Kulturnyt.net ⊂ Onsdag 3. mar. kl. 16:17 ∴ uge 9

Salling Fondene donation 5 mio scenelys og stole

Kulturnyt.net • Ambjørn Happy
13. august 2020.

Salling Fondene tænder lyset på Teatret Svalegangen

Stemningen er som champagne. Den bobler. Vi er på Teatret Svalegangen. Alle stolene er nye, og nu trykker Karin Salling på knappen. Lyset eksploderer. Salling har netop foræret teatrets direktør en gave til 5 mio. kroner. Computerstyret scenelys til alle de kommende forestillinger som publikum kan nyde i de lækre stole.


Fotograf Aarhus

Karin Salling står med et slankt glas der bobler i hendes hånd. Klassisk elegant. Teatrets direktør Per Smedegaard har en orange T-shirt på. Markant. Der er meget oprørsk ved den mand, og stor skønhed i forestillingerne på Svalegangen, jeg kan godt lide ham.

- Karin Salling, Per er jo et dejligt kunstnerisk menneske, men han er også lidt oprørsk? Når jeg er nede i Salling, så er der elegance og det er lidt mere traditionelt. Hvordan kan det hænge sammen? Hvorfor giver Salling Fondene penge til Teatret Svalegangen?

"Det er jo fordi jeg synes vi også skal have det alternative. Det er meget, meget vigtigt at vi også kan se noget andet end det elegante og det forventede. Det at der er et alternativ, det er en virkelig god ting. Det er alsidighed", siger Karin Salling.

- Og den der alsidighed, hvad betyder den alsidighed for dig som menneske?

"Som menneske betyder den en udvikling for mig, hvor man kan komme ud og lære nogle ting, man kan komme ud og lære en hel masse nye ting."

"Og se, hvordan belysningen lige pludselig er - Karin Salling peger på lyshavet som skyller ind over scenen vi står på - og så bliver jeg så glad. Teatret er blevet glade, og jeg bliver så glad fordi det er noget de virkelig kan få glæde af. Og det betyder meget for de som arbejder her, og det betyder meget at få det lettet. Og det er ligesom vi har gjort i Musikhuset og i Aarhus Teater, og i det hele taget. Tivoli Friheden.

- Det er da også giga flot.

"Ja ikke, det er vildt imponerende", siger Karin Salling og ser glad ud.

Teatrets direktør Per Smedegaard ser også glad ud i sin orange trøje.

- Per, hvad har det at sige for dig at få så mange penge? Så meget medvind, 5 mio. kr. Vi kan jo se det er fantastisk flot, men hvad har du ud af det?

"Først og fremmest kommer vi jo til at lave nogle meget mere spektakulære forestillinger. Så rent kunstnerisk kommer det jo til at kunne ses at vi har bevægeligt lys nu i hele salen, så vi kan løfte det kunstneriske. Og det er jo det, det primært handler om."

- Hvorfor er Salling så glad for dig?

"Jeg har en skøn relation til Karin, der er slet ikke noget dér, men jeg tror også det er fordi, som Karin siger, Salling har et stort hjerte for Aarhus Teater, Musikhuset og større organisationer, Aros, Den Gamle By og sådan noget, og så vil de gerne understrege, at det der er lidt mere skævt, eller anderledes, det skarpvinklede, også skal have støtte. Så på den måde tror jeg vi passer ind i deres uddelings-portefølje som det lidt mere skæve."

- I har tit nogle smukke dejlige forestillinger, men der er også tit noget oprør i jeres stykker?

"Jamen, helt sikkert. Alsidighed spiller en stor rolle i kunst og kultur", siger Per Smedegaard.

Og så er der rejsegilde, noget at drikke og hotdog til alle.

- Skal du også have en hotdog, Karin Salling?

"Ja, det skal jeg, det er mange år siden jeg har spist en hotdog sidst."

Den er flot den nye scene, rummet er flot, publikumsopbygningen, stolene og lyset. Scenen er klar på Teatret Svalegangen til nye oplevelser i den kunstneriske retning.



Onsdag 3. mar.

Vil du gemmes eller glemmes på Teatret Gruppe 38

Onsdag 3. mar.

You’ve Come a Long Way, Baby på Aarhus Teater

Onsdag 3. mar.

Kong Lear Aarhus Teater

Onsdag 3. mar.

Noget om Antihelte på Teater Katapult

Onsdag 3. mar.

Gådekatalogerne på Teatret Svalegangen

Onsdag 3. mar.

Burhan G Musikhuset Aarhus

Torsdag 4. mar.

Aftenrødens musik Musikhuset Aarhus

Populært kommende tid

Kunst og kultur i Aarhus

Katapult Akademiet ny platform i Aarhus

Katapult Akademiet ny platform i Aarhus

Katapult Akademiet ny platform i Aarhus

Dramatisk udvikling på Teater Katapult

10. februar 2021.Kulturnyt

Katapult Akademiet en ny platform for udvikling af dramatisk tekst- og teaterproduktion hos Teater Katapult. Pilotprojektet vil sørge for at mere ny dramatik i nye formater kommer frem i lyset. Ikke bare på traditionelle scener i de større byer, men også andre steder ude i landet. Det bliver med fuldt tryk på borgerinddragelse: Demokratisering af scenekunst.

Teater Katapult øger sit vingefang på kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus. Fremover vil teatret – udover på sine to scener i huset – både være at finde i kontorer i stueetagen og på 1. sal. Det sker for at give plads til en i bogstaveligste forstand dramatisk udvikling: Det nye, ambitiøse tiltag, Katapult Akademiet – en flydende udviklingsscene for tekst- og teaterproduktion.

Akademiet bliver en pulserende platform for udvikling af mere ny dansk dramatik, som vil brede sig ud i Region Midtjylland. Dramatik, der ikke kun skrives hjemme hos den talentfulde eller professionelle dramatiker og sættes op på traditionelle, professionelle teaterscener i større byer. Katapult Akademiet kommer nemlig til at operere med borgerinddragelse og alternative steder at spille små teaterforestillinger under udvikling – i første omgang i Aarhus og dele af det midtjyske område.

Region Midtjylland er den største bidragyder og støtter akademiet med 800.000 kroner til et pilotprojekt-år. Med i samarbejdet er også Den Danske Scenekunstskoles Dramatisk Skrivekunst-uddannelse, Nordisk Teaterlaboratorium v. Odin Teatret, Ry Højskole, Testrup Højskole og Skive Kommune (herunder Aakjærselskabet) – og efter pilotfasen sigtes mod at søge midler til at videreudvikle akademiet i en fase 2.

Stig Tøftings liv opføres på Teatret Svalegangen

Stig Tøftings liv opføres på Teatret Svalegangen

Stig Tøftings liv opføres på Teatret Svalegangen

Historien om den Århusianske plæneklipper

10. februar 2021.Kulturnyt

Stig Tøftings upolerede og roste selvbiografi fra 2005 bliver sat op som teaterstykket 'No Regrets' på Teatret Svalegangen. Intet er pakket væk. Voldsdommene, fodboldens skyggesider eller dagen, hvor 13-årige Stig kommer hjem fra kamp og finder begge forældre skudt i lejligheden på Frederiks Allé. Premiere 26. marts næste år, 2022.

Han lod aldrig et strå stå

Hvad sker der, når ens største hemmelighed bliver afsløret i et sladderblad? Når en barndomstragedie pludseligt bliver til offentligt skue. Kan man fortsætte? Kan man stadig løbe ind på banen? Tøffe løb ind.

Det er teater om en kompromisløs midtbaneslider og en fortælling om at blive en byhelt på trods, eller måske i kraft, af de tragedier man har med sig. Tøfting var ingen Laudrup. Han var aldrig selvskrevet, men den århusianske plæneklipper havde en vilje som få og lod aldrig et strå stå.

Det er ikke nok at være kendt - man skal kæmpe for alt

"Det her er en vigtig fortælling i en tid, hvor en hel generation tror, at man kan alt, hvis bare man kendt fra TV eller landsholdet. Men man skal kæmpe for alt", siger teatrets kunstneriske chef Per Smedegaard.

'No Regrets' er en ærlig fortælling om en sportsstjerne der mod alle odds kæmper sig til en tilværelse somprofessionel fodboldspiller med sit livsmotto. Han har tatoveret 'No regrets' hen over sin mave. Intet er pakket væk. Voldsdommene, fodboldens skyggesider eller dagen, hvor 13-årige Stig kommer hjem fra kamp og finder begge forældre skudt i lejligheden på Frederiks Allé. 18 timer senere spiller han kamp i Randers og bliver kåret til kampens bedste spiller.

Tøfting er beæret over at få sit liv sat op som teaterstykke
"Jeg er beæret over, at Svalegangen vil gøre bogen om mit liv til et teaterstykke. Det krævede mange overvejelser om, hvorvidt jeg kunne se min livshistorie som teaterstykke. En ting er at tale om mit liv, noget andet er at læse det på skrift, men at se det fortolket som en teaterscene er noget helt nyt for mig. Jeger nysgerrig og spændt på, hvordan meget personlige og svære kapitler i mit liv vil blive formidlet. Men folkene på Svalegangen har overbevist mig om, at de virkelig brænder for projektet og vil være tro mod tonen og ærligheden i bogen", siger Stig Tøfting.

Instruktøren er vild med både teater og fodbold

Stykkets instruktør, Morten Lundgaard, siger: "For første gang mødes mine to passioner, fodbold og teater! Jeg har i mange år haft lyst til at lave 'No Regrets', og nu er muligheden der endelig. Jeg er fascineret af Stigs kompromisløshed i hans tilgang til livet og hans fodboldtilværelse."

Det er skuespiller Morten Kjær, som man blandt andet har kunnet oplevet i forestillingen 'The Nether'" på Teatret Svalegangen, der skal spille Stig Tøfting.

Fredelig corona demonstration i Aarhus

Fredelig corona demonstration i Aarhus

Fredelig corona demonstration i Aarhus

Demonstration i Aarhus mod restriktioner

31. januar 2021.Kulturnyt

Lørdag 30. januar mødtes flere hundrede mennesker på Rådhuspladsen til demonstration. En blandet flok af unge og ældre som er fælles om at være træt af regeringens restriktioner. Lignende demonstrationer foregår ikke kun andre steder i Danmark, men også rundtom i Europa.


Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kulturnyt Kalender uge 9 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt

Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


© Kulturnyt 2021
263