Anmeldelse Homage på Teatret Gruppe 38

Hun mimer sin hyldest til menneskets fantasi

23. september 2020.
Lita Domino

Rummet kan synes tomt ved første øjekast. En lille sort scene med kun en taburet i midten, det er alt hvad jeg kan se, men idet en lille kvinde i sort klædning træder ind på scenen ændrer rummet sig til et helt univers af underfundige menneskeskildringer. Hendes følgesvend er fantasien, og så kan alt ske. Vi er i hænderne på en mimer i forestillingen Homage.

Stærkt kropsudtryk

Kroppen har sit eget sprog og i aften fik jeg en skøn oplevelse i den non-verbale verden, hvor det var en kvindes små gestus og stærke kropsudtryk der fortalte historien. Med bløde hænder og et meget nærværende kropssprog kom hendes lille fine fortælling til verden.

Humor i sprøjteposen

Hun mimer sin karakter frem med alle de drømme, længsler og små gøremål som mennesket har. Hun er kærlig og humoristisk i sin karakteristik, især når hun skildrer de kejtede øjeblikke i tilværelsen. De ønsker og drømme som vi mennesker kan tænke på når vi er i eget selskab, de bliver lukket ud af boksen og får deres eget liv. Hun kropsliggør dem og får mig til at le i genkendelighed og medfølelse for det smukke i livet. Hun hylder det enkle og nærværende liv med et perlende sprog uden at et ord kommer over hendes læber.

Det er mimeteater når det er allerbedst

Mette Rønne har et dejligt talent som mimer og jeg er vild med hendes menneskeskildring i forestillingen Homage. Den varme, ro og humor hun går på scenen med giver både power og eftertanke hos sit publikum.

Homage handler om fantasi og om at hylde livets skønhed som den ser ud når vi er opmærksomme nok på de helt nærværende øjeblikke i tilværelsen.

Tusind tak til teamet bag Homage og til Teatret Gruppe 38 der huser dem i øjeblikket.

★★★★Anmeldelse af Kejseren på Teater Katapult

Danmarks Kejser kan sove trygt i nat

22. september 2020.
Ambjørn Happy

★★★★

Danmarks Kejser - og hendes 2 Göbbels drenge som hun betaler millioner for at hjernevaske naive folk med løgn gennem medierne (som i stykket er de 2 skræddere) - hun kan sove trygt i nat.

Eller kan hun?

Det er spørgsmålet som forestillingen Kejseren rejser på Teater Katapult. Hvad kan vi gøre ved Kejsere, og Diktatorer og Statsministres løgn? Kan vi stille noget op, eller sover de bare trygt igen i nat?

De unge gider ikke mere løgn

Der er en grund til at enhver Kejser gør livet surt for unge mennesker. Også i Danmark. De unge er livskraftige, de uddanner sig, finder arbejde, finder kærester, bliver gift og får børn. Og så er de virkeligt irriterende kritiske.

Måske du kender nogen unge? De er veganere. De er klimaaktivister. De holder piratfester og køber graviditets-tester. Der er liv i dem, og de er sikre på at deres fremtid skal være helt anderledes end din. De vil ikke leve som de gamle der er gråhårede og bange for alting. De vil bare leve, nu, uden den gamle kones propaganda.

I stykket Kejseren træder de unge i karakter med netop det budskab. "Vi gider ikke mere de gamle menneskers løgne!"

God musik, god scene, god optræden

Kejseren er et godt stykke. Når man tager i betragtning at de fire skuespillere og musikanter er gamle. De forsøger oprigtigt at snigløbe dagens Kejser. I dag Mette, i morgen Morten, på fredag Søren. Det er ikke vigtigt hvem der er Kejser, det er mere vigtigt at Kejseren er en løgnhals, og det er sådan magt fungerer.

I stykket siger skuespilleren Birgitte Prins, at Kejseren får magt ved at være en metakonstruktion for Folket, en Gestalt for Folket, og Folket vil gerne ligne Folket, så Folket lytter til en Kejsers løgn og er enige om at løgnen er sandheden. På den måde bliver folket en beskytter af sin Kejser, fordi Kejseren har bildt dem ind, at hun er Folket.

Der er således kritik af både Folket og af Kejseren. Men skuespillerne er selv gamle. De er selv Kejsere i kraft af deres alder. På scenen render 5 unge mennesker rundt i gul regnfrakke som klimaaktivister i regnvejr i Stockholm. Udstødte.

På den måde bliver Kejseren internt en kritik af sig selv. De gamle fylder for meget. Der er for meget David Bowie. Der er for meget Livingstone som hellere vil tale sit hjemlands gamle fraser, end tale i nutiden på gebrokkent dansk. I stykket er de unge udstødt.

Og sådan er det jo også i virkeligheden. Og altid. Det er lige meget om det er halvtredserne, 60'erne, 70'erne, 80'erne, 90'erne, nullerne, eller 10'erne. Kejsere har alle dage en modvilje mod ungdommen. Fordi ungdommen gennemskuer Göbbel-drengenes løgne. Det gør vi gamle ikke. I hvert fald ikke hver gang.

Det slutter med et slag i ansigtet med en våd regnfrakke

Jeg skal ikke spoile afslutningen, men det er noget med nogen våde regnfrakker, båret af unge mennesker.

Til gengæld vil jeg sige tak for oplevelsen. Politisk teater i Danmark har det altid svært, fordi vi ligner hinanden så meget. Vi er alle en del af dagens Kejser. Det er svært at gøre oprør. Men det var et fint forsøg, sådan da. Absolut Music Joy vil klappe i sine hænder.

Fed musik og sang af Pete Livingstone. God beherskelse af scenerummet. Godt lys. Fedt med lidt kritik af Kejseren, den Kejser som vi bærer i os selv, og i Søren og Mette, eller hvem det nu er i dag.

Kejseren baseret på H. C. Andersen, opført af Livingstones Kabinet i samarbejde med Teater V og Den Fynske Opera
Medvirkende Troels Kortegaard Ullerup, Birgitte Prins, Bebe Risenfors, Nina Kareis og Pete Livingstone
Iscenesættelse Nina Kareis
Scenograf Julie Forchhammer
Komponist Pete Livingstone
Lysdesign Mikkel Jensen
Lyddesign Baldur Kampmann

★★★★★Anmeldelse Annas Verden på Teatret Svalegangen

De rammer hjertet af Skagens gule farve

15. september 2020.
Lita Domino

★★★★★

De åbner mine sanser og gør mig blød, mens jeg sidder der i teatermørket. De byder mig en palet af farverige og følsomme ord, krydrer det med humor, og varmer min sjæl med melodisk musik og sange. Det føles som om jeg får pakket et gammelt kunstværk ud som har lagt hengemt for længe, men nu bliver sat i en ny ramme og får sit eget åndedræt.

Teater der giver farverne et pift

Jeg elsker Anna Anchers dueblå og varme røde farve og tænker at Skagensgul er en blid lys farve der kan varme blikket, når jeg kigger på den. Men i aften åbner mit blik sig i en ny retning og jeg får lov at skue længere ind i hendes palet og se en fin skildring af mennesket bag.

I teaterforestillingen ”Annas verden” giver de farverne et pift i lyset af den kendte kunstnerkoloni og leger med på hendes skæbnehistorie.

Kærlighed til mand og kunst

Det er en dejlig historie og underfundigt sammensat med en scene midt på gulvet. Med enkle virkemidler får teamet af skuespillere fra ”Det Flydende Teater” i København fortalt en kærlighedshistorie der er i konstant bevægelse. De levende billeder er skabt i samklang med det sanselige som man finder i kærlighedsromancer, som f.eks. den mellem Anna Ancher og hendes mand Michael, men også med kunsthistoriens perler af malerier som hun og hendes omgangskreds skabte på den tid i Skagen.

Følsomt teaterportræt

Det handler om Anna Ancher. Den store kunstmaler og hendes skæbne som kvinde der ønskede sig mere af livet end datidens gængse kvindepligter. Den handler også om alle de inspirerende mennesker hun omgav sig med i sit liv. Teaterportrættet skildrer hende som følsom, blid og samtidig passioneret. En kærlig skildring af livet som det så ud, når hun udtrykte sig gennem sin farvepalet og om omkostninger det medførte for familielivet med sin elskede mand og sin lille datter og i hverdagens trummerum.

Livgivende teater

Jeg er vild med at teamet fra forestillingen har sat scenen med så fin en følsomhed. Musikkens væsen er et indtagende akkompagnement til historiens medrivende udvikling. Den placerer sig stemningsgivende og runder hjørnerne af på en forførende måde.

Skuespillerne gav naturlige og stærke karakteristikker af personerne med både charme og varme.

Anna Anchers liv handler om at udtrykke sit lys, sin kraft og sit talent på sin helt egen måde, og det gør denne teaterforestilling også.

Tusind tak til teamet bag ”Annas Verden” og til Teatret Svalegangen der har inviteret til byen.

Annas Verden
Produceret af Det Flydende Teater
Medvirkende Julie Riis, Luise Skov, Pelle Nordhøj Kann, Nanna-Karina Schleimann
Tekst Julie Petrine Glargaard
Instruktion Jennifer Vedsted
Scenografi Sir Grand Lear
Musik Nanna-Karina Schleimann
Kreativ producent Christine Worre Kann.