Kulturnyt.net ⊂ Fredag 24. sep. kl. 05:46 ∴ uge 38


Teater, musik, dans, kunst og kultur i Aarhus


★★★★★ Anmeldelse: Charlie og Chokoladefabrikken Aarhus Teater

Aarhus Teater hylder magien

6. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino

”Charlie & chokoladefabrikken” er en helstøbt forestilling. Historien om den gode dreng, Charlie, der elsker at drømme, har sans for magi og en forkærlighed for chokolade i al dens væsen. Forestillingen ”Charlie og Chokoladefabrikken” er en hyldest til magien og skaberglæden. Den er helstøbt og elegant i sin aflevering.

Musical med farver og striber.

”Charlie og Chokoladefabrikken” er en gammel og god klassiker som er sat i nye klæder gennem musicalernes værktøjskasse. Her er ørehængende sange, dans, spillevende og finurlige replikker. Forestillingen har en sikker gang hvor karakterene folder sig ud med både humor og pointer.

Farveuniverset er den perfekte platform.

Historien har mange små fine finter og jeg blev glad over stykkets detaljerigdom. Alt lige fra manuskript til scenografien og kostumedesign var spundet op til en kæmpe fest og hang sammen som en helstøbt pallette. Farveuniverset pirrede og skabte den perfekte platform for en underfundig historie hvor hver detalje var placeret med omhu.

Livsfuld og humoristisk teaterkunst.

I Rune David Grues skønne opsætning på Aarhus Teater spiller skuespilleren Simon Mathew den skæve rolle som den lunefulde Chokoladekonge Wonka. I denne rolle både driller og fascinerer han sine gæster. Små detaljer i ordgøgl og gestus giver Simon Mathews karakter liv som han har forfinet med humor og ligefremhed i et skønt miks.

Drengen Charlie spiller sig ind i alles hjerter. Han er på eventyr med sin bedstefar i teaterstykket, men som ung skuespiller er han omhyggelig og super dygtig. Alle på scene gav den fuld skrue i dette overflødighedshorn af en forestilling.

Helstøbt og elegant.

Aarhus Teater har i samarbejde med Østre Gasværks Teater hentet forestillingen hjem fra den store verden, spændt den op som en veltilberedt dansk scenekunstforestilling og bringer den nu ud til sit publikum med elegance. Den er helstøbt og flyder lindt som varm chokolade i sit drømmeunivers.

Tusind tak til teamet bag ”Charlie & Chokoladefabrikken", og til Aarhus Teater for en festlig og overdådig genåbning af scenekunsten efter den lange nedlukning.

Forfater Roald Dahl
Manuskript David Greig
Musik Marc Shaiman
Sangtekster Marc Shaiman og Scott Wittman

Medvirkende
Simon Mathew som Willy Wonka
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde som Charlie
Oskar Duvier Mehlbye som Charlie
Anders Baggesen, Marie Marschner, Christian Collenburg, Kimmie Liv Sennova, Frederik Mansø, Jacob Madsen Kvols, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Marie Dalsgaard, Ashok Peter Pramanik, Nanna Rossen, Max-Emil Nissen, Matthew One Bailey, Dina Lorentzen, Regitze Glenthøj

Oversættelse Mathias Flint
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografik Palle Steen Christensen
Kostumedesign Karin Gille
Koreografi Roine Söderlundh
Lysdesign Mathias Hersland
Musikalske arrangementer Søren Hansen
Kapelmester Henrik Svenning





Kulturnyt Kalender uge 38 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt

Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2021
Fast page technology: 0,08 seconds


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt, sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4. Økonomi: Kulturnyt.net er en no-money no-profit hjemmeside.