Kulturnyt.net • Lita Domino
6. oktober 2018.
Kender du det, at ensomhed kan føles som om du er fanget i din egne følelsers vold som var det et trådnet, og den bedste ide der kommer til dig er blot at vikle dig yderligere ind?
Eller kender du det, at længes efter menneskelig kontakt men det du møder er digitale stemmer der fortæller, hvilket nummer du er i køen, eller at der er kommet e-post som en computer har sendt?
Eller måske er du gravid, og alle forventer du er i lykkelige omstændigheder, men i virkeligheden befinder du dig i en ensomhed der føles som en rugekasse som er så klaustrofobisk at det ligner et akvarium for mennesker.
Eller kender du ensomheden, som den føles når tankerne konstant bevæger sig op imod håb om nærhed, men at kroppen er efterladt alene uden at mærke kontakt til et andet menneske.
Ensomhedens tomrum, som det føles når vi må synge alene, danse alene, tale alene, huske alene, og måske endda miste forstanden alene? Forestil dig så at nogen lurer på dig i disse allermest smertelige øjeblikke, som et peepsshow, Du er stadig alene, ensom, men nu med publikum på.
I aftenens forestilling stiller Dadadans sig til rådighed og giver disse spørgsmål et kunstneriske udtryk i form af fem installationer, hvor publikum kan lure hvordan et ensomt menneskes indre verden kan se ud. Det gør de på teateret BORA-BORA. De havde skabt fem installationer, opstillet som et totalteater, hvor publikum bevæger sig rundt imellem ensomhedsbokse og kan lure på performerne. Fantastisk ide og meget stærk oplevelse at være publikum i dette kunstværk, for vi blev alle en del at værket, i det vi deltog som lurere og det gjorde stort indtryk på mig.
Jeg blev mægtig rørt hen mod slutningen, da alle performerne begyndte at træde ud af deres installation. De bar alle masker, hvilket gav mig en oplevelse af at de var for angste og for isolerede til at møde verden som de mennesker som de var, men træder i stedet for ud som roller for at beskytte sig selv. Stærk og rå pointe.
Kan varmt anbefale denne forestilling, fordi den trækker tænder ud idet det er kompromisløst ærligt og går løs på tabuet ensomhed. Tusind tak for en gennemført og fantastisk oplevelse til teamet bag aftenens forestilling og til BORA-BORA som huser dem.
Peeps shows om ensomhed
Ide og koncept Helle Bach/Dadadans, Siggi Oli Palmason
Koreograf Helle Bach
Performere Bo Madvig, Miguel Cortes, Liv Mikaela Sanz, Bosil Lassen, Maria Helena Wilhelmsson
Scenografi Siggi Oli Palmason, Laura Rasmussen
Lyddesign Emil Sebastian Bøll
Kostumer Bodil Buonaventzen
Teknisk afvikler Jimmi Nørgaard
Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.
Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan skrive din egen foromtale her.
Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.
Kulturnyt Kalender uge 9 ★ Anmeldelser ★ Kulturvideo Del din kultur Redaktion
Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.
Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus
© Kulturnyt 2021
285