end

The Rocky Horror Show af Richard O'Brien. Han skrev stykket da han var arbejdsløs i begyndelsen af 70'erne, for at have noget at lave om aftenen. Efter premiere på et lille teater i London, strømmede folk til. Man flyttede til 230 sæder, og dernæst et teater med 500 sæder. De næste 7 år spillede The Rocky Horror Show 2.960 gange i London. Kritikerne sagde stykket kun var for homoseksuelle, men forfatteren mente stykket berører alle mennesker, og publikum valgte hans parti.
Kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley og Simon Beck
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathews, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris Andreé Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen.
Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Scenografi & kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi & Staging Birgitte Næss-Schmidt
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde

Foto Emilia Therese

Lukas Hartvig Møller

Anmeldelse: As If, I Have Missed Myself på Bora-Bora

★★★★★Anmeldelse: As If, I Have Missed Myself på Bora-Bora

Magnifica Espressione Artistica!

19. november 2020.Kulturnyt, Lita Domino

★★★★★

De to italiensk fødte dansere hiver i deres eget skind og piller det af i flager. I aften kom jeg med ind under huden på to performere i deres søgen efter deres identitet. Forestillingen hedder 'As If, I Have Missed Myself' og er som en dør der åbner sig.

Fragmenter af en identitet

De to performere inviterer deres publikum med ind i sindets kringelkroge. Her undersøger de den fragmenterede identitet. Den surrealistiske og abstrakte fornemmelse som opstår når mennesket kommer ud af synkroni med sig selv. Opgiver fornemmelsen af sin egen krop og ser sig selv udefra. Når mennesket mister sin samling og fornemmelsen af en kerne og i stedet oplever sig selv fremmedgjort.

De kaster deres skygger ud af kroppen

Performerne danser sig igennem flere tilstande som alle har fællesnævner i sindets følelsesmæssige sprog. De udtrykker gennem deres dans fornemmelsen af at være et tandhjul i et maskineri. De danser til lyden af massernes mumlen, hvor kroppene stivner, kramper og falder omkuld. De kaster deres skygger ud af kroppen og ser i videomotions på dem selv udefra. De danser som to forskellige mennesker, men med en dyb synkroniseret fornemmelse af hinanden som var de et og samme kød. De arbejder med kontrasterne i deres dans og finder en balance hvor kroppene skiftevis arbejder og falder til ro i øm omfavnelse.

De finder balance i hinandens udtryk

Scenen som teamet har skabt er stram og minimalistisk. I flash bliver der kastet videobilleder op på skærme, vægge og på de to danseres kroppe. Fornemmelsen af fragmenter bliver levendegjort ved at dans, video og lydunivers komplimenterer hinanden. De skaber hinandens kontraster eller finder balance i hinandens udtryk alt efter hvilken tilstand teamet forsøger at beskrive.

Storslået kunstnerisk udtryk

Teamet bag 'As If, I Have Missed Myself' har skabt en helstøbt forestilling med et storslået kunstnerisk udtryk. Emanuele Rosa og Fabio Liberati er blide og følsomme i deres dans og har et meget præcist sprog når de italesætter identitetens mange ansigter gennem deres udtryk. Med inderlighed og stort nærvær får de givet krop til alle de skæve vinkler og abstrakte termer som et menneske kan opleve i en splittet tilstand. Bravo for det.

Tusind tak til teamet bag forestillingen 'As If, I Have Missed Myself ' og til BORA-BORA der giver dem sceneplads.

---

As If, I Have Missed Myself
Performere og koreografer Emanuele Rosa, Fabio Liberati
Lys og video designer Christoffer Brekne
Scenografi og kostume designere KASPERSOFIE
Dramaturg Sara Zinkovic Kranjc
Musik Per-Henrik Mäenpää
Koreografisk assistent Jernej Bizjak
Tekniker Ise Klysner Kjems
Produktion Manager Kathrine Kihm
Scenografi konstruktion Jeppe Cohrt
Producent Carlos Calvo
CO-produceret BORA-BORA.

Klaus Vedfelt

Anmeldelse Et Dukkehjem, Det Kgl. Teater

★★★★★Anmeldelse Et Dukkehjem, Det Kgl. Teater

Nora dropper facaden

14. november 2020.Kulturnyt, Lita Domino

★★★★★

I teaterstykket 'Et dukkehjem' gemmer Nora sig for livet. Hun gemmer sig i snevejret, leger med sine børn. Hun gemmer sig bag sin mand, bag facader af letkøbt glitter og bag sit smilende ansigt. Hun er nem at holde af for hun er lystig og har let til latter. Men i en slowfox mister hun fodfæstet, bliver viklet ind i en knude af konsekvenser og har intet andet valg end vågne til en ny virkelighed og se livet uden sit skalkeskjul.

En teater-gave til en ny generation.

Ibsen, den gamle lyriker, har stadig et fast tag i verden, og i denne iscenesættelse fra det Kongelige Teater bliver hans gamle klassiker 'Et dukkehjem' lagt i hænderne på en ny generation.

Hun findes også i vor tid, - Nora, der så gerne vil være glad og tilpasse sig alle. Være sjov og til glæde, og passe på at livets alvor aldrig rammer. Pakke verden ind i bolchestribet papir, men sådan en tilværelse bliver vel ofte for klistret i længden? I hvert fald er den 'sovende' Nora ikke længere i stand til at pakke sig selv og livet væk, men må træde ind i den voksnes arena og finde ud af hvad hun og hendes mand er gjort af.

Ibsen i stramme bukser.

Scenen er stram i sin enkelthed, nærmest puritansk. En facade af kolde mure der understreger vinterstemningen som er opstået i magten og prestigens kølvand i Helmer og Noras liv. Skuespillerne i stykket der hele tiden er til syne på scenen, glider ind i forskellige roller uden at scenen skifter. Teksten er spændstig og skåret ind til benet, og gør at teaterstykket får en relevans for den nye generation af teatergæster.

Skuespil der rammer de væsentlige tangenter i livet.

'Et dukkehjem' er en stærk og dramatisk historie om modet til at stå ved sig selv. Det et fint iscenesat med tankevækkende og stærke karaktertræk. Det evigt gyldige tema som vi alle må tage stilling til. Tør vi tage konsekvensen ved at være i livet, og tør vi at vælge vores eget ståsted?

Tusind tak til teamet bag 'Et dukkehjem' og til Musikhuset der har inviteret dem til denne gæsteoptræden.

---

Medvirkende Sicilia Gadborg Høegh, Peter Christoffersen, Ida Cæcilie Rasmussen, Mikkel Arndt, Sofie Torp
Iscenesættelse Anna Balslev-Erichsen
Scenografi og kostumer Jonas Fly
Lysdesign Mårten K. Axelsson
Lyddesign Mogens Laursen Hastrup.

Rumle Skafte

Anmeldelse Kærlighedens Forrykte Former Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse Kærlighedens Forrykte Former Aarhus Teater

De brænder for den forrykte kærlighed

6. november 2020.Kulturnyt, Lita Domino

★★★★★

Kærligheden er en lurendrejer. Vi tror vi lever beskyttet i den trygge boks, kender tilværelsens trummerum, tror vi ved hvem vi er og kan gebærde os i verden, men så dukker den op. Går i kødet på os og river os ud af komfortzonen. Kærligheden.

Kærlighedens væsen.

I aften står jeg i kærlighedens tjeneste. Jeg sidder i teatermørket på Aarhus Teater og lader mig indhylde i kærlighedens mange former. To små historier der har en fin fornemmelse af enkelhed og samtidig har en tunge der vil sit eget.

Drengen der elsker sin mor på sin egen konkrete og umiddelbare måde, men pludselig kender han ikke længere hende, fordi han endnu ikke forstår hvordan hun kan blive tændt af begær til en anden mand end hans far.

Og den anden historie om en ung mand der selv tror at det er hans passion for litteratur der er årsagen til fascinationen af sin professor. Når han med ildhu følger normerne i tilværelsen, men pludselig står martret mellem to poler, må han lære sine længsler og kærlighedens væsen at kende.

Når sprog ændrer sig.

Jeg ser kærlighedens væsen i personernes sprog til hinanden. Før den får fat i menneskene er sproget fasttømret, konkret og let forståeligt for selv et barn, men i kærlighedsmødet får den poetiske vinger. Som en ild der breder sig og åbner til nye rum bruges sproget i kald efter ømhed og til at åbne til skovbundens elskovsrede. Et sprog som kun de indviede kan forstå.

'Kærlighedens forrykte former' ændrer sproget hos personernes karakter.

Kærlighed fortalt med varme øjne.

'Kærlighedens forrykte former' er to bløde historier som smelter sammen til en fin helhed. Den er skabt under Scenekunstskolens fakkel. De nye talenter der har skabt manuskript og instruktion får en solid opbakning fra Aarhus Teaters egne rækker. Bland andet husscenografen David Gert har givet en enkel men super fin arena at udspille kærligheds pinslerne på. Samlet har teamet bag skabt to smukke og rørende fortællinger, der med følsomhed får skildret hjertesagen som den kan se ud når den er fremført på et scenegulv.

Tusind tak til teamet bag 'Kærlighedens forrykte former' som i øjeblikket spiller på Aarhus Teater.

---

Brændende kærlighed
Dramatiseret af Julie Petrine Reynberg* (Studerende på Den Dansk Scenekunstskole)
Instrueret af Anna Katrín Einarsdóttir* (Kandidatstuderende på Den danske scenekunstskole)

Følelsernes forvirring
Dramatiseret af Josephine Eusebius*(Studerende på Den Dansk Scenekunstskole)
Iscenesat af Sullivan Lloyd Nordrum* (Kandidatstuderende på Den danske scenekunstskole)

Skuespillere (medvirker i begge historier)
Nanna Bøttcher, Frederik Mansø, Kjartan Hansen, Ane Steensgaard Juul* (Studerende ved Den Danske Scenekunstskole)

Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kasper Daugberg
Lyddesign Kim Engelbredt.

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole.