Kulturnyt.net ⊂ Onsdag 20. okt. kl. 17:44 ∴ uge 42


Teater, musik, dans, kunst og kultur i Aarhus


★★★★★★ ANMELDELSE 'My Undying Love' på BORA BORA

Visdom fra et dødsøjeblik

2. oktober 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Han har hjertet med i sin performans om døden; Kærligheden som han stadig føler og den varme som er indeni ham efter at have taget afsked med sin mor.

Det handler om døden i Himherandits nye produktion ”My Undying Love”. En personlig og stærk performans installation, der går ind under huden på mig.

Et varmt og kærligt rum

Rummet er et hospice lignende rundt værelse.

Der står en operationsseng midt i lokalet og performer og iscenesætter Andreas Constantinou ligger med drop, ilt og hjertekardiogram. På de runde vægge er der videoinstallationer. Lyden er skabt med harmonier og underbyggende lyde af vand. Vandet som kraftcenter og tiden der risler ud af ham. Det understøtter det følsomme og skæbnesvangre møde publikum her får med et døende menneske.

Ritualer der heler

I denne kunst og performans installation kommer jeg tæt på de ritualer som den døende og de efterladte kan læne sig op af, når døden er uundgåelig. Det er et spirituelt men også meget konkret værk fra Constantinou's hånd. Han skildrer den sidste tid, det sidste farvel med en ømhed. En installation der er blottet for berøringsangst og som inviterer sit publikum til refleksion og omhyggelige nærstudier af de følelsesmæssige stemninger og de konkrete ritualer der knytter sig til en afskedssituation. Fra den sidste pleje. Dødsøjeblikket og det sidste farvel fra de pårørende.

Der er en smuk sårbarhed i værket

Som publikum bliver vi ført med kærlig hånd gennem scenerne. To ”hjælpere”, der har rollerne som professionelle plejere, guider os gennem processen, hvor døden bliver iscenesat med både en nænsomhed og troværdighed, som berører mig meget. Teamet bag har valgt kun at 6 publikummer kan deltage i installationen ad gangen og det giver en meget emotionel oplevelse. Der er en sårbarhed i værket som det bestemt lykkes at videregive til publikum.

6 stjerner herfra

Der er en meget intim og stærk stemning igennem hele kunstværket. Værket som sådan er smukt i sin udformning, anderledes i sin tilgang, æstetisk i sin finfølelse og hjertelig i sin medmenneskelighed.

Installationen som helhed er både hjertegribende og troværdig og jeg giver forestillingen mine varmeste anbefalinger.

Tusind tak til teamet bag ”My Undying Love” og til BORA BORA der huser dem i øjeblikket.


My Undying Love Koncept, instruktion og kunstnerisk vision af Andreas Constantinou.
Interaktiv performance Dagmara Bilon
Videodesign Christoffer Brekne
Installation/lys/lydddesign Jeppe Cohrt
Musik Marlou Vriens
Performers Andreas Constantinou, Dagmara Bilon, Volunteer Kenth Rose.


★★★★★ Anmeldelse: 'Graces' på BORA BORA

Jeg elsker at grine med over det uperfekte

24. september 2021.Kulturnyt, Lita Domino

De fanger deres publikum ind. De er ihærdige, komiske og har hjertet fyldt med varme som de gavmildt giver ud af til deres publikummer. Jeg er begejstret for denne komiske perle, ”Graces” er en danse forestilling der hylder kroppens underfundigheder.

Sjov og lattermild danse-performance

Forestillingens sjæl har en uhøjtidelig og skæv vinkel på kropsudfoldelse. Mennesket som vi er i al vor uperfekthed og den vidunderlige mangfoldighed som stråler ud af os, når vi deler det med hinanden. Den ihærdighed som performerne i forestillingen ”Graces” går på scenen med og deres abrupte slutninger, giver et komisk billede af den moderne jagt på anerkendelse. Forestillingen er både sjov og fantasifuld.

De deler blomster ud til alle

De 4 ihærdige performere tager gas på det selv-iscenesættende menneske med både personlighed, absurditet og komisk charme. Det er motoren i forestillingen. Allerede fra de træder ind på scenegulvet er de stærkt kommunikerende med publikum. De danser med stor ihærdighed, stopper gerne op undervejs i deres performance for at reflektere og få feedback fra publikum. De giver gavmildt roser til hinanden, til publikum, teknikere og hvem der ellers er inden for rækkevidde og det hele bliver pakket ind i en charmerende, absurd og lattermild stemning.

Femtakket stjerne og taknemligt glimt i øjet herfra

De åbner mit hjerte og fylder det med umiddelbarhed og humørfyldte rutsjebaneture. De er talentfulde i dansen og har en komisk og anderledes koreografi. De har en skæv vinkel i deres uhøjtidelige pointer, dejlig humor, og bedst af alt rev de deres publikummer med sig til salen kogte af begejstring. Derfor fem stjerner herfra.

Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Graces” og til Genderhousefestival der har inviteret dem til scenen på BORA BORA.


Graces - en del af genderfestival 2021
Koreografi, performer, dramaturgi Silvia Gribaudi
Dramaturgi Matteo Maffesanti
Performer Siro Guglielmi
Performer Matteo Marchesi
Performer Andrea Rampazzo
Lysdesign Antonio Rinaldi
Teknisk leder Leonardo Benetollo
Kostumer Elena Rossi.


★★★★★ Anmeldelse: Når vi døde vågner, Aarhus Teater

Deres kamp får dig til at grine og græde.

18. september 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Teaterstykket ”Når vi døde vågner”, er en emotionel og stærkt dragende fortælling om menneskets trang til at mærke livet og gøre sig bemærket, - sætte sig spor. Stykket er både en intellektuel, følelsesmæssig og kropslig kraftpræstation.

Kunstnersjælen i stykket har bid.

Den aldrende kunstner sidder på sin velmagtsdage og føler sig tom, ensom og bitter på menneskeheden. Både Rubek og hans kvinde keder sig. Han har hugget i stenskulpturer, - lavet sit store mesterværk. Han er næsten selv blevet til en græsk marmor-figur i sin søgen efter det perfekte skulpturelle udtryk. Kunstnersjælen i stykket ”Når vi døde vågner” sættes under lup og menneskets søgen efter individualitet og samhørighed er spændvidden i historien.

Rubeks kone, Maja, keder sig - måske af samme grund. Savner spænding og mærke livets kaos og kærlighedens sødme. Han søger det perfekte og bliver perfid i sin kamp for at omdanne livet og mennesker til kunstværker.

Skuespillere med ildhu.

Historien er en intens fortælling og rummer stærke karakteristikker, hvor meget er på spil. Personerne i historien skiftevis støder verden fra sig eller kalder længselsfuldt på den. Skuespillernes indlevelse i deres karakteres følelser og den stærke poetiske tekst er udformet meget troværdigt og jeg både rødmer, græder, ler og bliver skræmt, når de tager livstag med hinanden på scenen.

5 stjerner

Teaterstykket er i sin helhed velstøbt. Skuespillet er underfundigt og følsomt. Scenografien er super flot og en god platform til at kropsliggøre dramaet. Lyset og lyden har lagt undertoner af magt og afmagt ind i de dramatiske begivenheder og fungerer som en dyb og stærk affektiv medspiller i historiens udfoldelse. De små dramatiske virkemidler i kostumerne er underfundige og pudsige og giver en mening i sin helhed.

Henrik Ibsen har skrevet ”Når vi døde vågner” i år 1899, men i denne iscenesættelse anno 2021 er teksten lyslevende og skuespillet både saftigt og velsmagende.

Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Når vi døde vågner” og til Aarhus Teater som byder indenfor på en følsom og stærk teaterforestilling.


Når vi døde vågner af Henrik Ibsen
Instruktør Amanda Linnea Ginman
Scenografi Nathalie Mellbye
Medvirkende Kasper Leisner, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Patrick Baurichter.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund, Kenneth Nørby Andersen.
Lysdesign Kim Glud


★★★★ Anmeldelse: For Ludwig [Re:birth] på Bora Bora

Modig fødsels­dags­fest efter lukketid.

2. september 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Det er Ludwig van Beethovens fødselsdag, men idet komponisten er født for over 200 år siden og for længst er død, så foregår fødselsdagen efter lukketid. En forestilling der udspringer i skyggelandet hvor intet rigtigt giver mening længere.

De dukker op fra skyggerne.

Teknikkerne starter denne forestilling med at rive scenetæpperne ned. Tænde det skarpe lys i loftet og her forsvinder magien ud af teatret, men kun for en kort bemærkning. Stykket ”For Ludwig” er nemlig en forestilling som foregår efter lukketid. Så snart de sidste lys er slukket begynder der at dukke små skæve historier op.

Intellekt pakket ind i flødeskum.

Fødselsdagsfesten er vendt på hovedet og kan nu få sin begyndelse. Performerne åbner for absurditeter fra en skumringstime. Lader sig føde ud af et tæppefald. De gennemgår stadier fra vugge til serviceorgan i en absurd og abstrakt dans. Udgyder matematiske ligninger. De spiser lagkage med en bagvendt mening og slutter festen af i en ring af umiddelbar legeiver. En forestilling på et højt intellektuelt niveau og humoristisk på samme tid.

4 stjernet forestilling.

Forestillingen er skæv og gør sig umage med at opløse den umiddelbare mening med tilværelsen. Det bliver humoristisk og lidt uhyggeligt på samme tid, når performerne iscenesætter det absurde i dette mærkværdige univers. Dansescenerne er godt koreograferet og fantasifulde i deres opfindsomhed. Lyset er velskabt og mangefarvet og musikken udtryksfuld og meget vel iscenesat.

4 stjerner herfra og med et skævt smil takker jeg for en humoristisk og fornøjelig forestilling ”For Ludwig – [Re:Birth]."


For Ludwig [Re:Birth]
Koreograf Jernej Bizjak
Dansere Stacey Aung, Benoît Couchot, Jernej Bizjak
Dramaturgi & Tekst Sara Živkovič Kranjc
Musik Matija Strniša (Moonlight Sonata af Ludwig Beethoven)
Lys & Video Christoffer Brekne
Kostumer Tanja Pađan / Kiss the Future
Acoustics Rasmus Lunding
Sound Technician Karsten Nisbeth
Assistant Choreographer Fabio Liberti
Produktionsleder Pernille Lund Olesen
Producers Jeppe Hemdorff Nissen, Sara Živkovič Kranjc, Jernej Bizjak


★★★★★ Anmeldelse: Himmelsengen, Gruppe 38

En fortælling i lys lue

31. august 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Bodil giver sin karakter liv. Hun puster glæde og varme ind i den gamle dames lemmer og vi klukler fra stolerækkerne over de sære og meget elskelige træk hendes karakter har.

Bodil Alling står stærkt på scenen i "Himmelsengen". Hun har sine store nysgerrige øjne, og med sin troværdige stemme og små detaljer åbner hun en gammel dames univers for øjnene af sit publikum.

Den gamle knark har set varslerne.

Hun har pakket og sidder klar med sin kuffert, for nu vil hun gense sin gamle mand, Albert, der sidder oppe i himlens seng ovenpå og venter på hende sammen med Gud og hendes afdøde slægtninge.

Teaterstykket "Himmelsengen", Bodil Allings jubilæumsforestilling, er en lille lun fortælling der både har varme og sjæl.

Shine on.

Hun har ikke nemt ved at få slukket sin kerte, den gamle kvinde og det er den humoristiske og finurlige fortælling bygget op omkring. Manus er skabt af ord fra en lille lomme af Aarhus kulturliv. Rønne, Søndberg og Alling har siddet i samme rum og har i fællesskab udviklet en humoristisk fortælling med sjove ordspil og fantasifulde billeder fra en oldings sengekant. Det er sjovt og nærværende.

5 Stjerner

Scenografien er enkel men meget velvalgt. Lyduniverset er et englekor værdigt, med salmeklang og trompet trubadur, -mangler måske kun en harpe. Skæv og elskelig karakterspil fra 40-års jubilaren Bodil Alling. Underfundig fortælling som har sin egen hattehylde i livets gang og sidst, men ikke mindst, har den humor og varme i sprogets fine omfavnelse af livets mangfoldighed. 5 stjerner herfra og tak for en rigtig god forestilling.


Himmelsengen
Medvirkende Bodil Alling, Søren Søndberg
Tekst af Bodil Alling, Hans Rønne, Søren Søndberg
Instruktør Hans Rønne
Scenograf Gitte Baastrup
Komponist Søren Søndberg
Tekniker Søren la Cour
Teknikerassistent Lars K. Olesen


★★★★★ Anmeldelse af Jeg kan bedst li' når du er her, Teatret Gruppe38

Et kys på panden til afsked

25. august 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Når tæppet falder og det er tid til at rydde op efter sig, så kan det gøres på mange måder, men det bedste måde er at pakke sine ting med kærlighed.

Det kan være sin sag at tage afsked, men teamet bag forestillingen 'Jeg kan bedst li´når du er her' er i flyttetøjet og giver kærlighed til alt flytterodet mens de pakker det i kasser.

At søge en lykkelig slutning

'Jeg forlader dig aldrig, men det er klart at jeg ikke altid kan være der', siger skuespillerne. De centrale følelser som frygt og vrede har hver deres fortællinger, men bliver bundet sammen i denne kærlighedserklæring fra Teatret Gruppe 38. At søge en afsked er også at tage det væsentlige med på den videre færd frem og så kan det ikke andet end at ende lykkeligt. Det er uanset om vi tager afsked med en fortælling, en leg, fortidens skygger eller en begivenhedsrig oplevelse.

Flyttemændene og ulven der må med

Vi er på Teatret Gruppe38 hvor flyttemændene pakker og lukker ned. Rejsesvende fra gamle historier bliver efterset og behandlet med kærlighed.

Som f.eks. den glubske ulv der har været en del af en fortælling i svunden tid, og måske undertiden skabt besværlige følelser, men nu må den pakkes ned med både omhu, ømhed og kærlighed. For hvem vil pakke en kasse ud et nyt sted, hvis ulven nu ikke er blevet pakket ned i kærlighed inden flytningen?

Sproglommen fyldt med leg

Det er svært at finde de rette ord i oprydningsarbejdet og når man forsøger så kan det flimre i kroppen og ende med et ord som 'Nice'. Sproget der er så centralt i en afskedssituation kan let komme til kort. De leger med sproget, teamet bag denne forestilling. En leg og omhyggelighed der åbner og lukker flyttekasserne og tager sit publikum med. Tegner både små underfundige og genkendelige billeder og efterlader mig oplyst og varm, som fik jeg små kys på panden.

En varm forestilling fortalt med omhu

'Jeg kan bedst li´når du er her', er en fin, finurlig og filosofisk historie om at tage afsked. Den er fyldt med hjertevarme og eventyr og er ikke bange for at være sin egen. Den poetiske videokunst der er i forestillingen spiller bolden så fint op til skuespillerne og skaber en smuk helhed.

Tusind tak til teamet bag 'Jeg kan bedst li` når du er her' og til Teatret Gruppe 38 som står bag denne fine forestilling.


Jeg kan bedst li' når du er her

Medvirkende
Bodil Alling
Søren Søndberg
Søren la Cour

Instruktør
Catherine Poher

Skabt i samarbejde med
Philippe LeFebvre
Olivier Guillemain
Paolo Cardona (SKAPPA)

Teknikerassistent
Lars K. Olesen


★★★★★★ Anmeldelse af Champions

Brydningskampen der gælder livet

4. februar 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Findes der en smukkere kærlighedshistorie, end når et menneske opdager sig selv og finder kærlighed til sit eget væsen? På BORA-BORA er scenen sat i et dobbelt program af Andreas Constantinou. To meget forskellige forestillinger, men som begge har rødder i kampen for frihed til at være dem vi er og udholdenhed som det kræver at nå til dette sted.

Den første forestilling Champions, en hjerteskærende åbenbaring af et indre univers. En palet af videoinstallationer, lydfiler, wrestling, musik og performances. (Den anden Mass Effect).

Champions handler om den sværeste kamp i livet, og som formentlig kræver den ypperste form for udholdenhed, nemlig kampen for at blive den man er. Performer og koreograf m.m. Andreas Constantinou´s udgangspunkt er at han som barn blev gjort forkert og mødte ikke forstående øjne fra sin far, der var blind for drengens smukke særpræg og de blide facetter der kendetegnede essensen af hans væsen. Som voksen har han forståelig nok svært ved at være alene og det er her hans rejse ind i sig selv begynder.

En kærlighedshistorie på mange planer

Med et mod af en anden verden nærmer han sig sin egen essens og samler alle brikkerne i et stort puslespil. Den rejse bliver billedliggjort i et fantastisk og meget personligt kunstværk, Champions.

Det var en super nærværende performer der tog scenen. Med meget lidt gestik får han fortalt en rørende og stærk historie. Publikum får lov at skue ind i det inderste kammer i en voksen mands brydekamp for sin egen ret til at være sig selv. Han sidder i sin lænestol men samtidig får publikum indblik i hans arbejde gennem en række terapisessioner gemt på lydoptagelser. Her begynder han at formulere sit eget eksistensgrundlag.

Han er født anderledes end sin far, som aldrig har forstået sin dreng, men han sejrer som voksen mand, idet han lærer at acceptere sig selv og sætte pris på netop de kvaliteter han er i verden med.

Det var som at være vidne til en fødsel

Jeg er oppe at ringe med 6 stjerner for denne fantastiske performance installation. Jeg er dybt rørt over den personlige og meget modige beretning, og jeg har stor respekt for den nytænkende og anderledes måde at sætte den i verden på. Det var i sandhed et kunstværk af format. Jeg mærker en stor nødvendighed i vores nutid til at skildre livet fra indersiden af tilværelsen som er så langt fra selfie-verdenen hvor kun det tilpassede menneske har lov til at være.

Bravo for en skøn og gribende oplevelse.

Tusind tak til teamet bag Champions og til BORA-BORA for dette indblik i udholdenhedens væsen.


Mass Effect
Kunstnerisk koncept, koreografi, instruktion Andreas Constantinou
Samarbejdende instruktør Dagmara Bilon
Video designer, lys og lyd designer Christoffer Brekne
Installation design, lys og lyd design Jeppe Cohrt
Psykolog/dramaturg Kristine Graugaard
Dramaturg Jeppe Hemdorff Nissen
Wrestling træner Mikkel Wind
Performer Andreas Constantinou og Aris Papadoupoulos
Kunstnerisk assistent Rita Maria Farias Monoz
Kreativ producer Kirstine Marie Bauning
Co-produceret BORA-BORA


★★★★★ Anmeldelse: Du finder mig nederst i bunken Teater Katapult

Underholdende og poetisk musikalsk teater

11. juni 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Knald på farverne. Den musikalsk teaterforestilling 'Du finder mig nederst i bunken' er en både farverig og livsfyldt fortælling der handler om at kringle sig rundt i følelserne. Historien rammer det bløde punkt. Det punkt hvor mennesker møder hinanden, skaber kontakt, mærker liv, knytter an til hinanden og danner en historie sammen. Men også der hvor hullet i hjertet kan opstå, når afstanden træder ind hvor der før var samhørighed. Forestillingen er både varm og humoristisk.

Skæbnehistorie med bolchestriber

Vi møder fire personer der på dramatisk vis vikles ind i samme skæbnehistorie. Den femte skuespiller er den fortæller der vikler trådene ud. Med sin bolchestribede kjole og forskellige musikinstrumenter lægger hun stemningen og skaber en sammenhæng imens historien udspiller sig. Alle karaktererne er fine i deres mangfoldighed og er humoristisk skildret. De beskrives som små godbidder fra en slikpose og er pakket ind i særegne og meget kreative kostumer.

Livet som et klatrestativ

Den akavede følelse der kan ramme når et knus bliver skævt. Den varme følelse når et menneske kysser sin nyfundne elskede for første gang. Den dalende fornemmelse i maven når afstanden træder ind i en hjerterelation. Livet er måske som et klatrestativ, og i teaterstykket har de skabt en platform hvor scenen hovedsageligt er et stillads af jernpiller. Her udspiller historien sit indre univers. Her kommer vi som publikum ind under huden i et fint og energisk billedunivers.

Underholdende og poetisk

'Du finder mig nederst i bunken' er i sin helhed underholdende og poetisk. Den fanger det absurde i livet og tilfører det i den konkrete fortælling. Stykkets musikalske univers er sjovt, følsomt og underfundigt, og jeg blev glad over historiens fine kærlighedserklæring til alle os der fra tid til anden roder i vores relationer.

Tusind tak til teamet bag 'Du finder mig nederst i bunken' og til Teater Katapult for at give sceneplads til forestillingen.

Du finder mig nederst i bunken af Teater Mikado
Dramatiker Regina Rex
Instruktør Alexandra Christensen
Skuespillere Stine Schou, Maria Ahrensberg, Tue Lodberg Nyland, Eskil Bøgh Tonnesen
Komponist og musiker Amanda Freisleben Lund
Kostumier Caroline Freitag
Kunstnerisk konsulent Lars Junggreen, Casper Halberg


★★★★★★ Anmeldelse: Vita Danica Aarhus Teater

Danefæ med kant og følsomhed

9. juni 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Hun entrerer scenen som en rosa dronning fra en gammel ane-væg. Pernille Rosendahl er sanglærken i musik og danseforestillingen Vita Danica som netop har fået premiere på Aarhus Teater. Med sin følsomme, dragende og klangfulde alt-stemme tryllebinder hun sit publikum. Vita Danica har sit eget særlige udtryk og er som et sagnomspundet danefæ.

Bevægende tone

Vita Danica er forestillingen der med sin klangfulde tone rører mig dybt. Den smukke Pernille der med sin stærke vokal padler sit publikum frem gennem melankoli, spreder sig ud over tusind års sanghistorie og stiller dem i kontrast til en ny tid hvor sangene har en anden bevæggrund. Der er en stærk strøm af flyvende lærkesang og jeg kan ikke få armene ned af begejstring.

Intens og nervepirrende dans

Danserne fra Holstebro Dansekompagni er intense og udtryksfulde på scenen. De laver en trappestige med smukke og til tider voldsomme og dramatiske iscenesættelser af livet som det ser ud i dagens Danmark. De spiller harmoni op imod disharmoni ved at give kant til de gamle tekster fra sangene, og laver på den måde nye kropslige refleksioner til det at være på dansk jord i dag. Et modspil der gør hver scene stærk og i sin helhed fuldendt.

Forestilling med kant der skaber refleksion

Er den danske sangskat andet end et stykke danefæ i træsko? Har vi noget at bruge sangene til i vores moderne tid? Skal vi ryste forfædrene til live igen, eller lægge dem til hvile i en velbevaret gravkiste?

Det var nogle af de spørgsmål forestillingen rejste i mig. Kan det moderne menneske genkende sig selv i datidens sange, og hvad sker der med vores selvforståelse når vi tager udspring i de træsko som forfædrene har efterladt da de gik i graven?

6 stjernet oplevelse

Forestillingen Vita Danica rummer både poesi, er fyldt med dragende musik, har klangfuld og tryllebindende sang, samfundssatire som forstyrrer mit halvlukkede øje med sine skæve vinkler, ny moderne dans med nerve og i sammensmeltningen bliver det til scenekunst af særdeles høj karakter.

Tusind tak til teamet bag forestillingen Vita Danica og til Aarhus Teater for en fantastisk oplevelse.

Koncept, musik og sang Pernille Rosendahl
Koncept og koreografi Marie Brolin-Tani
Koncept og instruktion Sargun Oshana
Kostumedesign Mark Kenly Domino Tan
Arrangement og musik Søren Vestergaard
Scenografi og lysdesign Sarah Fredelund
Lyddesign Mads Horsbøl
Medvirkende Pernille Rosendahl, Søren Vestergaard, Dennis Ahlgren
Dansere fra Holstebro Dansekompagni Giorgia Reitani, Jaume Luque Parellada, Jasmine Gordon, Mikkel Alexander Tøttrup, Elena Nielsen, Jon Ipina (Rosie Stebbing / Carl Hughes)


★★★★★ Anmeldelse: Verdensfrelserinden Aarhus Teater

Teatershow med nerve og drama har ramt Aarhus

20. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Som nattens dronning er hun mørk og mystisk,- eller er hun måske mere en messiaslignende verdensfrelser? Hun er som skabt på en af Berlins mørke undergrundsscener, og nu indtager hun Scala på Aarhus Teater med tekster, drama og sang. Jeg er i aften vidne til et show af og med Madam Nielsen i forestillingen ”Verdensfrelserinden”.

Går i kødet på klimasvin

Forestillingen handler om klimaændringer, og menneskeheden bliver tegnet op i et hjørne af vores eksistens. Som den aktuelle ”Greta Thunberg” går hun i kødet på sit publikum. Nu vil hun vende undergang til bæredygtighed og hun vil at vi skal handle på det nu. Hun fremlægger sin sag om jordens undergang uden omsvøb og laver en pagt med sit publikum om at ændre verdens gang.

Dramatisk udtryk i sarkasme sirup

Hendes karakter er dramatisk, dominerende og samtidig komisk og underfundig. Hun har hang til det absurde og groteske hvilket kommer mere og mere på banen i udviklingen af hendes performans. Selve udviklingen af karakteren i Verdensfrelserinden er gribende, voldsom og imponerende. Følelserne er fortættet og hun skaber en disharmoni i sit sarkastiske sprog som rammer ind i kernen af det disintegrerede menneske.

Musikrummet har nerve

Musikken i Verdensfrelserinden er et kapitel for sig. En kvintet med violiner, bratsch og cello sidder i en halvbue og lægger en blød, følsom og yderst poetisk åre af skønhed under hele forestillingen. Madam Nielsens stemme er smuk, punket, blid og rå som ligger den i mellemrummet af harmoni og disharmoni. En stemme som både bæres af drengen hun var i fortiden og kvinden hun udviklede sig til som voksen.

5 stjerner til ”Verdensfrelserinden”

Det er samlet set et super flot og talentfuldt teatershow. Verdensfrelserinden får 5 stjerner: Flot karakterarbejde, historiens dramatiske udvikling, poetisk og smuk musik, dragende sangstemme, aktuelt tema som rører sig i samfundet og at nedbryde den 4 væg og inddrage publikum på en anderledes måde.

Tusind tak til teamet bag ”Verdensfrelserinden” og til Aarhus Teater der har inviteret dem til byen.

Verdensfrelserinden
Medvirkende Madame Nielsen, Pernille Kristiansen (violin), Bettina Marie Ezaki (violin), Mika Persdotter (bratsch), Nicole Hogstrand (cello)
Koncept Madame Nielsen og Christian Lollike
Iscenesættelse Christian Lollike
Dramaturg Anders True Djurslev
Scenografi Mie Riis
Lysdesign Morten kolbak
Lyddesign Mads Emil Nielsen
Lydteknik Rasmus hansen
Samproduktion mellem The Nielsen Movement, Sort/Hvid og Teater Momentum.


★★★★ Anmeldelse: Det førerløse menneske, Teater Katapult

Fortællingen om en mimers tidsrejse

18. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino

'Det førerløse menneske' er en mimisk fortælling som har sit eget særpræg. Med en tidsmaskine bliver han ført tilbage til en svunden tid. 1964 er året hvor laptoppen var en bog af papir, mobilen var en stationær drejetelefon og livet som sådan var analogt.

Det rodløse menneske

Mimer Øyvind Kirchhoff har sine anstrengelser i karakteren som det moderne menneske der ikke længere kan huske sin fortid, men besøger den gennem en tidsmaskine. Historien giver et billede af det rodløse menneske der i sin ensomhed forsøger at skabe sig selv i en robotform.

Det kropslige udtryk i centrum

Forestillingen har et flot idégrundlag. Det ordløse menneske der i sin ensomhed søger tilbage i tiden er et godt plot for en historie, og de kropslige udtryk som fortællingen kræver, når ordene ikke er i centrum, giver en anden vinkel på scenen end det karakteristiske replik-teater.

Rummet som medspillere

Scenen er velfungerende i sin enkelthed. Det mørke rum, hvor scenografi og rekvisitter er hentet frem fra året 1964, er blevet støvet af og sat i scene som medspillere i historien om det førerløse menneske. Lys og lyd er velfungerende og giver en fornemmelse af en gammel papkasse der har været hengemt på loftet. Stemningsfyldt med nostalgisk glød.

Det er et fint lille teaterstykke

Det førerløse menneske balancerer mellem det absurde og konkrete og har sit eget særpræg. Se gerne forestillingen med varme øjne og et skævt smil. Det er her den er bedst.

Tusind tak til teamet bag 'Det førerløse menneske' og til Teater Katapult som giver sceneplads til forestillingen i øjeblikket.

Det førerløse menneske skabt af mimer Øyvind Kirchhoff
Dukkemager Rolf Søborg
Lysdesign Jeppe Lawaetz
Instruktion Lotte Faarup


★★★★★ Anmeldelse: Ocean Of Our Motion, Bora Bora

Bevinget og bevægende dans

10. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino

”Ocean Of Our Motion” handler om samklang. Menneskets ønske om at samarbejde og finde samhørighed med andre, og om de brydninger der opstår når hver enkelt samtidig har sine egne behov at tage højde for. Men først og fremmest handler forestillingen om bevægelse. - At bevæge sig selv, - bevæge hinanden og - lade sig berøre. Det er danseteater når det er rigtig godt.

Dansen er som et hav

De skaber bevægelse, de fire dansere fra dansekompagniet ”DeLeon Company”. Ruller ind over scenen som bølger. De danser sig ind i et kraftcenter, som var de et hav. Bølger der kaster sig frem, eller som ruller lyrisk hen over rallet. De trækker sig tilbage i en blid følsomhed, for igen at samle kraft til næste bevægelse. Bølger der brydes og skaber krusninger på toppen. Falder til ro i en øm og klukkende strøm af samklang. Strømmene der løber sammen eller som adskiller sig i kampens hede.

Sanseligt og følsomt

Dansen i stykket ”Ocean of Our Motion” er fintfølende, fordi performerne med smukke kropslige udtryk skaber en dans som både er intens og teknisk krævende. Billeder af forskellige stemninger bliver udtrykt med stor indlevelse og nøjagtighed, og jeg er bevæget af de fine detaljer deres kroppe kan modellere i dansen.

Refleksion

Forestillingen skaber refleksion i mig, idet de gennem deres dans har kropsliggjort forskellige planer af det sociale liv. Italesætter svære termer såsom interaktion og reaktion. Jeg bliver ramt af de måder de bevæger sig selv og hinanden på gulvet, for det taler både til mit hjerte og mit intellekt.

Intens og teknisk krævende koreografi

Det er en super flot danseforestilling. Med en finfølelse og en skarp koreografi skaber danserne et scenekunstværk på både følsomt og refleksivt plan.

Jeg er både berørt og taknemlig over denne fine danseforestilling, så tak til teamet bag forestillingen ”Ocean of Our Motion”, og til BORA BORA som i øjeblikket huser dem.

Ocean Of Our Motion
Medvirkende dansere fra DeLeónCompany:
Stina Strange Thue Tobiasen
Nikoline Due
Ruth Rebekka Hansen
Jens Schyth Brøndum
Koreograf Jens Schyth Brøndum med dansere
Komponist Donald Beteille


★★★★★ Anmeldelse: Charlie og Chokoladefabrikken Aarhus Teater

Aarhus Teater hylder magien

6. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino

”Charlie & chokoladefabrikken” er en helstøbt forestilling. Historien om den gode dreng, Charlie, der elsker at drømme, har sans for magi og en forkærlighed for chokolade i al dens væsen. Forestillingen ”Charlie og Chokoladefabrikken” er en hyldest til magien og skaberglæden. Den er helstøbt og elegant i sin aflevering.

Musical med farver og striber.

”Charlie og Chokoladefabrikken” er en gammel og god klassiker som er sat i nye klæder gennem musicalernes værktøjskasse. Her er ørehængende sange, dans, spillevende og finurlige replikker. Forestillingen har en sikker gang hvor karakterene folder sig ud med både humor og pointer.

Farveuniverset er den perfekte platform.

Historien har mange små fine finter og jeg blev glad over stykkets detaljerigdom. Alt lige fra manuskript til scenografien og kostumedesign var spundet op til en kæmpe fest og hang sammen som en helstøbt pallette. Farveuniverset pirrede og skabte den perfekte platform for en underfundig historie hvor hver detalje var placeret med omhu.

Livsfuld og humoristisk teaterkunst.

I Rune David Grues skønne opsætning på Aarhus Teater spiller skuespilleren Simon Mathew den skæve rolle som den lunefulde Chokoladekonge Wonka. I denne rolle både driller og fascinerer han sine gæster. Små detaljer i ordgøgl og gestus giver Simon Mathews karakter liv som han har forfinet med humor og ligefremhed i et skønt miks.

Drengen Charlie spiller sig ind i alles hjerter. Han er på eventyr med sin bedstefar i teaterstykket, men som ung skuespiller er han omhyggelig og super dygtig. Alle på scene gav den fuld skrue i dette overflødighedshorn af en forestilling.

Helstøbt og elegant.

Aarhus Teater har i samarbejde med Østre Gasværks Teater hentet forestillingen hjem fra den store verden, spændt den op som en veltilberedt dansk scenekunstforestilling og bringer den nu ud til sit publikum med elegance. Den er helstøbt og flyder lindt som varm chokolade i sit drømmeunivers.

Tusind tak til teamet bag ”Charlie & Chokoladefabrikken", og til Aarhus Teater for en festlig og overdådig genåbning af scenekunsten efter den lange nedlukning.

Forfater Roald Dahl
Manuskript David Greig
Musik Marc Shaiman
Sangtekster Marc Shaiman og Scott Wittman

Medvirkende
Simon Mathew som Willy Wonka
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde som Charlie
Oskar Duvier Mehlbye som Charlie
Anders Baggesen, Marie Marschner, Christian Collenburg, Kimmie Liv Sennova, Frederik Mansø, Jacob Madsen Kvols, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Marie Dalsgaard, Ashok Peter Pramanik, Nanna Rossen, Max-Emil Nissen, Matthew One Bailey, Dina Lorentzen, Regitze Glenthøj

Oversættelse Mathias Flint
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografik Palle Steen Christensen
Kostumedesign Karin Gille
Koreografi Roine Söderlundh
Lysdesign Mathias Hersland
Musikalske arrangementer Søren Hansen
Kapelmester Henrik Svenning


Det Frie Felts Festival i Aarhus

Online festival om klimakriser, økonomi, køn og identitet

13. januar 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Kan du lide Scenekunst der stiller væsentlige spørgsmål til det samfund som vi lever i?

Festivalen vises online via youtube fra 19. januar til og med 24. januar 2021. Der sendes dagligt fra YouTube klokken 16.00 til 18.00. Det foregår på engelsk.

For fuldt program og live sending se linket: Detfriefeltsfestival.dk

Det Frie Felts Festival er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor scenekunstnere på tværs af landegrænser iscenesætter aktuelle diskussioner som vi har i verden i øjeblikket.

I 2021 tager de fat i vores jordklodes fremtid i form af diskussioner om klimakriser, økonomi, køn og identitet. Det gør de gennem fysisk teater, performans teater, Liver Art, samt billed og -lyd installationer. Festivalen foregår både i København og i Aarhus.

I Aarhus er det scenerne på Godsbanen, Katapult og Åben Scene, samt på BORA-BORA der inviterer publikum indenfor i festivalens udtryksfulde rammer.

Det er 10 værker inklusivt et gæste spil som Aarhus publikummerne kan nyde godt. De udøvende kunstnere er bredt sammensat. Ældre som helt unge kunstnere, alle med forskellige baggrunde, mangeartede inspirationskilder, faglige kompetencer og måder at se verden på.


Vita Danica Aarhus Teater

Hvad er danskhed?

26. december 2020.Kulturnyt, Lita Domino

I et nyt multisamarbejde mellem Aarhus Teater, det internationale anerkendte Black Box Dance Compeny og sangerinden Pernille Rosendahl folder der sig en dansekoncert ud. 'Vita Danica' fortæller i ord og billeder om den danske folksjæl.

Fra Grauballemanden til nutidens samfund. Vores land kan virke splittet mellem udkants Danmark og storbyernes pulserende virkelighed. Er vi det? Det under 'Vita Danica' for at tjekke samlingskraften og det fælles fundament vi søger, når vi skal i talesætte vores identitet som en nation.

Med baggrund i den danske sangskat giver scenekunstnerne en ny fortolkning af hvad det vil sige at være dansk i dag. Undersøger det fælles fundament som vi har i tekst og melodier fra den danske sangskat, sat i relief af en af ny tids sangerinder Pernille Rosendahl. Dette kombineres med dansens kropslige udtryk under koreograf Marie Brolin-Tani og samles i en mangfoldighed af scenekunst af instruktør Sargun Oshana.


★★★★★ Anmeldelse: As If, I Have Missed Myself på Bora-Bora

Magnifica Espressione Artistica!

19. november 2020.Kulturnyt, Lita Domino

De to italiensk fødte dansere hiver i deres eget skind og piller det af i flager. I aften kom jeg med ind under huden på to performere i deres søgen efter deres identitet. Forestillingen hedder 'As If, I Have Missed Myself' og er som en dør der åbner sig.

Fragmenter af en identitet

De to performere inviterer deres publikum med ind i sindets kringelkroge. Her undersøger de den fragmenterede identitet. Den surrealistiske og abstrakte fornemmelse som opstår når mennesket kommer ud af synkroni med sig selv. Opgiver fornemmelsen af sin egen krop og ser sig selv udefra. Når mennesket mister sin samling og fornemmelsen af en kerne og i stedet oplever sig selv fremmedgjort.

De kaster deres skygger ud af kroppen

Performerne danser sig igennem flere tilstande som alle har fællesnævner i sindets følelsesmæssige sprog. De udtrykker gennem deres dans fornemmelsen af at være et tandhjul i et maskineri. De danser til lyden af massernes mumlen, hvor kroppene stivner, kramper og falder omkuld. De kaster deres skygger ud af kroppen og ser i videomotions på dem selv udefra. De danser som to forskellige mennesker, men med en dyb synkroniseret fornemmelse af hinanden som var de et og samme kød. De arbejder med kontrasterne i deres dans og finder en balance hvor kroppene skiftevis arbejder og falder til ro i øm omfavnelse.

De finder balance i hinandens udtryk

Scenen som teamet har skabt er stram og minimalistisk. I flash bliver der kastet videobilleder op på skærme, vægge og på de to danseres kroppe. Fornemmelsen af fragmenter bliver levendegjort ved at dans, video og lydunivers komplimenterer hinanden. De skaber hinandens kontraster eller finder balance i hinandens udtryk alt efter hvilken tilstand teamet forsøger at beskrive.

Storslået kunstnerisk udtryk

Teamet bag 'As If, I Have Missed Myself' har skabt en helstøbt forestilling med et storslået kunstnerisk udtryk. Emanuele Rosa og Fabio Liberati er blide og følsomme i deres dans og har et meget præcist sprog når de italesætter identitetens mange ansigter gennem deres udtryk. Med inderlighed og stort nærvær får de givet krop til alle de skæve vinkler og abstrakte termer som et menneske kan opleve i en splittet tilstand. Bravo for det.

Tusind tak til teamet bag forestillingen 'As If, I Have Missed Myself ' og til BORA-BORA der giver dem sceneplads.


As If, I Have Missed Myself
Performere og koreografer Emanuele Rosa, Fabio Liberati
Lys og video designer Christoffer Brekne
Scenografi og kostume designere KASPERSOFIE
Dramaturg Sara Zinkovic Kranjc
Musik Per-Henrik Mäenpää
Koreografisk assistent Jernej Bizjak
Tekniker Ise Klysner Kjems
Produktion Manager Kathrine Kihm
Scenografi konstruktion Jeppe Cohrt
Producent Carlos Calvo
CO-produceret BORA-BORA.


★★★★★ Anmeldelse Et Dukkehjem, Det Kgl. Teater

Nora dropper facaden

14. november 2020.Kulturnyt, Lita Domino

I teaterstykket 'Et dukkehjem' gemmer Nora sig for livet. Hun gemmer sig i snevejret, leger med sine børn. Hun gemmer sig bag sin mand, bag facader af letkøbt glitter og bag sit smilende ansigt. Hun er nem at holde af for hun er lystig og har let til latter. Men i en slowfox mister hun fodfæstet, bliver viklet ind i en knude af konsekvenser og har intet andet valg end vågne til en ny virkelighed og se livet uden sit skalkeskjul.

En teater-gave til en ny generation.

Ibsen, den gamle lyriker, har stadig et fast tag i verden, og i denne iscenesættelse fra det Kongelige Teater bliver hans gamle klassiker 'Et dukkehjem' lagt i hænderne på en ny generation.

Hun findes også i vor tid, - Nora, der så gerne vil være glad og tilpasse sig alle. Være sjov og til glæde, og passe på at livets alvor aldrig rammer. Pakke verden ind i bolchestribet papir, men sådan en tilværelse bliver vel ofte for klistret i længden? I hvert fald er den 'sovende' Nora ikke længere i stand til at pakke sig selv og livet væk, men må træde ind i den voksnes arena og finde ud af hvad hun og hendes mand er gjort af.

Ibsen i stramme bukser.

Scenen er stram i sin enkelthed, nærmest puritansk. En facade af kolde mure der understreger vinterstemningen som er opstået i magten og prestigens kølvand i Helmer og Noras liv. Skuespillerne i stykket der hele tiden er til syne på scenen, glider ind i forskellige roller uden at scenen skifter. Teksten er spændstig og skåret ind til benet, og gør at teaterstykket får en relevans for den nye generation af teatergæster.

Skuespil der rammer de væsentlige tangenter i livet.

'Et dukkehjem' er en stærk og dramatisk historie om modet til at stå ved sig selv. Det et fint iscenesat med tankevækkende og stærke karaktertræk. Det evigt gyldige tema som vi alle må tage stilling til. Tør vi tage konsekvensen ved at være i livet, og tør vi at vælge vores eget ståsted?

Tusind tak til teamet bag 'Et dukkehjem' og til Musikhuset der har inviteret dem til denne gæsteoptræden.


Medvirkende Sicilia Gadborg Høegh, Peter Christoffersen, Ida Cæcilie Rasmussen, Mikkel Arndt, Sofie Torp
Iscenesættelse Anna Balslev-Erichsen
Scenografi og kostumer Jonas Fly
Lysdesign Mårten K. Axelsson
Lyddesign Mogens Laursen Hastrup.


★★★★★ Anmeldelse Kærlighedens Forrykte Former Aarhus Teater

De brænder for den forrykte kærlighed

6. november 2020.Kulturnyt, Lita Domino

Kærligheden er en lurendrejer. Vi tror vi lever beskyttet i den trygge boks, kender tilværelsens trummerum, tror vi ved hvem vi er og kan gebærde os i verden, men så dukker den op. Går i kødet på os og river os ud af komfortzonen. Kærligheden.

Kærlighedens væsen.

I aften står jeg i kærlighedens tjeneste. Jeg sidder i teatermørket på Aarhus Teater og lader mig indhylde i kærlighedens mange former. To små historier der har en fin fornemmelse af enkelhed og samtidig har en tunge der vil sit eget.

Drengen der elsker sin mor på sin egen konkrete og umiddelbare måde, men pludselig kender han ikke længere hende, fordi han endnu ikke forstår hvordan hun kan blive tændt af begær til en anden mand end hans far.

Og den anden historie om en ung mand der selv tror at det er hans passion for litteratur der er årsagen til fascinationen af sin professor. Når han med ildhu følger normerne i tilværelsen, men pludselig står martret mellem to poler, må han lære sine længsler og kærlighedens væsen at kende.

Når sprog ændrer sig.

Jeg ser kærlighedens væsen i personernes sprog til hinanden. Før den får fat i menneskene er sproget fasttømret, konkret og let forståeligt for selv et barn, men i kærlighedsmødet får den poetiske vinger. Som en ild der breder sig og åbner til nye rum bruges sproget i kald efter ømhed og til at åbne til skovbundens elskovsrede. Et sprog som kun de indviede kan forstå.

'Kærlighedens forrykte former' ændrer sproget hos personernes karakter.

Kærlighed fortalt med varme øjne.

'Kærlighedens forrykte former' er to bløde historier som smelter sammen til en fin helhed. Den er skabt under Scenekunstskolens fakkel. De nye talenter der har skabt manuskript og instruktion får en solid opbakning fra Aarhus Teaters egne rækker. Bland andet husscenografen David Gert har givet en enkel men super fin arena at udspille kærligheds pinslerne på. Samlet har teamet bag skabt to smukke og rørende fortællinger, der med følsomhed får skildret hjertesagen som den kan se ud når den er fremført på et scenegulv.

Tusind tak til teamet bag 'Kærlighedens forrykte former' som i øjeblikket spiller på Aarhus Teater.


Brændende kærlighed
Dramatiseret af Julie Petrine Reynberg* (Studerende på Den Dansk Scenekunstskole)
Instrueret af Anna Katrín Einarsdóttir* (Kandidatstuderende på Den danske scenekunstskole)

Følelsernes forvirring
Dramatiseret af Josephine Eusebius*(Studerende på Den Dansk Scenekunstskole)
Iscenesat af Sullivan Lloyd Nordrum* (Kandidatstuderende på Den danske scenekunstskole)

Skuespillere (medvirker i begge historier)
Nanna Bøttcher, Frederik Mansø, Kjartan Hansen, Ane Steensgaard Juul* (Studerende ved Den Danske Scenekunstskole)

Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kasper Daugberg
Lyddesign Kim Engelbredt.

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole.


★★★★★ Anmeldelse Punk på Aarhus Teater

Så vågn dog op!

28. oktober 2020.Kulturnyt, Lita Domino

Jeg bliver draget ind i oprørets time. Taget ved nakken af en tung punk-bas og vækket til modstand mod autoriteter og gamle slidte paragraffer der for længst er forældede. Jeg er i armene på en flok unge dansere fra Black Box Company på Aarhus Teater som lige nu tager scenen med en mavepuster af en rebelsk passion for den sublime dans.

Tricks til et nyt ungdomsoprør

I Punkernes baggård lærer disse nye unge tricksene til et nyt ungdomsoprør. Med tonerne fra de gamle punkere som Rolling Stones og The Clash bindes trådene sammen med en ny generation af oprørere. Der var sceneplads til både indskud og udbrud af den gamle punkbevægelse men teamet havde en fin opmærksom på det rebelske menneskes inderste væsen og alle dets udtryk.

Nyt oprør skubber det forstokkede af scenen

De bygger en danseperformance op med små situationsbilleder fra en rebels udtrykskatalog. Kunststykker hvor de klæder sig selv på som individualister både i tøj, stil og i danseudtryk. De udforsker deres eget udtryk og eksperimenterer med forskellige særpræg under punkbevægelsens fane. Benytter sig af små abrupte bevægelser og spiller dem op mod de mere glidende strøg fra deres kropsudtryk. Veksler trin fra Street Dance med den mere klassiske moderne dans.

Hver danseperformer har sin egen karakter og sine egne styrker, men koreografien var samtidigt en helstøbt pallette mellem det individuelle udtryk og truppens fælles sprog.

På en rå scene i et skarpt lys

Jeg var begejstret for det rå look i deres aggressive udtryk når de med power tog scenen og gav deres punk-råb krop, og jeg blev rørt af de følsomme og mere inderlige øjeblikke hvor karaktererne dannede deres rebelske indre kerne.

Denne forestilling: ”Punk, A Rebel Never Dies”, har en kraftfuld og skøn stemme som er helt sin egen og bestemt værd at gå efter.

Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Punk, A Rebel Never Dies”, og tak til Greta Thunberg og andre rebeller før hende (hun er med i forestillingen!), og tak til Aarhus Teater der i aften var i danse-klædning.


Punk A Rebel Never Dies
Medvirkende Giorgia Reitani, Jasmin Gordon, Juame Luque Parallada, Jon Ipina, Elena P. Nielsen,Mikkel Alexander Tøttrup, Rosie Stebbing, Carl Hughes
Iscenesættelse og koreografi Jacob Stage
Musikalsk arrangement og lyddesign Joacim Pedersen
Scenografi Signe Krogh
Kostumedesign Åsa Gjerstad
Lysdesign Marcus Philippe Gustafsson


★★★★★ Anmeldelse af Othello, Teater Refleksion

Den dejligste Othello lagkage

25. oktober 2020.Kulturnyt, Lita Domino

Lagkagens bund

I dag fik jeg en himmelsk mundfuld af den skønneste lagkage jeg kender, men i en ny og anderledes form. I dukketeatret ”Othello” er bunden en gammel klassiker fra William Shakespeare skrevet i år 1603. Historien om ungersvenden General Othello og hans ærkerival Lago. Historien med de stærke temaer som kærlighed, jalousi, forræderi og hævntogter der med sin tyngde beretter om livets store spørgsmål. En bund af litterær dannelse som ikke normalt er nem at bide skeer med, men i kyndige dukkefører hænder bliver det et vidunderligt grundlag for at udforske menneskesindets kringelkroge for både børn og voksne.

Skakspillet om magten

Det næste lag i lagkagen var et magisk skakspil. Scenen var bygget op som et skakbræt med dukker udformet som skakbrikker. De havde hver deres funktion og personlighed, og blev små levende karakteristikker som både vakte genkendelighed, begejstring og gru hos sit publikum. Perfekte kulisser når magtspil, løgne og passion skal undersøges og en fantasifuld ramme for det dejlige dukketeater.

Dukkeførere med skøn personlighed

Det næste lag i søndagslagkagen var de to dygtige dukkeførere der med lange arme og skøn koreografi gjorde ”spillet” levende. Med finurlig ansigtsgestik, højtidlig omhu og rørende humor fik de hyldet de levende og lagt de døde i graven, som det hør og bør i den slags tragedier.

Nydelse ved den velfortalte historie

Det sidste og mest uundværlige er flødeskummet på toppen. Hele det forventningsfulde publikum der sad i teatermørket og nød hver en scene i det gode selskab. Det er den nydelse der opstår hos børn og voksne, når de får en velfortalt historie. Teatrenes varme favn, hvor mennesker kan sidde sammen og lade sig indtage af magien som bliver skabt når nogen gør sig umage med fortæller-kunsten, som denne dag på Teater Refleksion.

Tusind tak til teamet bag ”Othello” og til Teater Refleksion som har inviteret gæstespillet indendørs.


Othello af Passepartout Theatre Production
Dramatisering og instruktion Jacques S. Matthiessen
Medvirkende Lene Hummelshøj og Christine Gaski
Musik Fredrik Lundin
Dukker Martynas Lukosius
Scenografi Christian Q. Clausen
Illustration Passepartout Theatre Production


★★★★ Anmeldelse Viva La Frida, Teater Katapult

I Fridas skygge står en søster

21. oktober 2020.Kulturnyt, Lita Domino

I Mexicos hjerte står en stærk kvinde. Det er nemt at få øje på hende, for hendes ”testamente” hænger stadigvæk på alverdens museer. Hun havde sit helt eget særpræg i det liv hun levede og i den billedkunst som hun skabte i sin levetid.

Frida Kahlo er en af de største surrealister og har præget kunsthistorien med sine penslers eget univers.

Sværere er det nok at få øje på den søster der gemmer sig i hendes skygge. Hende der nursede Frida i sin sygeseng, og som klarede husarbejdet mens store værker blev skabt i Fridas atelier.

Intens historie fortalt med et følsomt sprog

Amira Jasmina Jensen giver i sin monolog ”Viva La Frida” et bud på en karakteristik af den skyggesøster der levede med i Frida Kahlos op og nedture, og som til sidst måtte følge sin søster til hendes grav.

En monolog der med et enkelt sprog, men til gengæld intens og intim fremførsel, tegner sit eget portræt af det komplicerede men også kærlige forhold en søster kan have til sin karismatiske storesøster.

Hun tager scenen med passion

Amira Jasmina Jensen brænder tydeligvis for det spanske sprog, for varmblodige menneskefortællinger, guitarspil og for flamingo.

I små fortællinger og med en blød sprog-palet sporer hun sit publikum ind på den mexikanske kulturs største ikon set gennem søsterens øjne. Hun fremstiller Fridas søster lidt naivt, som et barn der ikke kan lide mænd, men hun giver også et indtryk af skyggelivets udfordringer hvor en kvinde vælger selvopofrelsens vej til at opnå anerkendelse fra familien og omverdenen.

Melodiøst touch

Monologen ”Viva La Frida” er en blød historie om en kvindes indre følelsesliv. Iscenesættelsen er en fin kærlighedserklæring til det passionerede menneske i spotlyset og for dem der står i kulissen og bærer med. Jeg blev særligt rørt af det sidste touch i forestillingen, der sætter sin efterklang i mig for en rum tid.

Tusind tak til teamet bag ”Viva La Frida” og til Teater Katapult der i øjeblikket har inviteret dem indenfor.


Viva La Frida Gæstespil af Amira Jasmina Jensen og Scene42
Medvirkende og dramatiker Amira Jasmina Jensen
Instruktør Signe Hørmann Sørensen





Kulturnyt Kalender uge 42 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2021
Fast page technology: 0,06 seconds


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt, sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4. Økonomi: Kulturnyt.net er en no-money no-profit hjemmeside.