Foto: Emilia Therese

» Anmeldelse af teaterkoncerten C.V. Jørgensen, Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse af teaterkoncerten C.V. Jørgensen, Aarhus Teater

Teaterkoncerten der får folk ud af papkassen

15. august 2020.
Lita Domino

★★★★★

De gør sig umage, og det er underholdende. I aften begyndte jeg at trække vejret igen, i alt forsigtighed, selvfølgelig, for ikke at gøre en hel sal på Aarhus Teater bange. Et åndedrag jeg næsten havde glemt. Jeg inhalerede lugten af plyssæder og teaterrøg. Jeg inhalerede mennesker der kunne have valgt en aften med streamingtjenester på tv, men som mærkede at det ikke var nok for dem. Jeg inhalerede performere der ville leve og ikke lade teatrene dø. Jeg trak vejret med dette fællesskab og oplevede en hel sal i bevægelse.

Tanker fra kanten af verden

Cederholm og co. har skubbet denne bevægelse i gang og omdøbt den til Teaterkoncert C.V. Jørgensen. En ny Teaterkoncert født af tekster fra en mand der i sin kunst har delt tanker fra kanten af verden. Med et par ironiske briller har han skabt et vue der gennem mange generationer har vækket de sovende. Det er svært stof at omsætte denne mands bid i menneskeheden, for hver tekst har sit eget univers. Teamet bag forestillingen lod sig dog ikke skræmme mere end at de godt turde give et bud på en ny tolkning. Teaterkoncerten har sit eget præg og de har mod til at gå nye veje med de gamle klassikere så som ”Det si´r sig selv”, ”Indian Summer” og mange flere.

I vågen kamp

I mørket oplevede jeg det som om C.V. Jørgensen blev hentet ind fra kanten af verden, for at gøre os alle glade. Sangeren der hellere vil spidde end boble. Kan det mon lade sig gøre at gøre ham til en hip model, tænkte jeg. Første akt var et forsøg på at socialisere teksterne til at være en bondegårdslade og peppe tilværelsen op for ”midt-borgerne” i en tænkt koreografi der ikke gav meget grobund for dybere lag. Næste akt åbnede de kære ”Midt-borgere” mere for ”kasserne” i C.V Jørgensens lyrik og her tog performerne mig med ud til kanten. I stedet for at plante kantstenen i deres trygge midte, slap de ham fri og levede dermed mere op til stenkast og skrammer man kan få som usleben kampesten med hang til ironi i en civiliseret verden. Jeg er taknemlig for dette skifte, for jeg oplevede en større vågenhed, mere oprør og en slags ”uvorn” gavtyveri som kildrer i alle bekymringerne, som jeg nu engang har i mit snævre bur.

Små harmoniske perler

Musikken var underholdende og dejlig i sin helhed. Små harmoniske perler der dansede i ørerne for en tid. Vokaler der changerede i lige vinkler med små fine krøller i enderne og som blev båret frem af solide sang-håndværkere. Skuespillere i stærke udtryk der alle var i fint sammenspil til musikken. Herunder også lyset og kulisserne der åbnede og lukkede scenens flader og rum i en scenisk flikflak.

Kunstens væsen er vor nødvendige vejrtrækning i samfundet, og forestillingen med Cederholm og co. er en berigende og skøn oplevelse.
Tusind tak til teamet bag Teaterkoncert C.V. Jørgensen og til Aarhus teater der igen er på banen i kulturens navn.

Aarhus Teater præsenterer Teaterkoncert C.V. Jørgensen i samarbejde med Aveny-T

Tekst og musik C.V. Jørgensen

Koncept og iscenesættelse Nikolaj Cederholm

Musikalske arrangementer Kåre Bjerkø

Scenografi Jon Stephensen

Koreograf Anja Gaardbo

Lysdesign Jonas Bøgh, Sune Verdier

Lyddesign Malte Oscar

Medvirkende Nive Nielsen, Tue West, Mark Linn, Nana Schwartzlose, Simone Tang, Emil Prenter, Carl-Christian Riestra, Johan Klitgård,, Siff Vintersol

Fotografen.dk

» Salling Fondene donation 5 mio scenelys og stole

Salling Fondene donation 5 mio scenelys og stole

Salling Fondene tænder lyset på Teatret Svalegangen

13. august 2020.
Ambjørn Happy

Stemningen er som champagne. Den bobler. Vi er på Teatret Svalegangen. Alle stolene er nye, og nu trykker Karin Salling på knappen. Lyset eksploderer. Salling har netop foræret teatrets direktør en gave til 5 mio. kroner. Computerstyret scenelys til alle de kommende forestillinger som publikum kan nyde i de lækre stole.

Karin Salling står med et slankt glas der bobler i hendes hånd. Klassisk elegant. Teatrets direktør Per Smedegaard har en orange T-shirt på. Markant. Der er meget oprørsk ved den mand, og stor skønhed i forestillingerne på Svalegangen, jeg kan godt lide ham.

- Karin Salling, Per er jo et dejligt kunstnerisk menneske, men han er også lidt oprørsk? Når jeg er nede i Salling, så er der elegance og det er lidt mere traditionelt. Hvordan kan det hænge sammen? Hvorfor giver Salling Fondene penge til Teatret Svalegangen?

"Det er jo fordi jeg synes vi også skal have det alternative. Det er meget, meget vigtigt at vi også kan se noget andet end det elegante og det forventede. Det at der er et alternativ, det er en virkelig god ting. Det er alsidighed", siger Karin Salling.

- Og den der alsidighed, hvad betyder den alsidighed for dig som menneske?

"Som menneske betyder den en udvikling for mig, hvor man kan komme ud og lære nogle ting, man kan komme ud og lære en hel masse nye ting."

"Og se, hvordan belysningen lige pludselig er - Karin Salling peger på lyshavet som skyller ind over scenen vi står på - og så bliver jeg så glad. Teatret er blevet glade, og jeg bliver så glad fordi det er noget de virkelig kan få glæde af. Og det betyder meget for de som arbejder her, og det betyder meget at få det lettet. Og det er ligesom vi har gjort i Musikhuset og i Aarhus Teater, og i det hele taget. Tivoli Friheden.

- Det er da også giga flot.

"Ja ikke, det er vildt imponerende", siger Karin Salling og ser glad ud.

Teatrets direktør Per Smedegaard ser også glad ud i sin orange trøje.

- Per, hvad har det at sige for dig at få så mange penge? Så meget medvind, 5 mio. kr. Vi kan jo se det er fantastisk flot, men hvad har du ud af det?

"Først og fremmest kommer vi jo til at lave nogle meget mere spektakulære forestillinger. Så rent kunstnerisk kommer det jo til at kunne ses at vi har bevægeligt lys nu i hele salen, så vi kan løfte det kunstneriske. Og det er jo det, det primært handler om."

- Hvorfor er Salling så glad for dig?

"Jeg har en skøn relation til Karin, der er slet ikke noget dér, men jeg tror også det er fordi, som Karin siger, Salling har et stort hjerte for Aarhus Teater, Musikhuset og større organisationer, Aros, Den Gamle By og sådan noget, og så vil de gerne understrege, at det der er lidt mere skævt, eller anderledes, det skarpvinklede, også skal have støtte. Så på den måde tror jeg vi passer ind i deres uddelings-portefølje som det lidt mere skæve."

- I har tit nogle smukke dejlige forestillinger, men der er også tit noget oprør i jeres stykker?

"Jamen, helt sikkert. Alsidighed spiller en stor rolle i kunst og kultur", siger Per Smedegaard.

Og så er der rejsegilde, noget at drikke og hotdog til alle.

- Skal du også have en hotdog, Karin Salling?

"Ja, det skal jeg, det er mange år siden jeg har spist en hotdog sidst."

Den er flot den nye scene, rummet er flot, publikumsopbygningen, stolene og lyset. Scenen er klar på Teatret Svalegangen til nye oplevelser i den kunstneriske retning.

Anna Marin Schram

» Anmeldelse Alt er Umuligt på Aarhus Teater

★★★Anmeldelse Alt er Umuligt på Aarhus Teater

Alt er Umuligt når vi ikke har nogen erindring

23. maj 2020.
Ambjørn Happy

★★★

Årets afgangsforestilling viser et team af gode skuespillere der venter på at få lov til at lave kunst. Denne forestilling er et oprør mod conora-tiden. Tiden uden erindring, uden logik, uden kærlighed til virkeligheden.

Den store selfie-fest

Sådan har vi det alle sammen. Den kinesiske syge har gjort det svært for os at leve som frie mennesker, demokratiske, ligestillede. Alt har været panik, vi har glemt menneskeheden og drukner i selfie-festen: 'Jeg vil ikke være syg', selvom ingen unge er i farezonen, kun de gamle med astma som jeg.

Og i panikken er vi i nutid - for meget i nutid. Vi mister fornemmelsen af friheden, kunsten og kulturen. Alt handler om overlevelse. Alt er umuligt.

Vi er døde uden erindringen

Forestillingen 'Alt er Umuligt' anvender vores nutid til at skildre livet uden erindring. Vi er selfies. Husker intet. Har ingen bevidsthed, fordi den kræver en tidshorisont på mange måneder bagud og fremad.

Du vil høre virkeligt mange replikker i retning af:
"Det er som om jeg griner mere"
"Du har en kælder, og jeg har en fugtig madras"
"Du snakker om en politik"
"Det er jo kun onani, de kunne jo bare have sagt nej"
"Det er ligesom min egen lejlighed"
"Har du en T-shirt jeg må låne?"
"Du er stiv, du har lukkede øjne, du fjerner mine trusser halvt af, og jeg tænker på om der er noget stort under dine boxershorts, og jeg tænker på det, og der er en kvalme, og der er en dag i morgen, og madrassen er fugtig, og du er inde i mig nu, og jeg sagde det var dejligt, og jeg tænker om ikke det er et dårligt tegn at ingen af os stønner, og det er nu det er man virkeligt mærker at mine sko er våde af regnen, og...."

En historie om nuet uden dramatik

Nanna Cecilie Bang har skrevet en historie om nuet hvor der ikke er nogen dramatik. Ingen historie. Intet teater. Blot refleksioner af nuet som har ingen mening. En historie om corona. Når vi glemmer fortid og fremtid, så er alt umuligt. Tak for den oplevelse.

Og held og lykke til årets nye skuespillere. Det var fedt at opleve jer. Så meget power i jer, når verden bliver normal igen.

---

'Alt er Umuligt'
Instruktion Tue Biering
Manuskript Nanna Cecilie Bang
Skuespillere Clara Josephine Manley, Anne Laybourn, Magnus Juhl Andersen, Patrick Alexander Hansen, Mathilde Arcel Fock, Lasse Steen Jensen. Alle er afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.