★★★★★★Anmeldelse Turist, Don Gnu pÃ¥ Bora-Bora

Lad os være fysiske og udforske hinanden

26. september 2020.
Ambjørn Happy

★★★★★★

Lufthavnen slukker, sådan som corona har givet vores liv mundbind på. Tre mænd bliver overladt til sig selv og hinanden i en tom ventehal. Således er rammerne omkring Don Gnu's nye forestilling: Turist. Vi venter alle i dén lufthavn, på hver sin måde.

Review Tourist by Don Gnu

Mikolaj Karczewski går i panik, ruller rundt om sin kuffert og græder ned ad sit pæne jakkesæt. Kasper Buus slår sit backpacker telt ud, mediterer og spiller didgeridoo. Vildbassen Petras Lisauskas drikker øl og bliver sentimental.

6 stjerner for aktualitet, elegance, dans, musik, god underholdning og koreografi

Og så opdager de hinanden. De laver spas og gags med hinanden, de danser, de springer og slås. Det er god underholdning fra Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Fascinerende slowmotion og kvik tango, musikken af Alice Carreri. Svedige mænd der kæmper og leger. Videobaggrunden fra Christoffer Brekne bidrager til kommikken. Det bliver vildt, så voldsomt at verden går under med et knald.

Men det er ikke slut, selvfølgelig er det ikke det.

Livet er det eneste som vi ikke kan have held til at afslutte. Vi kan lukke lufthavnene, dræbe os selv, sprænge atombomberne. Livet selv kan aldrig udslukkes.

Så alting starter forfra. Det er smukt danset og fint tænkt. Don Gnu overgiver sig aldrig. Fysisk teater i den tidsalder vi kan kalde du-må-ikke-røre mig, når engang vi er kommet til fornuft og genoptager vores bevægelser som turist i verden i tæt forbindelse med hinanden.

Don Gnu: Let's get physical and explore life

26. september 2020.
Ambjørn Happy

★★★★★★

The airport shuts down in a pause, just like the corona wrapped our life in a sanitary napkin. Three men are left to themselves and each other in an empty waiting hall. This is the setting in Don Gnu's new show: Tourist. We are waiting at that airport, in our own way.

Anmeldelse Turist af Don Gnu

Mikolaj Karczewski panics, gift-wraped around his suitcase and flinging his tears down his nice suit. Kasper Buus flips open his backpacker tent, meditates and plays didgeridoo. The loveable badboy Petras Lisauskas drinks beer and gets sentimental.

And then they discover each other. They play together, they dance, they jump and fight. It is good entertainment from Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Fascinating slow motion and quick tango, the music of Alice Carreri. Sweaty men fighting and playing. The video background from Christoffer Brekne contributes to the comedy. It gets wild, so hot-tempered that the world collapses with a bang.

But it's not the end, of course it is not.

Life is the only thing we cannot end. We can close the airports, kill ourselves, detonate the atomic bombs. But life itself can never be extinguished.

So everything starts all over again. It is beautifully danced and eloquently thought out. Don Gnu never surrenders. Physical theater in the age we will name you-shall-not-touch me, once we have come to our senses and resume our movements as a tourist in the world in close attachment with each other.

Koncept & koreografi Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Koncept, lys og video Christoffer Brekne
Performance og koreografi Petras Lisauskas, Mikolaj Karczewski & Kasper Buus
Musik Alice Carreri
Tekniker Jakob Thau
Tango coaches Camilla Maria Dahlgren & Linus Aabye Jensen
Movement coach Benjamin Buus
Dramaturgisk konsulent Anja Høegh​

Anmeldelse Homage på Teatret Gruppe 38

Hun mimer sin hyldest til menneskets fantasi

23. september 2020.
Lita Domino

Rummet kan synes tomt ved første øjekast. En lille sort scene med kun en taburet i midten, det er alt hvad jeg kan se, men idet en lille kvinde i sort klædning træder ind på scenen ændrer rummet sig til et helt univers af underfundige menneskeskildringer. Hendes følgesvend er fantasien, og så kan alt ske. Vi er i hænderne på en mimer i forestillingen Homage.

Stærkt kropsudtryk

Kroppen har sit eget sprog og i aften fik jeg en skøn oplevelse i den non-verbale verden, hvor det var en kvindes små gestus og stærke kropsudtryk der fortalte historien. Med bløde hænder og et meget nærværende kropssprog kom hendes lille fine fortælling til verden.

Humor i sprøjteposen

Hun mimer sin karakter frem med alle de drømme, længsler og små gøremål som mennesket har. Hun er kærlig og humoristisk i sin karakteristik, især når hun skildrer de kejtede øjeblikke i tilværelsen. De ønsker og drømme som vi mennesker kan tænke på når vi er i eget selskab, de bliver lukket ud af boksen og får deres eget liv. Hun kropsliggør dem og får mig til at le i genkendelighed og medfølelse for det smukke i livet. Hun hylder det enkle og nærværende liv med et perlende sprog uden at et ord kommer over hendes læber.

Det er mimeteater når det er allerbedst

Mette Rønne har et dejligt talent som mimer og jeg er vild med hendes menneskeskildring i forestillingen Homage. Den varme, ro og humor hun går på scenen med giver både power og eftertanke hos sit publikum.

Homage handler om fantasi og om at hylde livets skønhed som den ser ud når vi er opmærksomme nok på de helt nærværende øjeblikke i tilværelsen.

Tusind tak til teamet bag Homage og til Teatret Gruppe 38 der huser dem i øjeblikket.

★★★★Anmeldelse af Kejseren pÃ¥ Teater Katapult

Danmarks Kejser kan sove trygt i nat

22. september 2020.
Ambjørn Happy

★★★★

Danmarks Kejser - og hendes 2 Göbbels drenge som hun betaler millioner for at hjernevaske naive folk med løgn gennem medierne (som i stykket er de 2 skræddere) - hun kan sove trygt i nat.

Eller kan hun?

Det er spørgsmålet som forestillingen Kejseren rejser på Teater Katapult. Hvad kan vi gøre ved Kejsere, og Diktatorer og Statsministres løgn? Kan vi stille noget op, eller sover de bare trygt igen i nat?

De unge gider ikke mere løgn

Der er en grund til at enhver Kejser gør livet surt for unge mennesker. Også i Danmark. De unge er livskraftige, de uddanner sig, finder arbejde, finder kærester, bliver gift og får børn. Og så er de virkeligt irriterende kritiske.

Måske du kender nogen unge? De er veganere. De er klimaaktivister. De holder piratfester og køber graviditets-tester. Der er liv i dem, og de er sikre på at deres fremtid skal være helt anderledes end din. De vil ikke leve som de gamle der er gråhårede og bange for alting. De vil bare leve, nu, uden den gamle kones propaganda, uden det der forsigtigheds princip.

I stykket Kejseren træder de unge i karakter med netop det budskab. "Vi gider ikke mere de gamle menneskers løgne!"

God musik, god scene, god optræden

Kejseren er et godt stykke. Når man tager i betragtning at de fire skuespillere og musikanter er gamle. De forsøger oprigtigt at snigløbe dagens Kejser. I dag Mette, i morgen Morten, på fredag Søren. Det er ikke vigtigt hvem der er Kejser, det er mere vigtigt at Kejseren er en løgnhals, og det er sådan magt fungerer.

I stykket siger skuespilleren Birgitte Prins, at Kejseren får magt ved at være en metakonstruktion for Folket, en Gestalt for Folket, og Folket vil gerne ligne Folket, så Folket lytter til en Kejsers løgn og er enige om at løgnen er sandheden. På den måde bliver folket en beskytter af sin Kejser, fordi Kejseren har bildt dem ind, at hun er Folket.

Der er således kritik af både Folket og af Kejseren. Men skuespillerne er selv gamle. De er selv Kejsere i kraft af deres alder. På scenen render 5 unge mennesker rundt i gul regnfrakke som klimaaktivister i regnvejr i Stockholm. Udstødte.

På den måde bliver Kejseren internt en kritik af sig selv. De gamle fylder for meget. Der er for meget David Bowie. Der er for meget Livingstone som hellere vil tale sit hjemlands gamle fraser, end tale i nutiden på gebrokkent dansk. I stykket er de unge udstødt.

Og sådan er det jo også i virkeligheden. Og altid. Det er lige meget om det er halvtredserne, 60'erne, 70'erne, 80'erne, 90'erne, nullerne, eller 10'erne. Kejsere har alle dage en modvilje mod ungdommen. Fordi ungdommen gennemskuer Göbbel-drengenes løgne. Det gør vi gamle ikke. I hvert fald ikke hver gang.

Det slutter med et slag i ansigtet med en våd regnfrakke

Jeg skal ikke spoile afslutningen, men det er noget med nogen våde regnfrakker, båret af unge mennesker.

Til gengæld vil jeg sige tak for oplevelsen. Politisk teater i Danmark har det altid svært, fordi vi ligner hinanden så meget. Vi er alle en del af dagens Kejser. Det er svært at gøre oprør. Men det var et fint forsøg, sådan da. Absolut Music Joy vil klappe i sine hænder.

Fed musik og sang af Pete Livingstone. God beherskelse af scenerummet. Godt lys. Fedt med lidt kritik af Kejseren, den Kejser som vi bærer i os selv, og i Søren og Mette, eller hvem det nu er i dag.

Kejseren baseret på H. C. Andersen, opført af Livingstones Kabinet i samarbejde med Teater V og Den Fynske Opera
Medvirkende Troels Kortegaard Ullerup, Birgitte Prins, Bebe Risenfors, Nina Kareis og Pete Livingstone
Iscenesættelse Nina Kareis
Scenograf Julie Forchhammer
Komponist Pete Livingstone
Lysdesign Mikkel Jensen
Lyddesign Baldur Kampmann