Med humor og dygtighed tegner performance – og dansegruppen Next Zone et billede af tiden, hvor vi putter en chip i nakken på os selv, for at kunne overkomme det ekstreme. Teknologi skal efterligne menneskelige sysler ved hjælp af robotter, men hvad sker der når menneskekroppen begynder at efterligne teknologien? 7 unge mennesker sætter sig for at træne kroppen til perfektion og gør deres kropsbevægelser overnaturlige, som var de en ny og bedre udgave af menneskeheden. Energisk CocktailDanserne ser til forveksling ud som unge veltrænede streetdansere, så helt robotter er de nok ikke, men jeg er så imponeret over deres tekniske kunnen og hyper kontrol over muskler, kød og knogler.
Culture
Anmeldelse: Super Human, Dans
5 / 6 stars

KulturNyt.net ⊂ Mandag 6. apr. kl. 22:40 ∴ uge 15

★★★★★Anmeldelse: Super Human

Robotterne har indtaget teatret

Af Lita Domino29. oktober 2019.

Med humor og dygtighed tegner performance – og dansegruppen Next Zone et billede af tiden, hvor vi putter en chip i nakken på os selv, for at kunne overkomme det ekstreme. Teknologi skal efterligne menneskelige sysler ved hjælp af robotter, men hvad sker der når menneskekroppen begynder at efterligne teknologien? 7 unge mennesker sætter sig for at træne kroppen til perfektion og gør deres kropsbevægelser overnaturlige, som var de en ny og bedre udgave af menneskeheden.

Energisk Cocktail

Danserne ser til forveksling ud som unge veltrænede streetdansere, så helt robotter er de nok ikke, men jeg er så imponeret over deres tekniske kunnen og hyper kontrol over muskler, kød og knogler. Forestillingen Super Human er en energisk cocktail af breakdance, popping, som er en robotlignende dans (vi kaldte den Electric boogie i 80érne) og her i denne forestilling er der tilmed iblandet ny cirkus, ny dans og akrobatik.


En hypet Techno verden

Den nye generations dansere har trukket de ovennævnte danseformer ud af Harlems gader, hvor de har været brugt til at battle mod hinanden siden 70érne og ind på teatrene hvor det bestemt også høre hjemme. Vi er i en tidsalder hvor kunsterne må forholde sig til et væld af teknologi og det skal jo gerne kunne udtrykkes med kroppen og i kunsten. Så dejligt at opleve hvordan scenen for dette hele tiden flytter sig i takt med samfundsudviklingen og skønt at BORA-BORA altid har en finger på danse-pulsen ude i verden, så danseværkerne også kan komme på gennemrejse til Aarhus.

”Blip”

Jeg har i aften måttet overgive mig til dette øjeblik, hvor de unges frihedstrang gik hånd i hånd med super koncentrerede tekniske færdigheder og lade mig imponere af dansernes overlegne eksperimenter på et bart gulv. De var energiske, og havde en god portion humor da de trak deres kunstform op som et spejlbillede af vores tids jagt på perfektion og den fascination vi har af alt der kan sige ”Blip” og fremstille os som overmennesker.

Respekt her fra og tusind tak for en dejlig aften til teamet bag Super Human og til BORA-BORA for den flittige finger på pulsen.

Super Human
Instruktør og koreograf Lene Boel
Komponist Rex Casswell
Lysdesign Jesper Kongshaug
Next Zone


Bonustid Historien om en mand der har én weekend tilbage at leve i, tror han.

'Teater online Mungo Park Kolding'

Mandag 6. apr.

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Onsdag 8. apr.

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Tirsdag 14. apr.

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Onsdag 15. apr.

'Flagstang Marked'
udskudt
Søndag 19. apr. kl. 10:00-15:00

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Onsdag 22. apr.

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Torsdag 23. apr.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

» Teater trodser corona - Mungo Park genåbner online

Teater trodser corona - Mungo Park genåbner online

Teatret Mungo Park opfører forestilling online - og du er inviteret

4. april 2020.
Af Presse

Mungo Park i Kolding har en glædelig overraskelse. Teatret har fået mulighed for at vise deres forestilling Anne Marie gift Carl Nielsen som filmisk optagelse, så du kan få teater hjemme i stuen i en begrænset periode.

Premiere Online

Premiere online den 6. april kl 19.30 til sædvanlig teater tid via et link på MungoParkKolding.dk. Linket til forestillingen bliver fjernet igen 12. april kl 24.

Så lad os gå i teateret sammen hver for sig. Husk at slukke din mobiltelefon og du må gerne tage din drink eller kaffe med og nyd forestillingen.

» Bliv syg nu med corona-virus - hvad gør Sverige?

Bliv syg nu med corona-virus - hvad gør Sverige?

Bliv syg nu, så vi får flok immunitet - børn smitter vildt meget

29. marts 2020.
Af Ambjørn Happy

Bliv syg. Måske kan vi redde vores samfund, hvis vi alle sammen går igennem corona-virus hurtigt. Lad de unge og stærke blive syge, og stil så de gamle i kø for at blive syge hver gang der er en ledig respirator på intensiv.

Hvad gør Sverige ved corona-virus som vi ikke forstår

I Sverige er det de kloge der bestemmer hvordan samfundet skal håndtere corona-virus. Derfor kan de ikke lide politikere. I Danmark er det omvendt, her er det politikerene der bestemmer - uanset hvad kloge folk siger.

Måske er det på tide at vi skifter hest? Lyt noget mere til de kloge, sådan at vores velfærds samfund kan overleve.

Covid-19 har ramt Danmark. Hele Danmark, Ambjørn Happy, fotograf & journalist, djh

» Fredericia Teater er gået konkurs

Fredericia Teater er gået konkurs

Musicalteater lukker og slukker

16. marts 2020.
Af Presse

Tarzan, Aladdin, Shi-bi-dua - Fredericia Teater er gået konkurs. Årsagen er en dårlig økonomi, som nu er gået i brædderne på grund af mange aflyste forestillinger.

"Ligesom det er tilfældet for mange andre teatre rundt om i landet, har corona situationen medført aflysninger af Fredericias Teaters fremtidige forestillinger", oplyser teatret.

"Virussen er den tue, der har fået læsset til at vælte. Vi havde en anstrengt økonomi i forvejen, og vi havde solgt for få billetter i 2019. Men vi havde regnet med at vi skulle hente det hjem i 2020, men med corona-virus er der ingen som går i teatret", siger formanden for teatrets bestyrelse, Gitte Lillelund Beck.


Alt om Århus og København
På KulturNyt finder du alt om Århus og København kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus og København. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus og København. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kultur Nyt Kultur uge 15 Del din kultur Redaktion Anmeldelser Kulturglimt


Priser fotograf og journalist, Århus

Mødekonsulent (mødebooker) i Århus


KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Alle informationer om arrangementer fakta-tjekkes efter bedste evne, tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. KulturNyt er med på kulturel mangfoldighed og stræber efter at være åben overfor alle retninger i kulturlivet. Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Århus er smilets by, 8000 Århus. Der er plads til alle i hele Danmark, hele.dk

© KulturNyt 2020
152