KulturNyt.net ⊂ Mandag 21. sep. kl. 18:11 ∴ uge 39

Varm og sukkersød indiepop

Atlas
Århus

Amerikanske Anna Burch spiller varm og sukkersød, tempofyldt og ikke mindst voldsomt iørefaldende indiepop/rock og topper selv samme med sin krystalklare stemme.
Burch voksede op i Detroit, hvor hun som barn dyrkede alt lige fra Disney-sange til Carole King-klassikere, og hvor hun siden som teenager kastede sig over navne som Bright Eyes og Fiona Apple – kunstnere, hun også lystigt fortolkede til diverse open mic-aftener.



Gratis

Allerede som 18-årig havde hun en vis erfaring med livet på landevejen og de mange prøvelser og forandringer, der ikke mindst for et ungt menneske er forbundet med netop dét.






★★★★'Aarhus Teater En Fortælling om Blindhed'

Mandag 21. sep.

'Mødre på Teatret Svalegangen'

Tirsdag 22. sep.

★★★★★★'Aarhus Teater Den Vægelsindede Holbergs satiriske komedie'

Tirsdag 22. sep.

'Teater Katapult Kejseren'

Tirsdag 22. sep.

'Homage gæstespiller på Gruppe 38 '

Onsdag 23. sep.

'Aarhus Teater KH Marie - Intet er nok Marie Koldkjær Højlund'

Fredag 25. sep.

'DonGnu-turist på BORA-BORA'

Lørdag 26. sep.

» Kunst og kultur kalender

» Ugens kunst og kultur

Per Morten Abrahamsen

» Anmeldelse Annas Verden på Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse Annas Verden på Teatret Svalegangen

De rammer hjertet af Skagens gule farve

15. september 2020.
Lita Domino

★★★★★

De åbner mine sanser og gør mig blød, mens jeg sidder der i teatermørket. De byder mig en palet af farverige og følsomme ord, krydrer det med humor, og varmer min sjæl med melodisk musik og sange. Det føles som om jeg får pakket et gammelt kunstværk ud som har lagt hengemt for længe, men nu bliver sat i en ny ramme og får sit eget åndedræt.

Teater der giver farverne et pift

Jeg elsker Anna Anchers dueblå og varme røde farve og tænker at Skagensgul er en blid lys farve der kan varme blikket, når jeg kigger på den. Men i aften åbner mit blik sig i en ny retning og jeg får lov at skue længere ind i hendes palet og se en fin skildring af mennesket bag.

I teaterforestillingen ”Annas verden” giver de farverne et pift i lyset af den kendte kunstnerkoloni og leger med på hendes skæbnehistorie.

Kærlighed til mand og kunst

Det er en dejlig historie og underfundigt sammensat med en scene midt på gulvet. Med enkle virkemidler får teamet af skuespillere fra ”Det Flydende Teater” i København fortalt en kærlighedshistorie der er i konstant bevægelse. De levende billeder er skabt i samklang med det sanselige som man finder i kærlighedsromancer, som f.eks. den mellem Anna Ancher og hendes mand Michael, men også med kunsthistoriens perler af malerier som hun og hendes omgangskreds skabte på den tid i Skagen.

Følsomt teaterportræt

Det handler om Anna Ancher. Den store kunstmaler og hendes skæbne som kvinde der ønskede sig mere af livet end datidens gængse kvindepligter. Den handler også om alle de inspirerende mennesker hun omgav sig med i sit liv. Teaterportrættet skildrer hende som følsom, blid og samtidig passioneret. En kærlig skildring af livet som det så ud, når hun udtrykte sig gennem sin farvepalet og om omkostninger det medførte for familielivet med sin elskede mand og sin lille datter og i hverdagens trummerum.

Livgivende teater

Jeg er vild med at teamet fra forestillingen har sat scenen med så fin en følsomhed. Musikkens væsen er et indtagende akkompagnement til historiens medrivende udvikling. Den placerer sig stemningsgivende og runder hjørnerne af på en forførende måde.

Skuespillerne gav naturlige og stærke karakteristikker af personerne med både charme og varme.

Anna Anchers liv handler om at udtrykke sit lys, sin kraft og sit talent på sin helt egen måde, og det gør denne teaterforestilling også.

Tusind tak til teamet bag ”Annas Verden” og til Teatret Svalegangen der har inviteret til byen.


Annas Verden
Produceret af Det Flydende Teater
Medvirkende Julie Riis, Luise Skov, Pelle Nordhøj Kann, Nanna-Karina Schleimann
Tekst Julie Petrine Glargaard
Instruktion Jennifer Vedsted
Scenografi Sir Grand Lear
Musik Nanna-Karina Schleimann
Kreativ producent Christine Worre Kann.

Lars K. Olesen

» Anmeldelse af Jeg kan bedst li' når du er her, Teatret Gruppe38

★★★★★Anmeldelse af Jeg kan bedst li' når du er her, Teatret Gruppe38

Et kys på panden til afsked

6. september 2020.
Lita Domino

★★★★★

Når tæppet falder og det er tid til at rydde op efter sig, så kan det gøres på mange måder, men det bedste måde er at pakke sine ting med kærlighed.

Det kan være sin sag at tage afsked, men teamet bag forestillingen 'Jeg kan bedst li´når du er her' er i flyttetøjet og giver kærlighed til alt flytterodet mens de pakker det i kasser.

At søge en lykkelig slutning

'Jeg forlader dig aldrig, men det er klart at jeg ikke altid kan være der', siger skuespillerne. De centrale følelser som frygt og vrede har hver deres fortællinger, men bliver bundet sammen i denne kærlighedserklæring fra Teatret Gruppe 38. At søge en afsked er også at tage det væsentlige med på den videre færd frem og så kan det ikke andet end at ende lykkeligt. Det er uanset om vi tager afsked med en fortælling, en leg, fortidens skygger eller en begivenhedsrig oplevelse.

Flyttemændene og ulven der må med

Vi er på Teatret Gruppe38 hvor flyttemændene pakker og lukker ned. Rejsesvende fra gamle historier bliver efterset og behandlet med kærlighed.

Som f.eks. den glubske ulv der har været en del af en fortælling i svunden tid, og måske undertiden skabt besværlige følelser, men nu må den pakkes ned med både omhu, ømhed og kærlighed. For hvem vil pakke en kasse ud et nyt sted, hvis ulven nu ikke er blevet pakket ned i kærlighed inden flytningen?

Sproglommen fyldt med leg

Det er svært at finde de rette ord i oprydningsarbejdet og når man forsøger så kan det flimre i kroppen og ende med et ord som 'Nice'. Sproget der er så centralt i en afskedssituation kan let komme til kort. De leger med sproget, teamet bag denne forestilling. En leg og omhyggelighed der åbner og lukker flyttekasserne og tager sit publikum med. Tegner både små underfundige og genkendelige billeder og efterlader mig oplyst og varm, som fik jeg små kys på panden.

En varm forestilling fortalt med omhu

'Jeg kan bedst li´når du er her', er en fin, finurlig og filosofisk historie om at tage afsked. Den er fyldt med hjertevarme og eventyr og er ikke bange for at være sin egen. Den poetiske videokunst der er i forestillingen spiller bolden så fint op til skuespillerne og skaber en smuk helhed.

Tusind tak til teamet bag 'Jeg kan bedst li` når du er her' og til Teatret Gruppe 38 som står bag denne fine forestilling.


Jeg kan bedst li' når du er her

Medvirkende
Bodil Alling
Søren Søndberg
Søren la Cour

Instruktør
Catherine Poher

Skabt i samarbejde med
Philippe LeFebvre
Olivier Guillemain
Paolo Cardona (SKAPPA)

Teknikerassistent
Lars K. Olesen

Rumle Skafte

» Anmeldelse af Holberg - Den Vægelsindede - på Aarhus Teater

★★★★★★Anmeldelse af Holberg - Den Vægelsindede - på Aarhus Teater

Holberg nu med food fight, bar røv og indianer­kostume

4. september 2020.
Ambjørn Happy

★★★★★★

Vi vælter ud fra Aarhus Teater. Byen er fyldt med mennesker. Jeg er glad, gnubber skuldre med andre glade mennesker. Vi var faktisk mange der skreg af grin og havde det sjovt i 3 timer og 20 minutter. Inklusiv pause.

En tryllekunstner kaster med replikker som duer han har klemt for hårdt

Så vi har altså denne her franskmand. Koreograf og instruktør. Laurent Chétouane. Han er glad for tilværelsens absurditeter, og Holberg. Og det fik vi, begge dele, en absurd Holberg, og det var sjovt. Holberg bliver dekonstrueret, spredt til atomer. Hans replikker afspilles med dobbelt hastighed og kastes rundt på scenegulvet som duer fra en tryllekunstner der er ny i faget og har klemt dem for hårdt. Det er vanvittigt. Skuespillerne laver sjov og improviserer. Duerne kommer til live igen og flagrer rundt blandt publikum. Det er galt, og der er mening i galskaben.

Publikum griner. Ingen kan holde styr på noget!

Christian Hetland render nøgen rundt i bar røv og indianerkostume. Toke Hansenius ejer scenen med sin smægtende violin der både kan Chaplin og Psycho, samt bade i en kasse vand. Anne Plauborg rider rundt på nakken af Æsken, fordi Laurent er fransk. Mette Døssing får et grineflip i flere minutter, hun kan ikke stoppe. Kjartan Hansen slikker luftfisse og råber "TEKST" til suffløren. Birgitte Hansen svarer. Han råber igen: "MERE TEKST". Mette Klakstein Wiberg flirter med publikum allerede fra begyndelsen. Mathias Flint husker sine replikker. Simon Kongsted danser ballet. Nanna Bøttcher smider parykken. Anders Baggesen har læderbukser. Viktor Pascoe Medom er meget interesseret i blå kjoler og det der er under, og han er sjov.

Sådan. Du har netop oplevet handlingsreferatet. Så ved du hvad forestillingen går ud på. Det er Holberg tilsat Monty Python og Dario Fo, rørt rundt i en blender på den højeste hastighed.

Drop dit livs manuskript og lav dit CV med fingermaling

Der er ingen mening i tilværelsen, siger instruktøren. Vi har ikke kontrol på en skid. Livet er en teaterforestilling der er gået amok. Du kan ikke høre replikkerne tydeligt fra de andre. Handlingen følger ikke det vi har besluttet. Hvem fanden har i det hele taget skrevet mit livs teaterstykke? Det giver jo ingen mening. Og det er meningen. Holberg som food fight. Dekonstruktivisme. Madkamp. Livet er absurd så man må le ad det.

Så hvis du synes der er for mange regler i din hverdag. At du skal følge manuskriptet når du taler med svigermor. Altid være sød og pæn, og din chef er et pjok. Og du ville aldrig give ham et job, hvis du du var chefen og han var dig. Og hvis du er træt af at alting skal være så rigtigt, så rigtigt. Hvordan du spiser, hvordan du skider, hvordan du snakker og dit CV kunne nok også være bedre. I det tilfælde kan du finde masser af god underholdning og vældigt mange forløsende grin i Holberg på Aarhus Teater.

Det skal ikke være så alvorligt, livet. Selv Holberg ville grine ad forestillingen, fordi det kildrer så fornøjeligt når den tunge alvor bliver sprængt til atomer. Tak for den oplevelse.


Alt om Århus
På KulturNyt finder du alt om Århus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Århus. KulturNyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på KulturNyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Århus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kultur Nyt Kalender uge 39 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Århus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

KulturNyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på KulturNyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Århus