Kulturnyt.net • Ambjørn Happy
23. marts 2019.
Sådan overlever Frank kræft i prostata. Det er historien i monologen En Lille Smule Ubehag, skrevet af Jeff Metcalf. En god historie. Følsom, meget morsom, oprørsk og medrivende. 5 stjerner.
end
Holger Østergaard er Frank som fortæller om hvordan han overlevede den sygdom mænd frygter mest. Prostatakræft som kan frarøve os vores liv og vores seksualdrift, det førstnævnte mere alvorligt end det sidste. En sygdom vi ikke taler meget om. Fordi vi er mænd, og fordi det berører tabu: At være impotent.
Det gode ved stykket er at det tiltrækker både mænd og kvinder. Salen var fyldt med mennesker i 30 til 50 års alderen, cirka. Og der blev grinet. Meget.
Frank er sjov og underholdende, mens han beskriver sit møde med lægerne. Deres undersøgelser gennem private portåbninger som anus og penis. Han laver sjov med sig selv og situationen, selvom alt omkring prostatakræft er alvorligt.
Vi skal grine ad døden. Grine ad os selv. Hvis ikke vi har latteren kan det blive for tungt. Og Frank overlever, måske takket være sin humor og lyst til at leve. Undervejs dør andre mænd, fordi de giver op. Og han overlever også det skifte som sygdommen udsætter ham for, skiftet fra mand med markerede muskler, til at få cykelrytterben hvor hårene er faldet af på grund af de kvindelige hormoner lægerne sprøjter ind i ham for at redde hans liv.
Det er et tankevækkende stykke, og følelserne vælter mange gange op i brystkassen. Som latter, eller hjertet der kniber en lille tåre.
Vedkommende og relevant, En Lille Smule Ubehag gør os alle sammen lidt klogere på mænd og sygdom, og samtidig fik vi halvanden time i godt selskab med Holger Østergaard. En udtryksfuld skuespiller som griber publikum og hjælper os gennem strabadserne med humoren og livsglæden intakt.
En Lille Smule Ubehag
Medvirkende Holger Østergaard
Tekst Jeff Metcalf
Instruktion Per Smedegaard
Oversættelse ABC Sprog
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Produceret af Teatret Svalegangen
Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.
Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan skrive din egen foromtale her.
Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.
Kulturnyt Kalender uge 9 ★ Anmeldelser ★ Kulturvideo Del din kultur Redaktion
Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.
Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus
© Kulturnyt 2021
297