Anmeldelse: Lav Sol på Aarhus Teater

★★★★★★

Kulturnyt.net • Ambjørn Happy
5. maj 2018.

Hvis du elsker bacon er dette stykke ikke til dig

Lav Sol er et fantastisk stykke performance i den geniale genre. Hvis Aarhus Teater var Noma, ville Lav Sol blive serveret på samme tallerken som glasset med myrer. Idéen smager bedre end mørbraden på en myre. Jeg elsker idéer, så derfor var Lav Sol noget for mig (selvom jeg også er storslem til bacon).

Som koncept. Som idé. Som kunst
Lav Sol er 'Ceci n'est pas une pipe' i teaterform. Og du kender sikkert det billede af René Magritte, og det er kartoffelmos uden bacon. Idéen er god, men vi ville have foretrukket en pige i bikini.

Bevidsthedens tyngde

Man kan se på aber at de generelt har et lettere liv end os, fordi aben slipper for vægten af bevisthed. En banan og en krop indenfor rækkevidde, så er aben glad. Vi andre bliver bekymrede. Vi spekulerer. Vi mærker sindets vældige stenhjul formale indtryk og ælte dem til nye former, ny bevidsthed.

Det er tungt at være intelligent. Det er hårdt at være genial. Lav Sol er genialt.

Vi har givet bevidstheden bort

I begyndelsen af Lav Sol græd jeg. De to skuespillere er fanget i et vanvid af kunstig intelligens med alt for megen information. Som dyr i et bur. Ligeglade, tomme, fortabte i informationens vanvid.

Du ved hvad jeg mener.

Engang var det tegn på menneskelighed, intelligens og sejhed at kunne finde vej til et hotel i Harzen. I dag er mennesket ikke andet end et ligegyldigt vedhæng som drejer rattet til højre og venstre ned gennem Tyskland.

De to mennesker i bur, som du kommer til at opleve, har givet intelligensen bort til maskinerne. Nu er de tomme. De gider ikke engang bolle med hinanden. Computeren styrer deres liv.

Kroppen er større end bevidstheden

Men forfatteren til Lav Sol er som sådan blevet småtræt af bevidsthed uden krop. Hvilken glæde har vi af den. Skuespillerne aflirer lange meningsløse tirader af intellektuelle ophobninger af ord. Bortkastninger fra et forpint sind.

Bevidsthed er fravær af liv. Sådan hører jeg stykket. Når vi tænker en tanke, da sker det først efter vi har spist vores bacon, eller set teaterstykket. Bevidsthed indtræffer efter livet er indtruffet.

Derimod kroppen, den er livets mening. Abens greb om bananen. Smagen af frugtkød. Hud mod hud. Kroppen er selve livet.
Derfor skal næste stykke fra forfatterens skrivemaskine være et stykke fyldt med krop, erotik, følelser, hud. Altså 'Høj Sol'.
Tak for oplevelsen.

Fotograf Aarhus