Så stod han der på scenen. Alene i gummisko og sorte bukser, og vi var tusinde der kiggede på ham. Den sjove fyr fra Tæt på Sandheden.
Culture
Anmeldelse: Typisk Jonathan Spang,
6 / 6 stars

KulturNyt.net ⊂ Tirsdag 7. apr. kl. 00:07 ∴ uge 15

★★★★★★Anmeldelse: Typisk Jonathan Spang

Jonathan Spang er Danmarks - i øjeblikket - største stand-upper

Af Ambjørn Happy23. oktober 2019.

Så stod han der på scenen. Alene i gummisko og sorte bukser, og vi var tusinde der kiggede på ham. Den sjove fyr fra Tæt på Sandheden. Pernille Vermunds første-elsker. Hendes mands foretrukne dartskive. Den mandlige sygeplejerske der river hæfteplastret af min gennemskårne samvittighed. Ham der får mig til at grine ad sandheden. Og den er. Fuck Føtex. Fuck McDonald. De lovede os en fremtid med flyvende biler, men vi er endt som flaskedrenge med sodavand på hænderne når vi føder dåseøl ud af plasticposen og ind i flaskeautomaten. Vi blev lovet en fantastisk fremtid, men er endt i Føtex med en naziofficer der overvåger os mens vi arbejder gratis for supermarkedet, scanner vores varer selv uden at få en krone for det. Trykker på McDonalds gigantiske staveplade, fordi McDonalds mad er så ringe at de ikke har ansat folk til at sælge den. Det må du selv gøre. Velkommen til fremtiden. Det er her du bliver fucked.


Koreanske politikere og DR-sex med heste

I takt med at politik er blevet din mors feriebilleder fra kvindelejren på femø i 1978, klam og ulækker, har Jonathan Spang formået at gøre politik fræk og underholdende. Selvfølgelig fordi han siger sandheden, og det elsker vi i en verden fyldt med Danmarks Radios studieværter der har sex med heste mens konen flyver på første klasse. En verden hvor Københavns koreanske politikere gifter sig gratis i festsalen på rådhuset og får kommunens leverandører til at fixe det gamle badeværelse. Den korrupte verden hvor enhver politiker og journalist er kendetegnet ved at have et hundeskilt om halsen, eller løgnens giftige tråde om munden.

Vi gider ikke politik, med mindre Jonathan snakker om det. Det er sjovt. Underholdende. Det er sandt hvad han siger.

Klimaet er en veganer med tynde arme

Vi andre vil hellere snakke om klimaet. Jeg så en fyr smide et cigaretskod på gaden i morges, og i går aftes serverede min svigermor kalvesteg uden at tænke på miljøet. Jomfru Maria er blevet pornostjerne, og Lenin er et punkband. I dag er det eneste hellige vi har tilbage vores miljø. Veganerne prygler deres familier til konfirmation, og kæresten når de er ude og spise på 1 års dagen.

Miljøet er min religion, og den skider Jonathan Spang i. Med åben pande og lune, ja faktisk kærlighed. Han driller os. Der er ingen der bliver hånet, og heri ligger det nye i Spang. Han er ungdommens komiker. Nægter at nedgøre den som ligger ned. Det er et fint karaktertræk ved ham.

Jonathan Spang leverer altid sine pointer som kærligt drilleri, og i form af hvad livet gør ved ham. Alt hvad han siger kender vi fra os selv. Han er en nar i den bedste mening. En hofnar i en tid hvor ungdommen ikke længere magter at forage deres forældre, fordi de selv ikke magter andet end sure miner fra Tante Annas mund. De er forargede. Som ofre på papkrykker, ungdommen kan blive forarget. Tynde arme uden døde køer, og det virker, fordi vi gamle er forargede over at blive forarget. Det griber sig selv i halen. Undskyld.

Vi elsker historierne om sandheden, tak Jonathan

Jonathans show "Typisk" kommer rundt om generationerne, klimaet, me-too, kønsroller. Men stærkest er hans sublime evne til at fortælle historier. Håber han får mange børn, og de formerer sig voldsomt, så de kan besøge ham når han er 100 år på plejehjemmet og høre ham i kantinen fortælle historierne som vi elsker. Historierne om sandheden. Det er dem der kildrer bedst og får os til at grine mest. Tak for det, Jonathan.


Viking i hverdagen 45 filosofiske historier fra hverdagen og eventyrets verden.

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Onsdag 8. apr.

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Tirsdag 14. apr.

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Onsdag 15. apr.

'Flagstang Marked'
udskudt
Søndag 19. apr. kl. 10:00-15:00

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Onsdag 22. apr.

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Torsdag 23. apr.

'David Bowie Teater Lazarus på Det Kongelige Teater'

Lørdag 25. apr.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

» Teater trodser corona - Mungo Park genåbner online

Teater trodser corona - Mungo Park genåbner online

Teatret Mungo Park opfører forestilling online - og du er inviteret

4. april 2020.
Af Presse

Mungo Park i Kolding har en glædelig overraskelse. Teatret har fået mulighed for at vise deres forestilling Anne Marie gift Carl Nielsen som filmisk optagelse, så du kan få teater hjemme i stuen i en begrænset periode.

Premiere Online

Premiere online den 6. april kl 19.30 til sædvanlig teater tid via et link på MungoParkKolding.dk. Linket til forestillingen bliver fjernet igen 12. april kl 24.

Så lad os gå i teateret sammen hver for sig. Husk at slukke din mobiltelefon og du må gerne tage din drink eller kaffe med og nyd forestillingen.

» Bliv syg nu med corona-virus - hvad gør Sverige?

Bliv syg nu med corona-virus - hvad gør Sverige?

Bliv syg nu, så vi får flok immunitet - børn smitter vildt meget

29. marts 2020.
Af Ambjørn Happy

Bliv syg. Måske kan vi redde vores samfund, hvis vi alle sammen går igennem corona-virus hurtigt. Lad de unge og stærke blive syge, og stil så de gamle i kø for at blive syge hver gang der er en ledig respirator på intensiv.

Hvad gør Sverige ved corona-virus som vi ikke forstår

I Sverige er det de kloge der bestemmer hvordan samfundet skal håndtere corona-virus. Derfor kan de ikke lide politikere. I Danmark er det omvendt, her er det politikerene der bestemmer - uanset hvad kloge folk siger.

Måske er det på tide at vi skifter hest? Lyt noget mere til de kloge, sådan at vores velfærds samfund kan overleve.

Covid-19 har ramt Danmark. Hele Danmark, Ambjørn Happy, fotograf & journalist, djh

» Fredericia Teater er gået konkurs

Fredericia Teater er gået konkurs

Musicalteater lukker og slukker

16. marts 2020.
Af Presse

Tarzan, Aladdin, Shi-bi-dua - Fredericia Teater er gået konkurs. Årsagen er en dårlig økonomi, som nu er gået i brædderne på grund af mange aflyste forestillinger.

"Ligesom det er tilfældet for mange andre teatre rundt om i landet, har corona situationen medført aflysninger af Fredericias Teaters fremtidige forestillinger", oplyser teatret.

"Virussen er den tue, der har fået læsset til at vælte. Vi havde en anstrengt økonomi i forvejen, og vi havde solgt for få billetter i 2019. Men vi havde regnet med at vi skulle hente det hjem i 2020, men med corona-virus er der ingen som går i teatret", siger formanden for teatrets bestyrelse, Gitte Lillelund Beck.


Alt om Århus og København
På KulturNyt finder du alt om Århus og København kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus og København. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus og København. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kultur Nyt Kultur uge 15 Del din kultur Redaktion Anmeldelser Kulturglimt


Model søges i Århus

Freelance journalist Århus Troværdig journalistik med gode nyheder


KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Alle informationer om arrangementer fakta-tjekkes efter bedste evne, tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. KulturNyt er med på kulturel mangfoldighed og stræber efter at være åben overfor alle retninger i kulturlivet. Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Århus er smilets by, 8000 Århus. Der er plads til alle i hele Danmark, hele.dk

© KulturNyt 2020
186