Anmeldelse: Lyden af de skuldre vi står på

Kulturnyt.net • Lita Domino
31. januar 2020.

Med hybenhjertet i behold

Det blev min skat, - skabelsen af mit hybenhjerte. Dengang jeg var bange som barn, når min lille krop gav efter af sorg, når jeg oplevede fryd og glæde, i så mange situationer hvor det gjaldt mit liv, svøbte jeg mig i en blid og fortrolig stemme fra én der stod mig nær, én der delte sange med mig som generationer før hende havde gjort. Jeg gemte alle de gode melodier og alle de smukke ord dybt inde i mig.

Billed: Foto: Emilia Therese

Når jeg senere i livet stod i svære øjeblikke, situationer hvor jeg nær mistede mig selv, løftede jeg min stemme og mødte verden med min sang. De gamle ord der har boet indeni mig siden jeg var barn, blev min vej tilbage til mig selv. Denne skat har vi alle tilfælles i vores lille land.

Gammel arv på nye flasker

Aarhus Teater har i samarbejde med Simon Kvamm og Marie Højlund dykket ned i vores fælles skattekiste og hentet smukke juveler op af gamle danske sange, og iklæder dem vor tids elektroniske lydunivers. En transformation som bibeholder de gamle sanges sanselighed, men modigt tilsætter dem en helt ny kvalitet af stemningsmættede billeder gennem elektronisk pop. Denne aften gav, multiinstrumentalisten Esben Inglev den fuld skrue sammen med Maria Højlund og skabte en klangbund, hvor de bedste hits fra datiden kunne gro nye skud og udvikle sig til smukke poesi-blomster.

Aarhus Teater forfører

Jeg oplever hvert nummer der bliver iscenesat under forestillingen ”Lyden af de skuldre vi står på.” som en lille bid af en musisk mosaik. Et rum fyldt med genkendelighed, men som bliver tvistet på en anderledes og nytænkende måde. Jeg oplever at jeg må give efter og lade sangene føre mig nye steder hen. Denne forestilling er et mægtigt samarbejde, hvor alle skuespillere løfter tonerne i forunderlige retninger med skøn energi. Med indlevelse og fantastiske stemmer luller jeg mig ind i deres smukke lyd -og skuespillerunivers. Scenografen Christian Albrechtsen leger med cirklens kraft. Den runde form, men også den cirkelformede cyklus som vi finder i årstiderne og som afspejler stemningerne der er opbygget i de gamle sange fra vores fælles arv. Lyssætningen er næsten et kapitel for sig. Aarhus Teater har fået nyt udstyr og lysdesigner Mathias Hersland boltre sig i det i denne koncertforestilling. Han gør salen levende og modellere scene frem, som jeg ikke troede muligt. Fantastisk forestilling, og en smuk gave at give videre til fællesskabet i lille Danmark.

Af hjertet tak til teamet bag Lyden af de skuldre vi står på, til Aarhus teater og til generationerne før mig, for at jeg må stå på disses skuldre og synge med på vores fælles arv.