Anmeldelse af 'Jeg bærer min sjæl'. Jeg er i selskab med forestillingen 'Jeg bærer min sjæl', på Teatret Svalegangen i Aarhus. En hyldest til menneskets modstandskraft, til kærlighedens helende hænder og til menneskets sjæl vi alle bærer.

De er dramatiske på scenegulvet. De fortæller om en smerte som bliver ved med at plage dem. 4 dygtige performere har en vidunderlig sans for drama, når de iscenesætter fortællinger om seksuelle overgreb på børn.

Forestillingen 'Jeg bærer min sjæl' er en musikalsk vandring ind til det barn som gemmer sig med en hemmelig smerte. Bygget op som en storytelling med nerve. Nerven er som en hånd der klemmer om en stængel af skam og afmagt, men åbner sig til en smuk perle af poesi. Iscenesættelsen er fyldt med mytiske billeder og en fin fornemmelse for håb og samhørighed.

Historierne - som teaterstykket 'Jeg bærer min sjæl' bygger på - er alle livshistorier samlet i Grønland og iscenesat af FreezeProduction. Skuespillerne har et umiddelbart og realistisk præg og folder universer ud til en erindrings-potpourri. Fortællinger om grufulde oplevelser som plager mennesket længe efter de fysisk er ophørt. Det er tragiske overgrebs historier, men hver fortælling har sin egen modstandskraft. Barnets grænser bliver på ny tegnet op af den grønlandske sjæls urkraft. To af performerne, Rasmus Lyberth og Karina Møller, bærer i særlig grad det musiske univers på deres skuldre. Former et hjerte med musikken som går på tværs af sprog barrierer og alt andet modstand et publikum eventuelt må have.

Forestillingen har en stærk intuitiv og emotionel klangbund. De mytiske billeder, naturens kraft og det originalt og særprægede lyd-univers skaber en fornemmelse af sjæl som gør forestillingen til en meget stærk oplevelse.
Tusind tak til teamet bag forestillingen 'Jeg bærer min sjæl' og til Teatret Svalegangen der giver scene til FreezeProduction.

Jeg bærer min sjæl
Medvirkende Karina Møller, Rasmus Lyberth, Klaus Geisler, Aviana Steinbacher
Idé Gukki Nuka, Hanne Trap Friis
Manuskript Heidi Møller Isaksen, Henrik Thomsen, Aarnajaraq Joelsen, Gukki Nuka, Karina Møller, Rasmus Lyberth, Klaus Geisler, Nukakkulik Kreutzmann, Hanne Trap Friis, Marius Kristensen
Instruktion Hanne Trap Friis
Scenografi Naja Rosing-Asvid
Lys- og videodesign Naleraq Eugenius
Lyddesign Hans-Ole Amossen
Produceret af Teater Freeze Productions.

★★★★★Anmeldelse 'Blok 4 & Udsigt'

Grønlandsk Teater giver blanke øjne du kan spejle dit danske hjerte i

5. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Hvis du er modig, så gå ind og se Grønlandsk Teater i Aarhus, "Udsigt" og "Blok 4". Du får 2 stykker smørrebrød disket op foran dig på scenen i Teatret Svalegangen. Tilberedt af grønlændere, og du vidste ikke engang de kunne lide den slags? Smørrebrød. Deres kultur er jo ikke ligesom vores, vel?

Jeg er en kold dansker, fordi jeg er født her på egnen. En kold og slimet fisk. Når jeg træder ind i et rum fyldt med grønlændere, så bliver de tavse. Hvorfor? Fordi grønlændere er underdanige overfor hvide mænd? Nej! Grønlændere møder danskeren med tavshed, fordi tavshed er det eneste som vi danskere ikke kan sige noget imod.

Dét påstår i hvert fald den grønlandske kvinde på scenen. Og det er en god pointe som Kim Leine skriver ud på din kvittering for at spise "Blok 4". Stykket handler om et dansk par der bosætter sig i ghettoen i Nuuk. Deroppe er det de indfødte grønlændere der bor i ghettoen. Det lugter jævnligt af tis, vold, mord og undergang i drukkenskab velvilligt hældt ned af Carlsberg, formodentlig den bedste øl i verden.

De to danskere flytter ind i en af de nederdrægtige betonboliger vi har bygget til de vilde naturfolk. Kold beton hvor vandet driver ned ad væggene. De har job på sygehuset og på skolen. Halvdelen af patienterne forstår ikke dansk, og den anden halvdel kan danskerne ikke forstå. Men parret er enige om, at det er en stor oplevelse at være på Grønland3.

Danskernes ægteskab vakler imidlertid. Han bliver forelsket i en lille grønlandsk godte, men forstår slet ikke den grønlandske kultur. Han kan lide at have sex med den grønlandske kvinde, tager hende om natten og forlader hende når det bliver morgen. Tager hvad der tilkommer en moderne dansk mand.

Men hun er ikke tilfreds. "En rigtig mand ville vælge mellem mig og din kone. Du kan ikke få alt."

Er det sådan vi er? Er danskere hensynsløse og nægter at være ærlige. Er vi sådan nogen der bortforklarer alt det forkerte vi har gjort? Nægter at stå til ansvar?

Det kræver et spejlbillede at se sig selv. Det kræver blanke tårer i en gammel kvindes øjne at se sig selv i øjnene. Se hvad vi har gjort ved naturfolket. Vi spærrede dem inde i de betonbure i Nuuk, som danskere selv har vænnet sig til at bo i gennem et par generationer. Bad dem skyde deres stærke trækhunde. Forlade deres bopladser. Opgive gravpladserne hvor deres børn nu ligger alene i den arktiske kulde. Placerede dem i betonhusene og byggede en Brugseni til dem fuld af øl fra Carlsberg og Royal Unibrew.

Der er noget koldt i os danskere? Noget lidt for effektivt og mangel på kontakt med naturen. Det er der måske, synes jeg, når jeg lytter til "Udsigt". Sådan smager i hvert fald det andet stykke smørrebrød, som du kronologisk får serveret først. En monolog fra Makka Kleist som uden anklage husker tilbage på sit liv i Grønland dengang "Gæsterne" dukkede op. Det liv hvor man tager på fjorden om morgenen for at hente fisken til middag.

"Gæster", kaldes vi. Fordi når vi engang er rejst tilbage til vores eget kølige fangenskab, på fjerde sal uden græs under fødderne, så vil grønlænderne fortsat være grønlændere.

Der er altid en kvinde der griner lykkeligt, eller en mand der stopper mig og siger "hej" på Klostertorv. Jeg elsker deres varme øjne. De ser mig kærligt, og jeg har aldrig forstået det.

Efter oplevelsen på Teatret Svalegangen tror jeg nu, at grønlændere simpelthen har udviklet et varmt hjerte i den del af Kongeriget som måske i virkeligheden er den smukkeste del af Margrethes univers. Hvorvidt det danske hjerte modsvarende er koldt, der må du lige stikke en hånd ind under blusen og mærke efter når du ser Grønlandsk Teater på Teatret Svalegangen.

Tak oplevelsen. Det er rart at blive set af andre.

Udsigt & Blok 4
Medvirkende Makka Kleist, Helene Kvint, Karina Møller og Thomas Knuth
Tekst "Udsigt": Makka Kleist, "Blok 4": Kim Leine
Instruktion Hanne Trap Friis
Film Mikael Jacobsen (betagende smukt)
Produceret af Teater Freezeproductions