Anmeldelse: Det begynder at blive koldt om fødderne

★★★★

Kulturnyt.net • Lita Domino
21. oktober 2019.

Døden melder alt udsolgt på Teatret Svalegangen

Døden giver os poesi, humor og nærvær. Døden er ikke en fejl ved livet der skal korrigeres. Det er ikke en svaghed. Det er et menneskelig vilkår der gælder for os alle og se den i øjnene er en kraftfuld sag. Velkommen til livet, og velkommen til Hans Rønnes opvågning på Teatret Svalegangen.

Charme og nærvær

Hans Rønne er enestående, mens han vågner til bevidsthed om sin egen dødelighed. Står alene med charme og nærvær og vi gribes om hjertet af hans monolog om den sidste tid før døden tager ham. Døden er blevet nærværende for historiens fortæller, i det 4 personer i hans nærmeste omgangskreds er begyndt at falde fra. 3 venner, en kone og ikke mindst den lille nabopiges kat, der alle dør, vækker den kære mand til at se døden i øjnene. Det giver kolde fødder og tager tid at forsone sig med døden, men ud af hans historie skyder der en blomst. Han begynder at lytte anderledes til verden, f.eks. sangen han har sunget hele sit liv; ”Se nu stiger solen af havet skød.” får ny betydning. Hans Rønne giver livet en stor krammer i taknemmelighed for at være til, i det han omfavner sin egen dødelighed på scenen.

Ord er blikfang

Historien er meget enkel, scenografi og lys er sparsomt og det virker godt, for Hans Rønnes ord kan sagtens bære at være blikfang. Han har humor og livsvisdom som virkemidler, og står som en mand der båder rummer små nærværende oplevelser som køb af kondisko, og samtidig har han et vigtigt budskab at dele ud til verden, og det gør han med stor varme, finurlige ordgøglerier og medmenneskelighed.

Af hjertet tak til teamet bag ”Det begynder at blive koldt om fødderne” og til Teatret Svalegangen som er vært for stykket. Alt er i øvrigt udsolgt, med mindre teatret finder plads til en ekstraforestilling.