Vil du have porno eller kærlighed? Teatret Svalegangen

Vil du have porno eller kærlighed? Reading på Teatret Svalegangen

Monologen 'Årsopgørelse' handler om en ung mand i starten af 30'erne. Han synes det hele er lidt anstrengende.

"Niels Martin, denne her monolog 'Årsopgørelse' - som er din arbejdstitel - det at holde en reading sammen med en skuespiller, instruktør og publikum, hvad betyder det for dig som forfatter. Du er jo ikke helt færdig med at skrive stykket. Hvilken betydning har det for dig at holde sådan en reading?"

- Det betyder flere ting. Altså helt konkret er det en anderledes oplevelse at høre teksten sagt højt af en skuespiller, sammenlignet med hvordan det er at læse den. Så alene det giver mig jo en helt anden fornemmelse for om sproget flyder, for det er jo skrevet til at blive sagt højt. Det er ikke skrevet til at blive læst.

- Men derudover er det jo også enormt spændende at se se professionelle - instruktør Rune David Grue og skuespiller Anders Momme - se hvordan de går til arbejdet. Hvordan de prøver at forstå og formidle teksten.

- Og endelig er det jo interessant at se hvad publikum reagerer på. Hvad de griber fat i, ting som man ikke nødvendigvis selv har lagt så stor vægt på, men som af den ene eller anden grund gør indtryk på publikum.

"Det virker som en luksus for dig som forfatter? Der var vel 40 mennesker med til reading. Jeg mener, det at være forfatter er meget noget man gør alene, men pludselig har du 30-40 mennesker som gerne vil være med til at komme med input og fortælle hvad de synes om det ene og det andet. Det må være en stor luksus for dig?"

- Det synes jeg bestemt. Man kan sige forumet indbyder ligesom til at folk kommenterer anderledes på teksten. Kommentarerne bliver ikke bare spørgsmål om, 'jeg kan li' det' eller 'jeg ka' ikke li' det'. Det bliver mere spørgsmål om 'Hvorfor gør du det her? Hvad vil du med det her?' Det skubber mig i en retning af, at jeg bliver nødt til at tage stilling til nogle ting - jeg bliver nødt til at overveje nogle ting. Jo, så det er helt sikkert en luksus.

"Din arbejdstitel 'Årsopgørelse' den kan jo ændre sig. Hvordan har du det med arbejdstitlen? Vil du gerne holde fast i den, eller tænker du den bliver lavet om, inden stykket opføres?"

- Jeg synes, det er der er godt ved titlen er, at den rammer meget godt stykkets tematikker. Jeg synes den fanger det her med når man sidder mellem jul og nytår og gør ens liv op, og man siger, 'okay, hvor var jeg sidste år på dette her tidspunkt og hvad er der sket siden da?' Så på sin vis vil jeg sige at 'Årsopgørelse' rammer stykket meget godt.
- Det der er problemet med titlen er, at det ikke er en helt vild spændende titel. Hvis jeg selv så en plakat hvor der stod 'Årsopgørelse' på, så er det ikke nødvendigvis et stykke jeg ville blive nysgerrig på hvad handlede om. Så det er ikke en spændende titel, omend jeg synes det er en meget rammende titel på nuværende tidspunkt.

"Hovedpersonen som har monologen, man kan vel sige han er samlingspunkt for noget af det som vi alle sammen kender, om vi nu er mænd eller kvinder, så bliver han på en eller anden måde - selvom han er speciel, han er ikke som vi alle sammen er - så rummer han noget af os alle sammen. Kan du sige noget om, hvorhenne står manden i dag? Hvad er mandens livsvilkår som du gerne vil have noget med i monologen om?"

- Det jeg jo håber på, det er at man gennem den specifikke historie kan sige noget generelt. Det er ikke et 1 til 1 billede af hvordan mennesker er, og jeg tror ikke der er nogen i publikum - og det håber jeg ikke for publikum - at der er nogen der kan sige 'det er lige præcis mig jeg kan se på scenen'.

- Men jeg håber at folk kan nikke genkendende til måske nogle af de følelser og nogle af de historier der opstår. Og i forhold til det med manden kan man sige, det handler om en single-mand i starten af 30'erne, og jeg tror hele den der ting med 30'er-krise, altså hvis man ikke er i gang med at starte familie som jo der stadigvæk lægges op til i et eller andet omfang i vores samfund, hvad gør det ved os, når vi ser vores venner og vores søskende få børn omkring os?

- Når man er i 20'erne, så er der en følelse af 'vi når nok det hele', men når man er i 30'erne, så er der måske en begyndende angst for at man ikke når alt det man gerne vil nå i sit liv. Det er den følelse jeg prøver at tappe ind i. I stykket handler det meget om hovedkarakterens ønske om at blive far, men jeg tror også det kan overføres til andre situationer, at i takt med at man bliver ældre så er hver nytårsaften og hver fødselsdag en måde at sige på 'er jeg nået tættere på mine livsmål siden sidste år?'

"Det er jo meget populært blandt kvinder, at lave sådan en fælles forståelse af hvordan det er at være kvinde. Det har vi måske ikke på samme måde som mænd. Da jeg så din monolog, så synes jeg der dannede sig et billede af at 'sådan kunne det godt være at være mand i vores tid'. Det er stressende. Ikke kun i forhold til 'skal jeg have børn', men også i forhold til hvordan man skal møde hinanden - Tinder og så videre - masse seksualitet, en masse pornografi, være lidt træt af sin familie og alligevel skal man også selv have familie. Er det et stykke der har til hensigt at lave noget 'mandekamp', eller hvad ved jeg?"

- Jeg vil ikke sige mandekamp, sådan tænker jeg det egentlig ikke. Men jeg vil sige jeg er inspireret af den litterær genre som handler om at udforske mandens rolle i det postmodernistiske samfund. Den præsenterer ikke rigtig nogen løsninger, men viser hvordan at det bliver ofte noget med enten vold eller seksualitet eller apati, simpelthen. Altså meget ofte et sort humoristisk billede på den afmagt man måske kan føle i det postmoderne eller senmoderne samfund.
- Men nej, det er ikke fordi jeg kæmper for noget på den måde, jeg synes bare det er et interessant emne og udforske, og et emne som rummer et stort potentiale for humor og forhåbentlig også refleksion.

"Den er i hvert fald sjov, monologen, men den var slet ikke færdig. Hvor længe varer det før du tænker, nu er den klar til at blive præsenteret i en samlet helhed?"

- Det synes jeg er svært at sige. Lige nu er den en time lang, og jeg føler jeg har rigtig meget mere at skrive, men jeg er også klar over, at i monolog form er der simpelthen en øvre grænse for hvor lang tid publikum kan holde til at se på en monolog. Så det jeg tror jeg står overfor lige nu, det er at jeg må skrive alt det jeg har og så må jeg se hvor langt det bliver, og så må jeg jo forkorte efter behov.

- Så lige nu, det er svært at angive i tid hvor lang tid der kommer til at gå, men jeg vil gætte på at det bliver engang i starten af det nye år at jeg er færdig med den.

redaktionen, 8000.dk