Kulturnyt.net • Ambjørn Happy
3. maj 2019.
Sneen vælter ned, da vi træder ud i maj fra teatrets varme hule. Eller også er det konfetti fra gud. I hvert fald har vi tilbragt 2 timer i en folkefest for fri sex og erotik. Og der blev kastet med konfetti, masser af konfetti. 500 mennesker dansede mellem stolerækkerne. Der blev skudt med vandpistoler og kastet spillekort. Hujet, og klappet. Råbt ukvemsord mod fornuftens stemme på scenen. Klapsalver til alle de medvirkende.
end
The Rocky Horror Show er en fest for friheden. Den har vi savnet i mange år, mens nypuritanismen har spist hjørner af vores frihed, sådan som en lille dum mus gnaver på en kiks. Nu er den tilbage, i hvert fald på teatret i byens centrum, friheden.
Festen var oprindeligt en subkulturens fest. En fest for de underlige mennesker i London, som udforskede den seksualitet der ikke var med i skolebøgerne i biologi. Det er 45 år siden der var premiere i London. Tiden er gået. Det er okay at gå i kjole som mand, og kysse hvem du har lyst.
Alligevel har The Rocky Horror Show overlevet tidens tand. Fordi selvom vi er frie, så har hver generation et spørgsmål ingen skolelærer vil svare på: "Hvad skal jeg gøre, jeg er liderlig?"
Publikum i salen er med på den. Uanset hvilken form for sex vi foretrækker i sengen, så er selve spørgsmålet eviggyldigt.
Et ungt par er lige blevet gift. De kører afsted og punkterer. I et frygteligt uvejr søger de ly på lystens slot der styres af Frank-N-Furter. Her møder de lysten, det hæmningsløse og det hedonistiske.
"Don't Dream It - Be It". Og det gør de begge to hen ad vejen. De finder lykken ved at give kroppen lov til at mærke og smage. Det er okay at have lyst og udleve sin lyst.
Den simple historie er pakket ind i de gode clichéer fra B-film. Splatter, science fiction, horror, sex. Det er sjovt, og det er underholdende.
Jacob Madsen Kvols er en fremrangede Frank-N-Furter. Mathias Flint god som den dydige Brad der ledes i fordærv. Marie Marschner rigtig fin som Janet der finder sin seksualitet. Simon Mathew i karakter som den pukkelryggede Riff Raff der tjenestevilligt husler rundt og spreder glæde i publikum.
Sød historie. Masser af point for folkefesten hvor publikum tør slå sig løs. God musik. Fin koreografi og scenografi. Mange blandt publikum shinede, både frække mænd med korset og flotte kvinder med bule i bukserne.
Så fem stjerner til en god forstilling om sex. Tak for den oplevelse.
The Rocky Horror Show af Richard O'Brien. Han skrev stykket da han var arbejdsløs i begyndelsen af 70'erne, for at have noget at lave om aftenen. Efter premiere på et lille teater i London, strømmede folk til. Man flyttede til 230 sæder, og dernæst et teater med 500 sæder. De næste 7 år spillede The Rocky Horror Show 2.960 gange i London. Kritikerne sagde stykket kun var for homoseksuelle, men forfatteren mente stykket berører alle mennesker, og publikum valgte hans parti.
Kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley og Simon Beck
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathews, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris Andreé Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen.
Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Scenografi & kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi & Staging Birgitte Næss-Schmidt
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.
Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan skrive din egen foromtale her.
Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.
Kulturnyt Kalender uge 9 ★ Anmeldelser ★ Kulturvideo Del din kultur Redaktion
Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.
Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus
© Kulturnyt 2021
282