Kulturnyt.net • Lita Domino
10. december 2018.
Hvad er et julemirakel? Det er koldt udenfor og for mange er julen en hård tid, hvor spøgelser fra fortiden rumsterer rundt, sult og savn kan føles endnu mere gennemtrængende i lyset af alt travlheden, og andres tilsyneladende glæde kan gnave sig ind i knoglerne. Jeg tror at Teatret Gruppe 38 har fat i den helt rigtig cocktail på et godt julemirakel og det er for alle. Det handler om at glædes ved noget så simpelt og samtidig så forunderlig, som en virkelig god historie fortalt i et magisk univers.
Det er en farlig skov, Görringeskoven, for der bor der en røverfamilie, der er så grum og hæslig at man ryster af skræk, når de overfalder sagesløse der tør ride igennem skoven. Men røverne er fattige og sulter for det er kun sjældent at nogen tør at nærme sig. Ingen mennesker kan lide dem, fordi de er så anderledes og grovskårne og derfor er de blevet udstødt af samfundet. Men hver julenat oplever røverfamilen et sandt julemirakel. Der er så magisk og smukt at det næsten ikke er til at tro. Og den historie kan man opleve med egen krop på Teatret Gruppe 38 i denne juletid. Historien bygger på Selma Lagerlöfs ”Legenden om en julerose”, som er en smuk historie om et julemirakel.
Legenden om Julerosen er frit fortolket af vidunderlige Bodil Alling. Hun er mester i at fortælle historier så både børn og voksen hører virkelig godt efter. Publikum får lov at ligge i hængekøjer og ud over alle publikummer er spændt en himmel af stof, hvor lys og skygger kan understrege en skøn historie. Bodil fortæller med sit talent for personkarakteristikker en medrivende legende, og med få virkemidler er det som at være i Görringeskoven og opleve julemiraklet på egen hånd.
Tusind tak til Teamet bag ”En sand røverhistorie” og til det fantastiske Teatret Gruppe 38 for en rigtig dejlig historie!
En Sand Røverhistorie
Skabt af Sara Topsøe-Jensen, Bodil Alling, Søren Søndberg, Kim Glud, Søren la Cour, Lars K. Olesen.
Fortæller og skuespiller: Bodil Alling
Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.
Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan skrive din egen foromtale her.
Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.
Kulturnyt Kalender uge 4 ★ Anmeldelser ★ Kulturvideo Del din kultur Redaktion
Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.
Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus
© Kulturnyt 2021
392