Kulturnyt.net • Lita Domino
21. november 2018.
Kroppen er en danseforestilling med noget væsentligt på hjertet. Teamet bage aftenens optræden på BORA-BORA brugte en kombination af dukker og menneskekroppe til at udtrykke en række temaer omkring livet med en krop. Under behandling tages der: Den lækre krop, den slatne krop, den dysfunktionelle og fordrejede krop, den syge krop, den sensuelle krop, og den gamle krop. Publikum fik et syn af den ydre krop men vi blev også ført ind under huden til lunger, hjerte og til blodbanerne. Døden var et gennemgående tema i forestillingen, hvilket må sige at ramme noget meget essentielt ved det at være i livet.
Kroppen er vores hjem, her bliver vi født til et liv i sansernes vold og en dag dør vi og sanserne vil forsvinde. Vores væsen vil forgå. Det er ikke underligt at vi mennesker er meget optaget af den. Den knytter jo netop os til livet, men vi har det med at gå fra en naturlig opmærksomhed på kroppen til at bliver yderfokuseret og ofte har vi et kommercielt syn på kroppen i samfundet i dag. Men kroppen er forunderlig, -skrøbelig og stærk på en gang, så hvad ville der ske, hvis vi omsluttede vores kroppe med naturlig accept og opmærksomhed?
Jeg kunne rigtig godt lide de passager hvor det helt enkle blev dyrket. Hvad skal der til for at vi mennesker oplever en andens krop som levende, Et ansigt, et ben, en arm, en bevægelse? Det blev så levende for mig når jeg kunne knytte min fantasi til figurerne og se dem bevæge sig med små gestus. Jeg kunne have blevet der i forestillingen i timevis, men holdet havde flere planer med publikum. De ville også fortælle om selvfokusering på menneskekroppen, på navlepilleri, om det fordrejede menneskeideal, hvordan vi lader os styrer af selvrealisering, hvordan vi behandler vores kroppe og hvordan vi alle til sidst alligevel må dø og opgive kroppen.
Det var en mægtig spændende aften og for mig nyt at se voksen teater med dukker.
Tusind tak til teamet bag Kroppen og til BORA-BORA for at inviterer dem til Aarhus!
Kroppen, Bådteatret
Medvirkende Henriette Aarup, Pernille Nedergaard Haugesen, Tora Balslev Jespersen.
Instruktør Rolf Heim.
Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.
Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan skrive din egen foromtale her.
Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.
Kulturnyt Kalender uge 9 ★ Anmeldelser ★ Kulturvideo Del din kultur Redaktion
Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.
Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus
© Kulturnyt 2021
299