Anmeldelse af Kejseren på Teater Katapult
Anmeldelse af Kejseren på Teater Katapult: Danmarks Kejser - og hendes 2 Göbbels drenge som hun betaler millioner for at hjernevaske naive folk med løgn gennem medierne (som i stykket er de 2 skrædder
4 / 6 stars


Kulturnyt.net ⊂ Søndag 16. maj. kl. 04:33 ∴ uge 19


Anmeldelse af Kejseren på Teater Katapult

★★★★
Anmeldelse
4 ★ på Kulturnyt

Kulturnyt.net • Ambjørn Happy
22. september 2020.

Danmarks Kejser kan sove trygt i nat

Danmarks Kejser - og hendes 2 Göbbels drenge som hun betaler millioner for at hjernevaske naive folk med løgn gennem medierne (som i stykket er de 2 skræddere) - hun kan sove trygt i nat.

Eller kan hun?

Det er spørgsmålet som forestillingen Kejseren rejser på Teater Katapult. Hvad kan vi gøre ved Kejsere, og Diktatorer og Statsministres løgn? Kan vi stille noget op, eller sover de bare trygt igen i nat?

De unge gider ikke mere løgn

Der er en grund til at enhver Kejser gør livet surt for unge mennesker. Også i Danmark. De unge er livskraftige, de uddanner sig, finder arbejde, finder kærester, bliver gift og får børn. Og så er de virkeligt irriterende kritiske.

Billed: Bjarne Stæhr

Måske du kender nogen unge? De er veganere. De er klimaaktivister. De holder piratfester og køber graviditets-tester. Der er liv i dem, og de er sikre på at deres fremtid skal være helt anderledes end din. De vil ikke leve som de gamle der er gråhårede og bange for alting. De vil bare leve, nu, uden den gamle kones propaganda, uden det der forsigtigheds princip.

I stykket Kejseren træder de unge i karakter med netop det budskab. "Vi gider ikke mere de gamle menneskers løgne!"

God musik, god scene, god optræden

Kejseren er et godt stykke. Når man tager i betragtning at de fire skuespillere og musikanter er gamle. De forsøger oprigtigt at snigløbe dagens Kejser. I dag Mette, i morgen Morten, på fredag Søren. Det er ikke vigtigt hvem der er Kejser, det er mere vigtigt at Kejseren er en løgnhals, og det er sådan magt fungerer.

I stykket siger skuespilleren Birgitte Prins, at Kejseren får magt ved at være en metakonstruktion for Folket, en Gestalt for Folket, og Folket vil gerne ligne Folket, så Folket lytter til en Kejsers løgn og er enige om at løgnen er sandheden. På den måde bliver folket en beskytter af sin Kejser, fordi Kejseren har bildt dem ind, at hun er Folket.

Der er således kritik af både Folket og af Kejseren. Men skuespillerne er selv gamle. De er selv Kejsere i kraft af deres alder. På scenen render 5 unge mennesker rundt i gul regnfrakke som klimaaktivister i regnvejr i Stockholm. Udstødte.

På den måde bliver Kejseren internt en kritik af sig selv. De gamle fylder for meget. Der er for meget David Bowie. Der er for meget Livingstone som hellere vil tale sit hjemlands gamle fraser, end tale i nutiden på gebrokkent dansk. I stykket er de unge udstødt.

Og sådan er det jo også i virkeligheden. Og altid. Det er lige meget om det er halvtredserne, 60'erne, 70'erne, 80'erne, 90'erne, nullerne, eller 10'erne. Kejsere har alle dage en modvilje mod ungdommen. Fordi ungdommen gennemskuer Göbbel-drengenes løgne. Det gør vi gamle ikke. I hvert fald ikke hver gang.

Det slutter med et slag i ansigtet med en våd regnfrakke

Jeg skal ikke spoile afslutningen, men det er noget med nogen våde regnfrakker, båret af unge mennesker.

Til gengæld vil jeg sige tak for oplevelsen. Politisk teater i Danmark har det altid svært, fordi vi ligner hinanden så meget. Vi er alle en del af dagens Kejser. Det er svært at gøre oprør. Men det var et fint forsøg, sådan da. Absolut Music Joy vil klappe i sine hænder.

Fed musik og sang af Pete Livingstone. God beherskelse af scenerummet. Godt lys. Fedt med lidt kritik af Kejseren, den Kejser som vi bærer i os selv, og i Søren og Mette, eller hvem det nu er i dag.


Kejseren baseret på H. C. Andersen, opført af Livingstones Kabinet i samarbejde med Teater V og Den Fynske Opera
Medvirkende Troels Kortegaard Ullerup, Birgitte Prins, Bebe Risenfors, Nina Kareis og Pete Livingstone
Iscenesættelse Nina Kareis
Scenograf Julie Forchhammer
Komponist Pete Livingstone
Lysdesign Mikkel Jensen
Lyddesign Baldur Kampmann



★★★★★
Anmeldelse
5 ★ på Kulturnyt
Mandag 17. maj.

100 Sange Aarhus Teater

★★★★★
Anmeldelse
5 ★ på Kulturnyt
Mandag 17. maj.

Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

Tirsdag 18. maj.

Vil du gemmes eller glemmes på Teatret Gruppe 38

Tirsdag 18. maj.

Morten Münster Musikhuset Aarhus

Tirsdag 18. maj.

Dans: Stigma & Engel Bora-Bora

Tirsdag 18. maj.

Det Førerløse Menneske på Teater Katapult

★★★★★
Anmeldelse
5 ★ på Kulturnyt
Torsdag 20. maj.

Charlie & Chokolade­fabrikken Aarhus Teater

Populært kommende tid

Kunst og kultur i Aarhus


★★★★★
Anmeldelse
5 ★ på Kulturnyt
Anmeldelse: A Clockwork Orange Aarhus Teater

Ondskab, hvad gør vi ved tornen i vores hjertes muskel?

11. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Kan ondskaben i vores indre elskes væk. Tvinges væk. Ønskes væk. Skræmmes væk?

Hvordan håndterer vi ondskab, og hvorfor er den så tiltrækkende når vi er stressede, bange, ulykkelige, skræmte?

Ondskaben driver ned ad væggene i Studio på Aarhus Teater. Ondskaben. (Fantastiske kulisser, kostumer og scenografi af Nathalie Mellbye.) Den driver en hel verden til vanvid, ikke kun på Aarhus Teater. Politifolk der dræber sorte. Magthavere der tvangssteriliserer deres fjender. Mørke præster, hvaldrab, regnskovsøkser, kodræbere og kartoffeltyve. Du har hørt om det.

En forfulgt historie har fået asyl i Aarhus

Anthony Burgess skrev historien om ondskab i 1962, "A Clockwork Orange". Titlen kommer fra et udtryk i England før 2. verdenskrig. "Han var så meget skæv/farlig som en 'clockwork orange'", har Anthony fortalt. "En farvestrålende, juicy person som djævlen trækker op til ondskab." Nogle år senere lavede Stanley Kubrick filmen, 1971, og englænderne blev virkeligt vrede på ham over den film. For meget vold, nøgenhed. Forfulgte hans familie, truede med drab, så filmen blev pillet af plakaterne i England og gemt væk i små kunstbiografer i sidegaderne. Nu er historien i Aarhus på byens centrale teater.

Fremragende historie om vores indre ondskab

Den er alle steder, ondskaben, blandt politikere, erhvervsfolk, sygeplejersker, politifolk, præster, ja selv bedemænd - men mest finder vi den som en flig af fryd inde i os selv. I stykket, hvor Emil Prenter fremragende spiller hovedrollen, fortælles historien om vores indre ondskab.

Hovedpersonen og hans venner elsker at dræbe, voldtage og slå folk. Bare fordi det er dejligt at give efter og slippe ansvaret. Vi kender det alle, helt ned i den lille udgave hvor der krummer sig et smil i mundvigen når vi rykker en mælkebøtte op fra græsplænen.

Sådan kureres ondskab, eller hvad?

Efter en kvindes død bliver hovedpersonen sat i fængsel i 14 år for drab. Her viser videnskabsfolk ham billeder af overgreb, mens de giver ham strømstød. Effekten er fantastisk. Som en hund får han kvalme og trimler omkuld, når han er i kontakt med sin indre ondskab. Behandlingen giver ham også kvalme overfor musik og nøgenhed. Dernæst kastes han ud tilbage til samfundet. Helbredt efter 14 dage.

Er det sådan vi helbreder ondskaben, ved at mishandle den onde mand i fængslet. Bliver han så rask igen? Måske. Tjek spørgsmålet ud på Aarhus Teater. Der er 5 stjerner for skuespillerne, musikken, scenografi, kostumer og den sidste stjerne for den virkeligt vigtige historie om ondskaben i os selv.

A Clockwork Orange af Anthony Burgess
Dramatisering Bjørn Rasmussen
Iscenesættelse, scenografi & kostumer Nathalie Mellbye
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign & musikalsk arrangør Mads Horsbøl
Musikalske kompositioner Lasse Steen
Medkomponister Sofia Nolsøe, Emil Prenter
Medvirkende Emil Prenter, Sofia Nolsø, Lasse Steen, Aarhus Teaters Kor


★★★★★
Anmeldelse
5 ★ på Kulturnyt
Anmeldelse: 'Ocean Of Our Motion' Bora Bora

Bevinget og bevægende dans

10. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino

”Ocean Of Our Motion” handler om samklang. Menneskets ønske om at samarbejde og finde samhørighed med andre, og om de brydninger der opstår når hver enkelt samtidig har sine egne behov at tage højde for. Men først og fremmest handler forestillingen om bevægelse. - At bevæge sig selv, - bevæge hinanden og - lade sig berøre. Det er danseteater når det er rigtig godt.

Dansen er som et hav

De skaber bevægelse, de fire dansere fra dansekompagniet ”DeLeon Company”. Ruller ind over scenen som bølger. De danser sig ind i et kraftcenter, som var de et hav. Bølger der kaster sig frem, eller som ruller lyrisk hen over rallet. De trækker sig tilbage i en blid følsomhed, for igen at samle kraft til næste bevægelse. Bølger der brydes og skaber krusninger på toppen. Falder til ro i en øm og klukkende strøm af samklang. Strømmene der løber sammen eller som adskiller sig i kampens hede.

Sanseligt og følsomt

Dansen i stykket ”Ocean of Our Motion” er fintfølende, fordi performerne med smukke kropslige udtryk skaber en dans som både er intens og teknisk krævende. Billeder af forskellige stemninger bliver udtrykt med stor indlevelse og nøjagtighed, og jeg er bevæget af de fine detaljer deres kroppe kan modellere i dansen.

Refleksion

Forestillingen skaber refleksion i mig, idet de gennem deres dans har kropsliggjort forskellige planer af det sociale liv. Italesætter svære termer såsom interaktion og reaktion. Jeg bliver ramt af de måder de bevæger sig selv og hinanden på gulvet, for det taler både til mit hjerte og mit intellekt.

Intens og teknisk krævende koreografi

Det er en super flot danseforestilling. Med en finfølelse og en skarp koreografi skaber danserne et scenekunstværk på både følsomt og refleksivt plan.

Jeg er både berørt og taknemlig over denne fine danseforestilling, så tak til teamet bag forestillingen ”Ocean of Our Motion”, og til BORA BORA som i øjeblikket huser dem.

Ocean Of Our Motion
Medvirkende dansere fra DeLeónCompany:
Stina Strange Thue Tobiasen
Nikoline Due
Ruth Rebekka Hansen
Jens Schyth Brøndum
Koreograf Jens Schyth Brøndum med dansere
Komponist Donald Beteille


★★★★★
Anmeldelse
5 ★ på Kulturnyt
Anmeldelse af '100 Sange' Aarhus Teater

Hvad lavede du de sidste 3 minutter inden verden blev flænset i stykker?

10. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Du får en god historie om verdens afslutning i '100 Sange' på Aarhus Teater. Scenografien er SÅ meget banegård. Og midt i scenegulvet, banegraven hvor de døde rejser sig. Tøjet på de 6 unge skuespillere er fyldt med støv efter at verden blev flænset i småstykker, men ingen gider børste støvet af sig. De vil hellere fortælle historien om den sidste sommerdag i Europa. Den morgen verden sprang i luften. Cirka kl. 8:52 og frem til 8:55.

Det er Roland Schimmelpfennig der har skrevet historien. Den har lagt på køl længe i hans sind, det mærker man. Tysk kølighed. Præcision. Absurd.

Han stiller spørgsmålet: Hvad lavede du i grunden de sidste 3 minutter af dit liv? Stykket giver svaret med sangene fra de hundrede mennesker der sidder i toget, venter på fløjten til afgang 8:55. De sange vi bærer i hjertet, vores liv. Vi lever, det er svaret.

Alle bærer en sang i hjertet

Alle mennesker bærer en sang. En fortælling. Et drama. Du møder dem i i stykket gennem en billed- og dialogstorm samlet i et stort kaos - men et velordnet kaos - af ord, livsfragmenter, sange fra radioen, forelskelse og fortabelse. Skuespillerne dribler elegant. Skifter roller. Gentager sig selv for at udtrykke det originale. Og de står stærkt på scenen, årets hold fra Den Danske Scenekunstskole.

Stærkere end Stuttgart

Faktisk bedre og stærkere end den prøvesmag af forestillingen jeg har set fra teatret i Stuttgart, også på grund af Katrine Gjerdings banegårds scenografi. En stærk præstation som bliver så meget smukkere ved at skuespillerne skifter roller med hinanden uden tøven. Det er et overlegent og forførende studie i ansigtets udtryk, følelserne i vores øjne, livet i vores hænder, skæbnen der står klar med køllen for hver enkel af os på det mest uventede tidspunkt.

Fremragende sublimt

Se for dig selv. Der er 5 stjerner for den kølige historie, den fortræffeligt elegante og kunstneriske scenografi, instruktionen, temaet om tilværelsens absurd sårbare og urokkelige skønhed, og for den fremragende scenekunst fra de seks nye skuespillere.

Så klare øjne, så hurtige skift, imponerende godt skuespilarbejde. De kan slukke og tænde øjets lys hurtigere end lyskontakten. Skifte karakter hurtigere end jeg kan skifte jakke. Tak for den oplevelse. Sublimt.

100 Sange af Roland Schimmelpfennig
Iscenesættelse Viktor Tjerneld
Scenografi Katrine Gjerding
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende
Amalie Drud Abildgaard
Ane Stensgaard Juul
Joachim Bach Rosendal
Ludmilla Faber Striim
Martin Ivan
Ulrik Windfeldt-Schmidt
- Alle skuespillere er studerende på Den Danske Scenekunstskole, Skuespil, Aarhus.


Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kulturnyt Kalender uge 19 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt

Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


© Kulturnyt 2021
189