KulturNyt.net ⊂ Mandag 26. okt. kl. 01:27 ∴ uge 44

Melodisk og lyrisk svensk visekunst

Gl. Egå Jazzklub
Århus

Oscar Danielson er et etableret navn på den nordiske musikscene med en stor og loyal fanskare i Norden. Hans sange er blevet kaldt “svensk visepop”, og det er ikke helt ved siden af. Oscar Danielsons sange er iørefaldende med sansende og registrerende tekster akkompagneret af lavmælt, blåtonet musik.



Gratis



Melodisk og lyrisk svensk visekunst, når det er bedst.




'Teater Katapult Jagten på det Gode Menneske'

Tirsdag 27. okt.

'Aarhus Teater Punk A Rebel Never Dies'

Onsdag 28. okt.

'En Plads i Solen Teatret Svalegangen'

Lørdag 31. okt.

'Teater Katapult Pigen med Bomberne'

Onsdag 4. nov.

'Aarhus Teater Et Juleeventyr med Charles Dickens Ebenezer Scrooge'

Torsdag 5. nov.

'Aarhus Teater Kærlighedens Forrykte Former - Erotiske noveller'

Fredag 6. nov.

'Opgang2 turnéteater 4 Ever del 2'

Tirsdag 10. nov.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

» Anmeldelse af Othello, Teater Refleksion

★★★★★Anmeldelse af Othello, Teater Refleksion

Den dejligste Othello lagkage

25. oktober 2020.
Lita Domino

★★★★★
Lagkagens bund

I dag fik jeg en himmelsk mundfuld af den skønneste lagkage jeg kender, men i en ny og anderledes form. I dukketeatret ”Othello” er bunden en gammel klassiker fra William Shakespeare skrevet i år 1603. Historien om ungersvenden General Othello og hans ærkerival Lago. Historien med de stærke temaer som kærlighed, jalousi, forræderi og hævntogter der med sin tyngde beretter om livets store spørgsmål. En bund af litterær dannelse som ikke normalt er nem at bide skeer med, men i kyndige dukkefører hænder bliver det et vidunderligt grundlag for at udforske menneskesindets kringelkroge for både børn og voksne.

Skakspillet om magten

Det næste lag i lagkagen var et magisk skakspil. Scenen var bygget op som et skakbræt med dukker udformet som skakbrikker. De havde hver deres funktion og personlighed, og blev små levende karakteristikker som både vakte genkendelighed, begejstring og gru hos sit publikum. Perfekte kulisser når magtspil, løgne og passion skal undersøges og en fantasifuld ramme for det dejlige dukketeater.

Dukkeførere med skøn personlighed

Det næste lag i søndagslagkagen var de to dygtige dukkeførere der med lange arme og skøn koreografi gjorde ”spillet” levende. Med finurlig ansigtsgestik, højtidlig omhu og rørende humor fik de hyldet de levende og lagt de døde i graven, som det hør og bør i den slags tragedier.

Nydelse ved den velfortalte historie

Det sidste og mest uundværlige er flødeskummet på toppen. Hele det forventningsfulde publikum der sad i teatermørket og nød hver en scene i det gode selskab. Det er den nydelse der opstår hos børn og voksne, når de får en velfortalt historie. Teatrenes varme favn, hvor mennesker kan sidde sammen og lade sig indtage af magien som bliver skabt når nogen gør sig umage med fortæller-kunsten, som denne dag på Teater Refleksion.

Tusind tak til teamet bag ”Othello” og til Teater Refleksion som har inviteret gæstespillet indendørs.


Othello af Passepartout Theatre Production
Dramatisering og instruktion Jacques S. Matthiessen
Medvirkende Lene Hummelshøj og Christine Gaski
Musik Fredrik Lundin
Dukker Martynas Lukosius
Scenografi Christian Q. Clausen
Illustration Passepartout Theatre Production

Fotografen.dk

» Massemorder i Århus, En Plads i Solen på Teatret Svalegangen

Massemorder i Århus, En Plads i Solen på Teatret Svalegangen

En Plads i Solen på Teatret Svalegangen

23. oktober 2020.
Ambjørn Happy

"En Plads i Solen" er historien om en dansk massemorder og terrorist. Måske har den noget at sige til os i dag selvom den foregår i Århus for 75 år siden, fordi nutiden minder om nazismens tid?

Kaj Massemorder finder mening

Under krigen var Kaj fra Århus nazist - han dræbte 50, brændte Guldsmedgade af og lavede flere end 100 terrorhandlinger mod den danske befolkning. Han gjorde det for at finde mening i tilværelsen.

Kaj bliver morder for tyskerne. At være nazist gør ham stolt. Det giver mening for ham at dræbe mennesker selvom de er danskere som ham selv.

Propaganda og populisme, igen som dengang

"En Plads i Solen" er et drama om det vi gør i fællesskab når flertallet af politikere laver propaganda, begrænser ytringsfriheden, og derfor stemmer vi blindt på den store landsfader eller landsmoder.

Tiden i dag ligner optakten til krigen. De politiske forhold. Racehygiejnen. Sundheden. Begrænsninger i ytringsfriheden. Populisme. Fascinationen af den store fører der vil redde os.

Vi følger Kaj efter han blevet taget til fange. Det er den sidste nat i hans liv. Fortryder han mon nu?


En Plads i Solen
Medvirkende Kristoffer Helmuth, Maja Juhlin, Holger Østergaard, Clare Ellegaard, Morten Vang, Jesper Hyldegaard
Tekst Julie Maj Jakobsen
Instruktion Simon Boberg
Scenograf Peter Schultz
Scenemester Jesper Folke
Dramaturg Janek Szatkowski
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Ulrik Ploug Lorentzen
Produceret af Teatret Svalegangen.

» Anmeldelse Viva La Frida, Teater Katapult

★★★★Anmeldelse Viva La Frida, Teater Katapult

I Fridas skygge står en søster

21. oktober 2020.
Lita Domino

★★★★

I Mexicos hjerte står en stærk kvinde. Det er nemt at få øje på hende, for hendes ”testamente” hænger stadigvæk på alverdens museer. Hun havde sit helt eget særpræg i det liv hun levede og i den billedkunst som hun skabte i sin levetid.

Frida Kahlo er en af de største surrealister og har præget kunsthistorien med sine penslers eget univers.

Sværere er det nok at få øje på den søster der gemmer sig i hendes skygge. Hende der nursede Frida i sin sygeseng, og som klarede husarbejdet mens store værker blev skabt i Fridas atelier.

Intens historie fortalt med et følsomt sprog

Amira Jasmina Jensen giver i sin monolog ”Viva La Frida” et bud på en karakteristik af den skyggesøster der levede med i Frida Kahlos op og nedture, og som til sidst måtte følge sin søster til hendes grav.

En monolog der med et enkelt sprog, men til gengæld intens og intim fremførsel, tegner sit eget portræt af det komplicerede men også kærlige forhold en søster kan have til sin karismatiske storesøster.

Hun tager scenen med passion

Amira Jasmina Jensen brænder tydeligvis for det spanske sprog, for varmblodige menneskefortællinger, guitarspil og for flamingo.

I små fortællinger og med en blød sprog-palet sporer hun sit publikum ind på den mexikanske kulturs største ikon set gennem søsterens øjne. Hun fremstiller Fridas søster lidt naivt, som et barn der ikke kan lide mænd, men hun giver også et indtryk af skyggelivets udfordringer hvor en kvinde vælger selvopofrelsens vej til at opnå anerkendelse fra familien og omverdenen.

Melodiøst touch

Monologen ”Viva La Frida” er en blød historie om en kvindes indre følelsesliv. Iscenesættelsen er en fin kærlighedserklæring til det passionerede menneske i spotlyset og for dem der står i kulissen og bærer med. Jeg blev særligt rørt af det sidste touch i forestillingen, der sætter sin efterklang i mig for en rum tid.

Tusind tak til teamet bag ”Viva La Frida” og til Teater Katapult der i øjeblikket har inviteret dem indenfor.


Viva La Frida Gæstespil af Amira Jasmina Jensen og Scene42
Medvirkende og dramatiker Amira Jasmina Jensen
Instruktør Signe Hørmann Sørensen


Alt om Århus
På KulturNyt finder du alt om Århus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kultur Nyt Kalender uge 44 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Århus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Århus