Anmeldelse: Kaffe og Kærlighed på Teatret Svalegangen

Kulturnyt.net • Lita Domino
29. januar 2019.

Den tragikomiske kvindelige klovn

Findes der en bedre fortæller end en klovn? Klovnen der stiller skarpt på tidens og menneskets nærværende små kampe med tilværelsen?

Jeg drømmer om en anden tilværelse, hvor jeg er sexet og sjov, kan begå mig med smalltalk og vittigheder, hvor kærligheden vælter mig og beruser min tilværelse. Men i virkeligheden er jeg kikset og kan kommer til at fortælle alt for personlige ting om mig selv til fremmede mennesker jeg ikke kender.

Men der er hjælp at hente, for klovnen Camilla Marienhof træder i denne tid ind på scenen på Teatret Svalegangen og henter alle de pinlige hændelser frem som en usikker single kvindefigur kan opleve og gør det med så overbevist charme og selvtillid at publikum må give sig hen og grine af det spejlbillede hun giver af os kvinder.

Funklende præstation.

En suveræn start på forestillingen vipper mig ud af min lille kasse, jeg befinder mig i, og ind i den tragikomiske klovneverden, hvor toget ruller afsted med en faretruende hast og den kvindelige passager må klamre sig til en stang.

En stang som jeg normalt vil betragte som en pole-stang , bliver i teaterstykket Kaffe og kærlighed brugt til mange forskellige gøremål på kreativ vis. Den kvindelige akrobat, skuespiller og klovn kan med stor præcision og styrke bruge pole-stangen i hendes spil på scenen så det både er gribende og humoristisk.

Genkendelighed

Et af de store problemer som jeg genkender i forestillingen er det enorme spring der nogle gange er imellem det jeg forestiller mig og det der er den egentlige virkelighed.

Når jeg tror at andre mennesker er fantasifulde, sexede, smarte, femme fatal-kvinder der kan klare alle livets udfordringer, mens jeg har trusser på der kryber op i enden, jeg har problemer med ensomhed, jeg har svært ved at score en mand, jeg lever mig for meget ind i mine tanker osv.

Hvis man tænker at det er sådan det er, kræver det vanvittig meget mod at gå ud og møde andre. Men hvis jeg i stedet spejler mig i klovnen og finder min humoristiske sans frem, så ser jeg at alle kvinderne i Teatret Svalegangen griner af de samme ting. Vi kender det alle og så er det måske ikke så faretruende at være single kvinde og gå ud i verden alene og møde andre mennesker. Bravo for den pointe.

Tusind tak til teamet bag Kaffe og kærlighed og til Teatret Svalegangen for at invitere dem til Aarhus.