Anmeldelse: The Nether, Teatret Svalegangen
Anmeldelse: The Nether, Teatret Svalegangen: Publikum sidder på siderne af et virtuelt børnebordel. Vi elsker Iris. Hun er skøn når hun hopper omkring på scenen iført røde underbukser, glatte ben og
5 / 6 stars


Kulturnyt.net ⊂ Mandag 18. okt. kl. 03:22 ∴ uge 42


Anmeldelse: The Nether, Teatret Svalegangen

★★★★★
Anmeldelse
5 ★ på Kulturnyt

Kulturnyt.net • Ambjørn Happy
9. november 2019.

Forbyde vold og porno på internettet?

Publikum sidder på siderne af et virtuelt børnebordel. Vi elsker Iris. Hun er skøn når hun hopper omkring på scenen iført røde underbukser, glatte ben og en sommerkjole der løfter sig når hun laver piruetter foran Papa. Hun griner og leger, fuld af barnets livsglæde og kærlighed. Skræmmende, der er noget galt.

Billed: Happy Fotografen.dk


Papa er gammel og syg, hun er et barn. Han er pædofil og programmør. Bordellet er skabt til verdens forpinte kvinder og mænd, så de kan bruge et barn seksuelt i en virtuel verden. Udleve lysterne. Kunderne lærer at dræbe barnet med en økse for at holde følelserne på afstand. Som et rødt klimaks dekoreret med hvide striber af liv.

Straks efter drabet er Iris spillevende igen. Fordi Papa har skabt et computerspil med lyde og dufte, sansninger som om det var virkelighed. Det er en god forretning. Det virtuelle liv på nettet, livet uden konsekvens.

Milliarder dræber hver dag på nettet

Jeg er ret vild med stykket. Scenografien af Siggi Oli Palmason fungerer fint med sine farvefulde kulisser og stramme sorte felter af fængsel. Det er udbredt, fængslet. Virkeligheden er kedelig. Milliarder af mennesker skyder folk på nettet, kører dem ned med biler, voldtager dem, sprænger dem i luften.

Hvor kommer det fra, al den vrede mod andre mennesker? Lever vi forkert, eller er det bare menneskets væsen at vi vil udslette de andre.

Elsker vi mere virtuelt end reelt?

Lyset er super takket være Hen Sloth. Præcise inddækninger og farveskift. Fra det sorte til det farverige. Det er jo det vi ønsker. At forvandle ensomheden til strålende likes og flotte selfies. Vi hungrer efter forbindelse og at blive set. Det kan vi online, men ikke altid i Ikea når familien sidder og æder kartoffelmos og kødboller.

Er den virtuelle verden bedre end virkeligheden? Mange siger ja. Den digitale verden afskærmer os fra følelserne, sansningerne, hjertet, huden. At leve analogt kan være skræmmende og ensomt.

Skal vi slukke det virtuelle liv?

Skuespillerne er dygtige. Bolette Engstrøm Bjerre udtrykker barnet så præcist. Mikael Helmuth skarp som kynismens fortaler. Morten Kjær elegant som det unge menneske der undersøger børnebordellet. Kaja Kamuk stram i sin rolle som efterforsker. Holger Østergaard følsom og maskulin i sin forpinte tilstand af længsel efter kærlighed.

The Nether skaber debat blandt publikum. Skal vi gøre noget? Forbyde vold og mishandling online? Har det en negativ konsekvens i virkeligheden, når vi skyder folk på nettet og sprætter fjenderne op med en kniv. Skaber nettet forbrydelser, eller holder internettet potentielle gerningsmænd hjemme i soveværelset, indespærret i en syg fantasi foran computeren?

Personligt tror jeg på den sidste. Internettet gør os impotente, uanset hvor mange zombier vi skyder online. Min kvinde har det modsatte synspunkt. Billeder af vold gør os voldelige, mener hun. Og hvad synes du? Skal vi slukke nettet og hellere udleve vores lyster i virkeligheden? Snakke med hinanden mens vi æder de kødboller i Ikea. Være her lige nu i hverdagen, og mærke konsekvensen?

The Nether af Jennifer Haley
Medvirkende Bolette Engstrøm Bjerre, Kaja Kamuk, Mikael Heltmuth, Morten Kjær, Holger Østergaard
Instruktion Rønn Juul
Scenografi Siggi Oli Palmason
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Hen Sloth
Rekvisitter Naja Brimer
Forestillingsledelse Signe Albeck Lausen
Produceret af Teatret Svalegangen.





Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden

Tove Ditlevsen 'Man vokser op' på Aarhus Teater

Tirsdag 23. nov. 2021
Oplev to nye dramatikertalenter i et gnistrende møde med Tove Ditlevsen, når Aarhus ­Teater sætter to af hendes stærke værker på scenen i én og samme forestilling

Tove Ditlevsens bøger har rod i 1940’ernes arbejderklasse i de barske københavnske brokvarterer, men hendes erfaringer er tidløse. Nu omskaber to dramatikertalenter fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus to af Tove Ditlevsens stærke romaner til levende scenekunst.
'Tove Ditlevsen 'Man vokser op' på Aarhus Teater'

'Kagefabrikken' på Aarhus Teater

Tirsdag 23. nov. 2021
I 'Kagefabrikken' stikker dramatiker Christian Lollike fingrene i den glasur, vi pynter os med når tingene går godt. Men hvad sker der med empatien og tolerancen, når vi presses på vores brød og vores holdninger?

I rollen som den disruptede fabrikant Nielser Reumert-vindende Kristian Holm Joensen.
''Kagefabrikken' på Aarhus Teater'

'Forplantning - En Fucking Slagmark' på Teatret Svalegangen

Tirsdag 23. nov. 2021
Teatret Svalegangen zoomer ind på landets reproduktive tilstand i en tempofyldte komedie om forplantning. 27 roller fletter sig ind og ud af hinanden.
''Forplantning - En Fucking Slagmark' på Teatret Svalegangen'

Alice i Eventyrland på Aarhus Teater

Fredag 26. nov. 2021
Juleforestilling på Aarhus Teater for hele familien. Årets familieforestilling er en ny version af den magiske klassiker om den nysgerrige pige Alice og hendes rejse ind i en verden fuld af mystiske væsener

'Alice i Eventyrland' er et forunderligt univers der udfordrer vores sanser og vores perspektiv på verden.
'Alice i Eventyrland på Aarhus Teater'

'Xmas Cabaret' på Teatret Svalegangen

Onsdag 1. dec. 2021
'Xmas Cabaret' er et show hvor Teatret Svalegangen har bedt et hold af byens bedste indenfor comedy, tryl, musik og teater om at gå løs på julen. De giver deres bud på det, vi alle sammen elsker (eller hader) og sætter julens følelser i bevægelse.
''Xmas Cabaret' på Teatret Svalegangen'

My Undying Love på BORA BORA

Torsdag 29. sep. 2022
I 2021 mistede kunstner Andreas Constantinou sine forældre på grund af sygdom. Andreas, som vidste, at hans mor var dødeligt syg, besluttede at optage et interview med hende og tale åbent om døden.
'My Undying Love på BORA BORA'


Kulturnyt Kalender uge 42 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2021
Fast page technology: 0,16 seconds


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt, sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4. Økonomi: Kulturnyt.net er en no-money no-profit hjemmeside.