Livet er fuld af gode historier. I teaterstykket To tager to unge mænd på fisketur. De fanger ikke noget.
Culture
Anmeldelse: To på Aarhus Teater, Aarhus Teater
3 / 6 stars

KulturNyt.net ⊂ Onsdag 8. apr. kl. 13:52 ∴ uge 15

★★★Anmeldelse: To på Aarhus Teater

Anmeldelse: To unge mænd på fisketur

Af Ambjørn Happy19. marts 2019.

Livet er fuld af gode historier. I teaterstykket To tager to unge mænd på fisketur. De fanger ikke noget. Til sidst tager de hjem igen og forestillingen er slut. Det koster en stjerne at historien smuttede væk.


Foto Ditte Chemnitz

Supergode skuespillere

To rummer virkelig fin personkarakteristik og god indsigt i basale kultur- og familierelationer. Der præsenteres mange temaer: Vold mod børn, at dræbe et menneske, to venner fra hver sin kultur, homoseksualitet, at træffe valg som ung. Men det er ligesom min gode ven. Han har al udstyret, men han tager aldrig ud og fisker, han bruger det ikke til noget. Og det er synd. Jeg elsker historier, og meget gerne lystfiskerhistorier med vilde overdrivelser.

Vi grinte og hyggede os undervejs, fordi det er to underholdende unge skuespillere, Mo Chara og Henrik Blauner. De er åbenlyst sjove mænd, med gode ansigter der også kan udtrykke skjulte følelser. Den fine operasanger Jesper Brun-Jensen fylder rollen som Herr Gedde godt ud. Det gyser i mig når han synger med sin store, prægtige røst. Han og de to andre fortjener at få en stor fed fisk på krogen.

God scenografi, lys og lyd

Stykket har en dejlig scenografi. Den er enkel. Nogle træstammer står bag stenene på søbredden hvor de unge mænd fisker. Med godt lysarbejde kan scenen henlægges i et dunkelt halvmørke, træstammerne bliver til tangplanter der lyser og strækker sig op mod overfladen, de rammes af sollyset der spiller ned mellem dem.

Lyden er god. Alle replikker og sang står præcist og klart tegnet.

Så, vi har altså rigtig gode skuespillere, scenografi, lys og lyd. Vi er på fire stjerner, men den sidste stjerne hopper af krogen, fordi Pia Marcussen ikke har skrevet en historie til stykket. Hun har valgt at vise et stilleben, en oversigt over de historier hun kunne have fortalt med To.

Hov, skal livet altid være dramatisk?

Næ, det meste i livet er kedeligt. Det er derfor vi går i teatret eller ser film. Historierne indhylder vores livs eget manuskript i former og farver der sætter livet i perspektiv. Skaber indsigt. Underholder. Overrasker. Fornøjer. Gør os klogere uden at rejse os op fra stolen.

Så hvis du som ungt menneske på 19-20 år synes forestillingen To giver dig det du har brug for, så skal du klikke her og sætte den sidste stjerne på stykket.

.

Manuskript og instruktion Pia Marcussen
Medvirkende Henrik Blauner Clausen, Mo Chara, Jesper Brun-Jensen
Musik Eskild Dohn
Scenografi Inge Line Lautrup Jensen
Lysdesign Anders Kjems
Dramaturg Lise Ørskov


Bonustid Historien om en mand der har én weekend tilbage at leve i, tror han.

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'
udskudt
Onsdag 8. apr.

'Flagstang Marked'
udskudt
Søndag 19. apr. kl. 10:00-15:00

'Dracula den legendariske vampyr'

Onsdag 29. apr.

'Dracula den legendariske vampyr'

Torsdag 30. apr.

'Dracula den legendariske vampyr'

Fredag 1. maj.

'Dracula den legendariske vampyr'

Lørdag 2. maj.

'Dracula den legendariske vampyr'

Tirsdag 5. maj.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

» Corona-virus: 100 mio. kroner for et menneskes liv

Corona-virus: 100 mio. kroner for et menneskes liv

Vi betaler 100 mio. kroner for at redde et menneske fra at dø af corona-virus

7. april 2020.
Af Ambjørn Happy

Hvad er prisen for et menneskes liv når det gælder corona-virus? Vi har måske reddet 3 tusinde danskeres liv ved at sætte samfundet i stå. Prisen er indtil nu 300 milliarder kroner. Det betyder at dagsprisen - lige nu - er 100 millioner kroner per menneske.

Har vi råd til at lukke vores samfund

Har vi råd til at betale menneskelig så dyrt? Hvad synes du et menneskes liv er værd?

Danmark rider på ryggen af de selvstændige. Dem der bygger, finder på og skaber produktion. Indtil videre har vi taget det ene ben, og måske mister vi også det andet ben så samfundsøkonomien bliver forkrøblet. Er det klogt at lukke Danmark for at redde nogle få tusinde mennesker?

Ambjørn Happy, fotograf og journalist, djh.

» Teater trodser corona - Mungo Park genåbner online

Teater trodser corona - Mungo Park genåbner online

Teatret Mungo Park opfører forestilling online - og du er inviteret

4. april 2020.
Af Presse

Mungo Park i Kolding har en glædelig overraskelse. Teatret har fået mulighed for at vise deres forestilling Anne Marie gift Carl Nielsen som filmisk optagelse, så du kan få teater hjemme i stuen i en begrænset periode.

Premiere Online

Premiere online den 6. april kl 19.30 til sædvanlig teater tid via et link på MungoParkKolding.dk. Linket til forestillingen bliver fjernet igen 12. april kl 24.

Så lad os gå i teateret sammen hver for sig. Husk at slukke din mobiltelefon og du må gerne tage din drink eller kaffe med og nyd forestillingen.

» Bliv syg nu med corona-virus - hvad gør Sverige?

Bliv syg nu med corona-virus - hvad gør Sverige?

Bliv syg nu, så vi får flok immunitet - børn smitter vildt meget

29. marts 2020.
Af Ambjørn Happy

Bliv syg. Måske kan vi redde vores samfund, hvis vi alle sammen går igennem corona-virus hurtigt. Lad de unge og stærke blive syge, og stil så de gamle i kø for at blive syge hver gang der er en ledig respirator på intensiv.

Hvad gør Sverige ved corona-virus som vi ikke forstår

I Sverige er det de kloge der bestemmer hvordan samfundet skal håndtere corona-virus. Derfor kan de ikke lide politikere. I Danmark er det omvendt, her er det politikerene der bestemmer - uanset hvad kloge folk siger.

Måske er det på tide at vi skifter hest? Lyt noget mere til de kloge, sådan at vores velfærds samfund kan overleve.

Covid-19 har ramt Danmark. Hele Danmark, Ambjørn Happy, fotograf & journalist, djh


Alt om Århus og København
På KulturNyt finder du alt om Århus og København kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus og København. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus og København. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kultur Nyt Kultur uge 15 Del din kultur Redaktion Anmeldelser Kulturglimt


Priser fotograf og journalist, Århus

Mødebooking med ekstra salg på møderne


KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Alle informationer om arrangementer fakta-tjekkes efter bedste evne, tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. KulturNyt er med på kulturel mangfoldighed og stræber efter at være åben overfor alle retninger i kulturlivet. Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Århus er smilets by, 8000 Århus. Der er plads til alle i hele Danmark, hele.dk

© KulturNyt 2020
164