Fantasi og leg danner rammen om den smukke dukketeaterforestilling Vejen hjem – en fortælling om en dreng, en rigtig lille eventyrer, der er nysgerrig på verden. Forestillingen åbner for temaer som venskab, hjælpsomhed og empati.
Emner publikum kan tale videre om efter forestillingen. Vejen hjem er en fri fortolkning af Oliver Jeffers’ populære børnebog: ”The Way Back Home”.
Vejen hjem-universet er enkelt, smukt og ordløst. Det første publikum ser, er en lille, plysset ø midt på scenen. Sejlende mod øen, gyngende i bølgegang på et sort hav af tæt mørke, kommer en dreng i en rød båd. Da han når bredden, må han lægge store kræfter i, for at få båden op af vandet. Men ikke så snart er båd og dreng på land, førend båden forvandler sig til en seng. Det er dog ikke en helt almindelig seng, for den hopper, gør, slikker og vil lege.
Sådan starter fortællingen om drengen i den rødstribede trøje og hue med den store nysgerrighed og fantasi. Det enkle og magiske univers kan noget helt særligt. Det giver publikum tid til at opleve og tid til at reflektere og plads til at synke ind i den verden og den fortælling, som er forestillingens. Her er en seng er ikke bare en seng! Den kan pludselig tage form som en rød propelflyver, og det gør den. Herpå rejser drengen en tur ud i det ydre rum.
Dukkens raffinerede bevægelser og præcise timing gør drengen let og levende i sit kropssprog. Derfor forstår vi hans tilstand og motivation. Forestillingen anvender et universelt men ordløst sprog, som kommunikerer nogle følelser, vi kan spejle os i. Han er begejstret, modig og opfindsom, men han kan også blive usikker og genert overfor det, han ikke kender. Som da han møder et mystisk grønt væsen under en nødlanding på månen. Vejen hjem tager dermed også fat om det fællesmenneskelige erfaringsniveau, og taler således både til vores sanser, legelyst og intellekt.
Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer. Skriv selv eller kontakt redaktionen.
Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan skrive din egen foromtale her.
Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.
Kulturnyt Kalender uge 15 ★ Anmeldelser ★ Kulturvideo Del din kultur Redaktion
Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.
Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus
© Kulturnyt 2021
204