KulturNyt.net ⊂ Onsdag 22. jan. kl. 17:18 ∴ uge 4

12-årige Malte skal finde Pagten i årets juleventyr

★★★★★
Læs anmeldelse
Pagten er et fantasifuldt og fortættet juledrama. Stykket handler om venskab, om at knytte bånd, stå sammen og hjælpe hinanden.



Fotografen.dk

Teater: DRs Pagten opføres på Aarhus Teater
Sted: Århus
Aarhus Teater

Og om at tro på, at der er mere i verden, end vi umiddelbart kan se. Pagten bygger på DR’s meget populære julekalender fra 2009, og nu kan eventyret for første gang opleves som teater.

Den 12-årige dreng Malte har en temmelig livlig fantasi, og eleverne i 6.A. mobber ham og holder ham udenfor. Men en dag finder han ud af, at han er udvalgt.

Sammen med nisserne skal han kæmpe mod den uhyggelige isheks Iselin. Hun vil nemlig udrydde nisserne, fordi de ikke vil underkaste sig hendes herredømme over den magiske verden. Til det skal Iselin bruge Pagten. Den pagt, som præsten og salmedigteren Grundtvig og nissepigen Saia lavede i gamle dage, og som sikrer, at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden.

Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda, og de må igennem tre svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.



Pagten af Maya Ilsøe
Iscenesættelse Line Paulsen

Medvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anna Nøhr, Anders Baggesen, Christian Hetland, Kim Veisgaard, Jacob Madsen Kvols, Hanin Georgis, Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Anne Laybourn
Dramatisering Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Scenografi og kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslag Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde





★★★★★'The Soul Catcher'

Onsdag 22. jan.

'Hamlet Exit'

Onsdag 22. jan.

'Hva Så Europa?'

Onsdag 22. jan.

'Den Unge Werthers Lidelser'

Onsdag 22. jan.

'Forført af Jan Hellesøe'

Onsdag 22. jan.

'Gangsta Morten Wichmann'

Torsdag 23. jan.

'Michael Learns to Rock'

Torsdag 23. jan.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

Foto: Jens Peter Engedal

» Anmeldelse The Soul Catcher

★★★★★Anmeldelse The Soul Catcher

I rovdyrets klør

21. januar 2020.
Af Lita Domino

★★★★★

Vi er landet på et gerningssted, hvor vederstyggeligheder er foregået. Nu er det tid til at efterforske og granske over hændelserne der er foregået her og jeg var med som publikum da trådene blev analyseret på scenen. Kassandra Production stiller skarpt på Narcissistisk Personality Disorder, - også kaldet psykopati, og dens ofre.

Psykologisk thriller

Hvad er der sket? Hvem er ofret og hvem er den kyniske gerningsmand? Hvilken relation havde de til hinanden? Jeg ser dem bevæge sig fri efter år som fanger i en manipulators net. Det er en voldsom og powerfuld dans. De finder deres væsen igen og vrider sig ud af angst og mørke. De frigører sig fra et menneske der har gjort rovdrift på selvfølelsen. Og de befrier det mest væsentlige af sig selv, deres ukrænkelighed, for atter at finde fodfæste i sig selv og verden igen. Sådan er kampen som må overleves efter rovdyret har fortæret af sit offer alt for længe.

Psykopatens charme

BORA-BORA huser i øjeblikket en psykologisk thriller The Soul Catcher og den får det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Der findes utallige workshops i øjeblikket der omhandler psykopati og dens ofre, så det er et hot og nødvendigt emne, men når jeg finder temaet i en teatersal får det helt andre virkemidler og bliver åbenbaret med en følsomhed og charme der går langt ind under huden.

Solid præstation på scenen

Forestillingen er skarp og usentimental. Det er en blanding af performans, dans, spoken words og krydret med benhård elektronisk musik. De tre skuespiller går ikke på kompromis med deres udtryk, men leverer en solid præstation. Forestillingen lever helt op til mine høje forventninger, som jeg med tiden har fået til skaberen af værket, Anika B. Lewis og fik ovenikøbet en stor gave med oven i hatten, da temaet både var præsenteret som autofiktion og var fantastisk skildret. Bravo for mod og kunstnerisk pondus.

Stor beundring herfra og tusind tak for oplevelsen til teamet bag The Soul Catcher og til BORA-BORA der giver dem sceneplads.


The Soul Catcher af Kassandra Production i Co-Samarbejde med Bora Bora, Dans & Visuelt Teater.
Idé, instruktør/koreograf Annika B. Lewis
Performere Lisbeth Sonne Andersen, Erik Pold, Johan Svensson
Komponist og musiker Sofus Forsberg
Scenograf Signe Krogh
Lysdesigner Morten Ladefoged
Dramaturg Anne Hübertz Brekne
Kostumer Systuen Svalegangen
Afvikler Jens Mønsted
Produktionsleder Betina Rex

» Anmeldelse af Nøddeknækkeren

★★★★★Anmeldelse af Nøddeknækkeren

”Nutcases” på BORA-BORA

11. december 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

Hvad ønsker du dig til jul? En pose blandede bolsjer eller måske en balletoplevelse som for eksempel Nøddeknækkeren? Personligt vil jeg hellere være i selskab med en flok ”nutcases” fra det ydre rum og det ønske fik jeg opfyldt på BORA-BORA i aften. Her var alle slags nødder, lige fra de smagfulde valnødder til de mere eksklusive pekannødder og mange andre godbidder.

Publikums hjerter gibber af livsglæde

Der er intet i vejen med den klassiske ballet forestilling, har selv en svaghed for ballet, men i aften blev den kære gamle fortælling vendt på hovedet af en europæisk performansgruppe og det eneste der forblev tilbage fra det oprindelige var små passager af musikken. I stedet fik vi en absurd historie om en kæmpe nød der befinder sig på planeten ”Tchaikovsky” i det ydre rum. Her på denne planet er julen en teatralsk højtidelighed fyldt med musik, sang, gymnastikøvelser, og henrivende sylfidedans, hvor alle tyk som tynd er velkomne til at udfolde sig på bedste vis, - og det gør alle performerne. Med stor charme og max volumen på følelsesudtrykket indtager de scenen til publikums hjerter gibber af vellyst og livsglæde.

Juleeffekter i overdrive

Denne nyfortolkning af Nøddeknækkeren er fyldt med absurd humor og vidunderlig charme. Det er ganske befriende at tage en pause fra alt selvhøjtidelighed og sund fornuft og i stedet lege med på denne gale gruppes underholdende julespas. Scenografien er flot og musikken er indtagende, og de sparer selvfølgelig ingenlunde på juleeffekter. Publikum fik den helt store pakke, til vi knækkede (som nødder) af grin.

En varm anbefaling til en glædelig jul

Så hælder du til at tro at julen er en alvorens tid, så lad truppen John Housband binde dig noget andet på ærmet, for det er bestemt meget vigtigere at mærke livsgnist og vovemod i vintermørket, end at tage alting med alvorlige miner. Kan varmt anbefale en skøn oplevelse i denne juletid på BORA-BORA der i år for første gang giver sceneplads til en rigtig juleforestilling. Glædelig og humoristisk jul til alle og må I knække de hårde nødder i møder på vejen gennem højtiden, så der bliver lidt mere plads til alle i den mørke vintertid.

Tusind tak for en vidunderlig forestilling i selskab med teamet bag Nøddeknækkeren og til BORA-BORA i dejlig julestemning.

Nøddeknækkeren
Skabt og performet af Dennis Deter, Anja Müller, Roger Sala Rayner, Melkorka Sigridur Magnusdottir, Alma Söderberg, Henrik Willekens
Dramaturgi Igor Dobricic
Scenografi og kostumer Magnus Leifsson
Lysdesign Jochen Hagen
Musik Pjort Ilyich Tchaikovsky, John Houseband

Martin Ladegaard

» Anmeldelse Pigen Under Vandet på Katapult

★★★★Anmeldelse Pigen Under Vandet på Katapult

Ensomhedens kunstværk

26. november 2019.
Af Lita Domino

★★★★

”Jeg drukner”, synger Lotte Arnsbjerg på Katapult scenen i en af hendes egne tekster. En hård thriller der skærer alt medmenneskelighed ud af verden og efterlader et barn tilbage i en mørk og grusom ensomhed. I hendes smerte kalder hun gennem melankolske sange og sorgfulde ordbilleder på medfølelse og ømhed fra en verden, som hun som barn forlod da hun fornægtede sin krop under traumatiske overgreb. Nu ønsker hun inderligt at komme til stede i verden igen, - at blive synlig og danse i lyset. Det er barske sager, og svært at iscenesætte som kunstner, især når historien har rødder i egen opvækst. Der er meget på spil, og det kræver løvemod at omdanne sår til kunst, så kæmpe respekt for det.

En skal af aggression

Med hårdhed beretter hun om sin adskillelse fra kroppen ved at fremfører sig selv som aggressiv femme fatale der skånselsløs bruger andre til at gøre sig selv fortræd. Jeg følte mig nærmest pisket, som publikum, af hendes fremstilling af den ulykkelige strategi. Væmmes ved beskrivelserne af den voldelige seksualitet i Pigen under vand, der handler om at det traumatiserede menneske kan videreføre de seksuelle overgreb mod sig selv som voksen. En meget alvorlig konsekvens men også en realitet for mange der i traumatiske situationer er blevet frarevet deres egen krop.

Transformation fra ensomhed til fællesskab

Pigen under vand er en voldsom teateroplevelse, men giver også bud på at der i livet også findes transformation. At udtrykke de mest smertefulde oplevelser gennem sin kunst, bærer så meget forløsning og håb ud til alle der gerne vil danse i lyset. En blanding af video, lys, musik, drama og digte fletter en historie sammen om et væsentligt tema, som er utrolig relevant at belyse.

Tusind tak til teamet bag Pigen under vand og til Teatret Katapult som inviterede dem til Aarhus.

Pigen under vand Gæstespil af The Art of Transformation
Musik, vokal, tekst og video Lotte Arnsbjerg
Musik Carman Moore
Cello Henrik Dam Thomsen
Medvirkende Lotte Arnsbjerg
Instruktion Malte Claudio Lind
Lyddesign, lyd og videoteknik Inuk Thomsen
Lydproduktion Christoffer Høyer
Video Caterina Bertolotto
Lysdesign Clementine Tulzi
Teknik Malene Andreasen
Kunstnerisk mentoring Trevor Davies
Fageksperter Helle Knudsen og Stefan Green Meinel


Alt om Århus og København
På KulturNyt finder du alt om Århus og København kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus og København. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus og København. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kultur Nyt Kultur uge 4 Del din kultur Redaktion Anmeldelser Kulturglimt


KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Alle informationer om arrangementer fakta-tjekkes efter bedste evne, tjek udbyderen af et kultur-arrangement for de seneste opdates. KulturNyt er med på kulturel mangfoldighed og stræber efter at være åben overfor alle retninger i kulturlivet. Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Århus er smilets by, 8000 Århus. Der er plads til alle i hele Danmark, hele.dk

© KulturNyt 2020
111