Kulturnyt.net • Lita Domino
25. oktober 2020.
I dag fik jeg en himmelsk mundfuld af den skønneste lagkage jeg kender, men i en ny og anderledes form. I dukketeatret ”Othello” er bunden en gammel klassiker fra William Shakespeare skrevet i år 1603. Historien om ungersvenden General Othello og hans ærkerival Lago. Historien med de stærke temaer som kærlighed, jalousi, forræderi og hævntogter der med sin tyngde beretter om livets store spørgsmål. En bund af litterær dannelse som ikke normalt er nem at bide skeer med, men i kyndige dukkefører hænder bliver det et vidunderligt grundlag for at udforske menneskesindets kringelkroge for både børn og voksne.
Det næste lag i lagkagen var et magisk skakspil. Scenen var bygget op som et skakbræt med dukker udformet som skakbrikker. De havde hver deres funktion og personlighed, og blev små levende karakteristikker som både vakte genkendelighed, begejstring og gru hos sit publikum. Perfekte kulisser når magtspil, løgne og passion skal undersøges og en fantasifuld ramme for det dejlige dukketeater.
Det næste lag i søndagslagkagen var de to dygtige dukkeførere der med lange arme og skøn koreografi gjorde ”spillet” levende. Med finurlig ansigtsgestik, højtidlig omhu og rørende humor fik de hyldet de levende og lagt de døde i graven, som det hør og bør i den slags tragedier.
Det sidste og mest uundværlige er flødeskummet på toppen. Hele det forventningsfulde publikum der sad i teatermørket og nød hver en scene i det gode selskab. Det er den nydelse der opstår hos børn og voksne, når de får en velfortalt historie. Teatrenes varme favn, hvor mennesker kan sidde sammen og lade sig indtage af magien som bliver skabt når nogen gør sig umage med fortæller-kunsten, som denne dag på Teater Refleksion.
Tusind tak til teamet bag ”Othello” og til Teater Refleksion som har inviteret gæstespillet indendørs.
Othello af Passepartout Theatre Production
Dramatisering og instruktion Jacques S. Matthiessen
Medvirkende Lene Hummelshøj og Christine Gaski
Musik Fredrik Lundin
Dukker Martynas Lukosius
Scenografi Christian Q. Clausen
Illustration Passepartout Theatre Production
Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.
Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan skrive din egen foromtale her.
Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.
Kulturnyt Kalender uge 9 ★ Anmeldelser ★ Kulturvideo Del din kultur Redaktion
Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.
Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus
© Kulturnyt 2021
283