Kulturnyt.net ⊂ Fredag 7. maj. kl. 09:05 ∴ uge 18

Vil du have porno eller kærlighed? Teatret Svalegangen



Vil du have porno eller kærlighed? Reading på Teatret Svalegangen

Monologen 'Årsopgørelse' handler om en ung mand i starten af 30'erne. Han synes det hele er lidt anstrengende.

"Niels Martin, denne her monolog 'Årsopgørelse' - som er din arbejdstitel - det at holde en reading sammen med en skuespiller, instruktør og publikum, hvad betyder det for dig som forfatter. Du er jo ikke helt færdig med at skrive stykket. Hvilken betydning har det for dig at holde sådan en reading?"

- Det betyder flere ting. Altså helt konkret er det en anderledes oplevelse at høre teksten sagt højt af en skuespiller, sammenlignet med hvordan det er at læse den. Så alene det giver mig jo en helt anden fornemmelse for om sproget flyder, for det er jo skrevet til at blive sagt højt. Det er ikke skrevet til at blive læst.

Hvad er en 'reading'
8000 har været til reading, hvor publikum får serveret nye teaterstykker direkte fra skrivemaskinen.
Dampende varme og ikke færdige endnu.
På en reading giver publikum feedback til forfatter, instruktør og skuespillere - som så tager hjem og gør teaterstykket færdigt.
Reading af Niels-Martin Trier Josefsens monolog "Årsopgørelse" foregik på Svalegangen. Publikum var 30-40 mennesker som gav feedback til scenen, efter monologen.

- Men derudover er det jo også enormt spændende at se se professionelle - instruktør Rune David Grue og skuespiller Anders Momme - se hvordan de går til arbejdet. Hvordan de prøver at forstå og formidle teksten.

- Og endelig er det jo interessant at se hvad publikum reagerer på. Hvad de griber fat i, ting som man ikke nødvendigvis selv har lagt så stor vægt på, men som af den ene eller anden grund gør indtryk på publikum.

"Det virker som en luksus for dig som forfatter? Der var vel 40 mennesker med til reading. Jeg mener, det at være forfatter er meget noget man gør alene, men pludselig har du 30-40 mennesker som gerne vil være med til at komme med input og fortælle hvad de synes om det ene og det andet. Det må være en stor luksus for dig?"

- Det synes jeg bestemt. Man kan sige forumet indbyder ligesom til at folk kommenterer anderledes på teksten. Kommentarerne bliver ikke bare spørgsmål om, 'jeg kan li' det' eller 'jeg ka' ikke li' det'. Det bliver mere spørgsmål om 'Hvorfor gør du det her? Hvad vil du med det her?' Det skubber mig i en retning af, at jeg bliver nødt til at tage stilling til nogle ting - jeg bliver nødt til at overveje nogle ting. Jo, så det er helt sikkert en luksus.

"Din arbejdstitel 'Årsopgørelse' den kan jo ændre sig. Hvordan har du det med arbejdstitlen? Vil du gerne holde fast i den, eller tænker du den bliver lavet om, inden stykket opføres?"

- Jeg synes, det er der er godt ved titlen er, at den rammer meget godt stykkets tematikker. Jeg synes den fanger det her med når man sidder mellem jul og nytår og gør ens liv op, og man siger, 'okay, hvor var jeg sidste år på dette her tidspunkt og hvad er der sket siden da?' Så på sin vis vil jeg sige at 'Årsopgørelse' rammer stykket meget godt.
- Det der er problemet med titlen er, at det ikke er en helt vild spændende titel. Hvis jeg selv så en plakat hvor der stod 'Årsopgørelse' på, så er det ikke nødvendigvis et stykke jeg ville blive nysgerrig på hvad handlede om. Så det er ikke en spændende titel, omend jeg synes det er en meget rammende titel på nuværende tidspunkt.

"Hovedpersonen som har monologen, man kan vel sige han er samlingspunkt for noget af det som vi alle sammen kender, om vi nu er mænd eller kvinder, så bliver han på en eller anden måde - selvom han er speciel, han er ikke som vi alle sammen er - så rummer han noget af os alle sammen. Kan du sige noget om, hvorhenne står manden i dag? Hvad er mandens livsvilkår som du gerne vil have noget med i monologen om?"

- Det jeg jo håber på, det er at man gennem den specifikke historie kan sige noget generelt. Det er ikke et 1 til 1 billede af hvordan mennesker er, og jeg tror ikke der er nogen i publikum - og det håber jeg ikke for publikum - at der er nogen der kan sige 'det er lige præcis mig jeg kan se på scenen'.

- Men jeg håber at folk kan nikke genkendende til måske nogle af de følelser og nogle af de historier der opstår. Og i forhold til det med manden kan man sige, det handler om en single-mand i starten af 30'erne, og jeg tror hele den der ting med 30'er-krise, altså hvis man ikke er i gang med at starte familie som jo der stadigvæk lægges op til i et eller andet omfang i vores samfund, hvad gør det ved os, når vi ser vores venner og vores søskende få børn omkring os?

- Når man er i 20'erne, så er der en følelse af 'vi når nok det hele', men når man er i 30'erne, så er der måske en begyndende angst for at man ikke når alt det man gerne vil nå i sit liv. Det er den følelse jeg prøver at tappe ind i. I stykket handler det meget om hovedkarakterens ønske om at blive far, men jeg tror også det kan overføres til andre situationer, at i takt med at man bliver ældre så er hver nytårsaften og hver fødselsdag en måde at sige på 'er jeg nået tættere på mine livsmål siden sidste år?'

"Det er jo meget populært blandt kvinder, at lave sådan en fælles forståelse af hvordan det er at være kvinde. Det har vi måske ikke på samme måde som mænd. Da jeg så din monolog, så synes jeg der dannede sig et billede af at 'sådan kunne det godt være at være mand i vores tid'. Det er stressende. Ikke kun i forhold til 'skal jeg have børn', men også i forhold til hvordan man skal møde hinanden - Tinder og så videre - masse seksualitet, en masse pornografi, være lidt træt af sin familie og alligevel skal man også selv have familie. Er det et stykke der har til hensigt at lave noget 'mandekamp', eller hvad ved jeg?"

- Jeg vil ikke sige mandekamp, sådan tænker jeg det egentlig ikke. Men jeg vil sige jeg er inspireret af den litterær genre som handler om at udforske mandens rolle i det postmodernistiske samfund. Den præsenterer ikke rigtig nogen løsninger, men viser hvordan at det bliver ofte noget med enten vold eller seksualitet eller apati, simpelthen. Altså meget ofte et sort humoristisk billede på den afmagt man måske kan føle i det postmoderne eller senmoderne samfund.
- Men nej, det er ikke fordi jeg kæmper for noget på den måde, jeg synes bare det er et interessant emne og udforske, og et emne som rummer et stort potentiale for humor og forhåbentlig også refleksion.

"Den er i hvert fald sjov, monologen, men den var slet ikke færdig. Hvor længe varer det før du tænker, nu er den klar til at blive præsenteret i en samlet helhed?"

- Det synes jeg er svært at sige. Lige nu er den en time lang, og jeg føler jeg har rigtig meget mere at skrive, men jeg er også klar over, at i monolog form er der simpelthen en øvre grænse for hvor lang tid publikum kan holde til at se på en monolog. Så det jeg tror jeg står overfor lige nu, det er at jeg må skrive alt det jeg har og så må jeg se hvor langt det bliver, og så må jeg jo forkorte efter behov.

- Så lige nu, det er svært at angive i tid hvor lang tid der kommer til at gå, men jeg vil gætte på at det bliver engang i starten af det nye år at jeg er færdig med den.

redaktionen, 8000.dk



★★★★★Fredag 7. maj.

Charlie & Chokolade­fabrikken Aarhus Teater

★★★★★Fredag 7. maj.

Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

Fredag 7. maj.

Insideren på Teater Katapult

Fredag 7. maj.

A Clockwork Orange på Aarhus Teater

Lørdag 8. maj.

100 Sange Aarhus Teater

Lørdag 8. maj.

Kosmonauterne på Teater Katapult

Søndag 9. maj.

Sjælden æresgæst: Evy Konigsberg på Teatret Gruppe38

Populært kommende tid

Kunst og kultur i Aarhus

Anmeldelse af Charlie og Chokoladefabrikken på Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse af Charlie og Chokoladefabrikken på Aarhus Teater

★★★★★Anmeldelse af Charlie og Chokoladefabrikken på Aarhus Teater

Aarhus Teater hylder magien

7. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino

”Charlie & chokoladefabrikken” er en helstøbt forestilling. Historien om den gode dreng, Charlie, der elsker at drømme, har sans for magi og en forkærlighed for chokolade i al dens væsen. Forestillingen ”Charlie og Chokoladefabrikken” er en hyldest til magien og skaberglæden. Den er helstøbt og elegant i sin aflevering.

Musical med farver og striber.

”Charlie og Chokoladefabrikken” er en gammel og god klassiker som er sat i nye klæder gennem musicalernes værktøjskasse. Her er ørehængende sange, dans, spillevende og finurlige replikker. Forestillingen har en sikker gang hvor karakterene folder sig ud med både humor og pointer.

Farveuniverset er den perfekte platform.

Historien har mange små fine finter og jeg blev glad over stykkets detaljerigdom. Alt lige fra manuskript til scenografien og kostumedesign var spundet op til en kæmpe fest og hang sammen som en helstøbt pallette. Farveuniverset pirrede og skabte den perfekte platform for en underfundig historie hvor hver detalje var placeret med omhu.

Livsfuld og humoristisk teaterkunst.

I Rune David Grues skønne opsætning på Aarhus Teater spiller skuespilleren Simon Mathew den skæve rolle som den lunefulde Chokoladekonge Wonka. I denne rolle både driller og fascinerer han sine gæster. Små detaljer i ordgøgl og gestus giver Simon Mathews karakter liv som han har forfinet med humor og ligefremhed i et skønt miks.

Drengen Charlie spiller sig ind i alles hjerter. Han er på eventyr med sin bedstefar i teaterstykket, men som ung skuespiller er han omhyggelig og super dygtig. Alle på scene gav den fuld skrue i dette overflødighedshorn af en forestilling.

Helstøbt og elegant.

Aarhus Teater har i samarbejde med Østre Gasværks Teater hentet forestillingen hjem fra den store verden, spændt den op som en veltilberedt dansk scenekunstforestilling og bringer den nu ud til sit publikum med elegance. Den er helstøbt og flyder lindt som varm chokolade i sit drømmeunivers.

Tusind tak til teamet bag ”Charlie & Chokoladefabrikken", og til Aarhus Teater for en festlig og overdådig genåbning af scenekunsten efter den lange nedlukning.

Forfater Roald Dahl
Manuskript David Greig
Musik Marc Shaiman
Sangtekster Marc Shaiman og Scott Wittman

Medvirkende
Simon Mathew som Willy Wonka
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde som Charlie
Oskar Duvier Mehlbye som Charlie
Anders Baggesen, Marie Marschner, Christian Collenburg, Kimmie Liv Sennova, Frederik Mansø, Jacob Madsen Kvols, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Marie Dalsgaard, Ashok Peter Pramanik, Nanna Rossen, Max-Emil Nissen, Matthew One Bailey, Dina Lorentzen, Regitze Glenthøj

Oversættelse Mathias Flint
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografik Palle Steen Christensen
Kostumedesign Karin Gille
Koreografi Roine Söderlundh
Lysdesign Mathias Hersland
Musikalske arrangementer Søren Hansen
Kapelmester Henrik Svenning

Anmeldelse af Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse af Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

★★★★★Anmeldelse af Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

Hajerne er fede i år

6. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Hvis du kan grine ad dig selv, så bliver du glad for Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen. Stykket er fyldt med humor, satire og folkeligt groteske absurditeter.

To mænd - eller knap nok mænd, fordi ikke kun pattegrise bliver frarøvet testiklerne, det samme gælder kapitalismens velvillige medhjælpere. Det første vi frarøves efter intro-ugen på firmaet, det er vores kraft til at stå ved os selv. Vi bliver jakkesæt og buksedragter i afdæmpede farver. Nystrøgne og føjelige.

De to på-vej-til at blive mænd, de er blevet kaldt til møde på øverste etage i et dansk våbenfirma. Med sig har de nogle vigtige dokumenter som firmaet vil gemme for demonstranterne og skjule for politiet.

Uheldigvis sætter elevatoren sig fast på vej mod toppen, og nu starter et drama som er sjovt og underholdende. Det bliver varmt i elevatoren. De begynder at gå hinanden på nerverne, og det ender blodigt.

Teater i Hollywood-ligaen

Og det er et sjovt teaterstykke. Replikkerne falder stramt som punch og uppercut, men også elegant som stramme slips og dyre lædersko. Nis-Momme Stockmann har skrevet den morsomme satire, og han gør det godt. Langt hen ad vejen er scenerne som skabt til en hollywood-film.

Hollywood ja, fordi kun dér har man de rigtige skuespillere på niveau med Holger Østergaard og Anders Brink Madsen. De har fjæs, de har attitude, de har begge en indre glød som gør dramaet nærværende som en vulkan. Super præstation. Også stykkets tredje skuespiller Kristine Hedrup brillierer, særligt i den afsluttende scene hvor hun går fra at være Stockmanns kommentator, til pludselig at udleve noget væsentligt fra en drengs opvækst. Se det selv, det kan ikke forklares, og Kristines karakter skaber sit helt eget uventede punktum på stykket.

En stjerneparade i kontorhuset

Ondskabens Ansigt er original i sin fortællestruktur. Den dag Nis-Momme Stockmann får stykket solgt til Hollywood, da vil han efterfølgende blive ramt af en alvorlig depression. Fordi der er linjer og brud i teaterstykket, det er ikke regelret.

Hollywood vil klippe de mange grin ud med en hæksaks og efterlade resten i containeren på parkeringspladsen. Derfor går stykket nok snarere til London eller Berlin, må vi håbe.

Scenografien er gigantisk elegant. En marmor hal med elevatorer, glasvægge og byens lys bagved. Lisbeth Burian har en stor stjerne her.

Videoprojektionerne skaber magi. Jeg var glad for de drivende skyer og de blinkende lanterner. Man er tilstede i elevatoren mens den stiger og falder, takket være Trols og Tue.

Historien er aktuel. Altid når der er krig og krise bliver afstanden mellem rig og fattig stor, fordi kapitalisten svømmer som hajerne om dagens Titanic og tager for sig af retterne. Corona er den største ting der er sket i kapitalismens historie, inklusiv børskrakket i 28. Hajerne er fede i år.

Kapitalisterne er glade - men hvem er egentlig ikke selv lidt af en kapitalist? De fleste kontorfolk ejer aktier og får maden leveret af en slave fra Wolt eller Nemlig.com - vi har alle en rem af huden, fordi vi lever i et kapitalistisk samfund. Vi er kultur-kapitalister.

Derfor er det fint hvis man er glad for både selvrefleksion og humor, for at kunne nyde løjerne. Der var masser af latter blandt publikum, og vi grinte også af de sider i os selv, og i vores venner, som vi kunne genkende.

Ondskabens Ansigt er værd at se, den er 5 stjerner for originalitet, skuespil, scenografi, videoprojektionen og sit aktuelle tema. Tak for den oplevelse.

Ondskabens Ansigt Produceret af Teatret Svalegangen.

Medvirkende Anders Brink Madsen, Holger Østergaard, Kirstine Hedrup.
Tekst Nis-Momme Stockmann
Instruktion Per Smedegaard
Scenografi Lisbeth Burian
Scenemester Jesper Folke
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Videodesign Troels Engelbrecht
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Simone Mikkelsen

Video fra Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

Video fra Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

Video fra Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen

Dramatisk kritik af kapitalismen

2. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Teatret Svalegangen opfører 'Ondskabens Ansigt og dens medhjælperes overraskende venlige ansigter'. Et stykke skrevet af Nis-Momme Stockmann til Teatret Svalegangen, instrueret af Per Smedegaard. En kapitalisme kritik om to forretningsfolk der er fanget i en elevator.

Hvorfor foregår stykket i en elevator?

- Det skal de fordi vi alle sammen er spærret inde i en kapitalistisk struktur som vi ikke kan komme ud af. Og inde i den struktur, som jo fungerer både godt og ondt, så er vi nødt til at forholde os til hinanden som mennesker. Så det sætter vi på spidsen inde i en elevator, siger Per Smedegaard.

I en af scenerne bliver den ene af personerne tvunget til at tage strømperne af. Hvorfor det?

- Fordi at vi jo alle sammen ind imellem for at opnå egen vinding gør ting som vi dybest set ikke bryder os om.
- Det tror jeg også jeg kender fra mig selv.

I en anden scene leder en af dem efter et signal til mobiltelefonen. Er det sådan det er for kapitalismen, den kan ikke finde signalet?

- Eller også har den for stærkt et signal lige for tiden. Jeg synes der er rigtig mange områder af vores liv hvor incitament-strukturer og egen vinding er godt for at et samfund udvikler sig.

- Men der er også bare mange områder hvor det ikke giver mening, og det er jo sådan en refleksion vi gerne vil skabe.

Er du kapitalist selv?

- Jeg er helt klart også bærer af kapitalismen, det er der slet ikke nogen tvivl om.

Det var et dårligt spørgsmål, det klipper jeg ud.

- Hehe, det er fint nok, siger Per Smedegaard med et grin.

Stykket er en komedie og en satire, hvor det bliver blodig alvor. Tjek ud for dig selv, 'Ondskabens Ansigt' på Teatret Svalegangen.


Alt om Aarhus
På Kulturnyt finder du alt om Aarhus kunst og kultur. Del dine egne nyheder og omtale af arrangementer.
Skriv selv eller kontakt redaktionen.

Del din kunst og kultur
Del din kunst med folk i Aarhus. Kulturnyt fortæller om kunst og kultur. Du kan
skrive din egen foromtale her.

Lav omtale på Kulturnyt
Du kan skrive foromtaler på dine arrangementer i Aarhus. Det er nemt. Tekst og foto, så kører du. Skriv din egen
omtale af mad, dans, teater, musik, tøj og mode, din café, restaurant og så videre.


Kulturnyt Kalender uge 18 Anmeldelser Kulturvideo Del din kultur Redaktion


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et no-money-no-profit medie hvor skribenter, fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden.

Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, eller lav en konto og skriv selv dit arrangement ind i kulturkalenderen. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om no-money-no-profit, vi er finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren.
Alt om Aarhus

Kulturnyt

Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Musik Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


© Kulturnyt 2021
212