KulturNyt.net ⊂ Tirsdag 25. feb. kl. 19:52 ∴ uge 9

Kunst

Inspiration hvis du søger efter kunst: Malerier, optræden, musik, digte, bøger, skulptur. Fortæl om din kunst.

Onsdag 11. mar. 19:30

Dans225 kr.
Some Hope for the Bastards

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater

Med ni kraftfulde dansere og tre musikere fyrer Frédérick Gravel op under vores ønske om spænding med en koreografisk koncert med direkte ætsende energi. En poetisk hymne og en dyster, katartisk fejring.


Fredag 7. feb.

Dans170 kr.
Mass Effect - dobbeltprogram

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater

Mass Effect er en forestilling om kollektiv udholdenhed og gruppe-modstandsdygtighed. Hvordan mennesker i grupper skubber sig selv til at overvinde ekstreme omstændigheder og går ud over fysisk træthed sammen og som individ?

Kondisko knirker, mens fødderne rammer gulvet og kroppe bevæger sig henover scenen.


Tirsdag 25. feb.

Udstilling kr.
Julemarked i Ridehuset

Århus.com

Under afviklingen af markedet, vil der blive afholdt forskellige events. De bliver annonceret på hjemmesiden og Facebook.


Tirsdag 25. feb.

Kultur kr.
Værkstedet i latinerkvarteret inviterer til julehygge

Århus.com

Den søde juletid nærmer sig, og i latinerkvarteret ved man at det er lig med årets julesalgs salon.

Den gamle hestestald i Graven har i mere end 37 år fungeret som keramisk værksted og kunstnerisk legeplads.


Tirsdag 25. feb.

Dans kr.
Koreansk danse-extravaganza på Bora Bora

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater

De tre forestillinger, vi præsenterer på Bora Bora udgør tilsammen et excellent vindue ind til den mangfoldighed moderne dans i Sydkorea har. Forestillingerne har meget forskellige æstetiske udtryk og kunstneriske mål.


Tirsdag 25. feb.

Musik kr.
Dénes Várjon

Musikhuset Aarhus

Den berømte ungarnske pianist Dénes Várjon studerede ved Ferenc Liszt Musikhøjskole i Budapest. Han blev førstepræmievinder af klaverkonkurrencen for den ungarske radio, Leo Weiner Kammermusik-konkurrence i Budapest og Concours Géza Anda i Zürich.


Tirsdag 25. feb.

Show kr.
Pigen under vandet

Teater Katapult

Pigen under vandet er en modig, musikalsk og autobiografisk fortælling om at forholde sig til sig selv og sin fortid. En ny-iscenesættelse af koncertforestillingen ’Girl Of Diamond Mountain’, som blev skabt i New York af skuespiller/sanger Lotte Arnsbjerg, i samarbejde med den amerikanske komponist/musiker Carman Moore.


Tirsdag 25. feb.

Teater kr.
Krimi-komedie om asylbrande

Teatret Svalegangen

Selvtægt er en slagkraftig krimi-komedie om sammenstød mellem mennesker og deres idéer om den gode fremtid. Det er en sjov og uhyggeligt vedkommende fortælling om et Europa i flammer og om multikulturelle knuder, som også trækker tråde til Danmark.


Tirsdag 25. feb.

Musik kr.
Mikael Wiehe & Ebba Forsberg synger Dylan

Musikhuset Aarhus

For den svenske trubadur Mikael Wiehe er Dylan et livslangt kærlighedsforhold. Gennem det meste af sin karriere har Wiehe ved flere lejligheder oversat og fortolket mesterens sange.


Tirsdag 25. feb.

Teater kr.
Kærlighed hilsen fra HC Andersen

Teater Katapult

Kærlig hilsen H. C.


Tirsdag 25. feb.

Hvad skal vi med kvinder? Bodil Jørgensen opliver Jørgen Ryg

Teatret Svalegangen

Jørgen Ryg er en af dansk revys største legender. Fra 1960 dannede han komisk par med Preben Kaas i ABC-revyerne hos
Stig Lommer med sketches som "Almindelig Eller Festblanket" og musikalske numre som "Min Kone Vil Skilles" og "Lykke".


Tirsdag 25. feb.

Ai-ai-ai En humoristisk danseforestilling om krop og teknologi

Teatret Gruppe 38

Teknologien er over os, i os og mellem os. Vi elsker at spille, tjekke snapchats, sende sms´er og se Youtube – på hver vores skærm.


Tirsdag 25. feb.

Romeo og Julie - Sharespeare i børnehøjde

Teater Refleksion

Shakespeare i børnehøjde

Romeo og Julie En strid mellem to familier har varet i årtier, og had er gået i arv. Men hvad vejer tungest – kærlighed eller tradition?

Teater Refleksion tager fat i en af verdens mest ikoniske kærlighedshistorier – og med action, slapstick, humor og dødsens alvor fortælles historien om Romeo og Julie, hvis kærlighed ikke vil bukke under for frygt, fordomme og magt.


Tirsdag 25. feb.

For Ever Four Seasons

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater

For Ever Four Seasons er et koreografisk og musikalsk værk, der insisterer på langsomheden, som en modstand mod vor tids hurtigt accelererende verden.

Hvad er menneskets rolle i den antropocæne tidsalder hvor vi påvirker planeten direkte? Det er det grundlæggende spørgsmål, som Jon R.


Tirsdag 25. feb.

Utopias Lost and Found

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater

Utopias Lost And Found tager publikum med på rejse gennem de utopier der har formet og former os. Fra efterkrigstidens ekspansive, optimistiske samfundsvisioner baseret på tanker om ligestilling, solidaritet og retfærdighed.


Tirsdag 25. feb.

Arhus Symfoniorkester opfører Star Wars a New Hope

Musikhuset Aarhus

Filmen bliver vist samtidig med komponisten John Williams’ legendariske musik spilles live af Aarhus Symfoniorkester.

Star Wars: A New Hope havde premiere i 1977 og betød starten på en af filmhistoriens største succeser, der lige siden har haft enorm indflydelse på, hvordan filmkunst skabes.


Tirsdag 25. feb.

No Sex - en verden af køn

Musikhuset Aarhus

No Sex er en hed danseforestilling sætter fokus på køn og seksualitet. Kølig præcision, hæsblæsende løssluppenhed og rørende ømhed.


Tirsdag 25. feb.

Manifest for Skrøbelige Autoriteter

Aarhus Teater

Manifest for skrøbelige autoriteter vender det store, forkromede manifest lidt på hovedet. Her har de tre personer på scenen svært ved at mene noget håndfast, der kan gøre sig i en principerklæring.


Tirsdag 25. feb.

Katastrofen Sker i Pausen, Betty Nansen

Betty Nansen Teatret

Sæsonens sensation: Katastrofen sker i pausen. Skrevet af de to nye dramatikere: Nanna Tychsen og Anna Skov Jensen fra Den Danske Scenkunstskole.


Tirsdag 25. feb.

Katastrofen sker i pausen, Aarhus Teater

Aarhus Teater

Katastrofen sker i pausen er skrevet af de to kommende dramatikere. Nanna Tychsen og Anna Skov Jensen fra Den Danske Scenkunstskole.


Tirsdag 25. feb.

Rocky! Knockout-teater om magtens stemmer

Teatret Svalegangen

Rocky! er dansk teaters enfant terrible, Tue Bierings, livtag med den ikoniske figur, bokseren Rocky Balboa. Det begynder som en ret ’straight’ genfortælling af boksefilmen fra 1976 om den middelmådige bokser, der får den usandsynlige chance at kæmpe om VM-titlen mod den regerende verdensmester Apollo Creed.


Tirsdag 25. feb.

Refleksion over danserens skønhed og indre styrke

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater

No Tomorrow er en ballet for seks dansere og seks guitarer. Det er en refleksion over danserens skønhed, indre styrke og kunst.


Tirsdag 25. feb.

Præsentation af næste sæson, gratis

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater

Tilmelding er nødvendig, selv om arrangementet er gratis. Vær med når BORA-BORA præsenterer deres danse-forestillinger, dem du kan se til efteråret og foråret næste år.


Tirsdag 25. feb.

Kazuya Kato

Musikhuset Aarhus

Den japanske saxofonist Kazuya Kato afholder to dages workshop med saxofonstuderende ved musikkonservatoriet. Workshoppen afsluttes med denne koncert, arrangeret i samarbejde med Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT).


Tirsdag 25. feb.

Intim koncert med Michael Falch

Musikhuset Aarhus

Michael Falch i en intim solokoncert hvor han veksler mellem bevægende livshistorier og løssluppen intensitet.

En stribe af hans sange er i tidens løb blevet en del af den store danske sangskat - Mød mig i Mørket, I et land uden høje Bjerge, Superlove, Ud af Mørket og Den Eneste i Verden.


Tirsdag 25. feb.

Dobbeltshow: As heavy as it goes plus Materia, Bora-Bora

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater

Bora-Bora præsenterer ny nycirkus i et dobbeltprogram. Du får 2 forestillinger samme aften til 1 billets pris.


Tirsdag 25. feb.

Hvad skal der til for at vælte regeringen?

Teater Katapult

Poesi, brandtaler og lydkollager blandes med videoer og musik og bliver til en fabulerende, samfundssatirisk performance om valg, kunst, politik og roller. Skuespilleren og den potentielle politiker Christian Gade Bjerrum iscenesætter sig selv og går planken ud som folketingskandidat, klovn og kunstner.


Tirsdag 25. feb.

En hyldest til mangfoldig kærlighed

Teater Katapult

Kvindernes Kampdag fejres med denne varieté på Teater Katapult. Kvindelige artister og kunstnere fra hele Danmark.


Tirsdag 25. feb.

Vink pop up koncert

Atlas

Vink pop up er et tværkunstnerisk projekt, hvor kulturmagasinet VINKaarhus præsenterer lokal undergrundskultur i et liveformat – og hvor der gives plads til kunstnerisk udfoldelse og udvikling på tværs.
Ganske gratis kan du opleve det lovende band Tundra anført af Sophie Trolle, som præsenteres i samarbejde med Atlas & VoxHall.


Tirsdag 25. feb.

Melodisk og lyrisk svensk visekunst

Gl. Egå Jazzklub

Oscar Danielson er et etableret navn på den nordiske musikscene med en stor og loyal fanskare i Norden. Hans sange er blevet kaldt “svensk visepop”, og det er ikke helt ved siden af.


Tirsdag 25. feb.

Åbning af Kunst for Alle

Århus.com

Torsdag åbner Kunst for alle. Gennem 4 dage kan du møde omkring 50 kunstnere og se de værker de medbringer på udstillingen.


Tirsdag 25. feb.

Kunst for alle i Ridehuset

Århus.com

Kunst er for alle. Det mener kvinden bag kunst-eventen i Ridehuset, Charlotte Jensen.


Tirsdag 25. feb.

Abraham Brody

Musikhuset Aarhus

Abraham Brodys Crossings med Áslaug Magnusdottir fra Samaris og fænomenale strygere. Den fremadstormende amerikansk-litauske komponist, sanger og multi-instrumentalist Abraham Brody gæster Musikhuset.


Tirsdag 25. feb.

Anna von Hausswolff

Atlas

Svenske Anna von Hausswolff kreerer med sit orgel og sin udtryksfulde stemme gotiske lydlandskaber, der på smukkeste vis favner både himmel og helvede. Datter af den kendte lydkunstner Carl Michael von Hausswolff, kommer fra Göteborg og studerede arkitektur på Chalmers Tekniska Högskola, da hun i 2010 debuterede med først singlen “Track Of Time” og siden det overordentlig roste debutalbum “Singing From The Grave”.


Tirsdag 25. feb.

71 Bodies 1 Dance

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater

71 bodies 1 Dance er inspireret af 71 personlige erfaringer og vidnesbyrd fra transkøn-personer i Europa. Dette kunstneriske projekt giver synlighed, pirrer nysgerrigheden og skaber viden om det transseksuelle samfund.


Tirsdag 25. feb.

Algiers på Atlas

Atlas

Amerikanske Algiers er et eksperimenterende band. I deres mangefacetterede indierock sammenblander de uden tøven elementer af gospel og blues samt industrial og støjende postpunk.


Tirsdag 25. feb.

Djævelens Lærling

Musikhuset Aarhus

Djævlens Lærling er en musicaloplevelse i særklasse. Følg drengen Filip, der bliver fanget i en kamp på liv og død mellem det gode og det onde.


Tirsdag 25. feb.

Poetiske korridorer i stof

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Do Ho Suh er kendt verden over for at skabe nærmest vægtløse transparente stofrum, der præcist og i fuld størrelse gengiver de hjem, han har boet i. Udstillingen er den tredje i rækken Intermezzo, der viser kunst, hvor perceptionen og forståelsen af kunstværkerne sker gennem mere og andet end blot synssansen.


Tirsdag 25. feb.

Amerikansk kunstners udstillings-debut i Norden

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Flere end 40 værker fra den amerikanske kunstner Julian Schnabel, der udover malerier også er kendt som filminstruktør. Udstillingen af hans værker i Aarhus er den første i Norden.


Ditte Chemnitz

» Anmeldelse af 4 Ever fra Opgang2

★★★★Anmeldelse af 4 Ever fra Opgang2

Giv mig det, baby

22. februar 2020.
Af Lita Domino

★★★★

”Giv mig det, baby” synger Chadi Abdul-Karim på scenen til Nikolaj Rosengreens røde guitarspil. Giv mig gode øjeblikke i livet med venskaber, tilknytning og fremfor alt kærlighed. Dette er det væsentlige budskab i denne forestilling 4 Ever fra Opgang2.

Historien bliver fortalt med nerve og indlevelse, og mange små intense øjeblikke samles til en handlingsmættet fortælling om 4 drenges venskaber. Vi er i en ungdomskultur, hvor loyalitet på godt og ondt er et bærende element. Måske går vi til grunde, men vi gør det sammen.

Der er livsnerve i Opgang2

Opgang2 er et teater som benytter sig af livshistorier som udgangspunkt for deres produktioner. De bliver dermed et talerør for ungdommen. Det væsentligste her er at skabe kunst der har en relevans for samfundet, at turde at sætte sig selv i spil og formidle et realistisk billede af de dilemmaer der røre sig hos den unge generation.

I ”4 Ever” lykkes det til fulde. Jeg blev grebet af personkarakteristikkerne, af den rappe og rå tone i fortællingen og den sensitivitet de følsomme øjeblikke blev skildret med.

Vovemod og rå virkelighed

Jeg er vild med den troværdighed de to performere gik på scenen med. Med høj energi og kun små virkemidler får de knyttet historien om de 4 drenges venskab sammen. Fra barn til voksen følges de ad og bliver konstant udfordret på deres forskellighed. Hvornår skal de tilpasse sig flokken og hvornår er det tid til at gå sine egne veje. Trygheden de finder hos hinanden i gruppen bindes sammen med voldsomme begivenheder hvor de står ansigt til ansigt med døden. Det blev afgørende for udviklingen af historien og for drengenes skæbne.

Tusind tak for en medrivende fortælling til teamet bag ”4 Ever”, til Opgang2 turneteater og til Aarhus teater der i øjeblikket huser dem på scenen Stiklingen.


4 ever
manuskript og instruktion Pia Marcussen
Scenografi Gitte Bøg
Dramaturgi Lise Ørskov
medvirkende Chadi Abdul-Karim og Nikolaj Rosengreen
Musik Nikolaj Rosengreen

» Anmeldelse af The Pure Gold is Seeping out of Me

★★★★★Anmeldelse af The Pure Gold is Seeping out of Me

3 kvinders æggestokke i oprør

19. februar 2020.
Af Lita Domino

★★★★★

The Pure Gold is Seeping out of Me er en modig og anderledes performance. En kvindekamp som på mange måder er uset i mange feministers verden.

I den gængse feminisme handler det om lighed mellem kønnene, men hvad nu hvis kvinderne kom på barrikaderne og kæmpede for rettighederne til at være fødedygtige kvinder. Lade vores krop få ro og nænsomhed så vi kan skabe nyt liv i vores livmoder. Tillade at vi må passes på af omgivelserne så vi kan være omsorgsgivere for en ny generation. Jeg tænker det er en ny måde at se kvindekamp på, og en meget stærk pointe at fortælle i den stressede verden vi lever i dag.

3 kvinder i togt efter perfektion

I en styret verden, hvor oprør ikke er velset, danser 3 kvinder sig til mere og mere kontrol med deres kropslige udtryk. De forfiner deres kunst gennem hård træning i et dansestudie og rejser verden rundt på nye togter for at opnå perfektion. De er i den fødedygtige alder, men deres maskuline side af skaberkraften, hvor de styrer og kontrollerer deres kroppe, er i overdrive, og den feminine skaberkraft som findes i det intuitive og følende har svære vilkår. Fordi datelines skal holdes og præstationerne skal sidde lige i skabet, hver gang de går på scenen.

De danser i oprørets time

Forestillingen The Pure Gold is Seeping out of Me på BORA-BORA er et frustreret brøl fra en performancegruppe på 3 kvinder, som i oprørets time går i kamp mod deres enorme viljestyrke til det perfekte udtryk i danseverdenen. De vender vrangen ud og undersøger de omkostninger deres profession har for deres liv som kvinder der bærer ønsket om moderskab.

De egenskaber dansens verden fordrer står i stærk kontrast til hvad der kræves af en kvindekrop for at kunne blive gravid. De er så modstridende, for holder du ikke stramt fast i perfektion på scenen, taber du kunsten, mens du må slippe den totale kontrol hvis du vil give plads til at et nyt liv der kan vokse frem i skødet på dig.

At vælge begge levemåder på samme tid, giver kvinderne skyld og skam og store frustrationer, fordi kunstige fertilitetsbehandlinger er dyrt på alle planer af kvindernes liv.

Tusind tak til teamet bag The Pure Gold is Seeping out of Me og til BORA-BORA for en tankevækkende aften i teatret.


The Pure Gold is Seeping out of Me
Koncept og koreografi Renata Piotrowska-Auffret
Performance og Tekster Karolina Kraczkowska, Aleksandra Osowicz, Renata Piotrowska-Auffret, og gæster
Dramaturgi Bonjana Bauer og Renata Piotrowska-Auffret
Dramaturgisk konsulent Magdalena Ptasznik
Editing assistent Michal Kurkowski
Lys Monika Kresniak
Visuelt design Aleksandra Osowicz
Musik Camille Saint-Sarns, Ferenc Liszt, Bill Medley, Jennifer Warnes, The Kurws

» Anmeldelse af Volitant

★★★★Anmeldelse af Volitant

En spurv i computernettet

19. februar 2020.
Af Lita Domino

★★★★

Hvordan fanger man en fugl til lyden af en computer? I en underfuld lille dans balancerer kunstneren Rita Gôbi på fremtidens vinger. Hun undrer sig over hvad der vil ske med kroppen og dens udtryk når vi lader den styres af teknologien.

I et nært samspil mellem lys, computerlyde og en krop i bevægelse, fanger hun en ny tid ind i forestillingen Volitant og giver et abstrakt bud på opløsningen af spontanitet og frihed til ære for en mere styret og kontrolleret verden.

Mange af dansens udtryk gav mig et stærkt indtryk af en lille spurv i kamp der forsøger at tilpasse sig noget den ikke er skabt til. Jeg forundres over hvor meget selv de helt små bevægelser hun skabte på scenen, kunne fange al opmærksomhed i det stilrene rum og på den måde give resonans inde i min egen billedverden som publikummer.

Tusind tak til teamet bag Volitant og til BORA-BORA for et eksperimenterende danserum.


Volitant
Koreografi og dans Rita Gôbi
Musik Dâvid Beranovâ
Lys design Pavla Beranovâ
Lys teknikere Zuzana Bottovâ, Zuzana Reznâ, Jan Tranta
Kostumedesigner Judit Sinkovics
Kreativ producentÂgnes Karolina Bakk

» Anmeldelse af Champions

★★★★★★Anmeldelse af Champions

Brydningskampen der gælder livet

4. februar 2020.
Af Lita Domino

★★★★★★

Findes der en smukkere kærlighedshistorie, end når et menneske opdager sig selv og finder kærlighed til sit eget væsen? På BORA-BORA er scenen sat i et dobbelt program af Andreas Constantinou. To meget forskellige forestillinger, men som begge har rødder i kampen for frihed til at være dem vi er og udholdenhed som det kræver at nå til dette sted.

Den første forestilling Champions, en hjerteskærende åbenbaring af et indre univers. En palet af videoinstallationer, lydfiler, wrestling, musik og performances. (Den anden Mass Effect).

Champions handler om den sværeste kamp i livet, og som formentlig kræver den ypperste form for udholdenhed, nemlig kampen for at blive den man er. Performer og koreograf m.m. Andreas Constantinou´s udgangspunkt er at han som barn blev gjort forkert og mødte ikke forstående øjne fra sin far, der var blind for drengens smukke særpræg og de blide facetter der kendetegnede essensen af hans væsen. Som voksen har han forståelig nok svært ved at være alene og det er her hans rejse ind i sig selv begynder.

En kærlighedshistorie på mange planer

Med et mod af en anden verden nærmer han sig sin egen essens og samler alle brikkerne i et stort puslespil. Den rejse bliver billedliggjort i et fantastisk og meget personligt kunstværk, Champions.

Det var en super nærværende performer der tog scenen. Med meget lidt gestik får han fortalt en rørende og stærk historie. Publikum får lov at skue ind i det inderste kammer i en voksen mands brydekamp for sin egen ret til at være sig selv. Han sidder i sin lænestol men samtidig får publikum indblik i hans arbejde gennem en række terapisessioner gemt på lydoptagelser. Her begynder han at formulere sit eget eksistensgrundlag.

Han er født anderledes end sin far, som aldrig har forstået sin dreng, men han sejrer som voksen mand, idet han lærer at acceptere sig selv og sætte pris på netop de kvaliteter han er i verden med.

Det var som at være vidne til en fødsel

Jeg er oppe at ringe med 6 stjerner for denne fantastiske performance installation. Jeg er dybt rørt over den personlige og meget modige beretning, og jeg har stor respekt for den nytænkende og anderledes måde at sætte den i verden på. Det var i sandhed et kunstværk af format. Jeg mærker en stor nødvendighed i vores nutid til at skildre livet fra indersiden af tilværelsen som er så langt fra selfie-verdenen hvor kun det tilpassede menneske har lov til at være.

Bravo for en skøn og gribende oplevelse.

Tusind tak til teamet bag Champions og til BORA-BORA for dette indblik i udholdenhedens væsen.


Mass Effect
Kunstnerisk koncept, koreografi, instruktion Andreas Constantinou
Samarbejdende instruktør Dagmara Bilon
Video designer, lys og lyd designer Christoffer Brekne
Installation design, lys og lyd design Jeppe Cohrt
Psykolog/dramaturg Kristine Graugaard
Dramaturg Jeppe Hemdorff Nissen
Wrestling træner Mikkel Wind
Performer Andreas Constantinou og Aris Papadoupoulos
Kunstnerisk assistent Rita Maria Farias Monoz
Kreativ producer Kirstine Marie Bauning
Co-produceret BORA-BORA

» Anmeldelse af Mass Effect

★★★★★★Anmeldelse af Mass Effect

Mærk din puls i fællesskabets tjeneste

4. februar 2020.
Af Lita Domino

★★★★★★

Et hjerteslag ved siden af og forestillingen havde snublet hen ad gulvet, men det skete ikke, for hvert trin var koreograferet nøje og danserne fik det til at sidde lige i skabet.

Mass Effect er det andet værk i dobbeltprogrammet på BORA-BORA (det første er Champions) og ligeledes fra koreografen Andreas Constantinou´s hånd. Her pulserer fællesskabets hjerte i takt gennem 7 danseperformere, der både har vilje og udholdenhed som bærende vinger. En hypnotisk dans, hvor selv pauserne er i fællesskabets ånd.

Bagagen, tøj og hæmninger slippes

Med energi og livsgnist former de 7 mennesker et fælles nærvær, der river publikum ud af deres ensomme trivialiteter og skaber en medpuls på stolerækkerne.

Danserne presser sig til det yderste og giver slip på alt unødvendigt bagage, for at kunne give sig helt hen til dansen.

På scenen kom der flere dansere til, som alle gled ind i rytmen og gav den fuld gas. Super intenst og energisk oplevelse.

Når samhørighedsfølelsen er med på beatet

Både i menneskehedens historie, hos forskellige kulturer og subkulturer og hos religiøse bevægelser, har vi brugt musik og dans som samlingspunkt og til at skabe fællesskabsfølelse. Når vi gik i krig var trommen det vigtigste våben til at skabe sammenhold og kampvilje hos krigerne. Vi har danset om bålet som urmennesker, de kristne dansede i gammel tid i kirkerne, vi har haft høstgilde i forsamlingshusene, og i dag danser vi til karmafester og til techno-events og meget mere. Vi gør det fordi vi oplever styrke sammen, når vi har samme puls. Vi kender hinanden på lugten af sved, og den fantastiske livsgnist og følelsesudtryk som vi kan opleve i dansen, giver næring til samhørighedsfølelsen. Den nødvendige tilknytning til andre, så vi står stærkere i verden. Sammen kan vi opnå det umulige.

Tusind tak til teamet bag Mass Effect og til skønne BORA-BORA der huser dem.


Medvirkende
Kunstnerisk koncept, koreografi og instruktion Andreas Constantinaou
Samarbejdende kunstner Aris Papadoupoulos
Lys- og lyd design Jeppe Cohrt
Performere Aris Papadoupoulos, Aline Sánchez, Kim Amankwaa, Bjôrn Vârsjô, Théo Marion-Wuillemin, Paola Drea og Elise Ludinar
Statister Signe Wriedt Jakobsen, Laura Schou Abildgren, Henrik Viking Hansen, Oriana Vigl, Kathrine Moryl Kristiansen, Guillermo Landalde, Brandon Tingley, Kenth M. Rose, Lasse Eldov, Gitta Catalina Møller, Ida Marie Haslev
Kunstnerisk assistent og performer Rita Maria Farias Monoz
Kreativ producer Kirstine Marie Bauning
Co-produceret BORA-BORA

Foto: Jens Peter Engedal

» Anmeldelse The Soul Catcher

★★★★★Anmeldelse The Soul Catcher

I rovdyrets klør

21. januar 2020.
Af Lita Domino

★★★★★

Vi er landet på et gerningssted, hvor vederstyggeligheder er foregået. Nu er det tid til at efterforske og granske over hændelserne der er foregået her og jeg var med som publikum da trådene blev analyseret på scenen. Kassandra Production stiller skarpt på Narcissistisk Personality Disorder, - også kaldet psykopati, og dens ofre.

Psykologisk thriller

Hvad er der sket? Hvem er ofret og hvem er den kyniske gerningsmand? Hvilken relation havde de til hinanden? Jeg ser dem bevæge sig fri efter år som fanger i en manipulators net. Det er en voldsom og powerfuld dans. De finder deres væsen igen og vrider sig ud af angst og mørke. De frigører sig fra et menneske der har gjort rovdrift på selvfølelsen. Og de befrier det mest væsentlige af sig selv, deres ukrænkelighed, for atter at finde fodfæste i sig selv og verden igen. Sådan er kampen som må overleves efter rovdyret har fortæret af sit offer alt for længe.

Psykopatens charme

BORA-BORA huser i øjeblikket en psykologisk thriller The Soul Catcher og den får det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Der findes utallige workshops i øjeblikket der omhandler psykopati og dens ofre, så det er et hot og nødvendigt emne, men når jeg finder temaet i en teatersal får det helt andre virkemidler og bliver åbenbaret med en følsomhed og charme der går langt ind under huden.

Solid præstation på scenen

Forestillingen er skarp og usentimental. Det er en blanding af performans, dans, spoken words og krydret med benhård elektronisk musik. De tre skuespiller går ikke på kompromis med deres udtryk, men leverer en solid præstation. Forestillingen lever helt op til mine høje forventninger, som jeg med tiden har fået til skaberen af værket, Anika B. Lewis og fik ovenikøbet en stor gave med oven i hatten, da temaet både var præsenteret som autofiktion og var fantastisk skildret. Bravo for mod og kunstnerisk pondus.

Stor beundring herfra og tusind tak for oplevelsen til teamet bag The Soul Catcher og til BORA-BORA der giver dem sceneplads.


The Soul Catcher af Kassandra Production i Co-Samarbejde med Bora Bora, Dans & Visuelt Teater.
Idé, instruktør/koreograf Annika B. Lewis
Performere Lisbeth Sonne Andersen, Erik Pold, Johan Svensson
Komponist og musiker Sofus Forsberg
Scenograf Signe Krogh
Lysdesigner Morten Ladefoged
Dramaturg Anne Hübertz Brekne
Kostumer Systuen Svalegangen
Afvikler Jens Mønsted
Produktionsleder Betina Rex

Martin Ladegaard

» Anmeldelse Pigen Under Vandet på Katapult

★★★★Anmeldelse Pigen Under Vandet på Katapult

Ensomhedens kunstværk

26. november 2019.
Af Lita Domino

★★★★

”Jeg drukner”, synger Lotte Arnsbjerg på Katapult scenen i en af hendes egne tekster. En hård thriller der skærer alt medmenneskelighed ud af verden og efterlader et barn tilbage i en mørk og grusom ensomhed. I hendes smerte kalder hun gennem melankolske sange og sorgfulde ordbilleder på medfølelse og ømhed fra en verden, som hun som barn forlod da hun fornægtede sin krop under traumatiske overgreb. Nu ønsker hun inderligt at komme til stede i verden igen, - at blive synlig og danse i lyset. Det er barske sager, og svært at iscenesætte som kunstner, især når historien har rødder i egen opvækst. Der er meget på spil, og det kræver løvemod at omdanne sår til kunst, så kæmpe respekt for det.

En skal af aggression

Med hårdhed beretter hun om sin adskillelse fra kroppen ved at fremfører sig selv som aggressiv femme fatale der skånselsløs bruger andre til at gøre sig selv fortræd. Jeg følte mig nærmest pisket, som publikum, af hendes fremstilling af den ulykkelige strategi. Væmmes ved beskrivelserne af den voldelige seksualitet i Pigen under vand, der handler om at det traumatiserede menneske kan videreføre de seksuelle overgreb mod sig selv som voksen. En meget alvorlig konsekvens men også en realitet for mange der i traumatiske situationer er blevet frarevet deres egen krop.

Transformation fra ensomhed til fællesskab

Pigen under vand er en voldsom teateroplevelse, men giver også bud på at der i livet også findes transformation. At udtrykke de mest smertefulde oplevelser gennem sin kunst, bærer så meget forløsning og håb ud til alle der gerne vil danse i lyset. En blanding af video, lys, musik, drama og digte fletter en historie sammen om et væsentligt tema, som er utrolig relevant at belyse.

Tusind tak til teamet bag Pigen under vand og til Teatret Katapult som inviterede dem til Aarhus.

Pigen under vand Gæstespil af The Art of Transformation
Musik, vokal, tekst og video Lotte Arnsbjerg
Musik Carman Moore
Cello Henrik Dam Thomsen
Medvirkende Lotte Arnsbjerg
Instruktion Malte Claudio Lind
Lyddesign, lyd og videoteknik Inuk Thomsen
Lydproduktion Christoffer Høyer
Video Caterina Bertolotto
Lysdesign Clementine Tulzi
Teknik Malene Andreasen
Kunstnerisk mentoring Trevor Davies
Fageksperter Helle Knudsen og Stefan Green Meinel

» Anmeldelse Den Hellige Nat

★★★★★★Anmeldelse Den Hellige Nat

Magien der får himlen til at røre jorden

25. november 2019.
Af Lita Domino

★★★★★★

Glem alt om gaver, magtfordelinger blandt mennesker, julestøj og pligter der skal nås. Teatret gruppe 38 har en helt anden opskrift på julestemning. Her er det en historie fortalt med nærvær og hjerteblod der er den vigtigste ingrediens i juletiden og de giver så gavmildt ud til alle mennesker uanset alder. At åbne en julegave fra teatret på havnekajen er en magisk og forunderlig oplevelse.

Gammel historie i nye klæder

Den mest fortalte julehistorie, kender vi alle. Det er julens arnested, hvor himlen åbnede sig og gav et lille nyfødt barn til verden. På eventyrlig vis fortæller legenden om hvordan Vor Herre skabte en forbindelse mellem himlen og jorden og om alt det håb som blev tændt i menneskeheden i Den Hellige Nat.

En god historie, men netop fordi den er så kendt, kræver det både mod, magiske hænder og stor ildhu at få et publikum til ikke bare at repetere historien inde i hovedet, (nå ja, lige om lidt dukker ”De tre vise mænd” op... og så og så og så), men at gøre publikum helt nærværende og åbne for det smukke budskab i den gamle fortælling, så de oplever den på en ny og anderledes måde. At fange opmærksomheden hos mennesker i en fortravlet hverdag, for at kunne give dem en gave, som man ved, vil gøre dem godt, men som de ofte har for travlt til at mærke, at de har brug for, er den ypperligste kunstform og jeg jubler af hele mit hjerte overat Teatret Gruppe 38 igen har fået placeret nærvær, håb og menneskelighed i deres julepublikum. Bravo for det.

En analog verden

For at komme tilstede i en den gode historie, bliver vi nødt til at slukke for alt det digitale. Det støjer ganske enkelt for meget og forstyrrer bare vores indføling af det der foregår. Det gælder selvfølgelig publikums telefoner, men også på scenen er der slukket for computere og andet digitalt udstyr. Et rum hvor scenen og publikumsrækkerne er nytænkte, en verden hvor små lys i mørke kroge modellerer nye planer i tilværelsen frem og hvor rekvisitter bliver levende budbringere for en god historie. Et forunderligt univers med eventyr, humor, sprogsløjfer, lys og julekager der bæres frem og serveres med stor hjertevarme. Hvis ikke det giver juleånd i alle julehjerterne, så ved jeg ikke hvad der gør.

Tusind tak til teamet bag Den Hellige Nat og til det vidunderlige nye teater på kajen, Teatret Gruppe 38, for en fantastisk oplevelse.

Medvirkende Bodil Alling, Claus Mandøe, Jakob Kirkegaard, Elsabeth Wedderkopp, Stine Lundgaard, SørenSøndberg, Søren La Cour.
Komponist Søren Søndberg
Skabt af Cathrine Poher, Paolo Cardona, Bodil Alling, Claus Mandøe, Søren Søndberg, Bjarne Sandborg m.fl.
Instruktør Cathrine Poher

Fotografen.dk

» Anmeldelse: Pagten Aarhus Teater, jul 2019

★★★★★Anmeldelse: Pagten Aarhus Teater, jul 2019

Uden hinanden er vi ingenting

14. november 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

Pagten samler byens borgere, høj som lav, til det årlige opgør med vintersind og mørke tanker. Aarhus Teater inviterer børn og voksne indenfor i varmen til det årlige brag af en juleforestilling.

Vi kender alle den mørke magt. Måske ikke direkte med det navn som bruges i juleeventyret Pagten, men mere i den form hvor vi gør ondt på andre og bliver kolde indeni. I dette eventyr har kulden fået navnet Iselin, og med isnende trolddom skyr hun ingen midler for at gøre både menneskeheden og alle de magiske nisser ondt.

Den sprøde julegave

Pagten er en fantasifuld fortælling, og som de bedste julegaver er indpakningen både sprød og lækker og med et indhold der kan skabe magi og livsmod hos os alle sammen.

I eventyret om den modige dreng Malte og den magiske nissepige Lyda, må vi alle hjælpe til, med sammenhold, mod, varme og de dejligste julesange, så mørket atter mister sin kraft og ondskaben kan overvindes.

Juleånden løfter stemningen i salen

Aarhus Teater tager i år fat på en gammel DR julekalender, Pagten, og tryller den om til en vellykket teaterforestilling. Det har uden tvivl vært hårdt arbejde som mange medarbejdere på teatret i smuk juleånd har løftet i flok.

Skuespillet var tryllebindende og levende. Jeg var indtaget af nissernes charme og finurlige kropssprog ,og menneskeskildringerne var hjertegribende i deres kamp for varmen og medmenneskeligheden.

Aarhus teater havde skruet op for effekterne, robotlys og flotte sceneskift med deres nykøbte udstyr, til stor glæde og forundring for alle os i salen.

Kulisse - og kostumedesigner David Gert har knoklet for at skabe magiske universer der både rummer Thyregod skoles daglige og halvkedelige verden, og samtidig kan åbne sig ind til en dybere og kunstnerisk dimension som normalt er gemt i 'buskene', men som i december kulden åbner sig så børn og nisser kan vandre ind i magien når nødvendigheden byder det.

Ly mod kulden

Det var en smuk og dejlig julegave jeg i dag fik i byens ældste teater. Jeg kan på det varmest anbefale alle at søge ly mod kulden i den smukke store sal i hjertet af Aarhus. Varm jer med tanken om at her er et teater der sætter en ære i at give byens borgere alle de væsentlige ingredienser til en god fortælling, og som giver både mening og skønhed til alle os der sætte pris på det.

Tusind tak til teamet bag Pagten der alle gavmildt forærede os den skønneste fortælling fortalt til både børn og voksne.

<

» Anmeldelse: Jernring fra Bådteatret

★★★★★Anmeldelse: Jernring fra Bådteatret

Gruens karrusel

12. november 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

Jeg har været på Karruseltur i aften på Teatret BORA-BORA. En gruvækkende én af slagsen, for med på turen var historiens største diktatorer, Stalin og Hitler, og de vækker stadig rædsel langt ind i dette nye århundrede. I et smerteligt og uhyggeligt performansværk fremstiller turneteatret Bådteatret den forfærdelige skæbne som alt for mange led under 2. verdenskrig i byen Leningrad. Jernring er en voksen dukketeaterforestilling som både er grotesk og samtidig poetisk.

Levende dukker

Jernring er en musikalsk rejse tilbage til et udhungret folk der måtte kæmpe for humanitet i nederdrægtige omgivelser. Vi møder en russisk familie til tonerne af en symfoni af Shostakovich (Symfonien: Leningrad). Familiens medlemmer er skabt af dukkemager Rolf Søborg Hansen, men kommer til live i forestillingen af 4 dukkefører. Uden ord men med fantastisk gestik er hovedpersonerne levende. Jeg forundres over dukkernes poetiske billedsprog og lever mig med i deres medmenneskelighed og kamp for samme. Jeg var utrolig optaget af de udtryksfulde dukker og levede mig med i deres verden. Det var så forunderligt og det høje tempo i forestillingen gjorde at jeg ikke havde tid til at reflektere over dukkeførernes teknikker, men bare måtte overgive mig til det forunderlige univers.

Sublim sans for fortælling

Forestillingen er helskabt og vel gennemført. Lige fra den drømmeagtige stemning på den runde karruselscene, lysets modellerbare effekt af fortællingen, lydens til tider skræmmende beskrivelse af krigens konsekvenser, og de eviggyldige temaer som Bådteatret denne gang arbejder med. Jernring er sat på spidsen med både vid og en vidunderlig fornemmelse for smuk og udtryksfuld kunst. Forestillingen har hele tiden en sublim sans for de magiske øjeblikke hvor humanitet og medmenneskelighed lever på trods og giver godt stof til eftertanke.

Tusind tak til teamet bag Jernring og til Bora-Bora som lagde scene til.

<

» Anmeldelse: Super Human

★★★★★Anmeldelse: Super Human

Robotterne har indtaget teatret

29. oktober 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

Med humor og dygtighed tegner performance – og dansegruppen Next Zone et billede af tiden, hvor vi putter en chip i nakken på os selv, for at kunne overkomme det ekstreme. Teknologi skal efterligne menneskelige sysler ved hjælp af robotter, men hvad sker der når menneskekroppen begynder at efterligne teknologien? 7 unge mennesker sætter sig for at træne kroppen til perfektion og gør deres kropsbevægelser overnaturlige, som var de en ny og bedre udgave af menneskeheden.

Energisk Cocktail

Danserne ser til forveksling ud som unge veltrænede streetdansere, så helt robotter er de nok ikke, men jeg er så imponeret over deres tekniske kunnen og hyper kontrol over muskler, kød og knogler. Forestillingen Super Human er en energisk cocktail af breakdance, popping, som er en robotlignende dans (vi kaldte den Electric boogie i 80érne) og her i denne forestilling er der tilmed iblandet ny cirkus, ny dans og akrobatik.

En hypet Techno verden

Den nye generations dansere har trukket de ovennævnte danseformer ud af Harlems gader, hvor de har været brugt til at battle mod hinanden siden 70érne og ind på teatrene hvor det bestemt også høre hjemme. Vi er i en tidsalder hvor kunsterne må forholde sig til et væld af teknologi og det skal jo gerne kunne udtrykkes med kroppen og i kunsten. Så dejligt at opleve hvordan scenen for dette hele tiden flytter sig i takt med samfundsudviklingen og skønt at BORA-BORA altid har en finger på danse-pulsen ude i verden, så danseværkerne også kan komme på gennemrejse til Aarhus.

”Blip”

Jeg har i aften måttet overgive mig til dette øjeblik, hvor de unges frihedstrang gik hånd i hånd med super koncentrerede tekniske færdigheder og lade mig imponere af dansernes overlegne eksperimenter på et bart gulv. De var energiske, og havde en god portion humor da de trak deres kunstform op som et spejlbillede af vores tids jagt på perfektion og den fascination vi har af alt der kan sige ”Blip” og fremstille os som overmennesker.

Respekt her fra og tusind tak for en dejlig aften til teamet bag Super Human og til BORA-BORA for den flittige finger på pulsen.

<

» Anmeldelse: A Space in the Dark, Black Box Dance Company

★★★★Anmeldelse: A Space in the Dark, Black Box Dance Company

David Bowies nøgle til mørket

26. oktober 2019.
Af Lita Domino

★★★★

Inspireret og rig i hjertet går jeg i aften hjem fra Musikhuset med en åbenbaring. Den unge dansetrup fra Black Box Dance Company (Holstebro) var i Aarhus på turne og gav deres hjerteblod til publikum der var mødt talstærkt op. En rød tråd førte os gennem en sorgproces, hvor unge mennesker mister deres udødelighed og kommer til stede i verden som dødelige.

Smuk fortolkning

Det var både inspirerende og fascinerende at være vidne til de unge danseres ildhu på scenen. Med styrke, rytme og smidighed fortolkede de mørket og alle de indre tilstande, på en spændende og indlevende måde. Scenografien var enkel og musikken af de to lydkunstnere var fortællende og harmonerede godt sammen.

Døren til mørkets rum

Døren er lukket til mørkets rum. I vores ungdoms uskyldighed ser vi os selv som udødelige. Vi lever i nuet, elsker, danser, og fester og tror at vi kender livet. I et splitsekund kan alt blive vendt på hovedet og den verden som vi kender styrter i grus. Døren ind til ”A Space In The Dark” åbner sig og vi har intet andet valg end at træde ind. Her ved vi intet og må begynde at stille væsentlige spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad er døden? Hvor er livet? Hvilke livsformer gemmer der sig i mit mørkeste sind? At gå derind er, efter min mening, en kunstners ypperste livsværk, for når vi mennesker forholder os til mørket og derigennem også døden, bliver vi beriget med de indsigter om menneskelivet der lægger gemt her.

Mørkets hemmeligheder

David Bowie var magiens mester. I mine øjne, så det ud til, at han var i stand til at færdes i grænselandet mellem lys og mørke, som om han havde en nøgle til døren ind i menneskesindets dunkle afkroge og i det han bar et utal af masker kunne han formidle disse sider gennem sin musik og kunst. Det har inspireret utallige kunstner i årenes løb til selv at gå derind og udtrykke mørkets hemmeligheder. Lidelsen, døden, og afmagten bliver kropsliggjort af Black Box Dance Company i aften i Musikhuset til tonerne af David Bowie og den danske musiker fra Sorten Muld, Henrik Munchs musik.

Alt i alt var det en rigtig smuk oplevelse.

Tusind tak til teamet bag ”A space in the dark” og til Musikhuset Aarhus som havde inviteret dem til byen.

<

» Props viser vej til teatrene

Props viser vej til teatrene

Props viser vej til teaterforestillinger i Danmark

21. oktober 2019.
Af Presse

Skuespillere, instruktører eller teatre gør generelt deres bedste for at underholde publikum. Men hos Props.dk ser vi en tendens til at teatrene har svært ved at fylde salene helt op. Dette kan bl.a. skyldes udbredelsen af streamingtjenester. Dette vil Props ændre på. Props vil udbrede kendskab til scenekunst i hele landet. Derudover skal Props være et alternativ, når den enkelte dansker søger efter nye eller spændende aktiviteter.

Teater i København, Århus eller Fredericia

Teater har og er stadig en stor del af det kulturelle miljø i København. Her finder man bl.a. Det Kongelige Teater, som er blandt de mest kendte teatre. Det Kongelige Teater byder på storslåede forestillinger med kendte skuespillere fra film og tv. På trods af sin placering er Det Kongelige Teater blevet udfordret af mindre spillere gennem årene. Her kan nævnes Fredericia Teater og Aarhus Teater, som har modtaget nationale og internationale priser. Det teaterforestillingerne har tilfælles er, at de er et fristed for ytringsfriheden. Der bliver sagt, vist og gjort ting, som man normalt ikke vil se fra Hollywood film. Det er essensen af teaterbranchen og ikke mindst dansk kultur.

Hvordan kan Props hjælpe dig?

Props skal være med til at udbrede scenekunst i Danmark, og ikke mindst vise, hvor vigtig teater er for dansk kultur. Derfor er det vigtigt, at når danskere i alle aldre vil finde aktiviteter eller oplevelser, at teaterforestillinger er med i overvejelserne. Ifølge Danmarks Statistik er der ca. 2,9 mio teatergængere årligt, hvor af de fleste er mellem 34- 45 år. Dog ser man en tendens fra 18- 25- årige gå mere i teatret. Dette skyldes bl.a. udbredelsen af mobiler og sociale medier. Her kan Props.dk være et redskab til at finde en teaterforestilling. Teater behøver ikke at være dyrt, og Props kan hjælpe dig med at finde en oplevelse for dit budget eller din smag.

» Anmeldelse af Addiction og Skin, Teatret Katapult

★★★★Anmeldelse af Addiction og Skin, Teatret Katapult

Se mig!

9. oktober 2019.
Af Lita Domino

★★★★

Hun er alene men jeg oplever det som om at hun er helt bevidst om øjnene der er rettet imod hende. I en tempofyldt staccato bevæger Jung In Lee sig rundt på scenen.

Sydkoreaneren er hentet til Danmark for at danse sin skinbarlige og kunstneriske dans for det danske publikum. I denne første af aftenens forestillinger på Teater Katapult danser solodanseren sig ind i selfieverdenen. Uden at afsløre sin indre følelsesverden, gemmer hun sig i sit skind, der igen er gemt bag teknikker. Hun kalder på at blive set for det hun kan, men hun kommer til at virke som en skal der hele tiden appellerer med øjnene til publikum.

Ser i mig nu?

Kroppen som redskab

Jung In Lees bevægelser er fragmentariske og abstrakte og i de heftige staccato rytmer arbejder hun hurtigt og målrettet, hvor hele scenen bliver indtaget. Hendes krop bliver til et redskab for hendes kamp for at vinde omverdenens opmærksomhed og det foregår i et stærkt tempo og med kaoselementer i. Meget fin pointe og flot udført.

De er i kamp om liv og død

Vi er i hanekamp på liv og død. Den anden forestilling er en sammensmeltning og til tider nedsmeltning af to kulturers møde med hinanden i en stram battle. Danseforestillingen hedder Addiction og her er 6 dansere på scenen.

Mennesker kriges som var vi afhængige af selve det at kæmpe. Vi behøver ingen vindere eller tabere, men vi behøver at mærke kamp og konkurrence for at føle os levende. Oh ja, det bliver sikkert menneskehedens død, men vi får kamp til stregen, medmindre vi finder en ny måde at takle livet og hinanden på.

Frisk kød på tallerkenen

Også i denne forestilling er vi oppe i et surrealistisk tempo der sætter staccato på dagsordenen, men her kommer der flere kontraster til syne. De mørke bevægelser mod de lyse. Symmetri mod asymmetri. Kaos mod stilstand. De dygtige performere danser op i mod hinanden og udfordrer til høj puls og fuld opmærksomhed hinanden, og når vi nu er i konkurrenceånden, så var hende jeg heppede mest på, den store og absolut sublimt dansende Paulina Smatlakova. Hun har et fantastisk udtryk på scenen og kan formidle indre tilstande gennem sin dans på en sådan måde at jeg letter fra sædet.

Super dygtige dansere og tusind tak til jer alle fra Black Box Dance Company og til Teatret Katapult for at invitere dem her til byen.

» Anmeldelse af Walk-Man, Dans og Visuelt Teater

★★★★★Anmeldelse af Walk-Man, Dans og Visuelt Teater

Mandens spor i verden

5. oktober 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

Jeg har aldrig tænkt på det før, men måden mennesket går på, siger utrolig meget om hvem vi er og hvordan vi har det. Har du magt, er du herre i eget hus, er du socialt anlagt? Sætter du pris på nærvær, kvinder, fugle, eller noget helt andet? Har du mål i livet og ved du hvor du er på vej hen? Vi kan se det på gangen, kontakten med jorden eller mangel på samme. Top point til duoen Don Gnu for at dele den indsigt med os andre i forestillingen Walk-Man.

Powerwalking

Der er rigtig mange påstande om, hvordan man bedst laver en karakteristik af manden. For eksempel: Man kan kende en mand på hans ord, - eller, manden beskrives bedst ved at spørge hans kone, - eller, Manden er sine handlinger, eller måske; Kender vi manden på hvordan han krydser et fodgængerfelt. Kom ind i legen på BORA-BORA i denne tid og vær med til at iagttage den moderne mand og hans måder at være i verden på. Det er hylende sjovt, poetisk, kærligt, og råt på samme tid.

Den maskuline platform

Fodgængerfeltets forjagede liv bliver ikke bare en kedelig dagligdags rutine i den forrygende forestilling Walk-Man men bliver brudt op tusindvis af gange, for at skabe nye platforme at undersøge den maskuline identitet på. Og netop det at bryde op og skabe nye sammenhænge er vel en af de smukkeste egenskaber vi som mennesker har. Vi flytter os og udvikler os hele tiden.

Chokoladeæske med spas og alvor

Don Gnu lever bestemt op til forventningerne til deres omdømme som multitalenter og dygtige koreografer i Walk-Man. Denne gang står dansetruppen Don Gnu ikke selv på scenen men har koreograferet et festfyrværkeri af spas og alvor i en solid og gennemarbejdet forestilling. De har allieret sig med 4 virkelig talentfulde performere, der alle giver den gas med deres maskuline input til verden. Som en æske chokolade får vi de bedste godbidder sammensat efter en hver smag. Små og store indsigter om mandens væsen bliver pakket fint ind i stunts, dans, humor og forrykte abstraktioner der alt sammen giver sit bidrag til verden og skaber ny bevidsthed om det væsentlige. En æstetisk forestilling der vender op og ned på dagligdagens rutiner og giver frisk blod på tanden til at lege mere med måden at gå igennem livet på.

Tusind tak til de herlige kunstnere bag forestillingen Walk-Man og til BORA-BORA for endnu engang at invitere til gøglerier.

<
Fotografen.dk

» Se Dagens Lys, teater og interview med Svend Åge Madsen

Se Dagens Lys, teater og interview med Svend Åge Madsen

Sex med en ny kone hver dag
Interview med Svend Åge Madsen om Se Dagens Lys

8. september 2019.
Af Ambjørn Happy

Se Dagens Lys er skrevet af Svend Åge Madsen, og udgivet i 1980. Nu bliver bogen til scenekunst på Aarhus Teater.

Da du skrev bogen, tænkte du på den som noget "det kommer aldrig til at ske" - eller var det mere som 1948, 1984 et billede af noget der allerede var den gang?

"Jeg troede ikke på det var noget, der var på vej. Det var en dybt urealistisk bog. Jeg havde snarere en fornemmelse af, det her er en åndssvag historie, men det vil være sjovt at prøve at fortælle den."

Det gør dig glad at fortælle historier?

"Ja, jeg kan næsten ikke lade være. Jeg har det lidt ligesom små børn."

Dengang du skrev denne her historie, hvorfor gjorde du det? Tænkte du på fremtiden, eller hvad var det du tænkte på?

"Nej, jeg tænkte på hvordan ville det være for mennesker, hvis vi havde indrettet samfundet anderledes? I første omgang var det kun det at man skiftede ægtefælle, der interesserede mig. Hvordan ville det have ændret os? Hvad ville det betyde for os som mennesker at leve under de vilkår?"

"Og det synes jeg var spændende at tænke, fordi vi er jo tilbøjelige til at tænke om vores samfund: Sådan er det, og sådan kan det kun være! Men vi kunne jo have lavet en hel masse anderledes. Og der forestillede jeg mig, at man skifter kone - hvis man er mand - man skifter kone hver dag. Det var den første historie jeg var i gang med, og så senere udvidede jeg den og synes det var vigtigt at få nogle flere fiktioner med, og så bliver det så også bopæl og erhverv man skifter hver dag, familie og børn og så videre."

"Så efterhånden greb det om sig og blev en helt sær samfundsomvæltning, og ikke kun det der med at skifte æftefælle."

"Det vigtige for mig var at prøve at tænke mig, hvordan var det at leve under de vilkår. Så min research, da jeg lavede den, det var at lægge mig ned på briksen og lukke øjnene, fordi jeg havde ikke noget sted, ikke nogen model jeg kunne bruge. Bare lægge mig ned og forestille mig, hvordan ville jeg have det undet dette? Hvordan snakker man sammen hvis man lever på den måde? Hvilke vittigheder siger man? Hvad er man bange for, og så videre. Altså prøve at leve mig ind i den tilstand, altså en slags indre research som jeg laver, sådan set hver gang jeg laver en historie der er lidt anderledes."

Det er jo mange år siden du har skrevet historien, kan du se noget i dag der minder om noget af det du skrev dengang?

"Ja, jeg synes jo det er begyndt at gå stærkere, og det går så stærkt at jeg har svært ved at følge med. Der er mange ting indenfor teknologien som jeg ikke interesserer mig for, som jeg simpelthen ikke orker sætte mig ind i."

"Og det har jo ændret os meget, mener jeg. Altså for eksempel de - jeg kalder dem gerne asociale medier - hvor folk glemmer deres nærmeste omkreds fordi de har så travlt med den fjerne omkreds de har på medierne."

"Man får en kæmpe stor omgangskreds som man ikke rigtig har relation til, ikke noget forpligtende forhold til. Og det synes jeg er et billede på det jeg har lavet i Se Dagens Lys."

Nu hvor nutiden minder lidt om bogen du skrev for 40 år siden, hvad får det dig til at føle?"

"Jeg er først og fremmest interesseret i at følge hvordan det udvikler sig. Jeg synes ikke jeg kan fordømme noget. Jeg kan mærke jeg kan ikke følge med, eller rettere sagt, jeg orker ikke og jeg har ikke behov for at følge med. For eksempel er jeg ikke på medierne."

"Men jeg synes da det er spændende at se, hvad sker der med mennesker, hvordan udvikler vi os? Hvaffor en slags mennesker bliver vi? Og det er jo klart, vi er hele tiden i gang med at ændre os, finde nye faconer og nye samværdsmetoder."

Tusind tak.

"Godt", svarer Svend Åge Madsen med sin venlige, og bløde stemme.

» Anmeldelse Butoh dans, For Ever Four Seasons, Bora-Bora Århus

★★★★Anmeldelse Butoh dans, For Ever Four Seasons, Bora-Bora Århus

En helvedes prognose for menneskeheden

4. september 2019.
Af Lita Domino

★★★★

I en disharmonisk og provokerende performance på BORA-BORA fremfører teamet bag For ever four seasons en helvedes prognose for menneskeheden. Hvis vi ikke erkender at vi er et med naturen, bliver vi tilintetgjort af os selv. I to billeder bliver publikum ført ind i en selvransagelse af menneskehedens selvdestruktive adfærd. Vi bliver brølet ad uden ord, vi bliver skreget til uden udtryk, vi får kastet virkeligheden i hovedet, uden meget bevægelse fra performerne. Jeg blev skræmt af dette smertelige møde med menneskehedens undergang.

Butoh dance

Det gjorder indtryk at kunsterne havde valgt den provokerende danseform Butoh dance til at udtrykke deres foragt for menneskehedens vanvittige kurs mod helvede. Den langsomhed og absurde form giver så meget plads til at tænke kritisk om verden og om os mennesker der er så forvirrede og fortabte.

Menneskets fald – en grotesk opvågning

Vi bliver født af jorden og det bliver også jorden der tager vores rester den dag vi dør. I tiden imellem fortrænger vi vores tilknytning til naturen, idet vi bilder os ind at vi er herskere af den. Vi laver gerne historier om vores magt over naturen og dyrker et Gudebillede, et selvportræt af os selv, som værende det herskende væsen over planetens dyre- og planteliv. Et selv bedrag der har store konsekvenser for hele vores jord. Dette er temaet i forestillingen, som kan ses for tiden på BORA-BORA.

<
Fotografen.dk

» Anmeldelse Lazarus (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

★★★★★★Anmeldelse Lazarus (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Anmeldelse af David Bowie Lazarus på Aarhus Teater

29. august 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★★

Lazarus er et rumskib med David Bowie bag rattet som er landet i Danmark. En international musik teater forestilling som sætter hverdagen ind på den nederste hylde i køleskabet sammen med leverpostejen, og i stedet bliver der serveret kaviar og champagne på Aarhus Teater, og senere hen også på Det Kongelige Teater.

Wow! Det er jo ikke fordi jeg er vild med David Bowie, men efter premieren på Lazarus må jeg købe et gammel stereoanlæg og en pladespiller, jeg elsker de bedste af hans numre der er med i forestillingen.


Og skuespillerne? Ja, de spiller stjernegodt.

Så vi er ude i 6 stjerner, men det giver såmænd ikke nogen mening. Lazarus er en forestilling af internationalt format. Den rager ud som et kunstnerisk Eiffeltårn takket være scenografi, musik, skuespil, historien og instruktionen. Men okay 6 stjerner, som burde være 20 på en 12-skala.

Historien

En mand skal dø, men heldigvis er det David Bowie selv, det er ikke en kedelig gammel fyr uden fantasi, det er et geni der skal dø, og det giver helt fantastiske billeder og tanker om døden, som vi ikke har set før. Det er ikke mig der ærgrer mig over at min leverpostej nu går til spilde. Det er et geni der skal dø. David Bowie løfter døden op til kunst der giver livet en dybere skønhed.

I Lazarus spiller kærligheden en særlig rolle, med Simon Mathew i rollen som Valentine. Det er kærligheden der slår os ihjel. Vi kan ikke dø før vi er blevet set og elsket. Det siger Bowie, og du kommer til at mærke det i dit hjerte, når du ser Lazarus. Det er så smukt og rørende.

Sammen med Erna Walsh lavede David Bowie Lazarus kort inden sin død. Og det skal du være glad for at han nåede. Nu kan du gå ind og se mesterværket, og din sjæl vil aldrig blive den samme igen, i hvert fald bliver den mere glad.

Skuespillerne

Alle har sin favorit. Jeg tror Jacob Madsen Kvols har fået nye ods hos bookmakerne til hovedroller i dansk teater. Han gør det fremragende. Altid i karakter. Seriøs. Fokuseret. Han er den muskel i hjertet der aldrig er i tvivl om det næste slag. Det er stort.

Sara Victoria Bjerregaard bærer den kvindelige hovedrolle så nemt som uskylden i hendes ansigt. Alle hendes replikker kommer uden besvær og hun er det uskyldige barn, hun er empatien, hun er autenciteten. Det er ikke noget hun spiller, og netop derfor er det fremragende skuespil.

Simon Mathew har den tredje hovedrolle som kærligheden Valentine. Han er så fin til at tviste sin styrke med lidt sjov og latter. Han er kynismen og styrken samlet i et levende væsen af sandhed. Han er den skygge vi alle har, den klare viden om at uden kærlighed kan vi ikke leve, og uden kærligheden kan vi slet ikke dø. Han er god til at løfte den originale karakter som Valentine er.

Musikken

Der er den der blanding af depression, livssmerte og lets dance i Bowie. En følelse af ikke at ville give op. Noget fanden i voldsk uden at miste sin værdighed. Det er god musik. Alle synger fantastisk, og musikerne leverer fint.

Scenografi og lys

Tip top. Albrechtsen og Hersland har skabt et stramt geometrisk univers - det eneste egentlige menneskelige vi har, firkanten - som støtter historien super. Billedrammerne dratter ned fra loftet med erindringer, men rammerne er også døre ind til nye verdener, nye tanker. Vi opholder os i rammerne.

Modtagelsen

Stort bifald. Efter 4 sekunder rejste folk sig op. Jeg har aldrig set så stort og velment et bifald på Aarhus Teater. Det var ikke høfligt, det var begejstret.

Tak for den oplevelse.


<
Granhøj Dans

» Anmeldelse af An Eve And an Adam på Teatret Svalegangen

★★★★Anmeldelse af An Eve And an Adam på Teatret Svalegangen

Erotikken opstår i det flakkende lys

30. august 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★

To nøgne mennesker eller to røde roser, hvad er smukkest, synes du? Den skarpe form på bagdelen af en Ferrari, eller kvindens spændte baller? En rumraket der stiger op mod stjernerne, eller en mands lem der rejser sig i mørket?

Sofia Pintzou og Nikolaj Karczewski er nøgne på scenen. Vi er 100 mennesker i det knaldsorte mørke. En lampe griber fat i ledningerne fra det nærmeste kraftværk og kaster pludseligt sit lys ud over danserne. De bliver skræmte, og 3-4 mænd sukker hørligt i flokken af tilskuere. Åh, nøgne mennesker. Vores øjne ser dem.

Nøgenhed. Kroppen. Lemmet. Kønnets læber. Brystkassen. Brysterne. Håret. Nu er det, at det bliver interessant, og det er derfor jeg elsker nøgendans. Hvordan kan man skabe en historie, når publikum mest ser dine stive brystervorter og lemmet der er ved at rejse sig. Hvordan kan man kommunikere med publikum, sige noget vigtigt, så de hører efter.

Dette spørgsmål kender alle kvinder med store bryster. Mænd hører ikke efter hvad de siger. Ikke rigtigt, i hvert fald. Og mænd med stramme bagdele i jeans, kvinderne snakker dem bare efter munden og kigger bag deres ryg.

Granhøj Dans mestrer nøgenheden

Nøgenhed gør det ekstra svært at skabe kunst på scenen, og rigtig mange gange giver kunstneren op. I stedet for at sige noget, bliver nøgendansen en fremstilling af kønsdele og muskler, hvoraf ingen af dem brillierer særligt med evnen til at fortælle en god historie.

Palle Granhøj forstår kunsten at sige noget, så publikum hører efter. Forestillingen An Eve And An Adam fortæller om den brændende trekant mellem begær, erotik og bevidsthed.

I skarpe skift springer danserne mellem det naturlige i os, og det kulturbestemte, det intelligente, det mentale. De danser i bladene, skræmmes af lyset - som i forestillingen har fået rollen som bevidsthed.

Du kender den historie. I begyndelsen var lyset, og lyset var hos gud, og alt det der.

Lyset er bevidsthed - Erotikken er i mørket

Lyset bruges i forestillingen til at vække danserne til fornuften, ritualerne, skammen og skylden. Ind imellem forsvinder lyset og bliver til en dansende lyskegle, vi er i det flakkende lys, mellem mørket - som er erotikken - og lyset som er fornuften.

Det er så fedt at se hvordan danserne skildrer at erotikken opstår i det flakkende lys. Der hvor vi mærker forbindelsen mellem kroppene, fremfor at opleve tankerne som øjnene skaber uden at de egentlig vil det.

Vi får hele historien om Adam og Eva, fra deres opvågning i paradis helt frem til i dag, hvor manden og kvinden deler deres gaver med hinanden. På lige fod. Lige værdige. Lige gode og lige dejlige.

Fed forestilling, tak for at Teatret Svalegangen har bragt den til Århus, så du kan gå og se nøgendans inden det bliver aften, og du og din partner tager bagefter hjem i det flakkende lys, mærker hinanden og forsvinder ind i hinandens frodige landskaber.

Rumraket, eller ej.

<

» Anmeldelse Utopias Lost and Found, Bora-Bora

★★★Anmeldelse Utopias Lost and Found, Bora-Bora

Kapitalismens Flygtninge

31. august 2019.
Af Lita Domino

★★★

Vi mistede fællesskabet i jagten på mere profit og blev rodløse fragmenter uden sammenhæng med andre mennesker. Når vi står alene må vi bære alle livets kampe på egne skuldre. Vi bliver nød til at fortrænge hvem vi er, for som individualister er der ikke længere nogen der høre efter hvad andre siger, og ensomheden og sorgen over at være alene er så forfærdelig at vi bliver ædt uden modstand af uhyret der hedder kapitalismen.

Oprør

Men der er et oprør på vej. Jeg har set det i dag på BORA-BORA. 6 unge performere der er på flugt fra kapitalismen tog i dag ordet i deres mund og i håbet om at nogen ville lytte, fortalte de små glimt af deres livshistorie, som på en eller anden måde blev til en fælles oplevelse. Alle kan nikke genkendende til det individualistiske samfunds ensomhed og smerte. Længslen efter fællesskab og samhørighed har aldrig været mere presserende end nu, fordi vi hver især er blevet frarevet meningen. Et oprør er absolut nødvendigt.

Jagten på det perfekte samfund

Der er lang vej til Utopias, det perfekte samfund, for vi er grueligt på afveje. Jeg synes performerne gik en modig vej i dag i ”Utopias -lost and found”. I stedet for at læne sig op af eksperternes bud på det perfekte samfund, gik de i stedet for på jagt i deres egen historie. Undersøgte hvad der har betydning for dem selv og for deres forfædre.

Erkendelsen

Forestillingen var et kaos af effekter, kulisser og publikummer der sad i vejen for hinanden, men jeg tager hatten af for temaet og måske det ikke kan være anderledes på dette spæde trin mod en ny verden. Det bliver nød til at rode, når vi i begyndelsen skal lærer at forholde os kritisk til det vi står i. Det er kunstnerne vi skal høre sandheden fra, for de kan forholde sig til verden på en anderledes måde. Måske druknede strukturen i processen. Måske er stykket ikke helt færdigarbejdet, og måske er vi på nuværende tidspunkt så fanget af kapitalismen at det ikke er muligt at finde Utopias. Men første skridt er vel også at erkende at vi er tabte. Jeg er meget taknemlig over at have set dette oprør på BORA-BORA i dag. Det giver håb til vores del af verden, som har mistet så meget mening og betydningen af fællesskab.

Tusind tak til teamet bag ”Utopias – lost and found” og til BORA-BORA der giver plads til et skønt opgør med kapitalismen.

<

» 5 millioner fra Salling Fondene til Teatret Svalegangen

5 millioner fra Salling Fondene til Teatret Svalegangen

Byens samtidsteater får millioner fra Salling til at sætte scenen i stand

26. juni 2019.
Af Kulturnyt


Det betaler sig altid at handle i Føtex, Netto og Bilka. I hvert fald hvis man er glad for teater, fordi Salling er glad for kunst og kultur i Århus. Nu har Teatret Svalegangen igen fået penge fra Salling Fondene.

Salling Fondene har valgt at donere 5 mio. kr. til en større renovering af Teatret Svalegangen. Penge der falder på et tørt sted.

"Vi er enormt beærede over at Karin Salling og Salling Fondene begunstiger os. De ser husets behov, men de ser i høj grad også teatrets potentialer og muligheden for at øge vores aktivitetsniveau. Takket være Salling Fondene kan vi nu kan tage det første spadestik i vores renoveringsplaner."

Byens samtidsteater bor i en kommunal bygning, sidegade til Strøget. Donationen kommer konkret til at gå til sceneteknik og en opgradering af træk i Store Sal.


Christoffer Brekne

» Anmeldelse Human in Balance på Bora-Bora

★★★★★Anmeldelse Human in Balance på Bora-Bora

Menneskets stemme kan du høre i bevægelsen

4. juni 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★

Don Gnu har skabt forestillingen og fundet danserne. Det er en vellykket forestilling, fordi akrobatikken bliver til dans, og dansen bliver til en historie om hvor fantastisk det er at være menneske.

Livet handler om at være i balance

Vi skal hele tiden være i balance. Bare det at holde sig oprejst er en kunst. Dit spædbarn på 9 måneder ligner fuldstændigt danserne i forestillingen, når de hopper rundt på cirklens tonstunge vippebræt der symboliserer livet. Det er svært at holde balancen, men vi vil.

Historien starter med livets ankomst til jorden. En fantastisk sjov og lattermild scene, hvor den store danser pludselig får forvandlet sin ene hånd til en fod.
Man skal nok se det selv, men det er sjovt.

Senere handler det om balancen mellem det maskuline og det feminine. Det er kærlighed og snoretræk som får danserne til at svæve rundt i rummet. Smukt.

Maskuline mænd med muskler, uhmm

Sang og dans. Mening i livet. Ikke som politik, men som sprællevende kunst der gør livet større, sjovere og 100 gange mere empatisk end noget politisk standpunkt. Mændene på scenen er rigtige mænd, stærke og muskuløse, det er fedt at se manden i sin oprindelige maskuline indpakning. De fleste af os jo desværre blevet dyppet i feminismens suppegryde siden vi var børn, rart at se noget af den oprindelige mand, den nu udrydnings-truede menneskeart.

Don Gnu på Bora-Bora har fat i det vigtigste i livet: Det skal være sjovt, og det skal give mening, og vi skal være her alle sammen.


<
Foto Emilia Therese

» Anmeldelse Katastrofen Sker i Pausen på Aarhus Teater og Betty Nansen

★★★★★★Anmeldelse Katastrofen Sker i Pausen på Aarhus Teater og Betty Nansen

Jeg ringer til min dansklærer, fordi nu er postmodernismen død

14. maj 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★★

I 100 år har vi været plaget af tåbens svagsind som forpestede os indtil i går. Eller i morges, faktisk. Postmodernismen. Nu er den død. Teater har igen fået mening, derfor er Katastrofen Sker i Pausen årets sensation. Gå ind og se den, for fanden da, i Århus eller på Betty Nansen. Det er en god oplevelse. Gruppen af unge skuespillere gav en underholdende uppercut til hele den forstokkede verden der holdt op med at tro på noget i 1880.

Tak for det. I årtier har vi hutlet os gennem ørkenen, sammen med tomhjernede forfattere brægende som tørstende får. Vi har vænnet os til det. Levet med at teater skulle være tandløst, forvirret, politisk korrekt. Provokerende når det var bedst, men altid uden mening, fordi "kunstens mål er at undersøge". Not.

Efter premieren i dag på Katastrofen Sker i Pausen er alting forandret.

De 2 historier matcher hele sæsonens bud

Afgangsforestillinger fra Den Danske Scenekunstskole ejer typisk ungdommens glød, talent og frimodighed. Men forårets forestilling er noget særligt for mig.

Ja, scenografien er i top med Karin Gille. Mia Lipschitz har iscenesat. Godt lys, super lyd, musikalsk. De unge skuespillere fungerer helt ud til det yderste af fingrene, de er til stede kropsligt, følelsesmæssigt og kunstnerisk.

Men det særlige er at du får 2 fænomenale historier. 2 teaterstykker som spiller lige op med alt du har set denne sæson, når det gælder en god historie.

Vi fulgte diktatorerne og gav dem vores nøgler

Begge teaterstykker handler om pausen i livet. Der hvor vi ikke tager ansvar. Det er her katastrofen sker, i pausen. Du kan tage alt fra de sidste 100 år og putte det ind i pausen. Vi fik maskingeværer, der gjorde mennesket til offer. Vi havde koncentrationslejre. Vi fulgte store mænd, overlod nøglerne til vores hus i hænderne på diktatorer.

Stykkerne beskriver postmodernismen - som var én lang pause. Vi nægtede at tage ansvar. Moralen døde. Samvittigheden. Alt var lige godt, og dermed ligegyldigt. Vi blev svenske inde i hovedet. Politisk korrekte og ikke i stand til at navigere i livet.

Det ene stykke - en farce - foregår på et kontor, hvor chefen er lige lidt for kynisk. Men folk følger ham. Det andet stykke - en fantasy - foregår i et spirituelt fællesskab hvor guruen er wannabe, men folk følger ham.

Hvad der sker derefter, det skal du selv opleve. Det handler om hvordan vi kommer tilbage til autoriteten i os selv.

Åh min dansklærer bliver ked af det nu. Velfortjent.

Tilbage på scenen er ansvar. Det personlige ansvar, og det skal altså ikke forståes som en dum reklame for et af de politiske partier. Nej, ansvaret som vi kender det fra nordisk mytologi. Dermed også moralen.

Der er forskel på rigtigt og forkert. Det har vi vidst siden dengang vi var danske og lyttede til de nordiske myter. Okay, vi glemte det i 100 år, men nu er den tilbage. Moralen.

Der er noget der er rigtigt. Bare fordi. Sandheden er ikke en sociologisk konstruktion, den er. Eventyret er ikke et brægende mørke af tvivl, det er. Tak for at blive mindet om det. Jeg skal ringe til min dansklærer. Jeg giver ham en billet til forestillingen, med lidt held får han hjertestop når hans indre postmoderne bogreoler styrter i grus. Og det vil være lidt synd for ham, men det er ungdommen der er på scenen nu, og de styrer. Selv.

<

» Amerikanske CNN anbefaler turister en dag i Aarhus

Amerikanske CNN anbefaler turister en dag i Aarhus

CNN: God mad og typisk dansk frihed, Aarhus er den perfekte by for amerikanske turister

7. maj 2019.
Af Presse

Det er maden. Når du rejser i Europa, så tag en pause i Aarhus. Her spiser du i verdensklasse, siger den amerikanske TV station CNN. Men det er også kunsten og den afslappede atmosfære.

Artiklen oplister alle de gode spisesteder i byen, og dernæst en rundtur i området. Aros Museum. Havnebadet. Marselisborg og nøgenbadning på Ballehage. Moesgaard Museum.

Konklusionen er, at Aarhus er mere interessant end København, fordi alt er så hyggeligt, frit og velsmagende i Aarhus. Måske er det sandt, i hvert fald er byen kun begejstret for flere amerikanske turister. Det må være sandt.

<
Kollage

» Anmeldelse Corydong Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse Corydong Teatret Svalegangen

Politiker scorer kassen. Ny redaktør på Anders And

30. april 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★

Ja, socialdemokraten Bjarne Corydon fik et fedt job på finansfyrsternes Anders And Blad, dagbladet Børsen, og drengene gaflede alle 20 millioner kroner hver fra kagefadet, dengang DONGs mødom og skæbne blev solgt til en af verdens mest forhadte virksomheder. Det var en fed fidus som amerikanske pengefolk tjente milliarder på.

DONG lå bare der og lokkede med sin frugtbarhed, danskernes energiselskab fuld af olie, gas og vindmølleparker på vej. Som en stribe friske jordbær i en have uden vagthund. Ingen kan sige nej til et ubevogtet jordbær.

Tillykke med det. Svindlere.

Du er for dum til demokrati

Du ved det måske allerede. Høvdinge på Christiansborg styrer Danmark med spindoktorer og journalister på de store medier. Det er fordi du er for dum til politik. Faktisk er demokrati alt for vigtig en sag til at man kan overlade det til almindelige folk.

Teaterforestillingen CoryDONG på Teatret Svalegangen rammer plet. Lige ned i det rådne sår i vores demokrati. Intet vigtigt i det her land styres af menige politikere på Christiansborg. Alting afgøres af topfolk i Socialdemokratiet og Venstre i en smagløs 69'er med landets finansfyrster. Socialdemokraterne under vægten af Fritz Schur, Venstre i et håndjob med Henrik Poulsen.

For 10 mia. kr. varm luft, tak

Bjarne Corydon har en træls karakter i teaterstykket CoryDONG, og måske er han i virkeligheden en guttermand. Men hans person er slet ikke så vigtig. Ja, han var med til at vi gav 10 millarder til nogle folk i USA for absolut ingenting andet end varm luft. Herregud. Folketinget stod bag ham.

Det er ikke noget alvorligt, nogle milliarder her og der.

Pyt med DONG, fordi Danmark taber jo milliarder hver gang Folketinget køber en stak jetjagere fra USA, bygger supersygehuse der skal sælges til forsikringsselskaber, skåler i god Italiensk vin og siger ja til 100-vis af ubrugelige tog, indkøbt til de nedslidte danske jernbaner som skal sælges til tyskerne.

Landet styres af udemokratiske bøller

Hvorfor begår Folketinget i grunden så ufatteligt mange dumheder? Det er fordi bøllerne styrer landet. Mette Frederiksen. Lars Løkke. Bosserne. Den slags typer. Bjarne Corydon, dengang som minister, nu i en ny rolle. De menige folketingsmedlemmer får aldrig så mange fakta på bordet, at de overhovedet aner hvad de stemmer om.

Som menig politiker stemmer du det samme som din partiformand, og han/hun siger at sagen er alt for kompliceret, og den er behandlet færdig i ministeriet. "Har du nogen spørgsmål?"

Dét er sandheden om Christiansborg, påstår teaterstykket. Du ved ikke hvorfor sygehusene skal sælges. Du ved ikke om det er fornuftigt at bruge 100 milliarder på krigsfly. Men jeg garanterer: De menige politikere på Christiansborg, de aner det heller ikke.

Landet styres af en håndfuld politikere og finansfyrster som skraber til sig. Resten af os er bare målskiver for spindoktorerne.
Vældigt deprimerende. Men også sjovt.
CoryDONG er fed underholdning. Stykket er politisk, og jeg ved ikke noget værre end det. Jeg vil have drama, kærlighed, emotioner og gode historier på teatret. Men CoryDONG er altså vellykket som et stykke politisk teater, fordi det afslører problemet med Christiansborg:

- Menige politikere forhindres i at få viden om hvad de stemmer om, fordi de er kun stemmekvæg. Og bøllerne har givet frikort til de statsansatte spindoktorer, så de frit kan fylde danskerne med løgn uden at journalisterne kan fange dem med aktindsigt, fordi vi er også kun stemmekvæg i bøllernes øjne.

Når man lever i en osteklokke og kun tænker på penge og magt

En aktuel måling af danskernes tillid til politikere siger 29%. Vi er 71% der har gennemskuet det rådne æble, og vi forstår at mange politikere lever i en udemokratisk osteklokke hvor de hytter deres egen ost.

Nej, nu må jeg stoppe. Ellers ender det med jeg bliver politisk. Men det var godt teater. 4 stjerner for skuespil, fantastisk historie, relevant, super underholdende. Den 5 stjerne er for at være politisk i sin scenekunst. Det er gammeldags og vældigt forfriskende, i en tid hvor ingen tør sige noget af frygt for at sige sandheden.

<

» Anmeldelse: What Does Not Belong to Us, BORA-BORA

★★★★★Anmeldelse: What Does Not Belong to Us, BORA-BORA

Der er ingen bånd der binder

25. april 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

I virkeligheden er der intet der tilhører os. Vi er individer der må begå os i en verden befolket af andre individer. Vi kan stå ansigt til ansigt med hinanden og forsøge at synkronisere vores følelser med andre, eller vi kan prøve at frarive os fra andre i kampen for at træde frem som særegne væsner.

På BORA-BORA sluttede aftenen dobbeltprogram af med danseforestillingen ”What does not belong to us” En techno inspireret danseforestilling, der netop spiller på technomiljøets kamp for at være individualister og i oprør mod omverdenens regelbundethed. To mænd, Theo Samsworth og Allessio Sanna fra Luxemburg, gav sig hen til en hypnotisk dans hvor de udfordrede tid, form og sted gennem dansen med og mod hinanden.

En duet der både var kunstnerisk smuk, medrivende, surrealistisk og vildt energisk. De forstod at fange vores kulturs største paradoks ind i dansen. Paradokset mellem social arv og vores trang til at gøre os fri af den.

Det var en utrolig flot performance med en råstyrke i det abstrakte og kropslige udtryk. Ærgerligt at vi ikke må beholde teamet i Aarhus men at de kun er på gennemrejse.

Tusind tak til teamet bag aftenens sidste forestilling og til BORA-BORA for at huse dem.

<

» Anmeldelse: Des Gestes Blancs, BORA-BORA

★★★★★Anmeldelse: Des Gestes Blancs, BORA-BORA

Når far er en legeplads

25. april 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

Det store ansvar en far har når han skal forsøge at skabe gode bånd til sin søn, så sønnen kan vokse op som et smukt og harmonisk væsen er en kæmpe opgave. Nogle fædre forsøger med vold, magt og hård disciplin at give deres dreng gode værdier og et balanceret sind. Men hvad hvis den slags fædre tager fejl? Hvad hvis de gode værdier og balanceret sind i virkeligheden bliver skabt gennem et kærligt, legende og opmuntrende forhold til deres far.

Med leg, dans og kropslighed stiller to franske dansere (Far og søn) Charlie og Sylvian Bouillet skarpt på det balancerede og værdifulde forhold mellem far og søn. Det gør de i forestillingen ”Des Gestes Blance”. De driller hinanden, slås, viser ømhed og leger sig ind til hinanden. De bruger hinanden til at skabe balance. Udfordre hele tiden balancepunktet i tæt samhørighed med hinanden.

Det var en virkelig smuk og harmonisk forestilling. Jeg er helt oppe at ringe med fem stjerner fordi det var så fysisk et forhold de to havde med hinanden og så vidunderlig stor ømhed. Jeg følte at jeg kom så tæt på dem, som om jeg observerede dem i deres eget hjem.

Tusind tak til teamet bag ”Des Gestes Blancs” og til BORA-BORA for at huse dem.

<
Æteriske olier, Lita Domino

» Æteriske olier påvirker dine følelser

Æteriske olier påvirker dine følelser

Kan man vaske sine følelser i Lavendel-olie?

23. april 2019.
Af Lita Domino

Vi kender den alle; duften af angstens sved. Men hvad sker der når vi er grebet af den frygtelige følelse, og vi samtidig inhalerer en duft af Lavendel? Kan vi orientere os anderledes klart, kan vi finde ro via lugtesansen, når følelserne som for eksempel angst overmander os?

Ubevidst eller bevidst reagerer vi på hinanden og os selv gennem lugtesansen. Vi orienterer os efter den, vi tiltrækkes af dem der dufter godt efter vores egen vurdering og frastødes af nogle der dufter giftigt eller alarmerende. Det ligger i vores overlevelse at kunne orientere os via vores sanser. Vi kan på den måde påvirke kroppen til at kode vores bevidsthed om via vores sanser. Så når vi mærker angst kan Lavendel virke beroligende. Når vi deprimeret kan Pebermynte virke opløftende.

Jeg er til info aften på Holistisk Center i Aarhus og aftenens tema er Æteriske olier ved Marianne Grene og Aurora Gayatri. Vi sidder i en rundkreds på gulvet og de to kvinder deler viden om duftens betydning for helbredet, følelserne, miljøet og bæredygtighed til otte glade tilhører. Rummet var ikke svært at finde for man skulle bare gå efter duften af Rosmarin.

Mange forskellige dufte bliver budt rundt og vi får fortællinger om deres gunstige virkning på alverdens små og store lidelser, lige fra problemer med helbredet, til ønsker om en mere bæredygtig måde at dyrke parfume på, og hvordan vi skærer ned på alt den kemi vi er ved at drukne i.

Vi taler om selvkærlighed og omsorg for andre og vi taler om det hele menneske og hvordan vi kan tage godt vare på os selv som de sensitive skabninger vi er.

<
Foto Anna Marin Schramm

» Anmeldelse: Audition Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse: Audition Aarhus Teater

Publikum er den sjette skuespiller

12. april 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★

Jeg sidder lige nu på scenen i en sofa og kigger på Anne Plauborg og Luise Skovs bryster mens de kysser hinanden som i en mindre god pornofilm, og jeg har en erotisk kvinde i rød trøje presset ind mod min krop. Jeg kender hende ikke, men hun siger hun hedder Birgitte og jeg synes hun er dejlig varm. Det er faktisk en behagelig oplevelse at være statist som publikum i teaterstykket 'Audition' på Aarhus Teater.

Som publikum er vi til Audition på Aarhus Teater, hvor vi er med til at skabe en film, live på scenen. Vi er i grænselandet mellem scenekunst og publikum, et eller andet sted mellem fiktion og virkelighed.
Jeg tror ikke der er nogen grund til at sige mere.
5 stjerner. Det var meget godt.

Det er et genialt teater-stykke

Og så alligevel, jeg ved ikke. Måske kan jeg sige lidt mere om forestillingen. Den er genial men det har vi set før, når Sargun Oshana og David Gehrt er instruktør og scenograf.

Genial er et andet ord for, at en meget intelligent person længes noget så frygteligt efter at erobre rollen som menneske og endeligt træde ind i verden.

At være genial er måske i virkeligheden den mest udbredte følelse i vores tid. Vi er alle sammen vældigt kvikke. Omlægger huslån. Chiptuner vores bil. Vi er vores egen marketingdirektør. Vi er personlig assistent for det fænomen der har det samme navn, som det der står på vores egen postkasse.

Vi er alle sammen geniale - med undtagelser - og længes efter noget så simpelt som at være et rigtigt menneske.

Vi bor på fuppernes planet

Sargun og David har i et par år nedbrudt teaterrummet, fjernet den fjerde væg, udslettet scenen. Med Audition nedbryder de den rolle man traditionelt har som publikum.

Vi er en del af skuespillet, de cirka 80 personer i rummet. Og det er jo interessant. Publikum er med i stykket uden at få løn for det. Vi får lov til at optræde sammen med professionelle skuespillere uden at vi har hverken uddannelse eller talent for sagen. Hvilket jo også er lige meget.

Fordi vores jord er fuppernes planet. Vi lader som om at vi ved noget, at vi er noget - men det er altsammen blot selfies taget i den rette vinkel.

På den måde synes jeg det er lykkedes Sargun Oshana og David Gehrt at ansvarliggøre publikum. Du er en del af stykket. Det er dig der skaber det du ser på film og på teatret. Du har et medansvar. Splatter, porno, TV2-serier, talentløse debatter, det er alt sammen skabt fordi du kræver det. Gør du ikke?

Skuespillerne

Jeg er ret vild med Anne Plauborgs skarpe skift i karakter. Hun spiller en ung kvinde der vil gøre alt for at få en filmrolle. Hun er naiv. Usikker. En flammende furie. Sexgal. Veg. Jeg beundrer hendes evne til at skifte karakter.

Og Luise Skov er jeg vild med. Hun er konkurrent til Plauborg om at få en bestemt filmrolle i stykket. Skov har den der særlige værdighed, som næsten ikke findes mere. Hun er skuespillerinde, og det er fedt. Et prædikat som betyder varm, rummelig, og større end den rolle hun spiller.

Mathias Skov Rahbæk er en gavtyv, en charmør, men er også en oprørsk person. Forfatteren har givet ham tørre kiks i munden og for få kilo på vægtstangen, men det stof han har til sin rådighed, det afleverer han stærkt.

Anders Baggesen spiller psykopat-instruktør. Det er altid en nem rolle for mandlige skuespillere at spille psykopat, hvorfor ved jeg ikke, men jeg er ret vild med hans præstation. Det er godt teater. Klart og tydeligt, Baggesen kan sit håndværk og han har meget energi, fedt.

Mette Døssing er assistent for instruktøren. Som Mathias har hun mindre at arbejde med, men hun viser et dejligt flakkeri mellem indyndelse og overgreb. Hun er en oprørsk person, og jeg synes hun skal spille sammen med Mathias i et nyt stykke, og så skal de to være heltene.

Publikum er den sjette skuespiller

Nå. Den her anmeldelse bliver alt for lang. Nu må det slutte. Tag ind og se Audition for at grine og få en ny oplevelse. Historien er dårligt skruet sammen, fordi forfatteren Jenny Lund Madsen med vilje har brugt clichéerne og tomheden fra tusindvis af tv-serier. Historien er et stilbillede af en stilstand. I en god historie har vi de gode og de dårlige som kæmper mod hinanden. I Audition er alle dårlige. De 5 skuespillere rummer de svage elementer i tiden. Mest psykopatien, dernæst at ofre sig selv for at udvide sin selfie til et helt filmlærred. Parere ordre. Indordne sig. Miste sig selv.

Publikum har dermed fået rollen som den sjette skuespiller. Det er publikum, det er os der kigger på, vi er den sjette skuespiller der har de gode kvaliteter. Moral. Omsorg. Autensitet.

Publikum, vi er dem der har muligheden for at træde i karakter og give historien en anden drejning. Måske slukke for medierne hvor psykopaterne hersker. Lægge telefonen fra sig. Men i hvert fald, gå ind og se Audition. Måske du kommer ud som et lidt mere oprørsk menneske, med mere vilje til at påvirke folk omkring dig, så vi kan få en bedre verden.

Nej, det er muligvis slet ikke budskabet fra Sargun og David, men det var nu de ord der aflejrede sig på min staveplade efter jeg var med til Audition på Aarhus Teater. God fornøjelse. Jeg kan stærkt anbefale småkagerne i scenen hvor der er læseprøve. Jeg fik 4. En af dem var en chokoladekringle med sukker, uh den var god.

<
Celestine Andersen, foto Lita Domino

» Den Hellige Seksualitet, foredrag med Celestine Andersen

Den Hellige Seksualitet, foredrag med Celestine Andersen

Sex skal mærkes med hele kroppen

31. marts 2019.
Af Lita Domino

Hun er en levende fortæller, Celestine Andersen, som med hjerte og humor fortæller om den vigtige balance mellem lyse og mørke tangenter i livet. Hun inviterer publikum til at lege med og undersøge hvordan det er at se indad. Skabe bevidsthed og nærvær i kroppen for at åbne op for større glæde og livskraft.

Sammen med Celestine lukker vi alle øjnene for at undersøge hvordan vores livskraft har det i dette øjeblik. Man behøver ikke engang at tage tøjet af for at undersøge kroppen som mirakelsted indeni. Jeg kan mærke min livskraft pulsere i hele kroppen.

Tantra

Jeg er til foredrag i Holistisk centers nye lokaler i hjertet af Aarhus. Her er fuldt hus, for mange er nysgerrige på livskraft og vitalitet og vil gerne vide noget mere om det nye hotte i moderne tid, -Tantra. Lige i øjeblikket er Tantramassøren og foredragsholderen Celestine Andersen i byen. Hun kommer fra København og ejer Edens have, hvorfra hun giver alt sin visdom og ildhu videre til søgende mennesker.

Den Hellige Seksualitet

Jeg blev meget optaget af Celestines fortællinger om seksualdriften som livsenergi. Hun fortalte at vi har tre energicentre i kroppen; Energicentret for sex lokaliseret i det underste af kroppen, energicentret i hjertet lokaliseret i midten af kroppen og energicentret for ånd lokaliseret på toppen af hovedet. Ud fra denne model kunne hun tale om det maskuline og det feminine i mennesket. Om at fordybe oplevelsen af seksualiteten gennem vejrtrækning, om at adskille orgasme og udløsning, om at træne nærvær og vitalitet. En smuk helhedstanke om at være mere opmærksom på vores indre og forbindelsen til andre.

Den hellige seksualitet er en sammensmeltning af sex, hjerte og spiritualitet.

Tusind tak til Celestine Andersen og til Holistisk center for at huse hende og dette spændende foredrag.

<

» Anmeldelse: Nycirkus, BORA-BORA

★★★★★Anmeldelse: Nycirkus, BORA-BORA

Anmeldelse: Materia & As Heavy as it Goes, nycirkus på BORA-BORA

20. marts 2019.
Af Lita Domino

★★★★★
Skabende kræfter

Belgiske Circus Katoen og den italienske gadekunstner Andrea Salustri gæster i øjeblikket BORA-BORA med deres to forestillinger ”As heavy as it goes” og ”Materie”. Et dobbeltprogram der klæder hinanden. Dels fordi de til sammen begge er fra genren Ny-cirkus men også fordi de i mine øjne begge sætter fokus på skabende kræfter.

As heavy as it goes - Det kreative sind

Det er tungt at være menneske, for vi er alle fanget i livets absurditeter, men vi har også en måde at være i verden på der er helt forunderlig. Vi beslutter os at flytte rundt på tunge sække fra et sted, for bagefter at flytte dem til et andet, bygge huse, for at rive dem ned igen, flyve til andre lande for at opleve nærvær, gå på arbejde for at have råd til fritid og meget mere. Det giver ikke mening, med mindre man betragter vores kreative sind og vores skaberglæde. Disse guldkorn blev der stillet skabt på under aftenens først performance og det med stor humor, råstyrke, udeholdene og en kreativitet der begejstrede alle tilskuerne. En vidunderlig oplevelse.

Materie - Når sjælen vågner.

Kan du huske sidste gang du legede med vinden? Måske stod du på gaden og betragtede vindens hvirvlende leg med bladende, - turde du at hoppe ind centrum af dem og blive et med kunstværket, eller blev du holdt tilbage af en endnu større kraft såsom skam, eller tanker om at det var unyttigt? Har du været betaget af en kæmpe vindmølle drevet af en usynlig kraft der gav energi til menneskets moderne tilværelse, eller er du mere optaget af dine tanker om næste møde du skal til? Hvor er vores opmærksomhed flyvsk at vi glemmer at se det allersmukkeste livet giver os. Måske er vi så bange for at lade os forundre af livet at vi glipper det. Det må bare ikke ske, så tusind tak til dem der tør at lege, skabe, udfolde sig og være tilstede, for de kan vise os vej, når vi andre farer vild i intellektualiseringer, tidsplaner, uoverskuelige problemer og kropsløse saltomortaler i tilværelsen. Jeg blev hentet hjem i aftenens sidste forestilling på BORA-BORA.

Stor performances.

En stor kunstner der kender til livets allervigtigste beskæftigelse for mennesket, - nemlig at forundre sig over livet, var så tilstedeværende i sin performance at det smittede en hel teatersal af folk, der modigt indlevede sig i hans eksperimenter med et af de 4 grund elementer – Vinden. Hans leg førte mig ind i en kinæstetisk tilstand af lykke. Med enkle virkemidler gav han oplevelser af skabelseskræfter og af destruktion. Med nogle vindmaskiner og noget flamingo blev jeg så optaget at jeg et øjeblik glemte skam og tanker om det unyttige, men blev legende glad og nærværende indeni. Jeg havde tanker om at vi er i gensidig balance mellem omgivelsernes energi og den energi vi som mennesker kan skabe med vores krop.

Tusind tak til BORA-BORA for disse to fantastiske forestillinger.

<

» Anmeldelse: Tænk hvis man havde en rejsegrammofon, Teatret Gruppe38

★★★★Anmeldelse: Tænk hvis man havde en rejsegrammofon, Teatret Gruppe38

Dine børns barndom bliver skabt i dag

10. marts 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★

Drengene kommer tilbage til bordet med hver deres stykke kage og en cola i en riflet glasflaske. Vi er på café. Her venter vi mens døren ind til teatersalen er lukket. Der er også piger som griner og snakker forventningsfuldt. Forældre som er afslappede. Solen skinner ind til os gennem ruderne i baggården hvor Teatret Gruppe38 ligger. Det er i Mejlgade.

I dag skabes barndommen

Det er lige nu, denne søndag eftermiddag, barndommen bliver skabt. Jeg kan se det på dem. Denne her dag kommer til at ligge i den store huskebog. Om 30 år er disse 10-12 årige børn blevet statsministre, embedskvinder, læger, skolelærere, og til den tid vil de gøre Danmark til et bedre sted at være.

På grund af denne dag. Og det er en god dag, og det er en god barndom.

Byen hvor alle kigger ned

Så åbnes døren. 60-70 mennesker strømmer ind og sætter sig til rette foran scenen. Tre skuespillere sidder ved et langt bord og kigger på publikum mens vi tager plads. Derefter begynder historien. Den handler om en lille by hvor alle kigger ned i jorden for ikke at falde når de går.

Du kender historien. Den er noget af det ypperste en dansk forfatter har præsteret. Karen Blixen's "Babettes Gæstebud" fra 1950. Den blev til en film af Gabriel Axel, og fik en ven der hedder Oscar i Hollywood. Nu er den teater for voksne og børn fra 8 år i Mejlgade, og den holder hele vejen.

Jeg beundrer Bodil Alling, Peter Seligmann og Conni Tronbjerg for at fortælle historien så man er helt grebet og væk i fantasiens virkelighed. Der bliver grinet, det er hyggeligt, det er gribende, historien om kunstneren der bliver født i en landsby hvor ingen ser noget, fordi de kigger ned, og genkender hinanden på skoene.

Historien om hvordan denne pige, Viola, er noget særligt. Hun synger højt, hun danser, hun er fantasifuld. Alle siger hun skal dæmpe sig. Det er lidt trist for hende, lige indtil den dag en kvinde ankommer til byen. En kvinde der kan lave mad og alt bliver lavet om.

Og det var en god dag

Efter forestillingen strømmer børn og voksne ud af teatersalen. Jeg kan mærke det. De børn er tilfredse. Fantasien lever i dem mens de tager jakken på. En dag vil de huske tilbage på dengang de gik i teatret med deres forældre, og det var en god dag.

Da vi kommer ud i baggården skinner solen stærkere.

<

» Anmeldelse: Orchard, BORA-BORA

★★★★Anmeldelse: Orchard, BORA-BORA

Anmeldelse: Orchard, Minimalistisk og indtagende

20. februar 2019.
Af Lita Domino

★★★★

Orchard er en have fyldt med træer og her befinder to identiske mennesker sig. Haven er sårbar overfor enhver ubalance mellem menneskene og tåler ingen berøring af de grafiske træstammer. Som skulpturel kunstinstallation er aftenens sidste oplevelse et meget særpræget og smukt eksperimentelt møde mellem mennesket og dets miljø. Et øjebliks billede på hvordan vi mennesker må lære at gebærde os i omgivelser der har en risiko for at gå til grunde.

Jorden er vores have, vores sociale relationer er en have, og det enkelte menneskes sind er også en have, hvor vi må tage os i agt for at holde balance. Vi må lære at bevæge os, for bevægelse er nødvendigt, uden at vi ødelægger noget af det som vi sætter pris på.

Hvad er en have uden træer? Et lille men ikke ubetydeligt vindue ind på virkeligheden som vi alle befinder os i.

Struktur og symmetri.

Danserne bevæger sig sofistikerede og symmetriske. De har humor og det ser vi gennem deres bevægelser i haven, hvor meget de må passe på når de befinder sig i meget sårbare omgivelser. Kulisserne er grafiske og har en skønhed i den linjefaste struktur, som giver mening og noget at tygge på.

Tusind tak til BORA-BORA og de to teams som stod for aftenens forestillinger Myopic time og Orchard.

<

» Anmeldelse: Myopic Time, BORA-BORA

★★★★Anmeldelse: Myopic Time, BORA-BORA

Anmeldelse: Lodret fakta, fed forestilling om at bruge sin modvægt

20. februar 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★

Myopic Time Lille Esther Wrobel er en svale. Slut herfra. Der er ikke mere poesi i denne anmeldelse af svalens vertikale dans på BORA-BORA. Der er ikke engang et lille fuglefløjt eller en storøjet bambi i skovbrynet.

Fakta er ligesom inspektøren i sportshallen lidt udenfor byen. Han er bare ikke velkommen i pigernes omklædningsrum. Sådan er det med fakta. Den står ude i gyden bag BORA-BORA og håber at kunne snige sig ind. Hånd i hånd med halinspektøren.

Fakta står i baggyden sammen med halinspektøren

Men vi siger nej. Dans er kunst, dans det er noget med æstestik, romantik, bevægelse, følelser og lidt humor. Fakta skal vi ikke have. Prøv naboen.

Men nogen har altså overset at Esther Wrobel er en faktuel kvinde, og er kommet til at lukke hende ind på BORA-BORA.

Wrobels lodrette dans handler om fysiske principper på det ydre plan. Du har et tov henover en trisse. I den ene ende noget tungt, og i den anden ende hænger du og dingler. Hvis der er lige meget vægt på begge sider af trissen, så er der ligevægt. Nej, det passer ikke.

Den kinæstetiske energi ødelægger ligevægten. Det er fakta.

Når Esther kaster sig fem meter op luften og bliver grebet af ligevægten, så kan hun ødelægge den og vinde over sin modvægt så hun kommer ned igen på jorden. Det ser flot ud.

Modvægten er stærkest når vi giver op

På det indre plan, inde bag Wrobels blomstrede kjole og gråmlerede strikkede helkropsdragt, handler forestillingen om alt det du kan gøre, når modvægten i dit liv griber dig.

Modvægten i hverdagen - den der hindrer os i at få ordenligt gang i alt det sjove - den modvægt er fortiden.
Smerten.
Dårlige valg.
Irriterende vejr.
Skatter og afgifter.
Modvægten er alt det som trækker i os og gør det svært at komme fremad.

Modvægten gør dig i stand til at flyve

Se forestillingen, den er sjov og rørende. Modvægten i dit liv gør dig nemlig også i stand til at flyve, det er fakta. Leg med den, hold dig i gang, så er vi stærkere end den. Kun hvis vi giver op, vinder modvægten.

<
Foto Emilia Therese

» Anmeldelse: Erasmus Montanus, Aarhus Teater

★★★★★★Anmeldelse: Erasmus Montanus, Aarhus Teater

Anmeldelse: Erasmus Montanus er et Mesterværk!

16. februar 2019.
Af Lita Domino

★★★★★★

Christian Lollike er tilbage med sit mesterværk. En nyfortolkning af Holbergs gamle klassiker Erasmus Montanus. Glippede du den i Kulturåret har du derfor nu en uimodståelig chance for at se den, hvor Aarhus teater har hentet den hjem til fødselsstedet igen.

Jeg har for første gang set et teaterstykke der på en gang siger noget meget væsentligt om menneskenes eksistens, skarp kritik af samfundets mekanismer, oplevet dramatiske pragtpræstationer, og fantastiske kostumer, lysdesign helt i top, og meget anvendelige og forbløffende kulisser for historien.

Når videnskab krænker menneskeheden.

Historien om Rasmus Berg der tager til København for at bliver lærd men kommer tilbage til hjemegnen igen. Navnet er nu Erasmus Montanus, og som en anden tryllekunstner kan han bevise at sognets folk lever på en illusion.

Andreas Jebro spiller rollen til perfektion. Han er næsvis og arrogant, han er bedrevidende og aldeles vidunderlig, og han bruger alle tricks til at udbrede sine store nyvundne indsigter til resten af verden. Han udfordrer alle i sognet til diskussions dueller.

Diskussioner der skal fastslå at jorden er rund, og sætter spørgsmål ved det danske samfunds kerneværdier som kristent land. Alt sammen videnskab der i den grad krænker den hjemmelige egns selvforståelse og verdenopfattelse.

Det skaber stærke følelser hos alle at blive konfronteret med så gennembrydende og afgørende viden, og den forførende Erasmus Montanus har desværre ikke lært menneskekundskaber nok til at forstå hvor angstprovokerende det er når selvforståelsen bryder sammen. Han forstår ikke lokalsamfundet kæmper indædt for at fastholde deres tro på jorden som flad og deres indskrænkede syn på det danske samfund som værende baseret på kristne værdier. Han forstår ikke at videnskab kan krænke mennesket. Han selv føler sig høj og ekstatisk af den nye videnskab og kommer på den måde til at være nedbrydende for de retskafne og stædige folk han møder i sin slægt og hjemsogn.

Bidende satirisk og samfundsrelevant

Har vi vænnet os til at blive krænket af ny viden? Næppe, vi diskuterer stadig hvad det danske samfund består i og føler os stadig truet af fremmede mennesker med andre livsopfattelser. Christian Lollike er fantastisk til at sætte samfunds relevante diskussioner på spidsen. Tanker som: ”Rejs for Guds skyld ikke ud i verden for at møde andre kulturer og hold dig væk fra mennesker der tilbyder andre måder at se verden på”, bliver i den grad eksponeret for sin modsætning, i dette teaterstykke.

Et pragtfuld teaterstykke der vil leve længe i mig, og som har givet mig nogle briller så jeg bedre forstår omverdenen og de svære diskussioner som rammer os i denne ”Krigstid”.

Tusind tak til teamet bag Erasmus Montanus og til Aarhus Teater der giver rum til denne fantastiske skildring af videnskab kontra tro.

<
Fotografen.dk

» Anmeldelse: Breaking News, Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse: Breaking News, Teatret Svalegangen

Anmeldelse: Den femte stjerne er for dopamin-klikket på redningsvesten

16. februar 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★

Den hjemløse rumæner på hjørnet af Lille Torv er gået analog, da jeg går hjem fra Teatret Svalegangens Breaking News. Papkruset i hans sprukne hånd rasler med et par mønter, mens han siger goddag til mig. Han er i Århus, han er i verden men knap nok i live. Han hænger på med det yderste af sine fingerspidser.

Alligevel smiler han.

Foran mig går 4 unge mennesker. Hendes kjole er let og luftig, hun har pæne ben. De tre mænd hun er sammen med bevæger sig som den hund jeg ejede engang. Den hund kunne lugte når naboen satte sin hunhund ud i en snor på græsplænen. Pigen hænger på. Hun er med, på vej til fest, hænger på, men ingen af hendes scorereplikker virker på nogen af de unge mænd. Deres øjne er store og de småløber målbevidst fremad.

Alligevel smiler hun.

Er virkeligheden i sig selv en dopamin-trigger?

Hvorfor bruger vi alle de timer på verdens største dopamin-bordel - de sociale medier? Videnskaben siger vi længes efter de små dopamin-kick som de kunstige medier giver os. Nu, nu, nu.

Vi er på facebook, instagram, tinder, app-dit, app-dat, fordi vi er blevet junkies. Vi er klik-narkomaner, like-narkomaner. Vis mig noget nyt. Klik dopamin i min hjerne. Virkeligheden er blevet for kedelig og impotent.

Hvorfor smiler den hjemløse og den unge pige?

I teaterstykket Breaking News er der gang i den politiske debat. Stykket er et oprør som tænder faklerne for at brænde den kunstige virkelighed ned til grunden.

Det er relevant som altid hos Teatret Svalegangen

Der er point for drejescenen og den politiske historie. Vi veksler mellem det unge par og de kyniske bagmænd. Parret har glemt hvordan man elsker hinanden, og deres barn er en pestilens. De foretrækker dopamin-havet på de sociale medier. Bagmændene griner ad de dumme mennesker der giver alt fra sig - demokratiet, seksualiteten, intelligensen - for at høre en historie om en elefant-unge, eller se et billede af en kattekilling.

Der er også point for skuespillerne. Martine Levinsen for hendes edderspændte oprørske dynamik. Anders Vølpert Momme for det runde, empatiske hjerte. Anna Ur Konoy for begæret. Matias Hedegård Andersen for hans stamina.

Den femte stjerne

Stykket har disse 4 stjerner: Oprørsk, empatisk, begærlig, stamina. Den femte stjerne får stykket for at turde være politisk i en verden hvor du nyder dine likes på facebook mens Titanic fløjter i natten, dampkedlerne kysses af det iskolde vand og de sprækker, stævnen går under vand, agterdækket rejser sig. Vi er på vej ned, med et like og et hjerte på redningsvesten. Tak for dét mod.

<
Fotografen.dk

» Anmeldelse: Parasitterne, Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse: Parasitterne, Aarhus Teater

Anmeldelse: Sargun Oshana overrasker med Parasitterne

15. februar 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★

Sargun Oshana overrasker med Parasitterne. Stykket er underholdende, festligt og fornøjeligt. Dels på grund af stykkets forfatter, Soya. På grund af David Gehrts virkeligt flotte og stemningsbærende scenografi. Super gode skuespillere med pragtpræstationer. Temaet - de menneskelige parasitter som snylter, udnytter og bedrager - er aktuelt og vedkommende.

Derfor er der fire stjerner inden vi når afslutningen. Men så overrasker instruktøren Sargun Oshana. Trylleri fra en mester. Udgaven af Parasitterne er hele vejen holdt tekstnært, bortset fra et enkelt velplaceret inshallah tror jeg, og alligevel lykkes Sargun Oshana at give stykket en sublim dimension i en kunstnerisk retning.

Vi har den senere tid givet for mange 5-stjerner, og det er vi også nødt til her. Du skal gå ind og se Parasitterne. 5 stjerner.

Lystspillet som afklæder sig selv

Publikum griner, fordi Parasitterne er et fint lystspil. Marie Marschner står stærkt som den forkælede og amoralske datter, der har fået et barn som er til besvær - indtil hendes moralsk forkrøblede far Herr Gruesen udtænker en plan hvor barnet indgår som lokkemad.

"Sugerøret skal stikkes i Amerika", proklamerer Kim Veisgaard i rollen som Herr Gruesen. God og solid præstation, djævelsk og manipulerende. Det er stakkels Miss Olson det gælder, milionæren der lejer sig ind hos familien på et værelse. Nanna Buhl Andresen gør det fremragende, hun har lært rollen på lyntid og har alligevel overskud til hoftevrid og godt kropssprog.

Den gamle Gruesen er vant til at snyde folk. Det er hans religion. Han vil overtale Miss Olson til at gøre datterens spædbarn til universalarving og bagefter tage livet af den gode kvinde.

Det er en sjov og festlig mordplan. Jeg synes stykket vinder mange point på sin morbide og sorte humor.

Men under det sjove gemmer tragedien sig. Måske du har læst bogen eller set tv-spillet fra 1958. Der er en tragedie dernede. Lystspillet danser mens det afklæder sig sin humor, bid for bid. Det er godt håndværk på Aarhus Teater.

Oshanas tryllekunst

Mens Herr Gruesen planlægger et mord for at gafle Miss Olsons million, har Sargun Oshana umærkeligt haft sine egne planer. Jeg så det ikke komme før afslutningen.

I Sargun Oshanas hemmelige plan står Bodil Jørgensen som instruktørens stærkeste skakbrik. Hun spiller en undertrykt kvinde, der svagt adlyder sin amoralske mand. Hun er dependent, og manden er forfærdeligt hensynsløs. Grå, nedbøjet, nervøs er hun.

Bodil Jørgensen bevæger sig rundt i scenerne med stor troværdighed og komik. Publikum elsker hende. Hun er sjov. Men hun bærer på en plan under sin konekjole. En plan om at forvandle Parasitterne til et kunstværk.

I de afgørende scener trækker instruktøren alle sine brikker sammen - og det er følelserne han bruger. Trådene gennem stykket bliver trukket sammen med et snuptag, så stykket træder i en ny karakter: Parasitterne bliver til en fortælling om smerten ved at være menneske, det bliver til Shakespeare.

Mennesket lever sit liv i et dukkehus, og gud kigger nysgerrigt ind gennem vinduerne for at se hvordan Parasitterne klarer sig. Vi står på bordet i guds drivhus. Et eksperiment, det er hvad vi er. Jeg kan lide det, og det fik jeg med mig hjem. Super dejligt, tak.

<
Fotografen.dk

» Breaking News - Teatret Svalegangen

Breaking News - Teatret Svalegangen

Breaking News er en satire om fake og propaganda i medierne

7. februar 2019.
Af Ambjørn Happy

Breaking News I en verden styret af kyniske sociale medier, som stjæler din sjæl og alle dine data og efterlader dig med et farvestrålende kuponhæfte i hovedet fuld af reklamer.

I en verden hvor de sociale medier sælger dine følelser og dine tanker til politiske partier, så dit land kan blive styret hårdt og ubarmhjertigt af den ny diktator.

I sådant et land foregår teaterforestillingen Breaking News. En historie om at miste os selv og livet mens vi opholder os på de kunstige sociale medier, hvor vi bliver hjernevasket, og det kilder så dejligt.

Hvad tror du? Er journalister magtens kælehund og sociale medier magtens hjernevaskeri? Tjek ud Breaking News på Teatret Svalegangen.

<

» Anmeldelse: Arternes Oprindelse, Teaterhuset Filuren

★★★★★Anmeldelse: Arternes Oprindelse, Teaterhuset Filuren

Anmeldelse: Sjovt skuespil for børn, inkl. scene med tryllekunst

7. februar 2019.
Af Ambjørn Happy

★★★★★

Teaterstykket gør videnskab sjovt og interessant. I Arternes Oprindelse fortæller man historien om forholdet mellem mennesker. Den næsvise Mary, der vil være videnskabsmand(!), møder verdens støvede mænd og sætter fut i vores fælles bevidsthedsudvikling. Det er lykkedes virkelig godt.

Det er maskerne fra Stephan Vernier der giver de største grin i den muntre forestilling om pigen Mary der fandt nogle forstenede knogler i 1811, beviset på evolutionen. Det er sjove masker som er nemme at genkende for et fantasifuldt menneske. Gamle forstokkede videnskabsfolk. Den gale præst. Den bekymrede mor. Den søde far. Perfekt.

Skuespillerne bruger kroppen så historien er nem at forstå. Det handler om at være en pige på et tidspunkt, hvor den slags ikke var velset. Og finde beviser på evolutionen, som den gale præst bestemt ikke brød sig om. En velfortalt historie om oprør mod kønsroller og religion, fortalt så ethvert menneske over 7 år får noget frem på skærmen.

Det er scenografien der gør publikum glade. Der er en klippevæg fuld af trylleri og en magisk vogn fra videnskabernes akademi. Folk dukker frem og forsvinder, fantasien blomstrer så de gamle knogler fra fortiden bliver lyslevende, det er eminent godt lavet.

Underholdende teater for børn fra ca. 7 år og op til 12-13 år, plus teater for alle fantasifulde og barnlige personer som jeg selv. Tusind tak.

<

» Anmeldelse: 71bodies and 1dance, BORA-BORA

★★★★★Anmeldelse: 71bodies and 1dance, BORA-BORA

Anmeldelse: Gribende multi kunstværk

6. februar 2019.
Af Lita Domino

★★★★★

71bodies 1dance Et samarbejde mellem danser og performer Daniel Mariblanca, fotografen Mar C Liop og filmskaber Ursula Kaufmann har udmøntet sig i et prægtigt tre-kronet værk, hvor dans, fotografi og film sætter fokus på et mindretal i samfundet, der ofte skal gå så grueligt meget igennem, før de kan vise sig som de svaner de er. Det handler om transkønnedes identitet, men vi kan alle spejle os i de menneskers mod og proces som de gennemlever for at finde sig selv.

De sorte kasser

I 12 små sorte kasser gemmer der sig en lille flig af 12 menneskers erkendelsesprocesser og mod til at stå ved sin egen skønhed. 12 små indblik der giver stof til eftertanke. 12 små nærbilleder af transkønnedes kamp for at overleve stigmatisering og undertrykkelse der desværre er udbredt i samfundet.

Bravo for nogle flotte små klip ind i den verden, som er hverdag for mange der ikke passer ind i en kasse. Jeg håbede lidt at kasserne eksploderede og de alle sprang ud, for er verden ikke meget smukkere med en mangfoldighed af forskellige køn?

Det skete ikke, men indeni fik jeg en stor oplevelse af at møde disse modige mennesker der boede i kassen. En oplevelse af samhørighed på kryds af køn og oplevelse af inspiration til åbne min egen fjerpragt og være stolt af at være det menneske som jeg er.

Daniel Mariblanca´s svanedans.

71 minutter danseforestilling, hvor Daniels krop er katalysator for 71 livshistorier. Det er et meget smukt fysisk værk på en tom scene hvor den enkelte publikummer kan fordybe sig i den nøgne krops mange udtryk.

Jeg var utrolig begejstret for den intime følelse Daniel kunne skabe i rummet og den overvældende styrke hans krop udviste. En oplevelse af nødvendigheden til at udtrykke sig i kunsten gjorde, at jeg nedlagde alle forsvar og tog ham ind med stor indlevelse.

Det følelsesmæssige rum var stærkt, hvor han udtrykte sin identitetsfølelse gennem 71 danse i en lang dans. Jeg anede nogle små afbræk men oplevede det mest som en helhed. Sårbarheden gik hånd i hånd med et overskud og en styrke som jeg vil tænke på længe efter. Han udfordrede mit kønsbillede af hvordan jeg tænker kønnenes udformning er, og gav mig en stor æstetisk nydelse idet han, i mine øjne, var alle køn på engang. Virkelig fantastisk oplevelse.

Fotografi

Efter danseforestillingen blev alle publikummer ledt ind på en anden scene, hvor der var portrætfoto udstilling af 71 transkønnede og deres historie. Det der fængede øjet mest var det tomme billede hvor der underneden stod at her skulle alle de transkønnede nu og i fremtiden være, som ikke er sprunget ud af skabet.

Tusind tak til teamet bag ”71bodies 1dance” og til BORA-BORA der at huse dem.

<
Alissa Snaider

» Anmeldelse: Feelings, BORA-BORA

★★★★Anmeldelse: Feelings, BORA-BORA

Det Følende Menneske

24. januar 2019.
Af Lita Domino

★★★★

Når jeg er ked af det, græder jeg! Når jeg er rigtig glad, græder jeg også! To forskellige følelser, men to ens måder at reagere på. Jeg gør hvad mine følelser byder mig at gøre. Jeg er i tæt kontakt mellem det jeg føler og det jeg gør. Jeg kan vælge at udtrykke mig gennem min krop i kunst, dans, samtale og leg hvor mine følelser bliver modellerbare og hvor jeg kan skabe betydningsuniverser som rækker udover mig selv. Indeni os, har vi et spejl, så vi kan mærke hvilke følelser andre har. Jeg er i tæt kontakt til mine egne følelser når jeg oplever et andet menneske med hjertet. Jeg forbinder mig med andre mennesker gennem mine følelser og sammen kan vi skabe nye sammenhænge.

Den 4. væg

Det er det der sker på scenen i aften på BORA-BORA. Det handler om følelser og i et forsøg på at nedlægge den 4. væg, (Den væg der er mellem publikum og performere) bliver vi inviteret til at sidde utraditionelt på madraser på scenen hvor dansen foregår rundt omkring os. Vi sidder lige midt i følelsernes kaotiske udtryk, og må selv tage ansvar for hvor vi vil have vores opmærksomhed. På de forskellige dansers udtryk eller måske indadtil på vores egne emotioner eller på det spejl der kan opfange følelsernes formidling gennem mødet med andre. Det virkede ikke så heldigt på mig at sidde på den måde, oplevede kun delvist at barrieren forsvandt og i stedet havde jeg svært ved at få mange detaljer med, idet meget af dansen foregik i gulvhøjde, skjult af andre publikummer.

Det abstrakte udtryk

Feelings er dannet af abstraktioner over følelsernes gøren og laden. Vi ser 7 unge dygtige danser, træde i karakter med deres vokabular af danseteknikker stillet til rådighed for kunsten. Deres kroppe er harmoniske i deres bevægelser, de har mange yderstillinger som må kræve meget koncentration og styrke. Kroppene er dog skjulte under mange lag af tøj, (måske som følelser nok ofte også er), hvilket betød at det var svært at fange det bagvedliggende abstraktioner over følelsernes verden.

Det abstrakte blev konkret inden i mig

Når vi lægger fantasien i følelsernes vold, og frariver os vores sammenhæng som menneske, bliver fatamorgana ikke noget der svæver på himmelen som et sløret spøgelse. Emotionerne kan komme til at føleles som vores eneste virkelighed. Følelserne kan få vanvittige konsekvenser idet vi mister vores forbindelse og tilstedeværelse i livet. Her stopper alt leg og kunstnerisk virke, og bliver i stedet til det værste mareridt. Det er den ultimative grænse for hvad følelserne kan forvolde os af skade. Inden da er der uendelige områder at boltre sig på, for følelserne er som naturoplevelser; smukt, barskt, fordrejet, forhutlet, forpint, rosenrødt, farverigt, faretruende, forstenet, ro og kaos, men også særdeles vidunderligt.

Lydsiden

Musikken var lige som dansen meget fragmentarisk og meget stillestående. Der var ikke mange rytmer at støtte sig til for danserne. Det blev hele tiden afbrudt af lange perioder med ingen lyd, hvorefter de samme celler af rytme og toner gik igen. Meget eksperimenterende og tog ikke fokus fra de indre og ydre begivenheder der foregik i rummet væsentligt.

Oplev forestillingen Feelings, hvis du er til et abstrakt kunstværk i dansens verden.

Tusind tak til teamet bag Feelings og til BORA-BORA som huser dem.

<

Perspektiv skabende og gode historier

Teatret Svalegangen

teater

» Teatret Svalegangen

Teatret Svalegangen har forestillinger der kommunikerer ind i folks virkelighed, skaber debat og engagement. Forestillinger der er båret af direkte identifikation, men som altid har en underliggende substans, som synliggør paradokser.

KulturNyt

Dans og visuelt teater midt i Aarhus

BORA BORA

teater

» BORA BORA

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater præsenterer dans og scenekunst fra ind- og udland, arrangerer lokale, nationale og internationale festivaler og er et produktionscenter for det lokale dansemiljø i Aarhus.

Med flere partnere i forskellige netværk i Europa forsøger teatret igennem udvekslinger at vise publikum det nyeste og friskeste, der bliver produceret indenfor visuel scenekunst.

KulturNyt

Jazz, rock og world musik på Atlas

Atlas

musik

» Atlas

På Atlas arbejdes der tæt sammen med frivillige arrangører og kulturinstitutioner om programplanlægningen, der dog naturligvis også er styret af fondens egne musikalske prioriteringer.

Atlas er et topmoderne spillested med state of the art-udstyr, der sikrer den bedst tænkelige koncertoplevelse for både publikum og musikere.

KulturNyt

Rock, heavy, hip hop og elektronisk musik på VoxHall

Voxhall

musik

» Voxhall

VoxHall samarbejder med såvel lokale som nationale kræfter med henblik på at præsentere de mest interessante bands og kunstnere fra ind- og udland. Det er primært inden for genrerne rock, heavy, hip hop og elektronisk musik.

KulturNyt

Nærværende teater med international rækkevidde

Gruppe38

teater

» Gruppe38

Teatret Gruppe 38 er et prisvindende teater beliggende i Aarhus. Teatret skaber finurligt og filosoferende historier, som de præsenterer i et intimt format.

KulturNyt

Velkommen til Gyngen

Gyngen

kultur

» Gyngen

Gyngen har en rustik og afslappet atmosfære i hjertet af Århus. Her kan du nyde dagens kaffe/kage tilbud og læse avisen i fred og ro, og om aftenen er der i restauranten som regel musik eller andre kulturelle arrangementer.

KulturNyt

Aros er kunstens mekka og større end Bilka

Aros

kunst

» Aros

Kunstmuseet Aros tilbyder kunst på 10 etager. Med 20 tusinde kvadratmeter har Aros samme størrelse som Bilka, men varerne har en anden holdbarhedsdato.

KulturNyt

En hel godsbanegård fyldt med kultur

Godsbanen

kultur

» Godsbanen

Godsbanen giver alle mennesker i Århus mulighed for at udvikle sine kulturelle færdigheder. Amatører og professionelle, alle er velkomne til at udnytte faciliteterne i Godsbanens ti tusinde kvadratmeter.

KulturNyt

Teaterhuset Filuren

Teaterhuset Filuren

teater

» Teaterhuset Filuren

Teaterhuset Filuren er et professionelt børne- og ungdomsteater midt i Musikhuset Aarhus. Teaterhuset rummer også en skole for teater og dans, mulighed for at tage en ungdomsuddannelse mens du styrker dit teatertalent og et KompetenceCenter, der sætter scenekunsten på skoleskemaet ude i skolerne.

KulturNyt

Det skrivende teater på Godsbanen

Katapult

teater

» Katapult

Teater Katapult er opstået ud af et ønske om at behandle aktuelle tematikker fra den verden, der omgiver os. Teatret sparker debatter i gang, vækker eftertanke og slår publikums autopilot fra.

KulturNyt

Løves Bog og Vincafé i Århus

Løves Bog og Vincafé

kunst

» Løves Bog og Vincafé

Dagbladet Politiken skriver:
"Løve's Bog- og Vincafé ser ud som bogcaféer nu ser ud, hvad enten de ligger i New York eller London, med digte og verdenslitteratur, vin, espresso og dybe stole. Men cafeen er ikke bare global.

KulturNyt

Opgang2 teater, film og ungdomsspor

Opgang2

teater

» Opgang2

Opgang2 bringer professionelt teater ud til hele Danmark, ikke mindst til det teateruvante publikum. Turnéteateret spillere mellem 100 og 150 forestillinger hvert år og alle ny forestillinger har premiere på Aarhus Teater.

KulturNyt

Her kan du sove midt i centrum af Aarhus

Hallo Hostel Aarhus

overnatning

» Hallo Hostel Aarhus

Hallo er et dansk roof-top hostel midt i Aarhus, det ligger ved åen og gågaden. Det er et utroligt venligt sted at besøge, meget rent og god atmosfære.

KulturNyt