Anmeldelse: Stærk og vedkommende teater med monologer der åbner op ind til en lyrisk verden.I teaterstykket My Heartache Brings all the Boys to the Yard møder vi tre personer der i monologer inviterer publikum ind en tankeverden præget af fantasier der hele tiden ligger tæt op af virkeligheden.Det kunne lige så godt være en sand skildring af en ung generations svære kamp for kærligheden, men er hele tiden forskudt ved at blive udtrykt som tankeeksperimenter.
Event
Anmeldelse: My Heartache Brings all the Boys to the Yard, Aarhus Teater
5 / 6 stars

KulturNyt.net ⊂ Søndag 9. aug. kl. 10:18 ∴ uge 32

★★★★★Anmeldelse: My Heartache Brings all the Boys to the Yard

Lita Domino9. februar 2018.

Stærkt og vedkommende teater

Anmeldelse: Stærk og vedkommende teater med monologer der åbner op ind til en lyrisk verden.

I teaterstykket My Heartache Brings all the Boys to the Yard møder vi tre personer der i monologer inviterer publikum ind en tankeverden præget af fantasier der hele tiden ligger tæt op af virkeligheden.

Det kunne lige så godt være en sand skildring af en ung generations svære kamp for kærligheden, men er hele tiden forskudt ved at blive udtrykt som tankeeksperimenter.

Video: Fotografen i Århus

'Kender I det...?' lokker skuespillerne for at få et øjebliks opmærksomhed i en ellers ensom tilværelse hvor hvert menneske er en øde ø.

Det var rørende at komme tæt på personerne i stykket fordi de gav så ærlig en skildring af hvor svært det er at lukke et andet menneske tæt på. At turde at vælge sin vej i livet, turde at bekende sine følelser og følge sine drømme. Især når drømmen er nærhed med et andet menneske er det så svært at finde vejen hvis man som udgangspunkt er ensom og alene i verden.

Men drømmen lever i alle karaktererne i stykket og de eksperimenterer med at nærme sig et andet menneske via digte, sange og monologer.

Publikum bliver placeret forskellige steder i rummet i sofagrupper og skuespillet foregår som totalteater blandt publikum, hvilket giver en stærk medrivende oplevelse af at det lige så godt kunne være mig, beskueren der har oplevelsen af at være ensom og på jagt efter kærlighed. Det er så genkendeligt.


Dramatik Super velskrevet, ikke et ord står forkert, billedrigt, følsomt og klart. Nannae Cecilie Bang er en dramatiker som styrer for vildt.
Scenografi Sofateater som klæder stykket lige så godt som en glad kvinde i sommerkjole. Super.
Skuespil Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August lyser himlen op over Aarhus.
Superstjerne Dramatiker Nanna Cecilie Bang.
Relevans Verden er revet i stykker til millioner af små perler, alt er muligt, vi ved alt, vi er i forbindelse med alle, men vi finder det svært at leve i nærvær, kærligt hjerte mod hjerte.
Stående bifald.

Aarhus Teater har købt samtlige sofaer i byen så du kan sidde blødt og afslappet mens skuespillet foregår helt tæt på dig. My Heartache Brings all the Boys to he Yard er et teaterstykke som fokuserer på at være ærlig. Væk er alle røgkanonerne og snorlige stolerækker.

Det er den dag du finder et kondom på gaden og tænker på, at det kunne være frækt at være sammen med Søren i en baggård. I har sex i baggården, mens I håber på at folk ser det. Han kaster dig op ad væggen, en hånd for munden, river dine trusser til side og knalder dig med kondom.

Hvis du nu fik en underlig følelse i kroppen, så skyldes det måske at du er mand. Læs forfra og forestil dig du hedder Søren.

Nanna Cecilie Bangs stykke handler om sex, længsel og ensomhed.
'Det handler meget om de ting som vi måske normalt ikke siger. Altså give et rum her, hvor jeg har prøvet at undersøge de ting som normalt ikke er på overfladen', siger hun til 8000.dk

'Jeg synes det er spændende at undersøge den tvivl som der kan være i at skulle finde ud af, hvor man er i verden og i livet. Og det synes jeg skal ske i et ærligt rum.'

Der er tre gode skuespillere med i stykket. Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August og Christian Hetland. Han får et blowjob at en pige, der synes han skal synge som Leonard Cohen. Det er meget godt, men hendes hår dækker så han ikke kan se om det er porno, det blowjob. Bagefter græder pigen.

'Der er en replik i stykket: Måske bliver jeg bare ikke lykkeligere, end jeg er nu. Så det er måske også at finde ud af - måske var det bare det. Måske er det bare dette her jeg er i lige nu, måske kommer der ikke til at ske noget vildere. Måske er mit liv bare det her', funderer Nanna Cecilie Bang.

Hvad tænker du selv helt privat. Kan man blive ved med at blive mere lykkelig, eller er der grænser?

'Jeg er ikke så god til at give de der svar. Tror også det er derfor jeg skriver. Jeg har ikke så meget lyst til at give publikum svar, men jeg vil rigtig gerne de begynder at stille spørgsmål, og føle sig genkendt', siger dramatikeren Nanna Cecilie Bang.

Aarhus Teater, Studio
Medvirkende Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August
Dramatiker Nanna Cecilie Bang
Iscenesættelse Morten Lundgaard
Scenoegrafi David Gehrt


'Aarhus Teater CV Jørgensen Teaterkoncert'

Fredag 14. aug.

'Teatret Svalegangen Julia and 500 years of Freedom'

Mandag 17. aug.

'Teatret Svalegangen X-Ray Fashion Mode, Miljø og Moral'

Mandag 24. aug.

'Teatret Svalegangen Fu-Some Dansende Like Hunter'

Onsdag 26. aug.

'Teater Refleksion Skønhedsmaskinen'

Fredag 28. aug.

'BLAM på BORA-BORA'

Lørdag 29. aug.

'Aarhus Teater En Fortælling om Blindhed'

Lørdag 29. aug.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

Anna Marin Schram

» Anmeldelse Alt er Umuligt på Aarhus Teater

★★★Anmeldelse Alt er Umuligt på Aarhus Teater

Alt er Umuligt når vi ikke har nogen erindring

23. maj 2020.
Ambjørn Happy

★★★

Årets afgangsforestilling viser et team af gode skuespillere der venter på at få lov til at lave kunst. Denne forestilling er et oprør mod conora-tiden. Tiden uden erindring, uden logik, uden kærlighed til virkeligheden.

Den store selfie-fest

Sådan har vi det alle sammen. Den kinesiske syge har gjort det svært for os at leve som frie mennesker, demokratiske, ligestillede. Alt har været panik, vi har glemt menneskeheden og drukner i selfie-festen: 'Jeg vil ikke være syg', selvom ingen unge er i farezonen, kun de gamle med astma som jeg.

Og i panikken er vi i nutid - for meget i nutid. Vi mister fornemmelsen af friheden, kunsten og kulturen. Alt handler om overlevelse. Alt er umuligt.

Vi er døde uden erindringen

Forestillingen 'Alt er Umuligt' anvender vores nutid til at skildre livet uden erindring. Vi er selfies. Husker intet. Har ingen bevidsthed, fordi den kræver en tidshorisont på mange måneder bagud og fremad.

Du vil høre virkeligt mange replikker i retning af:
"Det er som om jeg griner mere"
"Du har en kælder, og jeg har en fugtig madras"
"Du snakker om en politik"
"Det er jo kun onani, de kunne jo bare have sagt nej"
"Det er ligesom min egen lejlighed"
"Har du en T-shirt jeg må låne?"
"Du er stiv, du har lukkede øjne, du fjerner mine trusser halvt af, og jeg tænker på om der er noget stort under dine boxershorts, og jeg tænker på det, og der er en kvalme, og der er en dag i morgen, og madrassen er fugtig, og du er inde i mig nu, og jeg sagde det var dejligt, og jeg tænker om ikke det er et dårligt tegn at ingen af os stønner, og det er nu det er man virkeligt mærker at mine sko er våde af regnen, og...."

En historie om nuet uden dramatik

Nanna Cecilie Bang har skrevet en historie om nuet hvor der ikke er nogen dramatik. Ingen historie. Intet teater. Blot refleksioner af nuet som har ingen mening. En historie om corona. Når vi glemmer fortid og fremtid, så er alt umuligt. Tak for den oplevelse.

Og held og lykke til årets nye skuespillere. Det var fedt at opleve jer. Så meget power i jer, når verden bliver normal igen.


'Alt er Umuligt'
Instruktion Tue Biering
Manuskript Nanna Cecilie Bang
Skuespillere Clara Josephine Manley, Anne Laybourn, Magnus Juhl Andersen, Patrick Alexander Hansen, Mathilde Arcel Fock, Lasse Steen Jensen. Alle er afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.

Anna Marin Schram

» Aarhus Teater Alt er umuligt

Aarhus Teater Alt er umuligt

Kom med til eksamen på Aarhus Teater: Alt er Umuligt opføres som livestream

21. maj 2020.
Kulturnyt

Seks skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskole Aarhus opfører 'Alt er Umuligt' som livestream med urpremiere 23. maj kl. 20. Dermed kan afgangsholdet 2020 afslutte deres skuespiluddannelse, og du er inviteret til deres eksamen. Det sker på Alterumuligt.com som er åben allerede nu.

Seks afgangselever medvirker fra seks forskellige steder i Aarhus i én forestilling, hvor lejligheder og byrummet udgør scenen. Instruktør Tue Bierings opdaterede udgave af 'Alt er Umuligt' er en teaterforestilling med 18 scener og sange, men du får også en live-film, en hjemmelavet musikvideo og et håbefuldt forsøg på at iscenesætte nogle drømme og fantasier om alt det som er umuligt.

Hver aften bliver et maraton af udfordringer som de seks skuespillere skal gennemføre. Det er som udgangspunkt umuligt. Det går helt sikkert galt. Det siger Lasse Steen Jensen. Han er skuespiller i 'Alt er Umuligt', og samtidig ansvarlig for live-signalet til forestillingen.

"Jeg har sjældent været så nervøs og så nørdet i en forestilling som denne. Hvor jeg normalt varmer min krop op som det eneste, inden jeg skal på som skuespiller, sidder jeg her i en times tid inden vi går live og koder hjemmeside, samler folk i et videoopkald og sikrer, at billedet står skarpt og lyden er igennem. Vi gør alt for at nå igennem skærmen til publikum. Det er godt når det lykkes og endnu bedre når det går galt."

Stykket er skrevet af Aarhus Teaters huskunstner Nanna Cecilie Bang, og varer cirka halvanden time. Der bliver i alt 7 forestillinger, men en forpremiere fredag. Der er ingen grænser for, hvor mange, der kan kigge med.

Bjarne Stæhr

» Teater Katapult sæson 20/21

Teater Katapult sæson 20/21

Teater Katapult klar med ny sæson

11. maj 2020.
Kulturnyt

Mindst 24 forestillinger og shows står i kø og venter spændt på publikum i den kommende sæson på Teater Katapult. Højteknologi lokker med en forvandling til robot i 'Det Førerløse Menneske'. Sangerinden 'Katinka' live på scenen i 'Jagten på det Gode Mennske'. Kundby-pigens terrorsag som grundlag i 'Pigen med Bomberne'. Stjernebestrøet, internationalt livtag med kokain-svøben i 'Stardust'. Og så er der Teater Katapults egenproduktion, 'Insideren' af Anna Skov, hvor en Oscar-nomineret lyddesigner gennem 3D-lyd lader publikum dele bevidsthed med en af finans-svindlerne, der var med til at tømme næsten 13 mia. kroner ud af den danske statskasse i den internationale bedragerisag om udbytteskat.

Plus meget mere, tjek Teater Katapults hjemmeside og læs mere om forestillingerne.


Alt om Århus
På KulturNyt finder du alt om Århus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.

Bogland Bøger med sex, gys, erotik og drama.

Viking i hverdagen 45 filosofiske historier fra hverdagen og eventyrets verden.

Tantra Gigolo 300 danske kvinder købte sex hos ham for at bruge tantra som genvej til seksuel frihed.

Dirty Søster Historie om en kvinde der bliver ven med en glemsom mand og bruger ham til sin egen fordel.


Kultur Nyt Kalender uge 32 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Århus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Århus