Lazarus Umiddelbart inden sin død færdiggjorde David Bowie sin mesterlige, medrivende musikforestilling Lazarus, der er høj på ecstasy og rumvæsner. Efter at have spillet for fulde huse i blandt andet New York, London, Wien og Hamborg kommer Bowies afskedssalut til Det Kongelige Teater.
Geniet David Bowie faldt som fremmed fugl ned på jorden. Inden han som en supernova eksploderede og blev slynget tilbage til Mars, omskabte han vores planet til et gigantisk dansegulv. Afskedsforestillingen var den overlegent originale musikforestilling Lazarus, som nu endelig er kommet til Danmark.
Lazarus handler om rumvæsenet Thomas Newton, der er fanget på jorden. Et androgynt væsen, der ikke kan undslippe denne verden og ej heller finde hjem til sin egen. Sølet ind i gin, discount-tv, sex og medicinalforsøg møder Thomas Newton pludselig en anden fortabt sjæl, som måske endelig kan sætte ham fri. Historien er inspireret af Walter Tevis’ roman The Man Who Fell to Earth, der også var oplæg til filmen af samme navn fra 1976, hvor David Bowie selv spillede hovedrollen.
Forestillingen er bygget op om en række klassiske hits fra Bowies bagkatalog som Changes, Heroes, Sound and Vision, This Is Not America, Life on Mars, Where Are We Now?, Valentine’s Day samt fire helt nye sange heriblandt titelnummeret Lazarus, der også var at finde på albummet Blackstar.
Forestillingen er på dansk med sange på engelsk.
Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.
Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan skrive din egen foromtale her.
Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.
Kulturnyt Kalender uge 3 ★ Anmeldelser ★ Kulturvideo Del din kultur Redaktion
Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.
Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus
© Kulturnyt 2021
267