Kan ondskaben i vores indre elskes væk. Tvinges væk. Ønskes væk. Skræmmes væk?

Hvordan håndterer vi ondskab, og hvorfor er den så tiltrækkende når vi er stressede, bange, ulykkelige, skræmte?

Ondskaben driver ned ad væggene i Studio på Aarhus Teater. Ondskaben. (Fantastiske kulisser, kostumer og scenografi af Nathalie Mellbye.) Den driver en hel verden til vanvid, ikke kun på Aarhus Teater. Politifolk der dræber sorte. Magthavere der tvangssteriliserer deres fjender. Mørke præster, hvaldrab, regnskovsøkser, kodræbere og kartoffeltyve. Du har hørt om det.

En forfulgt historie har fået asyl i Aarhus

Anthony Burgess skrev historien om ondskab i 1962, "A Clockwork Orange". Titlen kommer fra et udtryk i England før 2. verdenskrig. "Han var så meget skæv/farlig som en 'clockwork orange'", har Anthony fortalt. "En farvestrålende, juicy person som djævlen trækker op til ondskab." Nogle år senere lavede Stanley Kubrick filmen, 1971, og englænderne blev virkeligt vrede på ham over den film. For meget vold, nøgenhed. Forfulgte hans familie, truede med drab, så filmen blev pillet af plakaterne i England og gemt væk i små kunstbiografer i sidegaderne. Nu er historien i Aarhus på byens centrale teater.

Fremragende historie om vores indre ondskab

Den er alle steder, ondskaben, blandt politikere, erhvervsfolk, sygeplejersker, politifolk, præster, ja selv bedemænd - men mest finder vi den som en flig af fryd inde i os selv. I stykket, hvor Emil Prenter fremragende spiller hovedrollen, fortælles historien om vores indre ondskab.

Hovedpersonen og hans venner elsker at dræbe, voldtage og slå folk. Bare fordi det er dejligt at give efter og slippe ansvaret. Vi kender det alle, helt ned i den lille udgave hvor der krummer sig et smil i mundvigen når vi rykker en mælkebøtte op fra græsplænen.

Sådan kureres ondskab, eller hvad?

Efter en kvindes død bliver hovedpersonen sat i fængsel i 14 år for drab. Her viser videnskabsfolk ham billeder af overgreb, mens de giver ham strømstød. Effekten er fantastisk. Som en hund får han kvalme og trimler omkuld, når han er i kontakt med sin indre ondskab. Behandlingen giver ham også kvalme overfor musik og nøgenhed. Dernæst kastes han ud tilbage til samfundet. Helbredt efter 14 dage.

Er det sådan vi helbreder ondskaben, ved at mishandle den onde mand i fængslet. Bliver han så rask igen? Måske. Tjek spørgsmålet ud på Aarhus Teater. Der er 5 stjerner for skuespillerne, musikken, scenografi, kostumer og den sidste stjerne for den virkeligt vigtige historie om ondskaben i os selv.

A Clockwork Orange af Anthony Burgess
Dramatisering Bjørn Rasmussen
Iscenesættelse, scenografi & kostumer Nathalie Mellbye
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign & musikalsk arrangør Mads Horsbøl
Musikalske kompositioner Lasse Steen
Medkomponister Sofia Nolsøe, Emil Prenter
Medvirkende Emil Prenter, Sofia Nolsø, Lasse Steen, Aarhus Teaters Kor

”Ocean Of Our Motion” handler om samklang. Menneskets ønske om at samarbejde og finde samhørighed med andre, og om de brydninger der opstår når hver enkelt samtidig har sine egne behov at tage højde for. Men først og fremmest handler forestillingen om bevægelse. - At bevæge sig selv, - bevæge hinanden og - lade sig berøre. Det er danseteater når det er rigtig godt.

Dansen er som et hav

De skaber bevægelse, de fire dansere fra dansekompagniet ”DeLeon Company”. Ruller ind over scenen som bølger. De danser sig ind i et kraftcenter, som var de et hav. Bølger der kaster sig frem, eller som ruller lyrisk hen over rallet. De trækker sig tilbage i en blid følsomhed, for igen at samle kraft til næste bevægelse. Bølger der brydes og skaber krusninger på toppen. Falder til ro i en øm og klukkende strøm af samklang. Strømmene der løber sammen eller som adskiller sig i kampens hede.

Sanseligt og følsomt

Dansen i stykket ”Ocean of Our Motion” er fintfølende, fordi performerne med smukke kropslige udtryk skaber en dans som både er intens og teknisk krævende. Billeder af forskellige stemninger bliver udtrykt med stor indlevelse og nøjagtighed, og jeg er bevæget af de fine detaljer deres kroppe kan modellere i dansen.

Refleksion

Forestillingen skaber refleksion i mig, idet de gennem deres dans har kropsliggjort forskellige planer af det sociale liv. Italesætter svære termer såsom interaktion og reaktion. Jeg bliver ramt af de måder de bevæger sig selv og hinanden på gulvet, for det taler både til mit hjerte og mit intellekt.

Intens og teknisk krævende koreografi

Det er en super flot danseforestilling. Med en finfølelse og en skarp koreografi skaber danserne et scenekunstværk på både følsomt og refleksivt plan.

Jeg er både berørt og taknemlig over denne fine danseforestilling, så tak til teamet bag forestillingen ”Ocean of Our Motion”, og til BORA BORA som i øjeblikket huser dem.

Ocean Of Our Motion
Medvirkende dansere fra DeLeónCompany:
Stina Strange Thue Tobiasen
Nikoline Due
Ruth Rebekka Hansen
Jens Schyth Brøndum
Koreograf Jens Schyth Brøndum med dansere
Komponist Donald Beteille

Du får en god historie om verdens afslutning i '100 Sange' på Aarhus Teater. Scenografien er SÅ meget banegård. Og midt i scenegulvet, banegraven hvor de døde rejser sig. Tøjet på de 6 unge skuespillere er fyldt med støv efter at verden blev flænset i småstykker, men ingen gider børste støvet af sig. De vil hellere fortælle historien om den sidste sommerdag i Europa. Den morgen verden sprang i luften. Cirka kl. 8:52 og frem til 8:55.

Det er Roland Schimmelpfennig der har skrevet historien. Den har lagt på køl længe i hans sind, det mærker man. Tysk kølighed. Præcision. Absurd.

Han stiller spørgsmålet: Hvad lavede du i grunden de sidste 3 minutter af dit liv? Stykket giver svaret med sangene fra de hundrede mennesker der sidder i toget, venter på fløjten til afgang 8:55. De sange vi bærer i hjertet, vores liv. Vi lever, det er svaret.

Alle bærer en sang i hjertet

Alle mennesker bærer en sang. En fortælling. Et drama. Du møder dem i i stykket gennem en billed- og dialogstorm samlet i et stort kaos - men et velordnet kaos - af ord, livsfragmenter, sange fra radioen, forelskelse og fortabelse. Skuespillerne dribler elegant. Skifter roller. Gentager sig selv for at udtrykke det originale. Og de står stærkt på scenen, årets hold fra Den Danske Scenekunstskole.

Stærkere end Stuttgart

Faktisk bedre og stærkere end den prøvesmag af forestillingen jeg har set fra teatret i Stuttgart, også på grund af Katrine Gjerdings banegårds scenografi. En stærk præstation som bliver så meget smukkere ved at skuespillerne skifter roller med hinanden uden tøven. Det er et overlegent og forførende studie i ansigtets udtryk, følelserne i vores øjne, livet i vores hænder, skæbnen der står klar med køllen for hver enkel af os på det mest uventede tidspunkt.

Fremragende sublimt

Se for dig selv. Der er 5 stjerner for den kølige historie, den fortræffeligt elegante og kunstneriske scenografi, instruktionen, temaet om tilværelsens absurd sårbare og urokkelige skønhed, og for den fremragende scenekunst fra de seks nye skuespillere.

Så klare øjne, så hurtige skift, imponerende godt skuespilarbejde. De kan slukke og tænde øjets lys hurtigere end lyskontakten. Skifte karakter hurtigere end jeg kan skifte jakke. Tak for den oplevelse. Sublimt.

100 Sange af Roland Schimmelpfennig
Iscenesættelse Viktor Tjerneld
Scenografi Katrine Gjerding
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende
Amalie Drud Abildgaard
Ane Stensgaard Juul
Joachim Bach Rosendal
Ludmilla Faber Striim
Martin Ivan
Ulrik Windfeldt-Schmidt
- Alle skuespillere er studerende på Den Danske Scenekunstskole, Skuespil, Aarhus.