Kulturnyt.net ⊂ Torsdag 25. feb. kl. 11:07 ∴ uge 8

Teater, musik, dans, kunst og kultur i Aarhus

Foto: Emilia Therese

Anmeldelse af teaterkoncerten C.V. Jørgensen, Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse af teaterkoncerten C.V. Jørgensen, Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse af teaterkoncerten C.V. Jørgensen, Aarhus Teater

Teaterkoncerten der får folk ud af papkassen

15. august 2020.Kulturnyt, Lita Domino

De gør sig umage, og det er underholdende. I aften begyndte jeg at trække vejret igen, i alt forsigtighed, selvfølgelig, for ikke at gøre en hel sal på Aarhus Teater bange. Et åndedrag jeg næsten havde glemt. Jeg inhalerede lugten af plyssæder og teaterrøg. Jeg inhalerede mennesker der kunne have valgt en aften med streamingtjenester på tv, men som mærkede at det ikke var nok for dem. Jeg inhalerede performere der ville leve og ikke lade teatrene dø. Jeg trak vejret med dette fællesskab og oplevede en hel sal i bevægelse.

Tanker fra kanten af verden

Cederholm og co. har skubbet denne bevægelse i gang og omdøbt den til Teaterkoncert C.V. Jørgensen. En ny Teaterkoncert født af tekster fra en mand der i sin kunst har delt tanker fra kanten af verden. Med et par ironiske briller har han skabt et vue der gennem mange generationer har vækket de sovende. Det er svært stof at omsætte denne mands bid i menneskeheden, for hver tekst har sit eget univers. Teamet bag forestillingen lod sig dog ikke skræmme mere end at de godt turde give et bud på en ny tolkning. Teaterkoncerten har sit eget præg og de har mod til at gå nye veje med de gamle klassikere så som ”Det si´r sig selv”, ”Indian Summer” og mange flere.

I vågen kamp

I mørket oplevede jeg det som om C.V. Jørgensen blev hentet ind fra kanten af verden, for at gøre os alle glade. Sangeren der hellere vil spidde end boble. Kan det mon lade sig gøre at gøre ham til en hip model, tænkte jeg. Første akt var et forsøg på at socialisere teksterne til at være en bondegårdslade og peppe tilværelsen op for ”midt-borgerne” i en tænkt koreografi der ikke gav meget grobund for dybere lag. Næste akt åbnede de kære ”Midt-borgere” mere for ”kasserne” i C.V Jørgensens lyrik og her tog performerne mig med ud til kanten. I stedet for at plante kantstenen i deres trygge midte, slap de ham fri og levede dermed mere op til stenkast og skrammer man kan få som usleben kampesten med hang til ironi i en civiliseret verden. Jeg er taknemlig for dette skifte, for jeg oplevede en større vågenhed, mere oprør og en slags ”uvorn” gavtyveri som kildrer i alle bekymringerne, som jeg nu engang har i mit snævre bur.

Små harmoniske perler

Musikken var underholdende og dejlig i sin helhed. Små harmoniske perler der dansede i ørerne for en tid. Vokaler der changerede i lige vinkler med små fine krøller i enderne og som blev båret frem af solide sang-håndværkere. Skuespillere i stærke udtryk der alle var i fint sammenspil til musikken. Herunder også lyset og kulisserne der åbnede og lukkede scenens flader og rum i en scenisk flikflak.

Kunstens væsen er vor nødvendige vejrtrækning i samfundet, og forestillingen med Cederholm og co. er en berigende og skøn oplevelse.
Tusind tak til teamet bag Teaterkoncert C.V. Jørgensen og til Aarhus teater der igen er på banen i kulturens navn.

Aarhus Teater præsenterer Teaterkoncert C.V. Jørgensen i samarbejde med Aveny-T

Tekst og musik C.V. Jørgensen

Koncept og iscenesættelse Nikolaj Cederholm

Musikalske arrangementer Kåre Bjerkø

Scenografi Jon Stephensen

Koreograf Anja Gaardbo

Lysdesign Jonas Bøgh, Sune Verdier

Lyddesign Malte Oscar

Medvirkende Nive Nielsen, Tue West, Mark Linn, Nana Schwartzlose, Simone Tang, Emil Prenter, Carl-Christian Riestra, Johan Klitgård,, Siff Vintersol





Kulturnyt Kalender uge 8 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt

Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


© Kulturnyt 2021
93