Kulturnyt.net ⊂ Søndag 16. maj. kl. 03:46 ∴ uge 19


Teater, musik, dans, kunst og kultur i Aarhus


★★★★ Anmeldelse: 'Kroppen' fra Bådteatret på BORA-BORA

Anmeldelse: Kroppen er fabelagtig og underholdende performances

21. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Kroppen er en danseforestilling med noget væsentligt på hjertet. Teamet bage aftenens optræden på BORA-BORA brugte en kombination af dukker og menneskekroppe til at udtrykke en række temaer omkring livet med en krop. Under behandling tages der: Den lækre krop, den slatne krop, den dysfunktionelle og fordrejede krop, den syge krop, den sensuelle krop, og den gamle krop. Publikum fik et syn af den ydre krop men vi blev også ført ind under huden til lunger, hjerte og til blodbanerne. Døden var et gennemgående tema i forestillingen, hvilket må sige at ramme noget meget essentielt ved det at være i livet.

Den følsomme krops fortælling

Kroppen er vores hjem, her bliver vi født til et liv i sansernes vold og en dag dør vi og sanserne vil forsvinde. Vores væsen vil forgå. Det er ikke underligt at vi mennesker er meget optaget af den. Den knytter jo netop os til livet, men vi har det med at gå fra en naturlig opmærksomhed på kroppen til at bliver yderfokuseret og ofte har vi et kommercielt syn på kroppen i samfundet i dag. Men kroppen er forunderlig, -skrøbelig og stærk på en gang, så hvad ville der ske, hvis vi omsluttede vores kroppe med naturlig accept og opmærksomhed?

Store planer med publikum

Jeg kunne rigtig godt lide de passager hvor det helt enkle blev dyrket. Hvad skal der til for at vi mennesker oplever en andens krop som levende, Et ansigt, et ben, en arm, en bevægelse? Det blev så levende for mig når jeg kunne knytte min fantasi til figurerne og se dem bevæge sig med små gestus. Jeg kunne have blevet der i forestillingen i timevis, men holdet havde flere planer med publikum. De ville også fortælle om selvfokusering på menneskekroppen, på navlepilleri, om det fordrejede menneskeideal, hvordan vi lader os styrer af selvrealisering, hvordan vi behandler vores kroppe og hvordan vi alle til sidst alligevel må dø og opgive kroppen.
Det var en mægtig spændende aften og for mig nyt at se voksen teater med dukker.

Tusind tak til teamet bag Kroppen og til BORA-BORA for at inviterer dem til Aarhus!

<

★★★★★★ Anmeldelse: 'Gerdas Rejse' på Teater Refleksion

Anmeldelse: Gerdas Rejse er en magisk opdagelsesrejse

18. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Se så! Nu begynder vi. Sådan starter HC Andersen sit eventyr om Snedronningen, hvor lille Gerda skal så grueligt meget igennem for at finde sin Kay. Teater Refleksion har ladet sig inspirere af dette prægtige eventyr til en installation af magisk lyd, lys, dufte og videooptagelser. Her er ingen skuespillere men en underfundig rejse gennem mange riger i sporene efter den lille Gerda.

Med mine sansers fulde fem

Jeg fik en kæmpe oplevelse på Teateret Refleksion her i formiddag. Med strømpesokker listede jeg mig langsomt igennem mange af de verdner som den lille Gerda vandrede for at finde sin Kay. Jeg mødte rosenhaven, hvor man kunne lege med spejlstykker i et puslespil og her duftede det af blomster. Med et kalejdoskop gik jeg på opdagelse blandt eventyrlige stationer med forskellige skyggespil, fornemmelser af sne, rosenblade og lysspil. Jeg vandrede af stier og trapper, hvor der var krystaller, lys, vand og stof og ledte mig videre ind i et rum med puder, hvor jeg kunne ligge og kigge op i en smuk blomsterhave. Jeg kom videre til en magisk skov der skiftede med årstiderne, som piplede af dyr, lys og lyde og den vidunderlige duft af bark. Jeg kom til en hule beklædt med skind, hvor jeg kunne sidde og lytte til rensdyr. Jeg holdt særligt af is-hulen, hvor jeg kunne se nordlys og smukke krystaller spejle sig i hulens vægge. Til sidst endte Jeg i Gerda og Kays have igen, hvor jeg kunne lægge de sidste brikker i puslespillet.

En perle af et teater

Lige midt i Aarhus hjerte ligger denne perle af et teater, der elsker at give børn og voksne eventyrlige oplevelser. Teater Refleksions forestilling ”Gerdas rejse” er så sansemættet at jeg følte mig helt fortryllet og nærværende da jeg kom ud efter forestillingen. Inspireret og beriget af denne perles julegave til eventyrglade gæster, gik jeg bagefter og tænkte på lege, jeg kunne skabe sammen med børn, jeg kender, og hvordan jeg skulle huske mit nærvær, så jeg kunne opleve den kommende jul og vinter med størst mulig forundring og glæde.

Tusind tak for at vække mine sanser til teater Refleksion og teamet bag Gerdas rejse.

<




Kulturnyt Kalender uge 19 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt

Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


© Kulturnyt 2021
78