Kulturnyt.net ⊂ Mandag 18. okt. kl. 04:27 ∴ uge 42


Teater, musik, dans, kunst og kultur i Aarhus


★★★ ANMELDELSE '2084' på Teater Katapult

Verden kan kun reddes gennem diktatur og tankekontrol?

29. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

'2084' på Teater Katapult er en ny udgave af klassikeren '1984', skrevet af George Orwell. Det er en fin forestilling, 3 stjerner.

En vejledning for verdens diktatorer

Lige siden George Orwell skrev det sidste ord i '1984', skubbede den tømte tekop væk fra skrivemaskinen, fandt pungen med shagtobak og rullede sig en cigaret, har brittens kritiske historie inspireret diktatorer over hele verden. Det var ikke hans hensigt, tror jeg, i 1948. Orwell afslører i '1984' hvordan nysprog, dobbelttænkning og tankekontrol anvendes af magtens inderkreds for at styre folket. Sådan har det altid været, men '1984' er en koncentreret vejledning som er nem at forstå, hvis man er diktator.

En afsløring for verdens fattige og magtesløse

Derfor har '1984' været læst også af de magtesløse mennesker, borgere, undersåtter, daglejere, slaver, skolepedeller og kontorfolk. De ville også have et kig ind i Orwell's hemmeligheder.

Men når så mange fjender og venner flokkes om det samme værk, så bliver det en stor mundfuld at sætte historien op i overgear, ny teknik og ny titel '2084'. Mange blandt publikum gav udtryk for at det er lykkedes, Eva Littauers nyfortolkning på Teater Katapult. Det er i hvert fald en okay forestilling, som gør sit bedste.

Kig selv ind i diktatorens kogebog

Der er en stjerne for videoprojektionen som skaber en slags hologram på scenen. En stjerne for selve temaet, hvordan hjernevasker man et folk. Et eviggyldigt tema lige siden egypternes kong Akhenaton slog et slag for monoteisme, dræbte Amons præster og tog deres land og deres korn, og solgte hele konceptet som en røverhistorie til sit folk. Den sidste stjerne er for Orwell's udmærkede tekst.

Så er du til afsløringer af hvordan magthaverne (altså dem der får politikerne til at danse) styrer danskere, europæere, kinesere og videre - så vil '2084' være en fin oplevelse. Tror jeg. Tjek den ud selv.


2084 af George Orwell
Medvirkende Ludmilla Faber Striim, Malte Frid-Nielsen, Marius Bjerre Hansen, Jonas Littauer, Annika Johannessen (video), Selma Mønsted (video) og Mo Chara (video)
Manuskript og dramaturgi Eva Littauer
Iscenesættelse Krzysztof Minkowski
Scenografi og kostumer Konrad Schaller
Hologram og lysdesign Lars Egegaard Sørensen
Videodesign, teknisk programmering og afvikling Jens Mønsted
Sounddesign Simon Littauer.


★★★★ Anmeldelse: 'Over Vadehavet' Teatret Svalegangen

Iskoldt teater om Frikkes dødvande

25. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Du må ikke sige noget med indhold. Tal ikke om følelser, sex, familie, lyster, drifter. Du er nemlig vokset op i et puritanskt, kristent dødvande, alt hvad der er sjovt og frit er lukket land for dig. Hvad gør du så?

Jens Kepny kommer med et forslag i 'Over Vadehavet', det ny stykke på Teatret Svalegangen, instrueret af Hans Rønne. Frikke er en ung mand, en fuglekigger, fanget i pligt og puritanisme. Kan han rejse sig op fra sin fuglerede og flyve væk fra barndommen, det er spørgsmålet.

Kepny's stykke er skræmmende teater der viser den støvede puritanismes brug af faktuelle ord og bagvendte filosofiske betragtninger. Det løber koldt ned ad ryggen, det er godt teater.

Puritanere vil hellere snakke om musvitter end om sig selv, sine følelser og tanker

En af min mors mange ægtemænd var fuglekigger. 100% faktuel. Vidende. Han fik strålende øjne når han redegjorde for naturens orden. Han lærte mig om hestehullerne på Vestkysten, og sort sol. En gæv fyr, sund og fornuftig.

Men kunne han fortælle om sine følelser, tanker og sjove oplevelser? Nej. Den gamle (nu afdøde) vestjyske kristendom magter det ikke, og han var født ud af den. Hans barndom gav stadig ekko og mundkurv i hans sjæl, selvom hans forældres sortkjolede husmandssted var jævnet med jorden for mange år sigen. Han vidste, man må bøje hovedet og nøjes med at gøre sin pligt. Det er den frihed man har. Pligten, og ikke andet.

En historie om pligten til at lytte til sin mor, fordi hun havde pligten til at give dig liv

I stykket 'Over Vadehavet' møder du to gamle koner, og en ung mand der hedder Frikke. De er taget til Vestkysten for at kigge på fugle. Gøre observationer. Tælle knortegæs, trækfugle som yngler i Sibirien. Bestemme arter og gøre notater i et hæfte.

Ja, det er kedeligt, og det er netop pointen i stykket. Al pligt er afsporende og fordærvende. Friheden til at leve er der imod ansporende og forfriskende. Friheden er vores lyst, og vi kan træffe empatiske valg, selvom vi er frie.

Undervejs har den unge Frikke svært ved at træde i karakter. Hans mor, Iversen, er pligtens fornuftige æseldriver. Veninden, Gram, er moderens modsatte spejlbillede, udfordrende, provokerende. Frikke selv ønsker bare at forsvinde, rejse væk, finde friheden i sit eget liv. Men hvordan kan han det?

God scene for filosofiske betragtninger, en ærlig scenografi

Gitte Baastrup har skabt en udmærket scenografi. Det føles som om vi er på en observations-plads i Vadehavet, det er så fint.

Der er meget humor i stykket. Mange filosofiske betragtninger på begrebet frihed. God skildring af puritanismens tomme brystkasse. Hovedpersonen forsøger at gøre oprør, finde sin lyst! Men du ved det er svært. Hvis vi kunne flyve som trækfuglen, så måske vi kunne komme til et andet himmelstrøg og forlade vores kolde barndom. Frikke er i tvivl. Han undersøger sagen. Om det lykkes ham at slippe væk, fri som fuglen, det må du tjekke for dig selv.


Over Vadehavet af Jens Kepny
Instruktion Hans Rønne
Scenografi Gitte Baastrup
Medvirkende Anna Ur Konoy, Jens Kepny, Uta Motz
Tekniker Poul Jepsen
Instruktørassistent Agnes Pallesen.


Over Vadehavet, fuglekiggere på Teatret Svalegangen

Er du fri som himlens fugle?

23. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Er du fri som himlens fugle, eller tager du ofte flyet til det samme land hver sommer? Det gør fuglene også. Det er sjældent storken vælger at tage sin frihed og flyve til Grønland. Så selvom vi har friheden, bruger vi den til noget nyt? Styrer Darwin vores træk gennem livet, eller bestemmer vi selv? Og hvem er egentlig mest fri? Fuglen eller mennesket.

'Over Vadehavet' handler om frihed. Tre fuglekiggere studerer frihedens spørgsmål, mens de kigger fugle i Vadehavet. Stykket er skrevet af Jens Kepny, og spiller på Teatret Svalegangen. Instruktør er Hans Rønne.


Jens Kepny, du har to børn på scenen, nemlig at være skuespiller, og som skuespilforfatter. Hvad holder du mest af?

"Det er et svært spørgsmål. Jeg vil ikke kunne undvære den ene. Derfor er det her en rigtig dejlig opgave at være på. Både at få lov til at skrive, og så også at få lov til at være med på scenen. Det kan være om et år jeg har det på en anden måde, men lige nu kan jeg ikke vælge mellem det."

Er du selv fuglekigger?

"Det er jeg faktisk ikke rigtigt. Men jeg har været nogle dage på en fuglestation i Blåvand og fulgte en observatør. Der var jeg 3 dage, og der både ringmærker de fugle og laver hav-observationer over trækfuglene - indsamler en masse data som man kan bruge senere i videnskabelige sammenhænge."

Hvad er du fascineret af ved fuglekiggerne, som du bruger i dette her stykke?

"Jeg holder af den fascination der er i mennesker der går meget op i fugle. Hvordan de helt ihærdigt sætter sig ud tidligt om morgenen. Får set alle de fugle, især ved Blåvand, der flyver forbi. Og så den kæmpe viden de har. De kan se at denne her gås er en knortegås, eller at den her lille vibstjert, det er ikke bare en gul vipstjert, det er en citron-vipstjert."

Hvad er temaet for din historie?

"Det er frihedstrangen, den her følelse man også kan få ved at kigge på fugle. De her mennesker i forestillingen, de sidder på en ø og kigger på de her fugle. Nogle af dem kan komme helt fra Grønland eller fra Sibirien og er måske på vej helt ned til Vestafrika. Den kontrast der, hvor fuglekiggerne er på ét bestemt sted, og fuglene de kan flyve frit."

"Så har det så udviklet sig til også være en diskussion om, er det så egentlig fuglene der er frie? Eller er det menneskene der kigger som kan tage et valg, om de vil blive siddende eller om de vil rejse væk?"

Premiere lørdag. Glæder du dig?

"Ja, det bliver spændende med publikum, hvordan det bliver modtaget. Det er mit første skuespil hvor jeg selv er eneforfatter", siger Jens Kepny.


Over Vadehavet af Jens Kepny
Instruktør Hans Rønne
Medvirkende Anna Ur Konoy, Jens kepny, Uta Motz
Scenografi Gitte Baastrup
Komponist Uta Motz


Henrik Ibsen, Aarhus Teater, 'Når Vi Døde Vågner'

Vild og voldsomt, følelser i stormvejr: "Når vi døde vågner"

12. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Det er teater fyld med vildskab. Henrik Ibsens "Når vi døde vågner" er affektivt teater, og det betyder at publikum bliver ramt af følelser og sansninger, meget mere end logiske konstuktioner.

Se klip fra pressemødet, og hør instruktør Amanda Linnea Ginman fortælle om forestillingen.


Video: Jeg er jo lige her, Anne Linnet, Aarhus Teater

Video: Jeg er jo lige her

28. august 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Videoklip fra pressemøde på 'Jeg er jo lige her'. Teaterkoncert med Anne Linnets sange på Aarhus Teater.


Jeg er jo lige her Anne Linnet
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.


★★★★★ Anmeldelse: Jeg er jo lige her, Anne Linnet, Aarhus Teater

Ingen kan være Anne Linnet bedre, end måske Tammi Øst

28. august 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Hun står udenfor Aarhus Teater i pausen. Anne Linnet. Langt hvidt hår. Lyserød skjorte under den mørke habit. Stramme bukser og sølvspænder på de sorte sko. Snakker med dem der har ild i cigaretterne omkring hende. I godt humør, fordi "Jeg er jo lige her", det er en udmærket forestilling på Aarhus Teater.

5 stjerner til "Jeg er jo lige her"

Efter pausen går vi tilbage ind på gulvet, jeg sætter mig igen ved siden af nogle af hendes fans. De er enige hele vejen. I hvert fald 5 stjerner. Der blev klappet og hujet. Festligt. Men Anne Linnet er mere end blot medrivende sange, hvor du har sat dig på tværs, ligger på en jernbaneskinne, elsker i nattoget gennem natten, glor på vinduer, eller står ansigt til ansigt med Marquis de Sade i en kælder hvor alle udlever deres seksualitet i frihed.

Anne Linnet er også en kunstner som skrev "Smuk og dejlig", og når jeg hører den sang fra '76, bliver jeg glad. Linnet er glad for kærlighed, og det er måske kernen i hendes produktion, sammen med den der fantastiske stemme.

Kærlighed. "Ingen anden drøm", som slutter forestillingen.

Kvols og Tammi er 2 af stjernerne

Når man fremfører en anden kunstners værk, bør man stræbe efter at gøre det lidt bedre end kunstneren selv. Og netop det gør Jacob Madsen Kvols i "Tåbe", midt i anden akt. Her kommer lyssætning, scenografi, skuespil og sang til et højdepunkt, som er perfekt.

Du vil elske det nummer, selvom det ikke er så kendt eller populært som de øvrige.

Anne Linnets stemme er alt, men i den dybe ende. Hun er nede og dyppe fødderne i contralto, hvilket giver præcision i hendes musikalske accentuation. Hun er samtidigt varm-hjertet og kølig.

Tydeligvis har det været en af udfordringerne ved at skabe "Jeg er jo lige her." Kvols kan komme ned i løvens varme hule, men helt fantastisk er Tammi Øst. Hun synger så dybt, varm og åbent. Jeg vil ikke sige at hun synger Anne Linnet bedre, fordi så bliver mine naboer i stolerækken irriteret på mig. Men det er altså super at høre Tammi Øst, som oven i købet har karisma ud over det hele, og en masse humor.

Dansernes 1 stjerne er international

I anden akt får du dans så hatten passer. De 5 unge dansere er koreograferet fedt, og de danser eminent. Tak til Oliva sol Anselmo, Adam Tocyuo, Luc Boris André, Mads Gronemann og Oliver Zohore. I et øjeblik er vi tusinder af kilometer fra en provinsby i Jylland. Det er Barcalona eller London, eller noget. Virkelig flot.

Musik og lys leverer 2 stjerner i fællesskab

Aarhus Teaters "Store Scene" er ikke det perfekte rum til den første del af forestillingen. Teatrets "Scala" ville være bedre, Musikhuset bedre. Der bliver lavet positurer og emotioner liggende på det flade scenegulv i første akt, oplevelser som publikum mister på grund af den flade publikums-opbygning på gulvet.

Til gengæld er musikerne på scenen en stjerne. Scenografien enkel, men lyset får det til at leve med sin stjerne.

Folk var vilde, da Anne Linnet gik på scenen

Forestillingen slutter ret vildt. Fed musik, og med mere dans end i et New Yorker diskotek før verden blev fornuftig og fik pension.

Men smukkest var det, da publikum hyldede sangere, skuespillere og dansere, og Morten Kirkskov, skuespilchef på det Kongelige, strakte armen ud i retning efter Anne Linnet på række 6.

Jeg fik tårer i øjnene. Anne Linnet rejste sig, kom op på scenen. Takkede de medvirkende, fik en rose og var synligt rørt, og naturligvis gav hun Tammi Øst et strøg på kinden. Så fedt at høre Tammi synge, hun har den varme, dybe og præcise stemme vi kender Anne Linnet for.


Jeg er jo lige her Anne Linnet
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.


★★★★ Anmeldelse af En Fortælling om Blindhed på Aarhus Teater

Barsk 3D lyd får dine ører til at rejse sig

29. august 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Simon Mathew trækker sin gun og peger pistolen midt i min pande. Han ser rasende ud og griner djævelsk. Han er 2 meter væk fra mig. Han kan ikke undgå at ramme. Jeg indser at det er nu jeg skal dø. På en feltseng sammen med 40 andre i Aarhus Teaters Studio-scene. En trækning flakker ned over hans ansigt. Jeg lukker øjnene. Tak for kaffe. Så trykker han på aftrækkeren med sin pegefinger.

Nej, der var kun løs krudt i dén pistol. José Saramagos, en portugiser, skrev historien. Og det gør det lidt nemmere at være ærlig. Konceptet er mere underholdende end historien.

Konceptet lister forestillingen op på 4 stjerner, sammen med Simon Mathews djævelske karakter, og så lugten af gymnastiksal.

Lyden er 3D, du er fanget i et vanvid

Under forestillingen ligger du på en feltseng. Du er blind, fordi du har fået en virus. Du er på et center hvor de syge er spærret inde. Dit syn er sløret med nogle matte briller, og du kan høre folk omkring dig gennem nogle fantastiske høretelefoner.

Glem alt om radioteater. Lyden du hører som blind, den får dig til at opleve at du er tilstede. Det er noget teknisk. Lyden er 3D. Alting foregår lige omkring dig. Folk der bliver skudt, Simon Mathew som hvisker i dit øre, og kvinder og børn der bliver voldtaget eller gjort ondt på andre måder.

Lugten af gymnastiksal og krudtrøg

Når en hel masse børn render rundt i en gymnastiksal på bare fødder, så begynder det hele at stinke af sure tæer. Sådan var det i gamle dage. Der blev ikke gjort rent. Der bliver heller ikke gjort rent på det center for smittede hvor du er indlagt. Du kan lugte stanken.

Den sanse-effekt er sjov og skruer op for din oplevelse. Du kan høre andre mennesker omkring, og du kan lugte sovesalen. En god idé, synes jeg. Og du kan lugte krudtrøgen når vagterne skyder.

Så gå ind og oplev fortællingen om blindhed på Aarhus Teater. Hvis du er glad for at lytte, og hvis dine ører rejser sig under sex, og du har en god fantasi, så er det en forestilling der er værd at opleve.


En fortælling om blindhed
Baseret på bogen af José Saramago.
Bearbejdelse og dramatisering Christian Lollike & Sigrid Johannesen
Iscenesættelse Christian Lollike
Lyddesign Asger Kudahl
Scenografi Nathalie Mellbye
Lysdesign Balder Nørskov
Medvirkende Simon Mathew
Stemmer fra Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike, Simon Matthew, Anne Majgaard Basse.


★★★★★ Anmeldelse: 'Girls & Boys' på Aarhus Teater

Kan du genkende ondskaben i 'Girls & Boys'?

16. juni 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Naboen i mit gamle kvarter ved Storcenter Nord dræbte sin kone. Jeg kendte hende. Sådan er mænd jo, eller er de? Er mænd farlige og ondskabsfulde? Eller er vores adfærd mest præget af kulturen omkring os, og mindre defineret af vores køn? Det er en overvejelse værd i stykket 'Girls & Boys' på Aarhus Teater.

Sublim præstation af Nanna Bøttcher

Historien 'Girls & Boys' handler på overfladen om menneskets selviscenesættelse og forklaringer på ondskaben i os, skrevet af den britiske playwright Dennis Kelly. Den fortælles af en kvinde der spontant oplever kærlighed i en kø i lufthavnen i Napoli. Hun bliver stormende forelsket. Sublimt spillet af Nanna Bøttcher.

Hovedpersonen fortæller humoristik og selviscenesættende om den fantastiske kærlighed. (Forestil dig en ugebladsnovelle, eller en medvirkende i et reality-show, dén slags kærligheds-ytringer).

De flytter sammen og får børn.

Det er sjovt fortalt. Publikum griner, men jeg gør ikke, fordi jeg kender lusen på gangen. Ikke kun genkender jeg den gamle nabo, men også mange feminine udgaver af mennesker når vi ikke kan føle.

Fantastisk, krybende, skræmmende forestilling

Jeg er vild med forestillingen. Brilliant scenografi. Højttalere i forskellige højder, billeder af hovedpersonens fornemmelse af andre mennesker. Lyden er lige i skabet og giver refleksioner af hovedpersonens forklaringer. De kører i ring. Hun plages af et barns åndedræt. Hendes egne ord giver ekko, sublimeres i sindets spejlkamre, ekkoer af skyld.

Mange blandt publikum græd undervejs mens stemningen skifter. Latteren forstummer efter nogen tid. Noget ubehageligt og skræmmende dukker langsomt op i tågen over Loch Ness. Hovedpersonen begynder at antyde noget om hendes børn skæbne. Man fornemmer lugten af grusomhed sprede sig ud blandt publikum.

Pas på med dem der vil playe dig

Den kvindelige karakter i Dennis Kellys stykke udviser de gængse tegn på psykopati, borderline, what-ever du kalder det, måske hun er ramt af en tragedie? Hun player os, synes jeg. Sætter sig selv i scene i en historie om mænds ondskab. Redegør for de øvrige medvirkende i sit liv, men afslører ganske få følelser om sig selv - med mindre det er synd for hende, så græder hun.

Og dog, hun påstår hun taler om følelser. Så siger hun for eksempel: "Jeg har den der følelse man har, når man har lyst til at smadre folks tænder med en forhammer." I mine ører er ordene tegn på en tom bogreol i sektionen 'Menneskelige følelser' på hovedpersonens lokale bibliotek.

Et stykke med god plads til din mening

Nanna Bøttcher står solidt på scenen. 100 minutter. Hun taler og bevæger sig uafbrudt. Det er stort karaktér-arbejde, synes jeg. Skifter elegant mellem nutid og fortid i sin fremlæggelse af Dennis Kellys idé.

Men hvilken idé er det, hvad er meningen med stykket? Se det for dig selv. Du kan komme i tvivl, eller være sikker bagefter. Anmeldere over hele verden er uenige om stykket 'Girls & Boys', så der er god plads til at du kan finde din egen mening med stykket.

Tag eventuelt et lommetørklæde med. Så du kan tørre tårerne på sidemandens kinder. Det er stærke sager, hårde temaer der bliver sat op til kant. Et stykke til god debat når I går hjem. Du finder din egen mening med 'Girls & Boys'.


Girls & Boys af Dennis Kelly
Medvirkende Nanna Bøttcher
Oversættelse og instruktion Sigrid Johannesen
Scenografi og kostumedesign David Gehrt
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt


★★★★ Anmeldelse: Belonging på Teater Refleksion

Masser af fantasi og fin animering

3. juni 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Rebekah Caputo har skabt en fin lille historie på Teater Refleksion om at være fremmed. Der er 4 stjerner for originalitet, fantasien, animering og emnet, at være udlænding i Danmark. Hun kender det fra sig selv. At blive rykket op fra sit land, sine venner og familien - for pludselig at stå i Aarhus som immigrant.

Historien fortæller hun med papir og pap der vækkes til live med præcis dukkeføring og et herligt tegneseriesprog som lyder italiensk-agtig. En pige ankommer til landet fordi hun er heldig at have papir på sit navn og sin herkomst. Bliver lukket indenfor i kongeriget, mens andre bliver sendt ud af landet. Hun har det rigtige papir.

Til gengæld forstår hun ikke sproget og kulturen. Det er en stor opgave at finde sig til rette i et nyt land. Men det lykkes for hende.

Det er dejligt at se animeret dukketeater. Jeg tror det er en sund oplevelse for børn at besøge Teater Refleksion. Der er så meget fantasi at man blive glad og ønsker sig tilbage til 10-års alderen.

Belonging Kunstnerisk leder, instruktør og performer Rebekah Caputo
Udstillingsdesign Pernille Kofoed
Scenografi Pernille Kofoed, Rebekah Caputo, Arnau Olesti Recasens og Beatriz Pérez Ruiz
Dukkemagerkonsulent Sif Jessen Hymøller
Rådgivende instruktør Bjarne Sandborg
Lyddesign Rob Mackay
Lysdesign Morten Ladefoged
Teknik Morten Meilvang Laursen


★★★★★ Anmeldelse: A Clockwork Orange Aarhus Teater

Ondskab, hvad gør vi ved tornen i vores hjertes muskel?

11. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Kan ondskaben i vores indre elskes væk. Tvinges væk. Ønskes væk. Skræmmes væk?

Hvordan håndterer vi ondskab, og hvorfor er den så tiltrækkende når vi er stressede, bange, ulykkelige, skræmte?

Ondskaben driver ned ad væggene i Studio på Aarhus Teater. Ondskaben. (Fantastiske kulisser, kostumer og scenografi af Nathalie Mellbye.) Den driver en hel verden til vanvid, ikke kun på Aarhus Teater. Politifolk der dræber sorte. Magthavere der tvangssteriliserer deres fjender. Mørke præster, hvaldrab, regnskovsøkser, kodræbere og kartoffeltyve. Du har hørt om det.

En forfulgt historie har fået asyl i Aarhus

Anthony Burgess skrev historien om ondskab i 1962, "A Clockwork Orange". Titlen kommer fra et udtryk i England før 2. verdenskrig. "Han var så meget skæv/farlig som en 'clockwork orange'", har Anthony fortalt. "En farvestrålende, juicy person som djævlen trækker op til ondskab." Nogle år senere lavede Stanley Kubrick filmen, 1971, og englænderne blev virkeligt vrede på ham over den film. For meget vold, nøgenhed. Forfulgte hans familie, truede med drab, så filmen blev pillet af plakaterne i England og gemt væk i små kunstbiografer i sidegaderne. Nu er historien i Aarhus på byens centrale teater.

Fremragende historie om vores indre ondskab

Den er alle steder, ondskaben, blandt politikere, erhvervsfolk, sygeplejersker, politifolk, præster, ja selv bedemænd - men mest finder vi den som en flig af fryd inde i os selv. I stykket, hvor Emil Prenter fremragende spiller hovedrollen, fortælles historien om vores indre ondskab.

Hovedpersonen og hans venner elsker at dræbe, voldtage og slå folk. Bare fordi det er dejligt at give efter og slippe ansvaret. Vi kender det alle, helt ned i den lille udgave hvor der krummer sig et smil i mundvigen når vi rykker en mælkebøtte op fra græsplænen.

Sådan kureres ondskab, eller hvad?

Efter en kvindes død bliver hovedpersonen sat i fængsel i 14 år for drab. Her viser videnskabsfolk ham billeder af overgreb, mens de giver ham strømstød. Effekten er fantastisk. Som en hund får han kvalme og trimler omkuld, når han er i kontakt med sin indre ondskab. Behandlingen giver ham også kvalme overfor musik og nøgenhed. Dernæst kastes han ud tilbage til samfundet. Helbredt efter 14 dage.

Er det sådan vi helbreder ondskaben, ved at mishandle den onde mand i fængslet. Bliver han så rask igen? Måske. Tjek spørgsmålet ud på Aarhus Teater. Der er 5 stjerner for skuespillerne, musikken, scenografi, kostumer og den sidste stjerne for den virkeligt vigtige historie om ondskaben i os selv.

A Clockwork Orange af Anthony Burgess
Dramatisering Bjørn Rasmussen
Iscenesættelse, scenografi & kostumer Nathalie Mellbye
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign & musikalsk arrangør Mads Horsbøl
Musikalske kompositioner Lasse Steen
Medkomponister Sofia Nolsøe, Emil Prenter
Medvirkende Emil Prenter, Sofia Nolsø, Lasse Steen, Aarhus Teaters Kor


★★★★★ Anmeldelse af 100 Sange, Aarhus Teater

Hvad lavede du de sidste 3 minutter inden verden blev flænset i stykker?

10. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Du får en god historie om verdens afslutning i '100 Sange' på Aarhus Teater. Scenografien er SÅ meget banegård. Og midt i scenegulvet, banegraven hvor de døde rejser sig. Tøjet på de 6 unge skuespillere er fyldt med støv efter at verden blev flænset i småstykker, men ingen gider børste støvet af sig. De vil hellere fortælle historien om den sidste sommerdag i Europa. Den morgen verden sprang i luften. Cirka kl. 8:52 og frem til 8:55.

Det er Roland Schimmelpfennig der har skrevet historien. Den har lagt på køl længe i hans sind, det mærker man. Tysk kølighed. Præcision. Absurd.

Han stiller spørgsmålet: Hvad lavede du i grunden de sidste 3 minutter af dit liv? Stykket giver svaret med sangene fra de hundrede mennesker der sidder i toget, venter på fløjten til afgang 8:55. De sange vi bærer i hjertet, vores liv. Vi lever, det er svaret.

Alle bærer en sang i hjertet

Alle mennesker bærer en sang. En fortælling. Et drama. Du møder dem i i stykket gennem en billed- og dialogstorm samlet i et stort kaos - men et velordnet kaos - af ord, livsfragmenter, sange fra radioen, forelskelse og fortabelse. Skuespillerne dribler elegant. Skifter roller. Gentager sig selv for at udtrykke det originale. Og de står stærkt på scenen, årets hold fra Den Danske Scenekunstskole.

Stærkere end Stuttgart

Faktisk bedre og stærkere end den prøvesmag af forestillingen jeg har set fra teatret i Stuttgart, også på grund af Katrine Gjerdings banegårds scenografi. En stærk præstation som bliver så meget smukkere ved at skuespillerne skifter roller med hinanden uden tøven. Det er et overlegent og forførende studie i ansigtets udtryk, følelserne i vores øjne, livet i vores hænder, skæbnen der står klar med køllen for hver enkel af os på det mest uventede tidspunkt.

Fremragende sublimt

Se for dig selv. Der er 5 stjerner for den kølige historie, den fortræffeligt elegante og kunstneriske scenografi, instruktionen, temaet om tilværelsens absurd sårbare og urokkelige skønhed, og for den fremragende scenekunst fra de seks nye skuespillere.

Så klare øjne, så hurtige skift, imponerende godt skuespilarbejde. De kan slukke og tænde øjets lys hurtigere end lyskontakten. Skifte karakter hurtigere end jeg kan skifte jakke. Tak for den oplevelse. Sublimt.

100 Sange af Roland Schimmelpfennig
Iscenesættelse Viktor Tjerneld
Scenografi Katrine Gjerding
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende
Amalie Drud Abildgaard
Ane Stensgaard Juul
Joachim Bach Rosendal
Ludmilla Faber Striim
Martin Ivan
Ulrik Windfeldt-Schmidt
- Alle skuespillere er studerende på Den Danske Scenekunstskole, Skuespil, Aarhus.


★★★★ Anmeldelse af Insideren på Teater Katapult

Insideren er ny lyd i de unges hørebøffer

7. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Stol aldrig på folk over 30. De er kedelige og ved intet om fremtiden. Punkerne ved det. BZ'erne. FlowerPower. Drengene i parken. Gamle mennesker fylder på fortovet. Mange af dem lugter også. Jeg er 56, og giver 4 stjerner til Teater Katapults 'Insideren'.

Insideren minder mig om punk og flowerpower

Stjerne nummer 1 gives fordi: Insideren følger ikke reglerne.

Punk var en befrielse for millioner af unge. Måske er Teater Katapult også nogle unge menneskers friheds dans?

I hvert fald.

Insideren bryder med normal anstændig opførsel, når det gælder Teater. Dén udgave af teatret som folk over 50 nyder efter en ekstra vagant indtagelse af en god middag på restaurant og et par flasker rødvin. Med kød. Den 'reglementerede' form for Teater.

Ligesom punk, sådan er Insideren. Den følger slet ikke reglerne, den er den oprørske unge:

"Du har huller i dine bukser mit barn, og dit hår er sort, og du skriger når du synger."

"Ja, bedstefar, det er sådan jeg godt kan lide det."

Insideren er punk på teatret. Håbløst for en gammel mand som mig.

Derfor stjerne nummer 1, Insideren følger ikke reglerne, og sådan skal kunst være, aldrig følge reglerne.

De rige møgunger plager bedstemor SKAT

Stjerne nummer 2 fordi Insideren er aktuel.

Teaterstykket Insideren handler om en finansmand fanget i et glasbur på scenen. CHRISTOFFER HVIDBERG RØNJE spiller overbevisende psykopat. Han er en del af de rige menneskers klub som nappede 400 milliarder kroner fra de europæiske bedstemødre.

Udbytteskandalen, du kender den. Gab. De rige folk skrev til bedstemor SKAT og spurgte:
"Har du nogen penge bedstemor, det er min fødselsdag?"
Og danske SKAT sendte rask væk 12.000 millioner kroner (sic) til de psykopater. Det samme gjorde tyskerne, bare flere penge, og belgierne og så videre og så videre. 400 milliarder til de forkælede finansfolk.

"Her min dreng, køb dig noget godt til din fødselsdag."
Så møgungerne fik sportsvogne, alpehytter, Dubai-gangbang, diamanter og dén slags for de penge til sygehusene som danske skatteydere nu skal skrabe sammen og betale én gang til.

Dét er historien. Et resumé. En dokumentar om finansfolk der plager bedstemor SKAT om at få nogen penge. Derfor stjerne 2, Insideren er aktuel med en vigtig historie i tiden.

De unge hujer og klapper

Stjerne 3 gives fordi publikum er begejstret.

Christoffer Hvidbjerg Rønje spiller effektivt og præcist i sit glasbur på scenen. Vi følger ham mens det tyske politi afhører ham, eller han går tur i parken med sin familie, eller mødes med sine medsammensvorne psykopatiske finansfolk i London og Frankfurt.

Via hovedtelefoner.

Publikum sidder med hovedtelefoner og lytter med.
Hvad er der nu galt med højttalere? Hvorfor skal vi opleve teaterstykket som et hørespil hvor Christoffer er en visuel effect på scenen? Punk, siger jeg bare, eller er det Teatret Katapult der har formået at implementere de unges univers i scenekunsten?

De unge i salen, de synes det er fedt! Publikum sidder helt stille i halvmørket og hujer og klapper bagefter forestillingen fordi de havde en god oplevelse.

Publikum rejser sin tommelfinger, de har fået en oplevelse. Det er altafgørende i teater, derfor stjerne 3.

Insideren er telefonsælger på speed

Stjerne 4 gives fordi Insideren giver refleksion.

Drama er følelser, kamp, retninger, succes og fiasko. Insideren er ikke drama. Den er dokumentar. Genfortælling. Resumé om europæiske skatteforhold.

Monologerne i Insideren afspejler finansmandens kyniske sjæl, en psykopat-sjæl. Den er absolut blank som en forlygte i regnvejr. Uden følelse, uden indsigt, sjælløs.

Unge finansfolk er telefonsælgere på speed i et par stramme bukser. Succes uden hjerte. Du ved hvad jeg mener, ellers ring til en telefonsælger og snak filosofi, kærlighed og kunst med ham. Umuligt. Hans øjne skinner som en sø i måneskin.

Men alligevel er det unge publikum berørt til refleksion, og jeg tænker om vi kan lære noget af ham banditten på scenen, den skruppelløse finansmand. Det er det fine ved Insideren og derfor stjerne 4. Refleksion. Teater som giver grund til overvejelser, og det er sådan vi elsker det.

Så tak for oplevelsen, den var god.

Insideren Egenproduktion af Teater Katapult
Medvirkende Christoffer Hvidberg Rønje
Stemmer Marion Reuter, Hanin Georgis, Benjamin Kitter, William Halken m.fl.
Dramatiker Anna Skov Jensen
Instruktør Johan Sarauw
Instruktørassistent Sofie Kallan
Lyddesign Sun Hee Engelstoft, Peter Albrechtsen og Marcus Aurelius Hjelmborg
Scenografi og videodesign Signe Krogh
Lysdesign Jens Hansen
Idé Torben Dahl
Tekst-dramaturgi Susanne Hjelm Pedersen og Daniella O. Skovgaard
Assisterende lyddesigner Mikkel Nielsen
Lydpraktikant Nicolai Pedersen.


★★★★★ Anmeldelse af Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

Hajerne er fede i år

6. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Hvis du kan grine ad dig selv, så bliver du glad for Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen. Stykket er fyldt med humor, satire og folkeligt groteske absurditeter.

To mænd - eller knap nok mænd, fordi ikke kun pattegrise bliver frarøvet testiklerne, det samme gælder kapitalismens velvillige medhjælpere. Det første vi frarøves efter intro-ugen på firmaet, det er vores kraft til at stå ved os selv. Vi bliver jakkesæt og buksedragter i afdæmpede farver. Nystrøgne og føjelige.

De to på-vej-til at blive mænd, de er blevet kaldt til møde på øverste etage i et dansk våbenfirma. Med sig har de nogle vigtige dokumenter som firmaet vil gemme for demonstranterne og skjule for politiet.

Uheldigvis sætter elevatoren sig fast på vej mod toppen, og nu starter et drama som er sjovt og underholdende. Det bliver varmt i elevatoren. De begynder at gå hinanden på nerverne, og det ender blodigt.

Teater i Hollywood-ligaen

Og det er et sjovt teaterstykke. Replikkerne falder stramt som punch og uppercut, men også elegant som stramme slips og dyre lædersko. Nis-Momme Stockmann har skrevet den morsomme satire, og han gør det godt. Langt hen ad vejen er scenerne som skabt til en hollywood-film.

Hollywood ja, fordi kun dér har man de rigtige skuespillere på niveau med Holger Østergaard og Anders Brink Madsen. De har fjæs, de har attitude, de har begge en indre glød som gør dramaet nærværende som en vulkan. Super præstation. Også stykkets tredje skuespiller Kristine Hedrup brillierer, særligt i den afsluttende scene hvor hun går fra at være Stockmanns kommentator, til pludselig at udleve noget væsentligt fra en drengs opvækst. Se det selv, det kan ikke forklares, og Kristines karakter skaber sit helt eget uventede punktum på stykket.

En stjerneparade i kontorhuset

Ondskabens Ansigt er original i sin fortællestruktur. Den dag Nis-Momme Stockmann får stykket solgt til Hollywood, da vil han efterfølgende blive ramt af en alvorlig depression. Fordi der er linjer og brud i teaterstykket, det er ikke regelret. Det er kunst.

Hollywood vil klippe de mange grin ud med en hæksaks og efterlade resten i containeren på parkeringspladsen. Derfor går stykket nok snarere til London eller Berlin, må vi håbe.

Scenografien er gigantisk elegant. En marmor hal med elevatorer, glasvægge og byens lys bagved. Lisbeth Burian har en stor stjerne her.

Videoprojektionerne skaber magi. Jeg var glad for de drivende skyer og de blinkende lanterner. Man er tilstede i elevatoren mens den stiger og falder, takket være Trols og Tue.

Historien er aktuel. Altid når der er krig og krise bliver afstanden mellem rig og fattig stor, fordi kapitalisten svømmer som hajerne om dagens Titanic og tager for sig af retterne. Corona er den største ting der er sket i kapitalismens historie, inklusiv børskrakket i tyverne. Hajerne er fede i år.

Kapitalisterne er glade - men hvem er egentlig ikke selv lidt af en kapitalist? De fleste kontorfolk ejer aktier og får maden leveret af en slave fra Wolt eller Nemlig.com - vi har alle en rem af huden, fordi vi lever i et kapitalistisk samfund. Vi er kultur-kapitalister.

Derfor er det fint hvis man er glad for både selvrefleksion og humor, for at kunne nyde løjerne. Der var masser af latter blandt publikum, og vi grinte også af de sider i os selv, og i vores venner, som vi kunne genkende.

Ondskabens Ansigt er værd at se, den er 5 stjerner for originalitet, skuespil, scenografi, videoprojektionen og sit aktuelle tema. Tak for den oplevelse.

Ondskabens Ansigt Produceret af Teatret Svalegangen.

Medvirkende Anders Brink Madsen, Holger Østergaard, Kirstine Hedrup.
Tekst Nis-Momme Stockmann
Instruktion Per Smedegaard
Scenografi Lisbeth Burian
Scenemester Jesper Folke
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Videodesign Troels Engelbrecht
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Simone Mikkelsen


Video fra Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

Dramatisk kritik af kapitalismen

2. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Teatret Svalegangen opfører 'Ondskabens Ansigt og dens medhjælperes overraskende venlige ansigter'. Et stykke skrevet af Nis-Momme Stockmann til Teatret Svalegangen, instrueret af Per Smedegaard. En kapitalisme kritik om to forretningsfolk der er fanget i en elevator.

Hvorfor foregår stykket i en elevator?

- Det skal de fordi vi alle sammen er spærret inde i en kapitalistisk struktur som vi ikke kan komme ud af. Og inde i den struktur, som jo fungerer både godt og ondt, så er vi nødt til at forholde os til hinanden som mennesker. Så det sætter vi på spidsen inde i en elevator, siger Per Smedegaard.

I en af scenerne bliver den ene af personerne tvunget til at tage strømperne af. Hvorfor det?

- Fordi at vi jo alle sammen ind imellem for at opnå egen vinding gør ting som vi dybest set ikke bryder os om.
- Det tror jeg også jeg kender fra mig selv.

I en anden scene leder en af dem efter et signal til mobiltelefonen. Er det sådan det er for kapitalismen, den kan ikke finde signalet?

- Eller også har den for stærkt et signal lige for tiden. Jeg synes der er rigtig mange områder af vores liv hvor incitament-strukturer og egen vinding er godt for at et samfund udvikler sig.

- Men der er også bare mange områder hvor det ikke giver mening, og det er jo sådan en refleksion vi gerne vil skabe.

Er du kapitalist selv?

- Jeg er helt klart også bærer af kapitalismen, det er der slet ikke nogen tvivl om.

Det var et dårligt spørgsmål, det klipper jeg ud.

- Hehe, det er fint nok, siger Per Smedegaard med et grin.

Stykket er en komedie og en satire, hvor det bliver blodig alvor. Tjek ud for dig selv, 'Ondskabens Ansigt' på Teatret Svalegangen.


Charlie og Chokoladefabrikken på Aarhus Teater

Nu mødes Willy Wonka og Charlie Bucket i Aarhus

30. april 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Det har været længe undervejs. Rettighederne til historien om Charlie & Chokoladefabrikken koster en formue, hvis man overhovedet kan få lov til at købe dem.

Men nu er det lykkedes at få forestillingen til Danmark. Den spiller både i Aarhus og i København. Musicalen har turneret rundt i verden de seneste 8 år. Mange har læst bogen, men fortællingen har fået et nyk opad med manuskript af David Greig, og musik af Marc Shaimann.

Der er 20 medvirkende. Super flot scenografi af Palle Steen Christensen. Kostumerne skabt af Karin Gille. Instruktionen står Rune David Grue for.

Udover at være et underholdende drama for hele familien, skal du også glæde dig til musikken. Fabelagtigt orkester under ledelse af kapelmester Henrik Svenning.


Skuespiller Anders Baggesen 40 års jubilæum

Et stærkt lys på scenen i 40 år

8. april 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anders Baggesen har i været skuespiller i 135 forestillinger, heraf 111 på den østjyske landsdelsscene. Præstationer der har indbragt ham to Reumertnomineringer og en række andre hædersbevisninger.

Blandt Anders Baggesens seneste roller er Jeppe i Christian Lollikes Reumertvindende bearbejdelse af Holberg-klassikeren Erasmus Montanus. En præstation der af flere bliver betragtet som et lys i teaterhistorien.

Anders Baggesens jubilæum fejres i forbindelse med Danmarkspremieren på kæmpemusicalen Charlie & Chokoladefabrikken 6. maj. I den forestilling spiller han den bærende rolle som Grandpa Joe.


Vita Danica på Aarhus Teater opløser corona træthed

Sådan: Nu trækker Vita Danica os ud af coronaens skygge

23. marts 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

De er enige, Vita Danica skal bringe byens borgere ud af coronaens mentale greb. Direktøren på Aarhus Teater, danserne fra Black Box Company, Salling Fondene. De står sammen, og nu kommer danseforestillingen alligevel på scenen. Den blev hårdt ramt af covid-19 i januar, men i juni bliver den langt om længe uropført på Aarhus Teater.

Salget er startet, og der er begrænsede billetter.

Salling Fondene har bidraget med en pose penge til Vita Danica, en dansekoncert med det ypperste fra den danske sangskat der samler vores splittede nation.

"For Salling Fondene er det vigtigt, at vi får genstartet kulturlivet. Vi har nu i mere end et år været helt eller delvist afskåret fra kulturoplevelser, så da Aarhus Teater fik en ekstraordinær mulighed for at kunne genopsætte den Covid19-aflyste Vita Danica forestilling, var det med stor glæde, at vi kunne bidrage økonomisk", siger Karin Salling.

Trine Holm Thomsen, den kunstneriske direktør for Aarhus Teater, er en lettet kvinde.

"Det er en kæmpe glæde og lettelse, at vi nu endelig får mulighed for at præsentere publikum for Vita Danica allerede i denne sæson. Normalt arbejder vi med en planlægningshorisont på 2-3 år, hvor mange logistiske og kalendermæssige brikker skal falde på plads. Derfor er det et lille under, at det på meget kort tid er lykkedes at få alle ender til at mødes takket være stor fleksibilitet fra alle involverede på Black Box Dance Company og Aarhus Teater. Der skal også lyde en særlig stor og dybfølt tak til Salling Fondene, der med en generøs donation har muliggjort at Vita Danica overhovedet når sit publikum. Det er vi meget taknemmelige for", siger Trine Holm Thomsen.

Fra Black Box Dance Company i Holstebro lyder de samme toner fra den kunstneriske leder, Marie Brolin-Tani.

"Vita Danica er den første samproduktion i vores nye samarbejde med Aarhus Teater. Det var en stor skuffelse, at vi måtte lægge forestillingen ned i både Aarhus og Holstebro - vi havde virkelig forsøgt alt - men tabte til sidst kampen til coronaen. Derfor er det ekstra glædeligt, at det nu bliver muligt at præsentere forestillingen alligevel. Vita Danica er nemlig lige præcis det vi mener, publikum har brug for lige nu."

Den prisbelønnede Sargun Oshana har sat værket i scene. Lysdesign Sarah Fredelund. Kostumer designet af den internationale modeskaber Mark Kenly Domino Tan.


★★★★★ Anmeldelse Ordet af Kaj Munk på Aarhus Teater

Sceno­grafien løfter Ordet til mytiske højder

David Gehrt gør det utrolige. Han er Ordets scenograf, han sætter scenen for Kaj Munks dramatiske sætninger, skrevet med gåsepen på et skrivebord kun oplyst af et enkelt stearinlys. Han har skabt en rund manege med sort sand, et langt bord og bagved videoprojektioner fra Vestjylland i grå toner. Havet. Kirken. Forstranden. Klitterne.

I Gehrts scenografi er farverne trukket af, sådan som den religiøse fundamentalisme dengang på Vestkysten fremstod i sin levemåde. Tilbage er lyset sort, hvidt og gråt. Den eneste rigtige farve på scenen er menneskenes hudfarve. Det er genialt, synes jeg. Han gør Ordet mytisk. Trækker den op på et højere plan. Mennesket står varmblodigt midt i livet, i en religiøs ramme som gamle mænd har sat op.

Hvordan vil det klare sig, mennesket? Med sin varme hud i en kølig vind fra havet?

Levende kroppe med varm hud i den kølige vestenvind

Taget for pålydende er Ordet en religiøs forestilling om at tro eller at tvivle, men snøret stramt ind i en bestemt tro, nemlig dem der hylder guden Jahve. Instruktøren Anja Behrens har udtalt at hun ønsker at skabe en forestilling der er rummelig på tværs af religioner, og der er David Gehrts scenografi en styrke.

Forfriskende er også den kødelighed, som skuespillerne har med sig på scenen. Ikke bare har skuespillerne hudfarve, de har også levende kroppe under de sorte klæder. Meget rørende var det at se det gamle ritual hvor man vasker den døde, og det blev gjort på scenen ved at fjerne tøjet og med klude rengøre den døde krop med vand.

Men om Ordet helt kan slippe fri af stranden, hvor Kaj Munks skib kilede sig ind, det er spørgsmålet du selv må tjekke når du ser forestillingen.

Ordet tror på mennesket, og den tro er altid den stærkeste

"Det var dog en sølle tro", sagde præsten i Taulov til mig. Skuffet. Præstegården henlå i halvmørke, intet lys på denne dag i oktober. Udenfor lå himlen tung, mørk og grå, slæbte sin dvaske krop henover den kolde jord, men jeg var glad. 18 år gammel. Udmeldt. Farvel du kolde kirke hvor de enfoldige blandt mænd er konger, og resten sidder fastlåst på hårde kirkebænke og afventer ordskyen fra prædikestolen.

"Hvis ikke du tror på gud, hvad tror du så på?"

"Jeg tror på mennesket", havde jeg sagt til præsten. Så stemplede han min dåbsattest og bad mig om at gå.

Ordet rummer min tro, og derfor kan jeg lide forestillingen. Ordet tror på mennesket, og den tro vil altid være stærkere. Tak for den oplevelse.


Ordet af Kaj Munk
Scenografi David Gehrt
Instruktion Anja Behrens
Medvirkende Henrik Birch, Mathias Flint, Kjartan Hansen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Anne Plauborg, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Kaja Kamuk, Luise Skov.


★★★★ Anmeldelse Skabelse på Teater Refleksion

Skabelse sætter gang i vores fantasi

29. november 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Fantasi er menneskets største skaberkraft, som vi har medfødt. Men ligesom muskler skal den udvikles allerede i barndommen. Fantasien skal styrkes, og den bør have næring. På Teater Refleksion får publikum i disse dage et kraftigt kosttilskud af ren fantasi, så det er en fornøjelse af mærke.

Fantastisk historie om fantasi

Skabelse er en finurlig forestilling. Levende lydeffekter. Dukketeater og live video på scenen. Sådan får dukkeførerne og lydmageren figurerne til at blive lyslevende i en fantastisk historie.

En histore om at skabe.

Gennem en lang eventyrlig rejse, udfolder scenens to hovedfigurer sig ved at plante træer, der bliver til en skov med skræmmende løver og springende antiloper. De bygger byer og flyver til universets ende, de blinkende stjerner.

Kyndigt udført, flot sat i scene

Med levende video bliver forestillingen samlet på en skærm. Dukkeførernes arbejde foregår i en sandbænk, og det transmitteres direkte op på skærmen. Sådan kan publikum nyde de to sider af skabelsen på samme tid. Fusionen mellem det rent praktiske, hvordan dukkerne styres, træer sættes ned i sandet, dyrene rykker frem. Og fra den anden side. Historien der samles på fantasiens skærm.

Meget inspirerende. At kunne se hvordan et stykke pap bliver til en historie for øjnene af publikum. Byer bryder i brand. En dreng og en pige leger tagfat i skoven. Fantasifuldt, og det er godt.


Skabelse
Medvirkende Rebekah Caputo, Jacob Kirkegaard, Henrik Andersen
Instruktør Bjarne Sandborg
Instruktør assistent Helle Sikjær
Dramaturgisk konsulent Jesper B. Karlsen
Dukker Cato Thau
Scenografi Mariann Aagaard assisteret af Kirsten Rosenkrantz Grann, Anna Maria Olby Bertouch-Lehn, Babara Katzin
Musik/lyddesign Henrik Andersen, Morten Meilvang Laursen
Lysdesign Morten Ladefoged
Værksted/teknik Sigurd Dissing , William Højberg Nielsen


★★★★★ Anmeldelse Et Juleeventyr Aarhus Teater

Et Juleeventyr på Aarhus Teater er en lysfest for dem du har kær

5. november 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Det er trylleri. Fedt. Den gamle gnier opsøges af nogle ånder der gerne vil lære Scrooge noget om julefred, og kærlighed. At dele med hinanden. At være glad for livet. Synge julesange, hele året rundt.

Og så kaster de rundt med lys!

Jeg kan ikke se hvordan de gør det. Ånderne har lyskugler mellem hænderne, puff! Igen og igen. Ånderne fra hans fortid, nutid og fremtid. De viser ham scenerne fra gnierens liv, hvor han altid kun tænkte på penge. Alt gav han slip på. Kærlighed og familien, fordi han ville 'blive til noget'.

Puff, mere lys og det bliver snevejr i hele salen!

Sceneografien i årets juleforestilling er stærk. Scenen er mørk maghoni, men lysdesigneren topper mørket og lader skuespillet træde frem lyslevende.

Netop som man tror at der ikke kan være juletricks i den tryllekuffert, begynder det at sne i salen! Altså bogstaveligt. Snevejr vælter ned over publikum!

Jeg fik et snefnug i øjnene, og græd

Der er noget magisk ved jul. Folk får blanke tårer over et juletræ der tændes. Et barn der åbner en pakke. Duften af julemad. Blussende kinder.

Ja nostalgi, men 'Et Juleeventyr' rører også ved nogle af hjertets mere moralske strenge. Vi er jo alle sammen mister Scrooge. Måske ikke dig, men vi andre er gniere med den valuta der er dyrest på livets børs: Nemlig tiden.

Vi har så travlt med at 'blive til noget', 'gøre karriere' - måske julen kan få os til at huske på, hvad der betyder noget i livet.

At gå med sin far i teatret. Læne sig ind mod hans skulder i et grin, og bare nyde skuespillet på scenen. At han har tid til det. Et lys i mørket er det største, uanset hvor spinkelt dets flamme er, og for at det mirakel kan ske, må vi give det tid til at udfolde sig.

Og det er jul. Lysets genkomst et par dage før juleaften. Jeg glæder mig til jul, og tak til 'Et Juleeventyr' for at huske mig på julens budskab, del dit lys.


Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse Jacob Schjødt
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Anders Baggesen, Kim Veisgaard, Emil Prenter, Isa Marie Henningsen, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Anne Plauborg.
Scenografi Benjamin La Cour
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.


★★★★★★ Anmeldelse En Plads i Solen Teatret Svalegangen

En Plads i Solen vinder på sin medfølelse

31. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Kulissen er skræmmende i sig selv. Vi er i et uhyggeligt betonfængsel. Det er sidste nat i Kajs liv. Hele Aarhus hepper på at han snart skal skydes for den terror han har været med til at skabe sammen med sine kammerater.

Tyskerne har tabt. Vi vandt og nu skal Kaj have 9 kugler i brystkassen. Som hævn, som straf.

Men det endte med at jeg græd over Kaj. Græd af medfølelse. Der var ingen jubel blandt publikum, og "sejren er vor". Der var medfølelse og små tårer i øjnene, fordi vi føler med Kaj.

Super effektiv scenografi

Scenen er sat af Peter Schultz. Fængslet foran publikum er koncentrisk, opbygget med flere etager som fører os gennem historien. Perfekt lyssætning af Henrik Sloth. På grund af fremspring og krinkelkroge i scenografien, tryller Henrik nye rum frem blot i kraft af lyssætningen.

Super.

Klog historie af Julie

Julie Maj Jakobsen har skrevet en fængslende historie om Kaj der hutler sig gennem hverdagen i Aarhus. Han er svagelig. Danmark er besat af tyskerne.

"Hvis man vil være del af noget større, så må man skabe det selv", indser Kaj. Derfor går han i samarbejde med tyskerne. Han tjener gode penge, han dræber mange danskere der ikke forstår det geniale ved hans idol, Tysklands folkefører. Brænder Guldsmedgade af.

Det lyder usympatisk, men Julie lykkes at skabe medfølelse for fyren. Fordi vi kan genkende noget i os selv. Og det er skræmmende. Meget mere skræmmende end det fysiske fængsel skuespillet foregår i.

Ekstrem fornuft ofrer de uskyldige for fællesskabets skyld?

Mange af Kajs kompakte replikker minder for mig om det vi nogle gange render rundt og siger i dag. Han siger 'fornuftige ting' som jeg og nogle andre kan finde på at sige i et øjebliks dumhed, også i dag.

Du kender det, måske. Ekstremismen hvor uskyldige kommer til skade for fællesskabets skyld. Som taget ud af politiske pressemøder hvor nationen bliver bedt om at stå sammen.

"Der vil være ofre, vi beder folk om at ofre sig, særligt de unge må ofre sig, og der vil være ensomhed og konkurs og personlig undergang, men det er alt sammen i den bedste interesse for fællesskabets skyld", siger vi på nogle af de pressemøder.

Ekstremisme er noget pis

Min bedste sang i skolen er ødelagt nu. Jeg indser Weyse hjernevaskede mig 9 år gammel til at blive en potentiel massemorder. En terrorist der rammer de uskyldige. Øv.

Det ville være bedre hvis vi lyshårede børn havde gjaldet af lungernes fulde kraft "lev om så det gælder." Ikke sandt?

Det er så frygteligt når vi vil kæmpe for alt hvad vi har kært, om det så kræver uskyldige ofre der får skåret hovedet af i Paris, bliver skudt ned i en moske i Australien, eller skudt ned på en ø i Norge.

Ekstremisme burde hellere være: "Lev om så det gælder", fremfor Weyses opfordring til at dø for sagen.

Men det er dér vi står, og Julies tekst gør det klart for os. En Plads i Solen er et spejlbillede af vores ekstreme tid, selvom historien foregår for længe siden.

Et kik ind i rædsels kabinettet

"Når du vågner i morgen vil du indse, at du er ligesom mig", siger Kaj til sin fangevogter. Åh nej, det håber jeg ikke.

Kristoffer Helmuth mestrer sin rolle, og han afleverer mange tunge sætninger der er i stand til at lirke sig ind mellem leddene i min rustning.

"De afgørende punkter i livet er der, hvor man overvinder sin svaghed og gør den til sin styrke", siger han. Det lyder rigtigt nok, selvom Kaj er nazist.

"Kraft Durch Freude". Ja. Man skal være sund og i godt humør. Åh nej.

"Jeg ved jeg har ret, derfor ved jeg at de andre tager fejl." Ja det, åh nej!

"Vi bliver stående her, det er bedre end at indrømme de gange man gik fejl gennem livet." Host. Det er aldrig sket for mig. Host. Host.

Hvordan håndterer vi ekstremismen, uden selv at blive ekstreme?

Så hvad gør vi ved tidens ekstremisme. Skal vi udrydde alle onde mennesker, eller hvad skal vi ellers gøre? Og hvad nu hvis mange af os bærer en flig af ekstremismen i os selv? Lige dér hvor vi vil ofre nogen, af hensyn til fællesskabet. Hvad gør vi så?

Tak for oplevelsen, den var god. Som altid debatskabende og samtids orienteret teater. En Plads i Solen fik mig til at rydde lidt op i det indre skur. Kigge på gamle automat tanker, og smide en stor kasse af dem ud. Så føler man sig så dejligt tilpas bagefter. Tak for det.

Og hvordan det lykkes Julie Maj Jakobsen at få publikum til at blive berørt af Kajs død? Det må du opleve for dig selv på Teatret Svalegangen.


En Plads i Solen
Medvirkende Kristoffer Helmuth, Maja Juhlin, Holger Østergaard, Clare Ellegaard, Morten Vang, Jesper Hyldegaard
Tekst Julie Maj Jakobsen
Instruktion Simon Boberg
Scenograf Peter Schultz
Scenemester Jesper Folke
Dramaturg Janek Szatkowski
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Ulrik Ploug Lorentzen
Produceret af Teatret Svalegangen.





Kulturnyt Kalender uge 42 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2021
Fast page technology: 0,08 seconds


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt, sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4. Økonomi: Kulturnyt.net er en no-money no-profit hjemmeside.