Kulturnyt.net ⊂ Mandag 18. okt. kl. 19:50 ∴ uge 42


Teater, musik, dans, kunst og kultur i Aarhus


★★★★★ Anmeldelse: 71bodies and 1dance, BORA-BORA

Anmeldelse: Gribende multi kunstværk

6. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino

71bodies 1dance Et samarbejde mellem danser og performer Daniel Mariblanca, fotografen Mar C Liop og filmskaber Ursula Kaufmann har udmøntet sig i et prægtigt tre-kronet værk, hvor dans, fotografi og film sætter fokus på et mindretal i samfundet, der ofte skal gå så grueligt meget igennem, før de kan vise sig som de svaner de er. Det handler om transkønnedes identitet, men vi kan alle spejle os i de menneskers mod og proces som de gennemlever for at finde sig selv.

De sorte kasser

I 12 små sorte kasser gemmer der sig en lille flig af 12 menneskers erkendelsesprocesser og mod til at stå ved sin egen skønhed. 12 små indblik der giver stof til eftertanke. 12 små nærbilleder af transkønnedes kamp for at overleve stigmatisering og undertrykkelse der desværre er udbredt i samfundet.

Bravo for nogle flotte små klip ind i den verden, som er hverdag for mange der ikke passer ind i en kasse. Jeg håbede lidt at kasserne eksploderede og de alle sprang ud, for er verden ikke meget smukkere med en mangfoldighed af forskellige køn?

Det skete ikke, men indeni fik jeg en stor oplevelse af at møde disse modige mennesker der boede i kassen. En oplevelse af samhørighed på kryds af køn og oplevelse af inspiration til åbne min egen fjerpragt og være stolt af at være det menneske som jeg er.

Daniel Mariblanca´s svanedans.

71 minutter danseforestilling, hvor Daniels krop er katalysator for 71 livshistorier. Det er et meget smukt fysisk værk på en tom scene hvor den enkelte publikummer kan fordybe sig i den nøgne krops mange udtryk.

Jeg var utrolig begejstret for den intime følelse Daniel kunne skabe i rummet og den overvældende styrke hans krop udviste. En oplevelse af nødvendigheden til at udtrykke sig i kunsten gjorde, at jeg nedlagde alle forsvar og tog ham ind med stor indlevelse.

Det følelsesmæssige rum var stærkt, hvor han udtrykte sin identitetsfølelse gennem 71 danse i en lang dans. Jeg anede nogle små afbræk men oplevede det mest som en helhed. Sårbarheden gik hånd i hånd med et overskud og en styrke som jeg vil tænke på længe efter. Han udfordrede mit kønsbillede af hvordan jeg tænker kønnenes udformning er, og gav mig en stor æstetisk nydelse idet han, i mine øjne, var alle køn på engang. Virkelig fantastisk oplevelse.

Fotografi

Efter danseforestillingen blev alle publikummer ledt ind på en anden scene, hvor der var portrætfoto udstilling af 71 transkønnede og deres historie. Det der fængede øjet mest var det tomme billede hvor der underneden stod at her skulle alle de transkønnede nu og i fremtiden være, som ikke er sprunget ud af skabet.

Tusind tak til teamet bag ”71bodies 1dance” og til BORA-BORA der at huse dem.

<




Kulturnyt Kalender uge 42 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2021
Fast page technology: 0,06 seconds


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt, sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4. Økonomi: Kulturnyt.net er en no-money no-profit hjemmeside.