Stykket er et perfekt spark i menneskehedens nosser. Derfor griner de unge i publikum og vi gamle er i chock. Den forestilling er en helligbrøde mod al kultur, dannelse og menneskelige forestillinger.
Culture
Anmeldelse: Pursuit of Happiness, Pavol Liška & Kelly Copper, Aarhus Teater
6 / 6 stars

KulturNyt.net ⊂ Tirsdag 15. okt. kl. 13:53 ∴ uge 42

★★★★★★Anmeldelse: Pursuit of Happiness, Pavol Liška & Kelly Copper

Pornofest i domkirken, mens din kvinde føder og din far ligger for døden, eller omvendt

Af Ambjørn Happy21. marts 2019.

Derfor er der 6 stjerner

Stykket er et perfekt spark i menneskehedens nosser. Derfor griner de unge i publikum og vi gamle er i chock. Den forestilling er en helligbrøde mod al kultur, dannelse og menneskelige forestillinger. Den er en pornofest i domkirken, mens din kvinde føder og din far er død, eller omvendt. Den er vegetarfyld i din hotdog-pølse. Den er frisk kød i din burger, en prut i din softice. En skændsel. Forargelig, forfærdelig, forsmædelig, fortrædelig.


Foto Andrej Lamut

En lækkerbid.

En delikatesse, altså hvis man kan lide den slags intellektuelle crap, og det kan jeg. Det er kun mine knæ der låser sig fast i rædsel, mit hjerte knuger sig sammen, mine hænder nægter at klappe og jeg har mest lyst til at række tunge ad showet. Men intellektuelt fungerer Pursuit of Happiness fortrinligt. Min hjerne spinder af vellyst, og jeg er da også træt af alt det meningsløse i livet, som for eksempel krig og vold.

Det unge publikum jubler og griner i velvalgt dominans

Det fantasifulde publikum klappede og hujede da showet var færdigt, kæmpe bifald fordi de benyttede sig af deres demokratiske ret til at dominere vi andre, bare fordi de er flest og fyldte salen op. Og nej, jeg klappede slet ikke, selvom rablende intelligente Pavol Liška havde gjort alt for at drive mig til vanvid med verdens største crap-show Pursuit of Happiness.

Begge mine knæ blødte nemlig ned på gulvet mellem stolerækkerne efter 40 minutters tåbelige, ubefæstede og pjattede manifestationer på scenen. Jeg overvejede hvordan ambulancen skulle komme ind på scenen på Aarhus Teater og tage mig med. Måske jeg kunne få et lift med Pavols RBM? (Inside joke, se forestillingen).

Efter mine knæ døde, fortsatte Pavol i en helvedes time yderligere og 15 djævelske minutter med en uendelig strøm af ungdommelige, disruptive, adiafora tåbeligheder. Han kører med cirka 200 ord i minuttet. Ordene er oversat til dansk på en tavle over scenen. Men det er lige meget. Også på dansk er hele hans vanvid komplet meningsløst - på engelsk er de dog (det må indrømmes) formfuldendte som britiske Monty Pythons fløjlsrøde relikvier.

Sæt 270 kr. på rouletten, du bliver snydt uanset. Fordi det er menneskets natur. Vi er fulde af fup, meningsløse regler, uforstand, styret af fragmenterede bombeveste, gennemhullet logik og guldfisk i kraniet

De folk der havde bedre knæ end mig, og de var 7, de havde forladt det rablende vanvid hurtigt. Simpelthen rejst sig op, havde lagt de 270 kroner på stolesædet for en spildt teaterbillet, og var skredet fra verdens mest elendige teaterforestilling.

Men resten, et par hundrede unge mennesker fra byens universiteter, var ellevilde med Pursuit of Happiness.

Hvorfor?

Pursuit of Happiness er en hån mod ethvert dannet menneske som kan lide at spise godt, få sig en drink bagefter, eller to, plus et ekstra glas vin i foyeren, og som elsker at sidde mageligt i plyssædet og lade sig underholde i teatret.

Nørdernes hævn over de normalt begavede

Og de gør det med vilje, Pavol Liška og partner in crime Kelly Copper. De er begge stukket af fra det studiekammer hvor de samtidigt indså: Livet er meningsløst og menneskeheden er bindegal. Deres fantasi og skamløse intellektualisering har gjort dem berømte i den vestlige hemisfære, på festivaller hvor der er unge intelligente mennesker som også er træt af livet og menneskene, sådan som vi normalt begavede lever det, livet.

En velfortjent afklapsning, det er Pursuit of Happiness. Men det er også verdens største crap-show, inklusiv forstæderne i Bagdad (inside). Crap, fordi nogle af os der er trætte af krig og vold, vi tænker faktisk det er fedt at snakke sammen, vi er konstruktive, vi skaber mening, går til alvorlige samtaler hos psykologen, dyrker kærlighedens glæder, bliver gift, køber en bil og en pensionsopsparing. Og en havenisse...

Argh, måske har han ret, Pavol Liška! Livet er tomt og dumt, og man skal flytte havenisserne hver gang græsset skal klippes i soldaterfrisure og ledningen til plæneklipperen er for kort. Øv.

Rablende stjerner nu i farver

Nå, tjek det ud selv. Du kan se de seks stjerner er i forskelig farve, fordi forestillingen er bindegal, og genial. Men garanteret er de 270 kr. billetten koster tabt for altid, så er du advaret, og hvis du er ung og intellektuel vil du for altid huske showet som noget af det sjoveste du har oplevet. Inden du oplevede det der, du ved nok. Og dertil kommer at Pavol Liška lover han vil danse på din grav og gentage sin monolog i al evighed mens regnormene gnaver sig gennem dit kranie. Man får noget for pengene på Aarhus Teater.

I omegnen af Bagdad, cirka. Fuck. Jeg savner allerede Pavol Liškas vanvid. Hvordan skal jeg falde i søvn i aften?

The Pursuit of Happiness
Koncept, tekst og instruktion Pavol Liška & Kelly Copper
Lysdesign Luka Curk
Kostumedesign Katarina Škaper
Skabt og fremført af Luke Thomas Dunne, Ida Hellsten, Bence Mezei, Ana Štefanec Knez, Tamás Tuza, Lada Petrovsko Ternovšek


'Pandas Hjem'

Tirsdag 15. okt.

'Den Lille Prins'

Torsdag 17. okt.

'Skrivebordet'

Fredag 18. okt.

'Jeg kan huske alting'

Lørdag 19. okt.

'Det betynder at blive koldt om fødderne'

Mandag 21. okt.

'Mikael Wiehe & Ebba Forsberg synger Dylan'

Mandag 21. okt.

'Adressaten ubekendt, Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen'

Tirsdag 22. okt.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

» Anmeldelse af Addiction og Skin, Teatret Katapult

★★★★Anmeldelse af Addiction og Skin, Teatret Katapult

Se mig!

9. oktober 2019.
Af Lita Domino

★★★★

Hun er alene men jeg oplever det som om at hun er helt bevidst om øjnene der er rettet imod hende. I en tempofyldt staccato bevæger Jung In Lee sig rundt på scenen.

Sydkoreaneren er hentet til Danmark for at danse sin skinbarlige og kunstneriske dans for det danske publikum. I denne første af aftenens forestillinger på Teater Katapult danser solodanseren sig ind i selfieverdenen. Uden at afsløre sin indre følelsesverden, gemmer hun sig i sit skind, der igen er gemt bag teknikker. Hun kalder på at blive set for det hun kan, men hun kommer til at virke som en skal der hele tiden appellerer med øjnene til publikum.

Ser i mig nu?

Kroppen som redskab

Jung In Lees bevægelser er fragmentariske og abstrakte og i de heftige staccato rytmer arbejder hun hurtigt og målrettet, hvor hele scenen bliver indtaget. Hendes krop bliver til et redskab for hendes kamp for at vinde omverdenens opmærksomhed og det foregår i et stærkt tempo og med kaoselementer i. Meget fin pointe og flot udført.

De er i kamp om liv og død

Vi er i hanekamp på liv og død. Den anden forestilling er en sammensmeltning og til tider nedsmeltning af to kulturers møde med hinanden i en stram battle. Danseforestillingen hedder Addiction og her er 6 dansere på scenen.

Mennesker kriges som var vi afhængige af selve det at kæmpe. Vi behøver ingen vindere eller tabere, men vi behøver at mærke kamp og konkurrence for at føle os levende. Oh ja, det bliver sikkert menneskehedens død, men vi får kamp til stregen, medmindre vi finder en ny måde at takle livet og hinanden på.

Frisk kød på tallerkenen

Også i denne forestilling er vi oppe i et surrealistisk tempo der sætter staccato på dagsordenen, men her kommer der flere kontraster til syne. De mørke bevægelser mod de lyse. Symmetri mod asymmetri. Kaos mod stilstand. De dygtige performere danser op i mod hinanden og udfordrer til høj puls og fuld opmærksomhed hinanden, og når vi nu er i konkurrenceånden, så var hende jeg heppede mest på, den store og absolut sublimt dansende Paulina Smatlakova. Hun har et fantastisk udtryk på scenen og kan formidle indre tilstande gennem sin dans på en sådan måde at jeg letter fra sædet.

Super dygtige dansere og tusind tak til jer alle fra Black Box Dance Company og til Teatret Katapult for at invitere dem her til byen.

» Anmeldelse af Walk-Man, Dans og Visuelt Teater

★★★★★Anmeldelse af Walk-Man, Dans og Visuelt Teater

Mandens spor i verden

Jeg har aldrig tænkt på det før, men måden mennesket går på, siger utrolig meget om hvem vi er og hvordan vi har det. Har du magt, er du herre i eget hus, er du socialt anlagt? Sætter du pris på nærvær, kvinder, fugle, eller noget helt andet? Har du mål i livet og ved du hvor du er på vej hen? Vi kan se det på gangen, kontakten med jorden eller mangel på samme. Top point til duoen Don Gnu for at dele den indsigt med os andre i forestillingen Walk-Man.

Powerwalking

Der er rigtig mange påstande om, hvordan man bedst laver en karakteristik af manden. For eksempel: Man kan kende en mand på hans ord, - eller, manden beskrives bedst ved at spørge hans kone, - eller, Manden er sine handlinger, eller måske; Kender vi manden på hvordan han krydser et fodgængerfelt. Kom ind i legen på BORA-BORA i denne tid og vær med til at iagttage den moderne mand og hans måder at være i verden på. Det er hylende sjovt, poetisk, kærligt, og råt på samme tid.

Den maskuline platform

Fodgængerfeltets forjagede liv bliver ikke bare en kedelig dagligdags rutine i den forrygende forestilling Walk-Man men bliver brudt op tusindvis af gange, for at skabe nye platforme at undersøge den maskuline identitet på. Og netop det at bryde op og skabe nye sammenhænge er vel en af de smukkeste egenskaber vi som mennesker har. Vi flytter os og udvikler os hele tiden.

Chokoladeæske med spas og alvor

Don Gnu lever bestemt op til forventningerne til deres omdømme som multitalenter og dygtige koreografer i Walk-Man. Denne gang står dansetruppen Don Gnu ikke selv på scenen men har koreograferet et festfyrværkeri af spas og alvor i en solid og gennemarbejdet forestilling. De har allieret sig med 4 virkelig talentfulde performere, der alle giver den gas med deres maskuline input til verden. Som en æske chokolade får vi de bedste godbidder sammensat efter en hver smag. Små og store indsigter om mandens væsen bliver pakket fint ind i stunts, dans, humor og forrykte abstraktioner der alt sammen giver sit bidrag til verden og skaber ny bevidsthed om det væsentlige. En æstetisk forestilling der vender op og ned på dagligdagens rutiner og giver frisk blod på tanden til at lege mere med måden at gå igennem livet på.

Tusind tak til de herlige kunstnere bag forestillingen Walk-Man og til BORA-BORA for endnu engang at invitere til gøglerier.

<

» Anmeldelse af Joker, Ny Batman film

★★★★★★Anmeldelse af Joker, Ny Batman film

Joker er glad og ond

Siden Hays Kodeks i 1930 har amerikanske mainstream film ikke haft dybere kontakt til virkeligheden. Mainstream Hollywood har fulgt den regel, at film ender med at den virkeligt onde skurk får sin straf. Med Joker er alt ændret, det er en guddommelig film der tør vise følelser og opvækst som baggrund for ondskab.

Bundet til en radiator og pryglet

Hvor kommer det onde fra? Joker blev bundet til en radiator som lille barn. Myndighederne fandt ham dehydreret, pryglet og med kraniebrud. Hvis du gætter på at det nok var hans stedfar eller hans mor der bandt ham med det lagen, så er det ikke helt forkert.

Så Joker vokser op i en dysfunktionel familie. Han er glad. Smilende. "Put on your Happy Face", det er han god til. Han drømmer om at blive standup komiker, han vil have succes og respekteres. En god dreng, der bliver en nem teenager, en voksen mand der lever i en drømmeverden om at blive berømt.

Men livet går kun ned ad bakke, helt ned i mosen, og så starter filmen. Joker er ansat som en klovn der står med et skilt foran en forretning for at tiltrække kunder, da 3 unge mænd går ham i møde. De har ondt i sinde.

Billeder, Joaquin Phoenix og en god historie

Det fantastiske ved Joker er billederne, der har gode refencer til de sort hvide tegneserieblade der fødte historien om Batman, det er skuespillet af Joaquin Phoenix, og så er det historien.

Historien om ondskab. Hvor kommer den fra? Medfødt eller skabt i smerte?

Slutningen er oprørsk, den taler for alle fattige mennesker i verden som lever i et undertrykkende samfund. Af hensyn til Hays Kodeks er der hæftet en ekstra afslutning på filmen. Men det er kun for Hollywoods skyld, og hvis du kigger godt efter kan du se at instruktøren Todd Philips har lagt de sidste minutter på filmen under protest (eller af kyniske årsager). Slutningen af filmen er ikke den virkelige afslutning. Den indtræffer 5-10 minutter tidligere.

God fornøjelse.

<

Alt om Århus og København
På KulturNyt finder du alt om Århus og København kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus og København. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus og København. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kultur Nyt Kultur uge 42 Del din kultur Redaktion Anmeldelser Kulturglimt


KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Alle informationer om arrangementer fakta-tjekkes efter bedste evne, tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. KulturNyt er med på kulturel mangfoldighed og stræber efter at være åben overfor alle retninger i kulturlivet. Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.

© KulturNyt 2019
337