dag som en selvfølge, at vi ikke må slå ihjel. Medmindre vi har en voldsom god grund til det, eller har et bredt flertal og politisk opbakning.

Dyret i os skal bindes

Vi lever i et demokratisk samfund. Retfærdighed og orden er vores skjold mod menneskets kaotiske følelsesliv. Hævntørst og grådighed og vores dyriske behov for at hævde os. Hvis vi ikke havde en struktur der kunne binde dyret i os, ville vi sandsynligvis stadig slå hinanden ihjel hver gang vi følte os krænket.

Hvis vi vover os ud over den kant i dag og gør os selv til morder vil systemet fratage os friheden og alle de privilegier vi ellers nyder som samfundsborgere. Dette kalder vi retfærdighed.

Et pust fra det gamle Grækenland

Orestien er en gammel græsk tragedie skrevet for 2500 år siden. Den blev spillet på de store amfiteatre under Athens opbygning, og var med til at uddanne af alle borgerne (læs mændene) til demokrati. Det var en svær fødsel dengang, og det var det også på Aarhus teater i aften, men barnet kom ud. Vi lever i dag med et system der bygger på demokrati.

Flot forestilling

Jeg kunne rigtig godt lide at Aarhus Teater kunne omsætte et så gammelt stykke til en rigtig fin oplevelse, med moderne islæt. Det er især Lydmors musik der gav en kæmpe gave til Orestien. Den varme glød af elektronisk musik, spillet op mod de smukke og enkle kulisser, gav en cool stemning til de ellers meget hårde ord der blev fremsagt af skuespillerne.

Ordene var mættet af tunge følelser og som i det gamle Athen havde man valgt ikke at give skuespillerne egen mikrofon på, hvilket gav stykket et råt og meget autentisk udtryk.

Valget af kostumer skal også have roser med på vejen. De var smukt udført og majestætiske i deres fremtoning. De passede utrolig godt til temaet i stykket og understregede den barske beretning.

Tusind tak til teamet bag Orestien og til Aarhus Teater for en flot forestilling.

Orestien af Aischylos i version af Ted Hughes
Oversættelse Pia Juul
Iscenesættelse Runar Hodne
Komponist, lyddesign og musiker Lydmor
Visuelt design Ulrik Gad
Kostumedesign Mark Kenly Domino Tan
Medvirkende Nanna Bøttcher, Jens Gotthelf, Emil Prenter, Peter Hald, Asta Kamma August, Christian Hetland, Rikke Lylloff, Mette Klakstein Wiberg, Lydmor.


'Tango - den eventyrlige fortælling'

Torsdag 14. nov.

'DR's Pagten opføres på Aarhus Teater'

Torsdag 14. nov.

★★★★★'Jernring'

Torsdag 14. nov.

★★★★★'The Nether - Din Underverden'

Torsdag 14. nov.

'Eugen Onegin'

Fredag 15. nov.

'Flagstang Marked'

Søndag 17. nov.

'John Lennon er død'

Mandag 18. nov.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

» Anmeldelse: Jernring fra Bådteatret

★★★★★Anmeldelse: Jernring fra Bådteatret

Gruens karrusel

12. november 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

Jeg har været på Karruseltur i aften på Teatret BORA-BORA. En gruvækkende én af slagsen, for med på turen var historiens største diktatorer, Stalin og Hitler, og de vækker stadig rædsel langt ind i dette nye århundrede. I et smerteligt og uhyggeligt performansværk fremstiller turneteatret Bådteatret den forfærdelige skæbne som alt for mange led under 2. verdenskrig i byen Leningrad. Jernring er en voksen dukketeaterforestilling som både er grotesk og samtidig poetisk.

Levende dukker

Jernring er en musikalsk rejse tilbage til et udhungret folk der måtte kæmpe for humanitet i nederdrægtige omgivelser. Vi møder en russisk familie til tonerne af en symfoni af Shostakovich (Symfonien: Leningrad). Familiens medlemmer er skabt af dukkemager Rolf Søborg Hansen, men kommer til live i forestillingen af 4 dukkefører. Uden ord men med fantastisk gestik er hovedpersonerne levende. Jeg forundres over dukkernes poetiske billedsprog og lever mig med i deres medmenneskelighed og kamp for samme. Jeg var utrolig optaget af de udtryksfulde dukker og levede mig med i deres verden. Det var så forunderligt og det høje tempo i forestillingen gjorde at jeg ikke havde tid til at reflektere over dukkeførernes teknikker, men bare måtte overgive mig til det forunderlige univers.

Sublim sans for fortælling

Forestillingen er helskabt og vel gennemført. Lige fra den drømmeagtige stemning på den runde karruselscene, lysets modellerbare effekt af fortællingen, lydens til tider skræmmende beskrivelse af krigens konsekvenser, og de eviggyldige temaer som Bådteatret denne gang arbejder med. Jernring er sat på spidsen med både vid og en vidunderlig fornemmelse for smuk og udtryksfuld kunst. Forestillingen har hele tiden en sublim sans for de magiske øjeblikke hvor humanitet og medmenneskelighed lever på trods og giver godt stof til eftertanke.

Tusind tak til teamet bag Jernring og til Bora-Bora som lagde scene til.

<
Fotografen.dk

» Pagten Aarhus Teater juleforestilling 2019

Pagten Aarhus Teater juleforestilling 2019

Pagten på Aarhus Teater, årets juleforestilling

12. november 2019.
Af Ambjørn Happy

Pagten er årets juleforestilling på Aarhus Teater. Malte er 12 år gammel. Han bliver mobbet af de andre børn i 6A. Men en dag finder han ud af, at han sammen med nissepigen Lyda her skal redde julen. Den er nemlig truet af den frygtelige isheksen Iselin.

Iselin vil udrydde nisserne. Hun kræver de underkaster sig hendes herredømme, men for at det kan lade sig kan skal hun have fat i Pagten. Den blev i sin tid skabt af præsten og salmedigteren Grundtvig sammen med nissepigen Saia. De lavede en pagt som sikrer at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden.

Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda. Sammen skal de gå igennem 3 svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.

Pagten er skrevet Maya Ilsøe, og har en god blanding af fantasi, eventyr og drama.

<
Fotografen.dk

» Anmeldelse: The Nether, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: The Nether, Teatret Svalegangen

Forbyde vold og porno på internettet?

9. november 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★

Publikum sidder på siderne af et virtuelt børnebordel. Vi elsker Iris. Hun er skøn når hun hopper omkring på scenen iført røde underbukser, glatte ben og en sommerkjole der løfter sig når hun laver piruetter foran Papa. Hun griner og leger, fuld af barnets livsglæde og kærlighed. Skræmmende, der er noget galt.

Papa er gammel og syg, hun er et barn. Han er pædofil og programmør. Bordellet er skabt til verdens forpinte kvinder og mænd, så de kan bruge et barn seksuelt i en virtuel verden. Udleve lysterne. Kunderne lærer at dræbe barnet med en økse for at holde følelserne på afstand. Som et rødt klimaks dekoreret med hvide striber af liv.

Straks efter drabet er Iris spillevende igen. Fordi Papa har skabt et computerspil med lyde og dufte, sansninger som om det var virkelighed. Det er en god forretning. Det virtuelle liv på nettet, livet uden konsekvens.

Milliarder dræber hver dag på nettet

Jeg er ret vild med stykket. Scenografien af Siggi Oli Palmason fungerer fint med sine farvefulde kulisser og stramme sorte felter af fængsel. Det er udbredt, fængslet. Virkeligheden er kedelig. Milliarder af mennesker skyder folk på nettet, kører dem ned med biler, voldtager dem, sprænger dem i luften.

Hvor kommer det fra, al den vrede mod andre mennesker? Lever vi forkert, eller er det bare menneskets væsen at vi vil udslette de andre.

Elsker vi mere virtuelt end reelt?

Lyset er super takket være Hen Sloth. Præcise inddækninger og farveskift. Fra det sorte til det farverige. Det er jo det vi ønsker. At forvandle ensomheden til strålende likes og flotte selfies. Vi hungrer efter forbindelse og at blive set. Det kan vi online, men ikke altid i Ikea når familien sidder og æder kartoffelmos og kødboller.

Er den virtuelle verden bedre end virkeligheden? Mange siger ja. Den digitale verden afskærmer os fra følelserne, sansningerne, hjertet, huden. At leve analogt kan være skræmmende og ensomt.

Skal vi slukke det virtuelle liv?

Skuespillerne er dygtige. Bolette Engstrøm Bjerre udtrykker barnet så præcist. Mikael Helmuth skarp som kynismens fortaler. Morten Kjær elegant som det unge menneske der undersøger børnebordellet. Kaja Kamuk stram i sin rolle som efterforsker. Holger Østergaard følsom og maskulin i sin forpinte tilstand af længsel efter kærlighed.

The Nether skaber debat blandt publikum. Skal vi gøre noget? Forbyde vold og mishandling online? Har det en negativ konsekvens i virkeligheden, når vi skyder folk på nettet og sprætter fjenderne op med en kniv. Skaber nettet forbrydelser, eller holder internettet potentielle gerningsmænd hjemme i soveværelset, indespærret i en syg fantasi foran computeren?

Personligt tror jeg på den sidste. Internettet gør os impotente, uanset hvor mange zombier vi skyder online. Min kvinde har det modsatte synspunkt. Billeder af vold gør os voldelige, mener hun. Og hvad synes du? Skal vi slukke nettet og hellere udleve vores lyster i virkeligheden? Snakke med hinanden mens vi æder de kødboller i Ikea. Være her lige nu i hverdagen, og mærke konsekvensen?

<

Alt om Århus og København
På KulturNyt finder du alt om Århus og København kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus og København. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus og København. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kultur Nyt Kultur uge 46 Del din kultur Redaktion Anmeldelser Kulturglimt


KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Alle informationer om arrangementer fakta-tjekkes efter bedste evne, tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. KulturNyt er med på kulturel mangfoldighed og stræber efter at være åben overfor alle retninger i kulturlivet. Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.

© KulturNyt 2019
567