Anmeldelse: Teater Felt

Kulturnyt
18. april 2018.

Inspirerende improvisations teater

Teater Felt er 5 skuespillere og 2 stole på en tom scene. Kostumerne består af det tøj skuespillerne tog ud af skabet i morges. Kulissen er den tomme scene. Ingen musik, ingen fancy lys.
Så tomt og øde som selve livet kan være når man keder sig.
Ingen penge. Ingen sjov. Hvad skal vi lave?

Udsolgt på Eutopia. Stående bifald.

En god historie skabes ud af ingenting

Derfor elsker jeg improvisationsteater. Det er inspirerende at se en historie blive skabt ude af ingenting. Et billede af hvor fantastiske vi mennesker er til at skændes, elske, være frustrerede, overraske, grine. Alt det vi kan, som dyrene ikke kan.

Hvis vi tør give slip på alle rollerne. Bare stå, sådan som de 5 skuespillere står i starten af stykket, og mærke sig selv. Lægge mærke til, 'hvad føler jeg', 'hvad lever i min sjæl', 'hvad har jeg lyst til at udtrykke?'.
Og så bare give slip. Lade det kommet ud.

Historien som ikke var planlagt kom til at handle om en far og hans datter, som han havde gjort syg. En mand og hans glade kone, som var bange for at miste manden der var kendt for at være utro. En kvinde som røg cigaretter i baggården, hvor den syge datter tegnede på asfalten, og som skændtes med hendes irriterende far.
Som skak satte skuespillerne scenerne, brik for brik. Det blev til en udmærket historie.
Og var den datter på 10 år egentlig så syg? Måske var hun den mest sunde af dem alle sammen. Hun gad dem bare ikke.

Godt improvisations teater.