Anmeldelse af This is Not Swan Lake... på Teatret Svalegangen

Kulturnyt.net • Lita Domino
1. september 2020.

En lun anretning med absurd til

Et veldækket bord af lunefuldhed med små absurditeter. Ofte er det hvad livet har til os og i aften så jeg en fin lille skildring af en forlist kærlighedshistorie i en Granhøj danse produktion, som i sin enkelthed ramte dette på kornet.

En kvinde bundet til en forlist drøm

På et psykiatrisk hospital i Rusland sidder en kvinde ved et piano og spiller sin elskedes musik. Han kunne ikke elske hende, og hun kunne ikke slippe ham fri, da hun fandt ud af at hendes følelser ikke kunne gengældes. Tilværelsens mening gik under og tilbage sad hun alene, bundet til en forlist drøm. Kvinden hed Antonina og manden hed Tjajkovskij.

Pingviner i skumringstimen

This Is Not Swan Lake... er en danseforestilling som kigger ind i skyggen af den berømte ballet Svanesøen. I den skygge er der ingen langhalsede svaner der yndefuldt danser på søen. Men her er i stedet en svalende, men dog lun brise og bløde pingviner der danser i skumringstimen. Små silhuetter af næbede væsener der forsøger at finde hinanden. I denne form, hvor de er begrænsede af deres sorte krop og den dunkle belysning, får deres dans en absurd, komiske og dog et rørende udtryk, hvor hovedsagelig deres arme og små ben bliver blikfang i dansen.

Musikken fra Svanesøen giver en ekstra tangent

Kvinde der spillede rollen som den bedrøvede Antonina, bar musikken fra Svanesøen frem med sit melankolske og knugende pianospil og drejede det i absurde retninger idet hun fremførte russiske tekster med engelske ord hen over musikken. Det gav pingvinernes dans en ekstra ”tangent” at spille på.

This Is Not Swan Lake er en fin sløjfe af følsomhed og musikalitet, som er dejlig at tage ind under huden på en sensommeraften. Tusind tak til teamet bag This Is Not Swan Lake og til Teatret Svalegangen.

This is not Swan Lake...
Produceret af Granhøj Dans.

Medvirkende Heli Pippingskjold, Maria Eshpay, Lazlo Fulop, Mikolaj Karczewski, Sofia Pintzou.
Koreografi Palle Granhøj.
Musik Pjotr Ilitj Tjajkovski.