Kulturnyt.net ⊂ Torsdag 4. juni 2026 ∴ Uge 23
Alt om Aarhus kunst og kultur. Kulturnyt med teater og dans, reportage, interviews, anmeldelser, omtaler.
For at se dagens teater og dans, gå til kalenderen for kunst og kultur i Aarhus, uge 23.
Kunstner: Emil Langberg KockKirsten og Gunnar Fonden uddeler 2,6 millioner i 2026 til kunst i Aarhus
Kunstfond uddeler 2,6 mio. kr. til ti nye projekter i byen
28. maj 2026.Kulturnyt, Kunst
Siden Kirsten og Gunnar Fonden havde sin første uddeling i 2020, har fonden bevilliget 20 millioner kroner til en række kunstneriske projekter i Aarhus. Projekterne har på hver deres måde - og med baggrund i forskellige kunstarter - tilbudt kunstneriske oplevelser rundt i byen.
- Vi støtter en bred vifte af kulturelle og kunstneriske udtryk med det overordnede formål, at gøre Aarhus smukkere, fortæller fondens bestyrelsesformand, Peter Rønnow.
- Fondens stiftere ønskede, at samspillet mellem kunst og kultur skulle løfte livskvaliteten for mennesker, og det arbejder vi videre med i dag, siger han.
Igen i år har fonden modtaget ansøgninger til mange forskellige og interessante projekter, og har valgt at støtte ti projekter med i alt 2.669.500 kr. Her kan aarhusianerne og byens gæster se frem til blandt andet klassiske koncerter i Kongelunden, en ny skulpturgruppe i den offentlige skulpturpark omkring Aarhus Kunsthal og en udendørs dansefestival i den nye musikhuspark.
Fælles for de ti projekter er, at de på hver deres måde etablerer kunstneriske møder mellem publikum og kunsten. Kunstneriske møder, der har deres udgangspunkt eller foregår på aarhusianske lokationer, og som har ambition om at gøre indtryk og engagere sit publikum.
Herunder er de ti projekter, fonden støtter i årets uddeling.
Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jacobsens Familiefond er stiftet for at støtte det aarhusianske kunst- og kulturliv. Fonden støtter kunst- og kulturlivet i Aarhus Kommune – primært musik, skulptur, billedkunst og landart.
Det er ikke et krav, at ansøgere bor i Aarhus for at søge fonden, men ansøgeren skal indtænke hvordan værket, projektet eller initiativet kan bidrage til et rigere kunst- og kulturliv i Aarhus.
Læs mere om fonden på kirsten-gunnar-fonden.dk
Kunst
Foto: Mikkel Ferdinand
★★★★★Anmeldelse af Animal Farm, Move'n Act
Dramatiske svinestreger med en krølle på halen
27. maj 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Alle dyr er lige, - står der på staldvæggen. Vinden er vendt og nye visioner blandt dyrene tegner en lysere fremtid for bondegårdens væsner. Den dovne og undertrykkende gårdejer Mr. Joens er sparket ud og nu vil dyrene skabe et nyt og bedre samfund at leve i.
Afgangs-forestillingen 'Animal Farm' fra
Han pukler, den gamle arbejdshest, Boxer, skal både arbejde hårdt på marken og lære at læse og skrive. Alle dyrene arbejder hårdt.
I stykket 'Animal Farm' har teamet iscenesat billedet af det møjsommelige arbejde gennem stomp musik, - du ved, når performerne spiller musik med hverdags redskaber, - koste, spande og lignende. Svinene på gården har mere administrative opgaver end de andre dyr. Det er dem der styrer arbejdsgangene. Sørger for at alle yder deres ypperligste. I starten med gulerødder og siden i fortællingen med pisk.
Grisene vikler heste og får ind i narrativer, indtil de bløde bondegårdsdyr ikke længere ved hvad der er virkelighed. Spindoktorer og magtstrukturer hvor alle dyr er lige, men undervejs forstår vi at nogle dyr er mere lige end andre.
Historien 'Animal Farm' skrevet af George Orwell i 1945 er en klassiker, men i aften får den et andet look på teatrets skæve scenegulv. Hver skuespiller bygger stykkets roller op gennem dyreuniverset. De skaber personlighederne i historien ud fra dyrenes særpræg.
Vi møder det følsomme får der så let bliver forvirret og skræmt. Den narcissistiske hest der bevæger sig rundt som en springer, men nu i en personificeret menneske-skikkelse.
Fjæset på grissebasserne er stive og hårde når de spinder dyrene ud mod hinanden.
Alle karakterene i historien har et særpræg som jeg synes egner sig fremragende til en afgangsforestilling. Det er ganske underholdende at opleve. Den groteske historie om den russiske revolution set gennem en bondegårds hierarkier, får på denne her måde et yderligere tvist, - en dobbelttydighed. Det gør teater-forestillingen 'Animal Farm' dramatisk og god.
Nye skud i det århusianske forår springer ud netop nu, så tak for den oplevelse. Forestillingen 'Animal Farm' fra Teaterskolen Move'n Act kan i øjeblikket opleves på Teater Refleksion i Frederiksgade.
Animal Farm, af George Orwell
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af Flying Superkids, 2026
Blændende kraftfuldt gymnast show fra Flying Superkids
25. maj 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Solen stråler i lakken, når bilerne i hundredvis svinger væk fra vejen og parkerer ud på marken, nedenfor det enormt store telt i baggrunden. Det er sommer i Danmark, børnene er glade. Indenfor hegnet er der trampoliner og hulahop-ringe, boder med mad og sodavand. Liv og glade dage.
Flying Superkids er en hyldest til kroppens akrobatiske evner. På mange måder ligner showet cirkus. Man skal starte tidligt, og træne hårdt. Der er ingen genveje på tastaturet eller hemmelige snydekoder.
Til gengæld er der opbakning, når børnene begynder træningen som super-gymnaster i Aarhus. Det er nemlig svært, og det kan være skræmmende.
Dygtighed kommer fra modet i brystkassen. Den eftermiddag man begynder som ny spring-gymnast, møder man muren - "Nej, jeg kan ikke".
- Endnu!
Det kræver meget træning, og et godt humør, at blive god til springgymnastik.
Her er nogle af de spring, som du kan opleve til Flying Superkids show:
Flikflak – Baglæns håndspring, et klassisk og hyppigt brugt forbindelseselement.
Kraftspring – Kraftfuldt forlæns spring med afsæt fra to ben (ofte som opbygning til større spring).
Araberspring – Forlæns salto med en halv skrue.
Salto (eller dobbeltsalto) – Baglæns eller forlæns overslag i luften, ofte dobbelt eller triple.
Håndspring – Forlæns håndspring.
Flyvespring – Forlæns spring med samlet afsæt (ligner en forlæns flikflak-variant).
Whip back (eller piskesalto) – Hurtig baglæns salto i strakt position, brugt i tumbling-serier.
Tumbling-serie – Sammenhængende række af spring og flikflak i højt tempo.
Tjek de videoklip Kulturnyt tog fra showet, mens vi sad rigtig godt og i dejligt selskab med 1.200 glade mennesker i teltet. Tak for oplevelsen. Den var fremragende.
Flying Superkids
Show anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse: Real Love, Aarhus Teater, 6 stjerner
Det er dejligt med Real Love på Aarhus Teater
8. maj 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hele publikum er med i 'Real Love' på Aarhus Teater, et stykke til 5 stjerner. Men så kom jeg til at stjæle en sodavand, fordi alt var kaos, og så må vi hellere sige 6 stjerner. Værre gik det dog for Søren, fyren oppe på række 3 bag mig. Han sagde ja til at blive gift med
Nå, hør her, lige siden middelalderen har skuespillere elsket at lave gøgl og sjov med publikum. Men så kom en tid med parykker og stive kjoler, og så gik det af mode frem til 1960'erne, USA. Da kom det politiske teater stormende ind på scenen, og det inddrog publikum og lavede eksperimenter sammen med dem i et totalteater.
Stykkets instruktør
Det er ret fedt, immersivt teater. Og hvis du siger nej til at være med i handlingen, så er det helt okay. Immersivt teater er sjovt og underholdende, men uden nogen pligter. Du har trods alt betalt for din teaterbillet.
Så, vi har altså et "badekar" hvor publikum sidder på siderne og handlingen foregår i midten. Scenografi og scener er smukke, lækre, fyldt med kager i fuld størrelse, video-projektioner live, hjerteformede balloner med helium. Scenen er sat af
Du er med i et eksperiment i Real Love:
Ha! Det ved jeg da heldigvis alt om, fordi jeg er gift med Lita. Og så dog alligevel... Det kan jo faktisk være svært, kærligheden, altså, tidligere i hvert fald, eller kærlighed er altid en kunst?
I dag er der er for mange valgmuligheder. I landsbyen kunne du vælge mellem max 3 mænd eller kvinder. I dag kan du vælge din kæreste blandt jordklodens millioner af mennesker.
For eksempel filmstjernen Leonardo Dicaprio. Han er med i stykket.
Fordi Leonardo er kendt for at have smukke kærester når de er i 20'erne, og så dumpe dem når de fejrer deres 25 års fødselsdag. "Leo's Law", hedder det åbenbart. Han aner ikke hvad kærlighed er.
What! Jeg har da heller ikke hørt om det!
"Atopos" er årsagen til at vi kan blive forelsket, åbenbart. Atopos betyder, at personen du kigger på, han eller hun er noget helt særligt! Kan man ikke få den følelse, så bliver man aldrig forelsket.
Dog kan man godt blive gift. Der er bonus til dig. Du får i Real Love et udvidet kursus i kærlighedens former: Underdog, hold-ud, trofæ, atopos, og til slut faldet.
Eller sagt med de sædvanlige danske betegnelser: Astmatikeren, Marathon-løberen, Bollerikeren, Digteren, og til slut Vinduespudseren.
Jeg skal ikke afsløre hvordan det går, og da hver forestilling er unik og forskellig fra aften til aften, så er det også lige meget. Men i hvert fald, 3 kvinder blandt publikum kommer på blind date med Leonardo Dicaprio.
Video bliver anvendt intensivt i forestillingen for at skabe en fornemmelse af gameshow, men også for at udvide scenen til bagrummet og udenfor Aarhus Teater. Kameraet styres af
Uh, det er smagen af kaos! Sorry, jeg kan ikke fortælle dig mere. Men der bliver bryllup og du er med til receptionen, der er gratis juice til alle, og hvis du vil have en sodavand, kan du købe den med mobilepay.
Eller bare tag en sodavand, sådan som jeg gjorde, bare fordi du ikke hører efter, og fordi mit høreapparat ligger derhjemme. Og Søren han skal giftes med Malte som er så yndig i en romantisk kjole, men nogen får kolde fødder. Og Sofia kaster lange blikke efter Leonardo Dicaprio, og pludselig falder han!
Det var vist nogenlunde hvad der skete i stykket, bortset fra at jeg kun har fortalt dig 6 minutter af de 1 time og 30 minutter. Gå ind og se stykket, og få dig noget real love, plus en varm tur i Aarhus Teaters store badekar kaldet Studio Scenen.
Tak for oplevelsen, den var hjertelig.
Holdet bag
Egekilde Juicy, 33 CL, 8,70 kr. ★★★★
Teater anmeldelse
Teatret Svalegangens ny sæson 2026/27
Kunsten åbner munden og taler ud
8. maj 2026.Kulturnyt, Teater
Teatret Svalegangen lader kunsten tage ordet i den ny sæson. Det sker i en tid hvor ytringsfrihed og kunstnerisk frihed møder stigende pres. Teatrets direktør Per Smedegaard beskriver sæsonen 2026/27 som en "aktiv stemme". Han peger på teknologiske og politiske strømninger der udfordrer kunsten. Teatret vil sætte tidens tanker og følelser i bevægelse.
Den ny sæson undersøger magt normer og fællesskaber. Den viser mennesker fanget i systemer der former deres liv.
I 'Ellen Babic' udfolder et intenst magtspil sig i kærlighedens gråzoner. Spørgsmål om køn, ansvar og grooming trænger sig på. Skyld fordeler sig ikke altid som forventet.
'Vi er her endnu' bruger sort humor til at se på en psykiatri under pres. Fire patienter besætter en lukket afdeling. De gør oprør mod et system der kontrollerer mere end det behandler.
'Fri os fra det kønne' spejler nutidens krav til kvindekroppen. Den trækker tråde til historiens heksejagter.
'United Change 2026' flytter kunsten ud på gaden foran teatret. Den skaber nye møder og friske blikke på en fælles fremtid. En gratis oplevelse 4 dage i starten af september.
Publikumssuccesen 'Forestillingen om mor' vender tilbage. Den tager fat på moderskabets idealer.
'Moloch – en fortælling om mit raseri' vender også tilbage. Den udfolder den moderne mands sårbarhed.
Sæsonen tegner et billede af en samtid i opbrud. Individet reforhandler hele tiden sin plads. Det sker i relation til normer, systemer og fællesskaber. Scenekunsten spejler ikke bare virkeligheden. Den udfordrer den også, lyder det fra Teatret Svalegangen.
- Kunstens ret til at tale frit er ikke givet på forhånd. Den skal bruges, insisteres på og forsvares, siger Per Smedegaard.
Samlet set byder sæsonen på stærke fortællinger. De inviterer til eftertanke om de strukturer vi lever i. Det er scenekunst med både dybde og relevans.
Tjek Kulturnyts kalender for sæsonens forestillinger på Teatret Svalegangen.
Teater
Foto: Anders Teibel★★★★Anmeldelse 'Kattegatforbindelsen', på Teatret Svalegangen
Skal en stærk bro bygges med kærlighed, eller med beton?
2. maj 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af Kattegatforbindelsen: Folket har talt - Vi vil igen være samboende hen over Kattegat. I Istiden har Samsø frakoblet sig fastlandet og nu må menneskeheden bøvle med at få den indlemret igen med broer og med alliancer af enhver slags.
I aften er der møde i 'Sambiosen' på Samsø. Et møde der stiller skarpt på samfundets hidsige ønske om kontrol, op imod menneskets behov for natur og forbindelse med hinanden. Den nye satiriske farce 'Kattegatforbindelsen' fra Teatret Svalegangen er en underholdende forestilling til 4 stjerner.
2. maj 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Vi inviteres ind i de bløde hjerters stue. Historien i 'Kattegatforbindelsen' er en karakterdrevet fortælling. Her forsøger Samsøboerne at balancere de nye tiders fremdrift med deres kærlighed til det daglige liv.
Vi møder befolkningen der siger: '...Vi er ret dårlige til at snakke sammen, når vi er uenige...' og '...Vi må hellere ikke blive så meget uvenner, at vi ikke kan spille bordtennis sammen bagefter i klubben...' Vi er i Sambiosens midte, som de kalder deres mødested.
Det er svært for befolkningen på den lille ø i Kattegat at debattere. Den nye Trafikminister, glimrende spillet af Maja Juhlin, er sejlet ind fra 'Kjøvenhavn' sammen med sin spindokter. De har ikke på samme måde problemer med at vinkle og give retoriske bud og skud ind i debatten. De vil have en bro, så de hurtigt kan komme fra København til Aarhus.
Det er heller ikke svært at ytre sig for de unge aktivister der gerne stiller deres krop og sjæl til rådighed for en god sag. Persongalleriet folder sig ud med satire og kritik af den svære forbindelse mellem mennesker. Replikker der bliver leveret underholdende af teamet.
Et kunstgreb der giver teaterstykket 'Kattegatforbindelsen' sit særlige præg, er en voice-over af Tv-guruen Søren Ryge Pedersen, indvævet i forestillingen. Som en lydfil der både har form som historiens fortæller, og som en lurendrejer-stemme der forsøger at farve spillet. Den folkekære entertainer, der i mange år har luget om danskernes aftenkaffe, messer lune og hygge ind på publikumsrækkerne hvilket løfter stykket, synes jeg.
I forestillingen 'Kattegatforbindelsen' laver de et underfundigt forsvar for det bløde hjerte. Forskellige mennesker der kæmper for sagen, men som egentlig er mere optaget af at finde en forbindelse med hinanden. Jeg ser det som en hyldest til hverdagen, og måske også en lille kritik af, at vi helt kan glemme at holde fast i det oprør, som vi også nogle gange må gøre, når samfundet er for grådigt i sin fremdrift... Tør vi stå ved os selv på dette punkt?
Tak til teamet bag for den oplevelse.
Kattegatforbindelsen, af
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Aarhus Revyen 2026', 5 stjerner
Her er lunt i smilehullet – Aarhus Revyen 2026 med charme
10. april 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af Aarhus Revyen – Smilets revy 2026: Jeg ved hvordan smilehuller ser ud, og jeg ved hvordan det føles når jeg lander i et af slagsen med beat og varme. Det er personlighed, - små charmetræk der kan lyse verden op og pynte på en trafiktræt dag.
Aarhus Revyen tjekker skæve vinkler ud på trafiksituationen i Aarhus midtby, blandt andet med hjælp fra Thomas Hold'me (oversat af en af de der 'Rethink volunteers' på havnen). De tjekker også Arne-pensionen som får en opsang og hvad med dating-livet når det bliver set fra en nej-hats synsvinkel? Revyen tjekker den nye jogging-form ud som nu hedder Algoritme Hans, og hvordan har postvæsenet i 'dao-ligdagens Danmark det?
Der er nok at tage fat på når 'familien skal i (Marselisborg) skoven'.
Han har en lille forretning, - Du ved ham der kan skaffe dig alt fra sin barstol på et værtshus. Ung kvinde i stress kommer snigende ind, for at handle lyssky med ham. Hun ønsker hjælp til at skaffe en p-plads til sin bil i 2 timer i Aarhus midtby. Betaler ham 500 kroner og får anvisninger om bagveje, som med snirkler og små vareelevatorer kan give hende en eftertragtet plads at sætte sin bil.
Publikum griner når en ihærdig revykunstner iklæder sig Jens vejmand anno 2026. En parodi over Arne-pensionen. Frem af stumtjeneren trækker han eksempelvis Poul Dissing. Kroppen er i karikatur, stemmen rystende og vi griner af pletskuddet. Endnu en fuldtræffer på den politiske polemik der foregår i valgflæskenes tid.
Performerne i Aarhus Revyen rapper på et beat. - Du kender Rytme Hans med Gnags, men i denne revyperle er tre voksne mænd hoppet i kakifarvet joggingtøj, mens de surfer rundt på gaderne med næsen i telefonen. Altid på nettet og de synger 'Algoritme Hans'. Tjekker vejret på mobilen mens de går udenfor på gaden.
De er sjove når de fletter små skethes sammen i Aarhus Revyen. Små charme-huller fyldt med musik og gags fra den klassiske revy-kuffert og salen svinger. Pakket ind i musikkens glanspapir der vipper publikum omkuld i Friheden år 2026, - har god kontakt med de glade gæster der rocker med på beatet og griner højt når de bliver ramt af ensemblet med de små anekdoter fra Aarhus kanten.
Det er dejligt at lade sig forføre af revykunstens sjove abstraktioner over det daglige liv i Danmark. Det er underholdning, let og meget morsomt. Gå og se om du er enig.
Tak for den oplevelse.
Aarhus Revyen 2026
Show anmeldelse
Video fra Aarhus Revyen, Tivoli Friheden 2026
Anmeldelses-video af Aarhus Revyen 2026
10. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Se nogle små klip fra Aarhus Revyen 2026 på Haman's i Tivoli Friheden.
En revy med sjov, spas og stor underholdning. God musik, 5 stjerner fra Kulturnyt.
Aarhus Revyen 2026
Medvirkende Silas Holst, Henrik Lykkegaard, Rikke Buch Bendtsen, Christine Astrid og Mikkel Schrøder
Instruktør Birgitte Næss-Schmidt
Kapelmester Rasmus Friis Tvørfoss
Koreografi Christine Astrid
Band og kor Rasmus Friis Tvørfoss, Stephen Nørrelykke, Jakob 'Jønne' Juel, Lene Nørrelykke, Rikke Hvidbjerg
Lyddesign Tim Hoyer og Asmus Thomsen, ToneArt
Tekst af blandt andre Mikkel Schrøder, Rasmus Friis Tvørfoss, Kasper Gattrup, Vase & Fuglsang, Søren Anker Madsen, Jacob Weble, Sune Æbleø, Henrik Lykkegaard, Emilie Nordentoft, Bonde Schow Eriksen, Christine Astrid, Axel Bilde Nordby, Esben Thaysen Nissen, Lukas Birch, Stephen Nørrelykke.
Show video
Foto: Miklos Szabo★★★★★Anmeldelse 'Frost', Musikhuset Aarhus
Frost på Musikhuset får voksne mænd til at græde
7. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi er 1.500 mennesker i salen. Nogle af os er prinsesser, eskorteret af far, moster eller mor. Vi er på eventyr i Musikhuset Aarhus, 'Frost' fra Disney, The Musical i en nordisk anretning.
Der er 5 stjerner til denne magiske fastfood underholdning, kaldet 'Frost'. Masser af medrivende musik og sang, rigtige kys, skræmmende uretfærdighed, ægte kærlighed og humor. Medbring en klenex, eller et skjorteærme
Prinsesserne i salen er klædt ud, de spiser slik, og de sparker mig i ryggen. Der er noget særligt fortryllende ved at opleve teater for børn, sammen med børn. Fædrene bag os, de er lykkelige over at tage deres døtre med på tur - ind i eventyret.
'Frost' er en kæmpe lang forestilling, når man er 4-5 år. Men det går faktisk fint. Børnene sidder på puder, så de kan kigge henover hovedet på de voksne. Perfekt. Mændene i salen slapper af og hygger sig, mens døtrene spiser vingummi og følger med i stykket på scenen.
Historien er den du kender fra film - men meget mindre Broadway. I denne udgave fra Vesturport er der mere nordisk folklore og mytologi. Prinsesse Anna er en kvik pige med ben i næsen, fuld af livskraft og vitalitet, og med en længsel efter en rigtig mand!
Sammen med sin søster Elsa, har Anna levet alene i et slot i mange år, men nu skal søsteren Elsa være dronning. Forældrene er døde, og Elsa er kendt for at have et vanvittigt temperament der kan få folk til at falde omkuld med forfrysninger.
Folk strømmer til huset for at fejre kroningen af den ny dronning. Anna træder dermed ud af sin ensomhed, og møder for første gang en rigtig mand, Prins Hans! Han er flot, hun vil gifte sig med ham, hellere i dag end i morgen.
Men søsteren siger nej, faktisk bliver hun tosset på søsteren Anna og kaster sin isnende trolddom ud over hele kongedømmet, så det bliver vinter. Elsa stikker af op i bjergene, hvor hun lever i selskab med snemanden Olaf - en lille glad samling sne som Elsa har skabt til live.
Og nu bliver det spændende. Anna søger i bjergene efter sin søster, men finder først Kristoffer og hans søde ren. Det egentlige eventyr starter. Svend Ren - spillet perfekt af Mads Panik Wilfred Steen - med lange forben så han er helt livagtig. De møder også den glade snemand Olaf, spillet brilliant af dukkefører Diluckshan Jeyaratnam der også lægger ord i snemandens mund.
Foran Kristoffer og Anna venter mange udfordringer, endnu et vredesudbrud fra søster Elsa, en samling gale mænd og kvinder med leer og plejlstænger der er samlet for at dræbe Elsa, svig og bedrag, og slutteligt - prinsesse Anna har fået en issplint i sit hjerte, hun fryser - kun dødens kolde favn venter hende.
Med mindre...! Med mindre det lykkes dem at finde den ægte kærlighed!
Scenografien er rå og nordisk i topklasse. Skuespillerne kan synge. Musikken er pompøs og bombastisk, det lyder som islandske vulkaner når de rumler og damper i mødet med Hollywoods Rodgers & Hammerstein samt strofer fra en svensk Abba-solsort.
Men det største skal du selv opleve. Dine børn klarer ekstremt mange minutter med fokus, og pludselig opdager du at historien rører dig så dybt, så du snøfter hurtigt og tørrer nogle tårer fra dine kinder.
Tak til Vesturport for oplevelsen, og tak til Musikhuset i Aarhus. Super forestilling i den nordiske retning, vikinger og livskraftige mænd og kvinder. Fedt!
Frost, af Disney Theatrical Productions
Det kunstneriske hold, Vesturport Island
Show anmeldelse
Foto: Mikkel Vognæs★★★★Anmeldelse 'Når fjenden kommer', Teater Katapult
Ny dansk dramatik: Sperm og murbrokker, varmesøgende sædceller, sprøjteorgasmer i pornomaskinen og en mikropistol
4. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Når fjenden kommer': Jeg er glad for sex og krig. Sex fordi det er mit udtryk for kærlighed. Krig fordi det er mit udtryk for at stå ved mig selv, når fjenden går ind i mit land. Men at blande de to ting?
Jeg er nødt til at være ærlig: 'Når fjenden kommer' er et okay stykke, fordi det emmer af tidens samleje-rytmer, og matcher billedet af nøgne kyllinger der løber rundt uden hoved. Stykket er meget voldsomt, ekstremt vulgært, absurd uden mening, en gryderet hvor alle bidrager med et skvæt fra underlivet, og absolut ingen vil være kok.
Derfor foreslår jeg, at det bliver oversat til tysk, eller spansk. Fordi stykket er anderledes, og tyskerne og spaniolerne har lidt højere til loftet for ny dramatik.
Men i en dansk sammenhæng smager det for mig som et stykke smørrebrød med for meget kussesaft og sperm, garneret med krudt og kugler. Det er for mærkeligt for mig, personligt. Alt for langt væk fra dyrlægens natmad.
Heldigvis er det unge publikum begejstret!
Derfor er der kvalitet i 'Når fjenden kommer'. Det unge publikum synes stykket er sjovt. De unge griner over "frække ord" - jeg vil ikke remse dem op - en bar mande-bagdel chokerer så loftet er ved at falde ned over deres hoveder, de er provokeret af nazi-figuren på scenen som opfører sig dårligt.
De unge synes det er godt - stykket - på deres vilkår. Og det er altså kvalitet, at nogen kan lide den kunst man laver, lige meget at andre mere skaldede mænd drømmer om en skive rugbrød med leverpostej.
Forestil dig 2 mænd og en kvinde, de bor i en kælder mens krigen raser, og så bliver de opdaget af en sadistisk officer der er på jagt efter nye kroppe til slagmarken.
Alt om krigen omtales som sex. Nederlag ved fronten er "impotens". Bomber og missiler er "sprøjteorgasmer". Pistoler er "pik".
Og alt omkring sex omtales som krig. Begær er "angrib mig". Graviditet er "belejring af fjenden". Kroppen er "hylsteret".
I stykket bliver de undertrykte mishandlet af officeren ("øverste røvslikker") og hans rekrut ("hunden"). Det tager lidt tid for dem at blive slået ihjel, indtil pigen i gruppen giver officerens mikropistol et blowjob.
Hvordan de absurde løjer slutter, det skal du opleve for dig selv. Men jeg kan afsløre, at der ikke er nogen historie - og at publikum er komplet ligeglad. Stykket er en fragmentarisk scene-koncert med klip af hardcore OnlyFans møder national socialisten Hitlers hysteriske temperament, med en smag af undergang og modgang. En smag i luften af jern, fra den gode brug af teaterblod.
Tak til teamet bag 'Når fjenden kommer', og tak til Jonas Thorsted Frederiksen for at have skrevet absurdt om de to vigtigste ting i livet: Kærlighed og at stå ved sig selv. Det var en god oplevelse. Nu går jeg i køleskabet efter dén leverpostej.
Når fjenden kommer
Teater anmeldelse
Foto: Henrik Ohsten★★★★Anmeldelse 'Min far kan flyve', Livingstones Kabinet på Teatret Svalegangen
Hendes far var skør, men så hængte han sig
23. marts 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Fint lille stykke om instruktørens far der er skør, og han begår selvmord. Så stod hun der,
Nina Kareis far var nogle gange en fantast som råbte "pis og lort" i kirken, og andre gange var han indlagt og fik elektrochok, han elskede sin grønne Saab 96 (2 styk), og han købte sig en flitsbue. Jeg siger dig, publikum var bange da han sigtede på os med den flitsbue og fjumrede med pilen. I salen på Teatret Svalegangen sad vores række lige i skudlinjen, virkeligt skræmmende.
Meget af Nina's barndom blev præget af denne flyvske far som havde meget fantasi, og han troede på at man kan købe sig en flaskegrøn båd i glasfiber og sejle rundt i Danmark med sin datter, så det gjorde han.
Sceneopbygningen vil du elske - gå og se stykket - den indgår i portrættet af pigens far, den pige som nu er voksen og instruktør. En simpel trækasse står på scenen, og denne kasse dekonstrueres i takt med at farens maniodepressive historie males frem. Grafisk flot og tilføjer kontekst til stykket.
Musikken vil du også elske. Det er Pete Livingstone der sætter stemninger og melodier. Traurigt, glad, Bob Dylansk, klassisk - peppet op med velvalgte suspense effekter. Vældigt imponerende arbejde af Livingstone, han kan spille musik på alle instrumenter, violin, piano, guitar, synt - en stor musiker, synes jeg. Hans arbejde klæder stykket og skaber rammerne om portrættet af den gale far.
Skuespillet er en monolog i form af en voice over, hvor skuespillerne giver krop og bevægelser til det der bliver fortalt. Originalt og velfungerende absurd. Skuespillerne har masker på, skabt af Julie Forchhamer. Der er bjørne, duer, krokodiller, sild og så videre. Absurd og velfungerende.
Min far kan flyve efter en idé af
Teater anmeldelse
Foto: Mikkel Vognæs'Når fjenden kommer', mød ham på Teater Katapult
Nye stemmer sparker døren ind: 'Når fjenden kommer' på Katapult
19. marts 2026.Kulturnyt, Teater
Aarhus summer af talent. I en by der aldrig helt holder op med at overraske på scenekunstfronten dukker der hele tiden friske kræfter op. Lige nu er det Proletarerne der står for tur. De unge mennesker løb med sejren i TeaterBattle 2025 sidste efterår. Og nu får de deres professionelle debut med forestillingen 'Når fjenden kommer' på Teater Katapult. Et lille skridt for dem. Et stort øjeblik for hele det aarhusianske vækstlag.
Juryen var ikke i tvivl dengang i oktober. "Rå weltschmerz og politisk frækhed med overraskende dissonanser og vilde sproglige billeder." De roste også det gennemførte univers. Spillet med kæmpe vilje. Og en rå sårbar indlevelse. Det er ikke hver dag man hører sådan en dom over et stykke fra en talentkonkurrence.
Men Proletarerne leverede. De tog prisen. Og med den fulgte chancen for at vise det færdige arbejde frem på en af byens vigtigste scener for ny scenekunst.
Teater Katapult har længe været det naturlige næste trin for mange. Siden midt-90’erne har stedet fungeret som springbræt. Flere af de navne vi i dag kender fra den danske teaterscene startede netop her. De fik luft under vingerne. De prøvede ting af. De turde fejle og lære.
Nu står Torben Dahl og holdet bag Katapult klar til at fortsætte den tradition. Med opbakning fra Aarhus Byråd har de satset på at styrke talentudviklingen yderligere. 'Når fjenden kommer' er en del af den plan. Et konkret eksempel på at byen tager sit vækstlag alvorligt.
Stykket selv er skrevet af Jonas Thorsted Frederiksen. Han vil klæde krigen af. Bogstaveligt talt vise dens nøgne absurditet. Handlingen udspiller sig i en dystopisk nær-fremtid. En verden hvor mænd sendes i krig. Kvinder skal "pumpe" dem ud til maskinen. Det lyder brutalt. Det er det også. Men sproget er vulgært og direkte. Missiler bliver til sprøjteorgasmer. Impotens bliver til nederlag på fronten. Krig og sex flettes sammen. Intimitet bliver et våben. Eller et offer.
Det hele understreger hvor altomfattende krig er. Den sniger sig ind overalt. Selv ind i sengen.
Forestillingen stopper ikke der. Den peger også på os. På dem der sidder trygt i sofaen. På dem der scroller forbi overskrifter. Krigen er ikke abstrakt. Den er 1.500 kilometer væk. I Ukraine og Rusland bliver børn stadig født ind i maskineriet. Fædre dør i droneangreb. Og vi? Vi ser krigsfilm på Netflix. Vi læser gossip fra brændpunkterne. Vi følger med på sidelinjen. Lidt som afstumpede tilskuere.
Stykket vil ruske i os. Trække os ud af de bløde pladser. Bringe os tæt på. Så tæt at vi ikke kan lukke øjnene for det ubehag. For det absurde. For det hele.
Men det er ikke kun dystopi og mørke der driver forestillingen. Der er også en slags rå energi i det. En vilje til at sige tingene ligeud. En lyst til at provokere tanken. Og midt i det groteske gemmer der sig måske en invitation. Til at vågne op. Til at mærke efter. Til at huske at vi lever i en tid hvor verden faktisk brænder et sted. Og at kunsten kan være det der tænder gnisten igen.
På scenen står Nicoline Dybdahl Malling, Simon Ellehave Jensen, Jonas Thorsted Frederiksen, Julius Rechnagel Skovgaard og Jonas Engelbrecht Larsen. De fem bærer forestillingen. De giver den krop. Og det er netop det der gør øjeblikket så spændende. Unge aarhusianere der træder frem. Der tør tage chancer. Der blander det politiske med det personlige. Det rå med det sårbare.
Så hvis du har lyst til en aften der både river op og løfter humøret på en mærkelig måde, så tag forbi Katapult i begyndelsen af april. Forestillingen varer omkring en time. Den spiller torsdag og fredag kl. 19:30 samt lørdag kl. 16:30.
Det er ikke for sarte sjæle. Men det er for dem der vil noget med kunsten. Og for dem der tror på at Aarhus stadig kan fostre stemmer der batter.
Proletarerne har vundet en battle. Nu venter de på os. På publikum. På byen. Lad os møde dem med åbne øjne. Og måske med et smil midt i det hele. For selv i mørket findes der livsglæde. Selv i absurditeten findes der håb om at vi kan gøre det bedre.
Teater
Foto: Christoffer Brekne★★★★★Anmeldelse 'Se mørket' på Teater Refleksion
Blød og fin forestilling om mørkets hemmeligheder
19. marts 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Se mørket': Hvad mørket gemmer... Måske kender du det, - Som barn gemmer man de bedste skatte i et skrin et hemmeligt sted. En forundringskasse som kan åbnes ved lejlighed og folde erindringsbilleder ud der knytter sig til de små ting vi har gemt i skatteskrinet.
I forestillingen 'Se mørket' har de sans for at bevare den eventyrlige tilgang til menneskets sans for erindringskunst. 'Se mørket' er en opdagelsesrejse for børn og voksne til 5 stjerner.
De har gemt de bedste mørke-oplevelser i deres skuffedarium, - de to søstre. I årevis har de samlet på mørke. Og de elsker det, - viser det frem, - dufter til det, - lytter til det.
Vi befinder os i en hule inde på Teater Refleksion og her møder vi en blød fortælling om at lære mørket at kende.
2 skuespillere folder en historie ud med fantasi og sanselighed under teltdugen. De 2 søstre kalder sig 'Mørkologer' og det er sjovt at lytte til deres udforskning af alle former for mørke. Deres begejstring for mørket smitter.
De fortæller at de er oldebørn af en flagermus-forsker der i sit feltarbejde opdagede det forunderlige ved mørket, dengang han sad i en grotte og ventede på flagermusene skulle komme. Nu deler de oldefars bedste mørke-oplevelser ud og som en god hemmelighed – bedst fortalt i en hule – inviterer de publikum til at opleve det med dem.
I den blide forestilling 'Se mørket' fortæller de i børnehøjde om det konkrete mørke som det kan opleves i verden. Inviterer børnene til at se på mørket med venlige øjne.
Det virker godt i forestillingen at de gør det konkret og sjovt gennem analog lyssætning og de små skuffer og æsker. Med fortællinger, skyggeteater, musikalske indslag, og poetiske billeder skaber de et teaterstykke som jeg giver min 5 stjernede applaus.
Se mørket
Teater anmeldelse
Foto: André Hansen★★★★★Anmeldelse 'Dancing on my own', Holstebro Dansekompagni på Aarhus Teater
De finder pulsen på kærlighedens dansegulv
12. marts 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Dancing on my own', Holstebro Dansekompagni: Kender du popsangeren og kunstneren Robyn? Pulsen i hendes musik er tung, - stortrommen der dunker skaber en forbindelse med hjertets rytme. Robyns stemme svæver i luften som en glad sanglærke der hænger frit over marken.
Kontrasten mellem jord og himmel. Dette er lydtæppet i forestillingen 'Dancing on my own' som i øjeblikket er at opleve på Aarhus Teater. Forestillingens koreografi er skabt af den samme kontrast. Tung jord og svævende sanglærke. Danse-forestillingen 'Dancing on my own' er en 5 stjernet oplevelse.
I forestillingen 'Dancing on my own' møder vi små tableauer i kærlighedens kringelkroge. Vi falder ind i en lejlighed. Køkkenet – badeværelset – soveværelset. Vi møder menneskene, - 6 dansere fra Holstebro Dansekompagni der hver især skildrer forskellige aspekter af kærligheden.
I dramaturgien beretter performerne om små øjeblikke som mennesker oplever med hinanden i kærlighedens navn. Danserne der udtrykker æggende kærligheds-længsler når de træder alene rundt i lejlighedens lille møllehjul. Venter på deres udkårne skal finde døren ind til deres kammer.
Vi møder to mennesker der krydser klinger i et samtalekøkken, men går fejl af hinanden. Det nyforelskede par der det ene øjeblik mødes i kys på sengekanten og det næste øjeblik forlader hinanden. Sengens bløde dyner bliver nu ulidelige at ligge alene forladt i og den lukkede dør mellem dem er hård og uigennemsigtig.
Vi møder par der deler hverdagsliv, - badekarrets lykkelige arena hvor de kommer tættere på sig selv og hinanden i små private øjeblikke. Hede romancer, men også knuste hjerter, når kærligheden ikke længere er gengældt.
Forestillingen 'Dancing on my own' har et konkret look i sine kulisser og i sine små dramatiske scener fra kærlighedslivet. Det kan jeg godt lide. Netop som Robyns musik i forestillingen, danner de konkrete tableauer jorden i stykket, mens følelserne og abstraktionerne i danserne er sanglærken der hænger svævende over forestillingen.
Særligt nød jeg de sidste 20 minutter af stykket, hvor danserne, i mine øjne, lavede en hyldest til den altruistiske kærlighed. Dansegulvet der blev til et bølgende hav. Hver performer falder ud og ind i kys, og jeg fik fornemmelsen af at dansernes kroppe netop blev til hjertebeat i kærlighedens hav.
For den oplevelse sender jeg tak til teamet bag, med min 5 stjernede applaus.
Dancing on my own
Dans anmeldelse
★★★★★Boganmeldelse 'Homo sine Deo' - Mennesket uden gud
Mennesket uden gud
12. marts 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Homo sine Deo' Jeg tror slet ikke på gud, men som de troende banditter siger: "Det er lige meget, Ambjørn, gud tror på dig". Ha! Jeg er ret glad for dem der tror på noget større end mennesket. Og dét gør hun - kan du tro - forfatteren og filosoffen Delfina Christiansen. En kvinde født i Transylvanien, opvokset i et kommuistisk regime i Rumænien, arbejdede 35 år som psykolog i Vejle, nu frit levende i sit eventyr på Samsø. Tak for oplevelsen ved at læse din 492 sider lange 'Homo sine Deo'. 5 stjerner. På dansk: 'Mennesket uden gud'.
'Homo sine Deo' er en samling af 30 moralske kølleslag, eviggyldig livsvisdom i overflod, en skarp og modig kritik af kapitalistiske samfund som Danmark, hjertelige poetiske erklæringer om kærlighed. Et modigt forsvar for menneskets guddommelighed.
Kort fortalt: Du er mere end kød og blod, fordi du er besjælet med ånd. Hvis du løber fra det guddommelige, bliver du en slave af den lokale tyran. En dum slave, oven i købet. Ekstremt farlig for dine omgivelser. Følgagtig, hul og i pagt med djævlen.
Huha! Jeg elsker folk der skriver så præcist provokerende, klogt og dannet, som Delfina Christiansen gør. Selv var jeg ham der kun gik i skole for at spille fodbold i frikvarteret.
Måske jeg skulle undersøge det der guddommelige lidt mere? Læse nogle flere bøger?
Fjodor Dostojevskij, Freud, Jung - Delfina Christiansen har læst og forstået meget gennem livet. Men hun kender også gangen på nutidens økonomiske herskere som Elon Musk, AI, Bill Gates og Bill Clinton.
Sådan dribler bogens 30 essays mellem evige sandheder, og herskernes foretrukne hobby: Fordummende hjernevask af pøbelen. Det fungerer fint denne spillen bold op mod nutidens mure, synes jeg, selvom jeg personligt hverken kender biblen eller Brødrene Karamazov.
Lad os betragte et af bogens skud på mål:
Hvad synes du, rammer forfatteren inden for målets stolper?
Når herskerne med lidt behændighed har tømt slaverne for eventyr og guddommelighed, flokkes vi om at få likes på sociale medier. Vi stjæler os til kærlighed, luksusferie i Dubai (måske ikke lige i disse dage), vi overfalder den ensomme vandrer og håner filosofferne, de kloge og de sandfærdige.
Vi - altså ikke dig, vel - opfører os dumt. Bange for at dø, frygter vi alt liv, ødelægger alt helligt i "frihedens navn." Vi glemmer at elske, autentisk inde fra hjertet.
Forfatteren siger at vi fremviser egoistisk altruisme, og det ville være bedre, hvis vi levede efter altruistisk egoisme. Du kan se forskellen, ellers får du den her:
Jeg forstår ikke hvorfor jeg tænker på Bill Gates her? Hvem tænker du på, nogen afdankede oldinge som spreder død og rædsel og frygt i dit liv?
Jeg kan ikke give dig alle guldkorn fra denne kæmpestore bog. Du må låne den eller gå til boghandlen.
Men lad os tage 2 eksempler mere. Det ene eksempel om autencitet:
Jeg synes det er godt. Det er ligesom at tackle i fodbold. Lad være med at forsøge, hvis du ikke mener det.
Og et sidste eksempel fra bogen, denne gang om "det nye menneske".
En kæmpe klog bog. Tak for oplevelsen. Vi giver forfatteren det sidste ord til dig som læser:
Okay. Så kom da gud og tag min sjæl :)
”Homo sine Deo – Mennesket mellem universelle og menneskeskabte love” er udgivet på forlaget DCCI og distribueres gennem DBK.
Bøger anmeldelse
'Min far kan flyve', Teatret Svalegangen
Et barns øjne på en fars flyvende og faldende sind
11. marts 2026.Kulturnyt, Teater
I forestillingen 'Min far kan flyve' deler instruktør Nina Kareis sin egen barndomshistorie fra Aarhus. Hendes far var praktiserende læge – fuld af livsglæde, musik og store idéer – men også et menneske, hvis psykiske sygdom kunne løfte hele familien til skyerne og pludselig sende den i frit fald.
På Teatret Svalegangen, 23-26 marts.
Flere indlæggelser på psykiatrisk hospital i Risskov blev en del af familiens virkelighed. Gennem barnets blik møder vi en verden, hvor de voksne ikke altid selv kan holde styr på kursen.
Forestillingen kredser om kærligheden til et menneske, der på én gang kan føles som en superhelt og en uforsonlig gåde – og om de tavse hemmeligheder, der ofte følger med psykisk sygdom i en familie.
Nina Kareis fortæller selv, at det har taget mange år at samle mod til at sætte denne personlige historie på scenen. Hun har ladet sig guide af barnets subjektive oplevelse – med plads til både forvirrede minder, galgenhumor og den særlige usikkerhed, der præger sådan en barndom.
Scenisk blander hun livemusik, masker og animation, så fantasi og alvor får lov at gå hånd i hånd. Resultatet er en poetisk og nænsom refleksion over erindring, barndom og det at elske et menneske, hvis indre verden udfordrer alt omkring sig.
Min far kan flyve kan opleves på Teatret Svalegangen i Aarhus fra den 23. til 26. marts 2026.
Min far kan flyve
Teater
★★★★★Anmeldelse 'Slinger i valsen', Bora Bora i Aarhus
Don Gnu med ny bromance i verdensklasse!
6. marts 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hold nu op! Jeg er vild med Don Gnu's ny bromance. Den er topmoderne med sin maskuline humor, venskab, slapstick. 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' er Bora Boras nyeste svar på de mere traditionelle gender-fokuserede trends. Forestillingen fejrer 3 konkrete heteroseksuelle mænds ikke-seksuelle venskab, jalouxi, konkurrence og følelser gennem fysisk, humoristisk teater. En forestilling til 5 stjerner. Mand, den er god!
På Europæisk plan er Don Gnu allerede i topklasse, og det århusianske dansekompagni turnerer på verdensplan med sine maskuline danseforestillinger. I denne nye forestilling 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' er der 3 mænd på scenen.
Her får du en hurtig nyheds-update: Vi er i Hollywood, 1910. Stan Laurel, Oliver Hardy og Charlie Chaplin møder hinanden. Det er stumfilmens tid. Der er slapstick, sjov, maskulin kærlighed mellem mænd - Gøg og Gokke var som brødre hele livet - der er konkurrence mellem Chaplins lille vagabond og Gøg og Gokke makkerparret. 3 rigtige mænd med humor, kæmper med og mod hinanden på scenen i Bora Bora. De danser. De bokser. De tager flugten. De er jaloux på hinanden. De forsøger at imponere og overgå hinanden. Sådan som mænd nu er. Det er sjovt. Det er... ...Ja, det er kraftedeme rørende, du! Se den for dig selv, der er premiere i morgen lørdag, og billetterne er snart udsolgt. (Kulturnyt er non-profit og uden reklamer, vi får ingen økonomisk kick-back eller noget, det bare sandt, gå ind og se den!) Der anvendes blinkende lyseffekter i forestillingen. Og hvis du er selvmordstruet, måske depressiv, ensom og forladt, og din hund er død - som de altid gør på de mest irriterende tidspunkter - så får du her endnu en advarsel: 'Slinger i valsen' kommer med garanti til at gøre dig glad! Jeg blev sgu så glad, at jeg begyndte at græde i slutningen af historien. Jamen altså! Mænds venskab, humor, maskulinitet, og hetero-kærlighed til hinanden, det er så smukt at se på. Tak til Don Gnu for bromancen, tak til Bora Bora for at præsentere internationalt fysisk teater om mænd i Aarhus, og en særlig tak til dig der formåede at læse hele vejen herned til det sidste punktum :) Mand, det er flot. Slinger i valsen - A Wobbly Waltz, af Don Gnu
Performance anmeldelse
Billede: Niall Walker★★★★★Anmeldelse 'Flora' på Teater Katapult i Aarhus
Jeg har ondt i mit system, - er der en sygeplejerske til stede?
4. marts 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Flora' på Teater Katapult: Der er sket en fejl. Den indlagte patient på stue 22, en ung kvinde, skulle egentlig udskrives fra hospitalet, men det viser sig at hun er blevet fejl-udredt. I virkeligheden har hun en tumor i hjernen og er langt fra rask. Prøveresultaterne er blevet forbyttet. Brandslukkeren er den dygtige og autentiske sygeplejerske Flora. Teaterstykket 'Flora' er et kritisk blik ind i sundhedssystemets kringelkroge. En aftenvagt der afslører et systems totale mangel på medmenneskelighed, og de beder sygeplejersken Flora om at handle mod sine instinkter. En samfundskritisk forestilling til 5 stjerner.
Vi møder tableauer fra sygehus-verdenen. Hun er ung, - sygeplejersken Flora. Hun står i sin hvide kittel med varme røde kinder. Bag hende på scenen sidder 4 skuespillere der via mikrofoner spiller Floras kollegaer og patienter som hun møder en helt almindelig aften på et hospital. Stykket 'Flora' giver et realistisk indblik i en 'kampsituation' på sygehuse, hvor underbemanding og stress er en realitet der hele tiden skal overleves. Replikkerne svirrer som ildebrande der hele tiden kræver Floras brandslukning, og publikum får en oplevelse af et menneske der kommer ud over sin egen formåen.
Du kender historien om Florence Nightingale. Den engelske sygeplejerske-reformator (1820-1910) der med ildhu nursede krigsofre under Krim-krigen.
Denne Florence satte barren højt for efterkommende sygeplejersker. Forestillingen 'Flora' tjekker hende rolle ud i vores tid. Hvordan har sygeplejere det i dag?
Der er stadig brug for de hellige krigere i hvide uniformer i dag. Hvem vil bringe et offer for at damen på stue 33 kan få rettet sin pude, lindret sin uro eller møde noget venlighed? - Det bliver nemt til en hellig krig at pleje sår og lindre lidelse, hvis ikke systemet har medmenneskelighed for sit eget personale.
Hvad sker der, når denne hellige krigs bagtropper ikke dukker op i kampen? Et hospitalssystem der ønsker at lindre lidelse, begynder at gå på kompromis med sin egen menneskelighed.
I fortællingen opstår der fejl, og den unge kvinde får forbyttet sine data. Sygeplejersken Floras ypperligste redskab er det nærværende møde med patienten, men det bliver en selvmodsigende situation, når hun ikke længere kan handle i overensstemmelse med sin egen tjeneste og for Flora bliver den byrde tung at bære.
Forestillingen har med sin realisme undersøgt narrativet om den altopofrende sygeplejerske. Hende vi så gerne vil have tager en kappe på og redder os fra opkast og dårlig moral, men hvem ser mennesket i hende?
Tak til 'Flora' og alle jer der strikkede dette teaterstykke sammen på Teater Katapult.
Flora - What I'm Here For
Teater anmeldelse
Aarhus Revyen 2026 klar til forårslatter på Hermans i Tivoli
Klassisk charme og frisk fornyelse
4. marts 2026.Kulturnyt, Kultur
Foråret får ekstra krydderi i år, når Aarhus Revyen igen slår dørene op med et sprudlende nyt show fuld af satire, grin og god musik. Fra 7. april til 10. maj 2026 kan du opleve "Smilets Revy" på Hermans i Tivoli Friheden – og premiereaftenen er den 9. april.
Holdet er stjernespækket som aldrig før: Silas Holst (musicalkonge og tredobbelt Vild med Dans-vinder), Henrik Lykkegaard (revykonge med perfekt timing og masser af priser), Rikke Buch Bendtsen (disko-diva og Edith Piaf-fortolker), Christine Astrid og Mikkel Schrøder (parret bag revyen, der har genoplivet traditionen med tre anmelderroste sæsoner i bagagen).
Instruktionen ligger hos erfarne Birgitte Næss-Schmidt, der har sat sit præg på revyer og store teaterforestillinger gennem 35+ år. Koreografien står Christine Astrid selv for, mens Rasmus Friis Tvørfoss igen styrer det musikalske som kapelmester.
Aarhus Revyen har rødder tilbage til 1970'erne, og nu bliver den aarhusianske revyarv ført videre med en fin balance mellem klassisk charme og frisk fornyelse. Forvent kærlige stikpiller, fællessang og numre, der får salen til at boble af latter.
Billetter koster fra ca. 345 til 485 kr. inkl. gebyr – og de spiller torsdag, fredag og lørdag i perioden (plus enkelte ekstra dage). Kom i god tid, nyd en drink i foyeren eller book bord på Restaurant Terrassen for den fulde oplevelse.
Kultur
Foto: Rolf MeldgaardMusikhuset Aarhus får millionstøtte til mere liv i parken
Et frisk pust med liv og musik i verdensklasse
4. marts 2026.Kulturnyt, Kultur
Godt nyt til alle der holder af kultur i Aarhus: Musikhuset har netop landet to flotte bevillinger, der giver ekstra boost til både de gratis oplevelser i den nye Musikhuspark og de store internationale klassiske navne indendørs.
Det Obelske Familiefond skyder 2 millioner kroner over to år, mens Augustinus Fonden bidrager med 1 million kroner i samme periode. Pengene skal blandt andet sikre en række gratis klassiske koncerter og korkoncerter i parken sommeren 2026 og 2027 – alt sammen med fokus på nærvær, afslappet stemning og let adgang for alle, uanset om man er nybegynder eller garvet klassik-entusiast.
Kunstnerisk chef Jeppe Uggerhøj glæder sig over muligheden for at åbne mange flere døre ind til musikken: Parken bliver et super sted at mødes i øjenhøjde med byen, hvor man kan komme som man er og opdage, hvor stærkt musik og dans kan ramme, når det flytter ud under åben himmel.
Den nye Musikhuspark, der blev indviet sidste sommer og er designet af Schønherr, ligger jo perfekt placeret mellem AROS, Musikskolen, Ridehuset, Bora Bora og Musikhuset – et oplagt centrum for kultur i byen.
Ud over de klassiske parkkoncerter fortsætter succesen med Aarhus Summer Dance, den udendørs dansefestival i samarbejde med Bora Bora og Dansk Danseteater. Og under Aarhus Jazz Festival bliver Musikhuset Swinger igen et gratis højdepunkt med masser af live jazz i parken og foyeren.
Samtidig holder Musikhuset fast i sin stærke internationale profil i salene. Med fondsstøtten kan de fortsætte med at hente verdensstjerner som Montreal Symphony Orchestra (der kommer i sensommeren i år) og Berliner Philharmoniker, der vender tilbage i foråret 2027. De store koncerter giver ikke kun unikke oplevelser for publikum, men inspirerer også lokale musikere og studerende gennem masterclasses og samarbejder med blandt andre Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium.
Kort sagt: Fondenes støtte hjælper Musikhuset med at skabe en bred vifte af indgange til musik – fra den uformelle picnic-stemning i parken til de helt store salen-oplevelser. Det bliver en spændende sommer i Aarhus!
Kultur
Foto: Per Morten Abrahamsen★★★★★Anmeldelse 'Ind i mørket', på Teaterhuset Filuren i Aarhus
Tør du møde den vrede teenager i hans telt?
26. februar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Ind i mørket' - på Teaterhuset Filuren: Den unge teenagemand er politisk. Han projicerer sine tanker op på væggene i sit lille kammer, der på scenen er formet som et telt. Han skriver en nekrolog om sig selv til skolen. Vi møder en ung mand med højreorienterede værdier som: 'Se mig som stærk', 'Se mig som modig', 'Se mig som retfærdig og stoisk'. Han eksperimenterer med tanker om voldsparathed, hvis sagen er den rigtige. Ungdoms-forestillingen 'Ind i mørket' er en dokumentarisk thriller om et ungt menneskes søgen efter identitet og hans længsel efter anerkendelse og ære. Et kammerstykke til 5 stjerner.
Historien udspiller sig i familiens arne. En enlig mor og hendes halvvoksne søn står i en uløselig knude. Vi møder den femten-årige teenager der bliver indigneret over morens manglende handleberedskab overfor uretfærdighed.
Han spørger hende, om hun vil forsvare ham med en kniv, - med vold om nødvendigt, - hvis nogen forsøgte at dolke ham. Mor forstår ham ikke. Kan ikke lide at tale med ham om det. - Hun vil hellere 'ruge på sin dreng', med popcorn, film og sidde sammen under et tæppe.
'Ruge' vreden og oprøret ud af ham. 'Stop med at kigge på mig med de bekymrede hundeøjne når jeg taler om politik', råber han til hende.
Er hun banal? - måske, - men hvordan skal hun tale med sin dreng, når han pludselig er en kriger i fuld uniform i hendes stue. Hun vil bare have, at han stopper med at sige forfærdelige ting til hende. - Stoppe med at være ekstrem.
I den debatskabende ungdomsforestilling 'Ind i mørket', oplever vi et følsomt sammenbrud af forbindelse mellem to generationer. To mennesker der tydeligt gerne vil have forbindelse med hinanden, men som ikke er i stand til at forstå hinanden.
Karakterarbejdet er skarpt, takket være dramatiker
Og på den anden side har vi sønnen der højpolitisk har fundet sit kald til systemnedbrydning og som føler sig misforstået af verden og bliver aggressiv når mor ikke vil lytte og anerkende hans politiske ståsted.
Undergrunden under dem glider mere og mere for hvert øjeblik i fortællingen. En undergrund som er fyldt af alle de forbudte følelser de ikke ved hvordan de skal håndtere, og fyldt med alle de ting de undertiden ikke har fået talt om.
Skræmmende teater som er godt skildret. - Tak for det!
Ind i mørket
Teater anmeldelse
Foto: Montgomery★★★★Anmeldelse af 'Jobbet', Teatret Svalegangen
Se 'Jobbet' og find ud af om du er en gryde af aluminium, eller en spinkel kaffekop
14. februar 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Jobbet' på Teatret Svalegangen: Problematisk. Vi mennesker er fascinerede af at kigge på mennesker der bliver slået ihjel. Jeg forstår det ikke. Stykket 'Jobbet' på Teatret Svalegangen handler om, hvordan vi bliver påvirket af at se mennesker blive henrettet på internettet, mishandlet seksuelt, skåret i med glasskår og så videre. Konsekvensen er PTSD for de følsomme sjæle af porcelæn, eller ligegyldighed og latter fra de mere hårdføre aluminiumsgryder. Tag dit eget valg: Er du porcelæn eller aluminium? 'Jobbet' er til 4 stjerner. Selv er jeg fortrinsvis en skåret kaffekop i skrøbeligt porcelæn. Ha!
Det fede ved stykket - instrueret af
Vi er hos psykologen. Den unge kvinde Mia - spillet hurtigt og præcist af Rosemarie Mosbæk - hun har set for mange brutale videoer i sit job som censor på et socialt medie. Hun har fået PTSD af det.
Nu er hun til samtale hos psykologen - spillet varmt og troværdigt af Erik Viinberg - for at bliver "rask" igen.
Den store projektion bag de to karakterer, afspejler nogle af de tankesprocesser, billedstorme og angst som Mia indeholder. Det er et flot og effektivt visuelt bidrag til historien, i en scenografi skabt af Nick Pedersen.
Skal vi forbyde billeder på nettet af mennesker der bliver mishandlet? For at beskytte annoncørerne, og beskytte de sarte sjæle som mig?
Næ, ikke for min skyld, fordi billeder dræber ikke. Og hvorhenne skulle vi sætte grænsen? Har du set en MMA gladiator kamp? Eller 1.000 mænd i Bonnie Blue på én dag. Verden er fyldt med grusomheder.
Hvad med om vi bare forbød grusomhed?
Men det er problematisk, de billeder vi ser. Måske vi skal forbyde dem? Billeder af ulykker, krig, overfald og så videre. Vi bliver syge i sjælen af at se dem, fordi vi ikke kan gøre noget. Mia er blevet skør i stykket, fordi hun har set mishandling af mennesker, uden at kunne redde dem.
Men hvad med psykologen? Er han i virkeligheden også skør, eller et ubehageligt ondskabsfuldt menneske? Ligner psykologen en mand som Mia har set på nettet, som voldtog sine børn. Er der noget med øreflippen og hans dialekt?
Oplev det for dig selv. En thriller der udspiller sig mellem Mia og psykologen. Han er gammel og har erfaringen. Hun er ung og har en pistol.
Tak for oplevelsen. Den var god. Gå ind og se stykket selv, og tjek ud om du er lavet af porcelæn.
Jobbet af Max Wolf Friedlich
Teater anmeldelse
'Kattegatforbindelsen' - ny satire på Teatret Svalegangen
10. februar 2026.Kulturnyt, Teater
Teatret Svalegangen tager os med på en tankevækkende rejse. Forestillingen 'Kattegatforbindelsen' zoomer ind på drømmen om en fast bro mellem Jylland og Sjælland.
Idéen dukkede op i 2019. Den lovede kortere rejsetid og bedre sammenhæng. Men planer om motorvej over Samsø har sat gang i stor debat.
Dét spørgsmål hænger i luften. I stykket møder vi et broget persongalleri. Naturforkæmperen Steen vil bevare stilheden og landskabet. Politikeren Eva Jakobsen ser broen som et must for Danmarks fremtid. Unge idealister tvivler. Lokale beboere frygter at miste deres hjem.
Konflikten bliver både personlig og stor. Instruktør Per Smedegaard holder balancen uden at tage parti. Han selv mærker både fordele og ulemper. En time kortere til København lyder rart. Samtidig er CO2-udledningen svær at ignorere. Satiren bliver et åbent rum for alle synspunkter.
Søren Ryge leder os igennem med sin rolige fortællerstemme. Han binder historien sammen med eftertænksom charme. Naturen og de stille konsekvenser får lige så meget opmærksomhed som de højrøstede argumenter.
Kattegatforbindelsen får danmarkspremiere på Teatret Svalegangen 2. maj 2026. Spilletiden løber til 30. maj. Teksten er skrevet af Thomas Markmann.
Kattegatforbindelsen
Teater
★★★★★★Anmeldelse 'Tectonic', Bora Bora, Aarhus
En danser flytter energi og han skaber jordrystelser
5. februar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Tectonic' på Bora Bora i Aarhus: Undergrunden ruller. Sten og jord laver bevægelser. Gentagelser. I aften er jeg i selskab med en fusion. Som en jazz-pianist skaber kunstneren
Forestillingen 'Tectonic' på Bora Bora i Aarhus er en energisk og intens oplevelse. Et møde med jordens indre kerne og energiens pulserende påvirkning af de fysiske lag, - i aften på et scenegulv i Aarhus. Forestillingen 'Tectonic' er en 6 stjernet oplevelse.
Elementerne er i bevægelse. En kunstner har sat sig for at ryste jorden og skabe fusion. Alt har en konsekvens som når jordplader støder ind i hinanden og skaber friktion. I værket 'Tectonic' beskriver performeren den enorme energi gennem hans bevægelser som danser og sammenspillet med lys og rullende lydtæppe fra jordens indre.
Hans dans er intens. Han gentager kropsrulninger på gulvet der stødvis bliver større og større - fra han er liggende til han står oprejst på gulvet. Ruller tilbage og gentager. Lyden underbygger dansen med en vibrerende klang fra jordens dyb.
Jeg ser ham trække sig langsomt tilbage på scenen, som bevæger han sig ned i undergrunden. Her ændrer lys og lydtæppet sig, - nu som en lyd fra en drypstenshule. Han trækker trøjen over hovedet og begynder at møve sig hen over jorden. Visuelt får jeg fornemmelsen af figuren som en amøbe, - udviklet gennem vandets kraft.
Jeg oplever et lydtæppe som små udslip af pulserende luftstrømme. Lysfald ændrer på det visuelle til en mere glødende oplevelse i orange og grønne nuancer. Dansen forandrer sig også, så nu er det en mere pulserende bevægelse. Jeg får fornemmelsen af flammer. Armene der rytmisk bevæger sig ud fra kroppen, benene der danser med små stød.
I det næste nu skinner lyset i stråler. Gennem lys og røgkanoner får jeg fornemmelsen af landskaber. Jeg nyder dansen der bliver mere og mere energisk og når sit mest intense niveau inden den eksploderer som konsekvens af accelerations kraften.
Forestillingen 'Tectonic' er et flot univers af jord og energi. Et visuelt og intenst værk, som jeg er taknemlig for at have oplevet. Til teamet bag siger jeg tak og til Bora Bora der inviterede indenfor.
Tectonic
Dans anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★Anmeldelse 'Tristan & Isolde', Aarhus Teater
Stykket her er en kærligheds-tunnel mellem to tidsaldre
4. februar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Tristan og Isolde' på Aarhus Teater: Vi møder dem inde i kærlighedstemplet på Studiescenen. Tristan og Isolde sidder afspændte på scenen, i forestillingen af samme navn. Publikum finder deres pladser på arenaen. I aften skal vi flette hjerter med Richard Wagners gamle slagere. Replikkerne er skabt over operaens libretto, men tilføjet en noget mere poppet pladespiller. Musiknumrene fra operaen er nemlig byttet ud med ørehængere fra poppens verden. Forestillingen 'Tristan og Isolde' er et tragikomisk teaterstykke til 4 stjerner.
På vej ind til de to unge elskende, 'Tristan & Isolde' på Studiescenen, går jeg gennem en rød forgang til scenen i kælderen. Her er fyldte med kærligheds citater på væggene som i et ungdomshus. Jeg læser den hvide skrift på væggen, mens jeg venter på at dørene åbner ind til min plads i teatersalen. Jeg elsker Lars, står der. Der er tegnet hjerter med forskellige navne i. Der står 'Elverhøj findes' og der står 'Elsker teater'.
Scenografien af
I bedste operastil starter forestillingen med en introduktion. Historien om den melankolske kærlighedsromance mellem to unge. Tristan er en ridder der skal ekskortere den smukke Isolde til hendes kommende mand, - Kongen. Undervejs på deres færd drikker de ved et uheld en elskovsdrik, som skulle have givet dem døden, men i stedet bliver de forelskede i hinanden.
Teksten emmer af operaens højstemte følelser. Den lidt krukkede replikfrøring i skuespillet bliver forvandlet til råt drama af bedste skuffe, da kongen (spillet rørende af
Stykket 'Tristan & Isolde' af iscenesætteren
Jeg nød denne flertydighed i stykket og for det siger jeg tak til teamet bag og til Aarhus Teater for stolen i teatersalen.
Tristan & Isolde, af Richard Wagner
Teater anmeldelse
Foto: Henrik Ohsten★★★★Anmeldelse 'Krigsbørn' på Teatret Svalegangen i Aarhus
Hvis du græder, så bliver du skudt
22. januar 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Krigsbørn' er en multi-monolog til 4 stjerner på Teatret Svalegangen. 5 skuespillere fortæller om hvor synd det er for russerne. Du kan opleve cirka 20 obduktioner fra anden verdenskrig, hvor børn fortæller hvordan det var at opleve mord begået af tyske soldater. 2 timers obduktioner, blandet op med Yulia Lystbæk som fortæller at hun skammer sig over at være russer i Danmark i dag.
Stykket 'Krigsbørn' består af 5 skuespillere som på skift fortæller om død og ødelæggelse under anden verdenskrig. Jeg skal da lige love for at instruktøren Andreas Dawe har den store kødsav fremme. Jeg havde slet ikke en forestilling om, på hvor mange måder man kan blive dræbt af en tysk soldat.
Hvert drab bliver faktuelt obduceret og fortalt af et barn, baseret på den russiske forfatter Svetlana Aleksijevitjs bog, "De sidste vidner".
- Jeg husker det var vinter. Så blev min mor skudt, faldt omkuld i sneen, frakken åbnede sig og blodet væltede ud på den hvide sne.
- Min mors hår stod i flammer, og der var også flammer i lillebror. Mig og min lillesøster kravlede over dem og kom ud i haven, mens huset brændte.
- Jeg husker min mor stod nøgen i sneen. De havde skåret brysterne af hende og spiddet hende. Hun var helt hvid på grund af kulden.
- Jeg husker der kom en tysk soldat ind i stuen og skød med sin maskinpistol. Jeg faldt ned bag dragkisten. Da jeg vågnede gjorde det ondt. Jeg var blevet skudt 9 gange. Sådan lærte jeg at tælle.
Et højdepunkt i stykket er en dukke, som Yulia Lystbæk styrer. Dukken har den nænsomhed, forsigtighed og tilknytning til menneskene som krigens børn selv mangler, fordi den er blevet revet ud af deres hjerter.
Det forfærdelige i stykket er at indse, hvor skadelig krig er for vores følelser. Der er ikke plads til følelser i krig. Kun obduktioner, død og overlevelse.
I en af monologerne siger en pige: "Du må ikke græde. Tyskerne kigger på dig med hårde øjne, og hvis du græder, skyder de dig. Bare sådan der. Hvis du græder, så bliver du skudt." 'Krigsbørn' forsøger med instruktøren Andreas Dawe - kendt for at være imod krig og pro-humanist - at sætte rædslerne op på en sådan måde, at publikum kun kan være enige om at stoppe Ruslands krig mod Ukraine. Fordi krig er forfærdelig. Men alle obduktionerne i stykket handler om, at det er synd for russerne. Og Yulia Lystbæk forholder sig til Putins krig mod Ukraine sådan her: "Jeg skammer mig over at være russisk i Danmark". Hun siger ikke et ondt ord om Putin. Svagt, men hvad ved jeg? Russerne er kendt for at give gift til Putins modstandere i Europa. Måske er hun bange for at drille Ruslands diktator? Ved det ikke. Men for mig er 'Krigsbørn' mislykket, eller enøjet. Sentimentalt. Grædende: "Det er synd for os russere!" Andreas Dawe kunne have krydret obduktionerne med historier fra Ukraine, sådan at budskabet fremstod mere klart: "Uanset din nationalitet, så er det en tragedie for børn at opleve krig." Det synes jeg. Sådan er det. Teater er ikke den øverste hylde i lykkehjulet. På sin egen præmis er 'Krigsbørn' okay helstøbt. Synes jeg, men se selv stykket. De synger på russisk, og de fortæller den russiske side af fronten. Jeg har det omvendt. Mine børns bedstemor stod ved siden af sin far under 2. verdenskrig, da faderen tager lighteren frem og tænder ild til en fakkel. Hun er 6 år gammel, børnenes bedstemor. Faren kaster faklen mod familiens hus som begynder at brænde. Så kører de ud af landdbyen, med kursen bort fra Karelen, mens de russiske soldater rykker frem. Hele landsbyen står i flammer, kan pigen se ud af bagvinduet på den store amerikanske stationcar, hun ser den brændte jords taktik udført af finnerne. Hendes barndom udslettet af hendes egen familie. Den lille pige hadede resten af sit liv alt russisk. En fantastisk kvinde, en Sisu-kriger, men også med visse empatiske blindgyder. Følelserne i hende brændte op sammen med familiens hus som barn. Faren blev skør og narkoman med eget apotek. Hendes datter blev halv-kriger. Hendes børn kvart-krigere. Først 4. generation ser ud til at være næsten-normale. Sådan er krigens børn. Måske vi holder med Gaza, eller med Israel, eller med Rusland, eller med Ukraine. Men børnene må vente på at blive oldeforældre - 4. generation - inden krigens ufølsomhed er gennemvasket med tårer og følelserne atter kan blomstre i os, og krigeren kan gå på pension. Jeg læser Forpost fra Krim. Mine naboer her i huset er ukrainere på flugt. Mine børns familie hader Rusland. Jeg er vild med Putins klare sind og faktuelle synspunkter, men jeg er ikke så begejstret for at mine ukrainske naboer nu skal lære dansk som voksne. Fordi det er et svært sprog. Og de savner deres hjemland. Krig ødelægger vores humane følelser, så vi bliver krigere uden nåde. Vi kan altid genopbygge byerne på 5 år. Men at genopbygge krigens børn, sådan at de igen kan blive fredelige, det tager 4 generationer. 100 år. Tak til Yulia Lystbæk, Andreas Dawe og Teatret Svalegangen for oplevelsen. Måske er det virkelig på tide at vi stopper krigen i Ukraine? Måske, men først når vi har tævet Trump, fordi han vil stjæle Grønland? Og russerne skal også have tæsk? Først derefter kan vi vælge freden? Eller hvad synes du? Krigsbørn
Teater anmeldelse
Foto: Jubal Battisti & Adam Munnings★★★★Anmeldelse af 'Remachine', Jefta van Dinther på Bora Bora i Aarhus
Livet er 78 og en halv kvadrat meter stort, og det drejer rundt
21. januar 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Blæsten slår med flad hånd ind i mit hoved. Igen og igen. Bælgmørk aften i Aarhus. Gadelamperne kæmper for at holde lyskeglerne ovenvande. Politiet drøner forbi med blå blink ind i natten. Folk skutter sig i deres mørke skygger. Det er koldt. Igen. Mine ben gentager sig selv. Stolprer fremad for at komme hjem i varmen. Kamp.
Du fødes, du dør. Men imellem de to punkter er der mange trælse dage. Tusindvis af gentagelser. Solen står op, den går ned, 25.000 gange. Dit hjerte slår 2.500 millioner gange. Jeg har lige brugt 2.520 af mine hjerteslag i den store sal på Bora Bora. Ved ikke om jeg nogensinde får dem igen?
Og hvad med de 2.520 hjerteslag forleden i venteværelset på skadestuen. Og de 3.000 hjerteslag i letbanen ud mod Ryomgaard.
Det er dyrt at leve. Tusindvis af hjerteslag skæller af os, for blot at finde frem til et par enkelte sjove og lykkelige hjerteslag.
Mørke. Lyset gryer. En kæmpe drejescene på cirka 10 meter i diameter drejer rundt med 5 dansere siddende på sin kantsten. De synger sørgmodigt, til lyden af et loop på 16 takter i evig gentagelse. Det er morgen i livet. Danserne kæmper sig op på scenen i løbet af de næste 11 og et halvt minut. Så ligger de der og spjætter, som nyfødte i livet - eller som folk der forskrækket vågner for sent, når man skal på arbejde om morgenen.
Gennem forestillingen viser danserne, mens de synger til technoens gentagelser, hvordan vi lever i rillerne på en grammofonplade. Så arbejder vi hårdt. Og vi tænker: "Hvor er jeg dygtig og flittig". Og alle de andre tænker det samme. Vi er en kopi af hinanden. Individer der bevæger sig i samme retning som en stor fiskestime.
Fantasiske individer, som alle andre. Ja, det er faneme deprimerende, synes jeg nok.
"Remachine" bæres frem af hypnotisk musik, den drejende scene, dansernes gentagelser. Her er ingen smil, ingen sjove bevægelser som Chaplin i "The Feeding Machine". Håbløshed. Tilværelsens kyniske tyggen på vores knogler og udmarvende vores kræfter.
Til sidst bliver vi gamle. Måske vi fødes igen? Det var det.
Tak for oplevelsen. Jeg synes altså principielt at mit liv er bedre end det. Men det er jo sandt, er det? Hver morgen det samme: "Har du sovet godt." Kaffe. Arbejde. Natten strømmer ind over os. Godnat.
Sagt i hurtig gentagelse: "Remachine", 4 stjerner, original scenografi, hypnotisk musik og sang, okay koreografi, god lyssætning. Og hvis du er deprimeret i forvejen, så tag et telefonnummer på Livslinien i baglommen. Det bliver du glad for.
Damn! Hvor fanden lagde jeg det nummer henne?
Remachine
Foto og film: Jubal Battisti, Elin Berge
Produktionsledelse: Uta Engel, Romy Hansford-Gerber
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'De Vilde Kaniner', Gnags på Musikhuset i Aarhus
De hylder fantasien og livsglæden
7. januar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'De vilde kaniner': Vi kender lyrikken fra ørehængerne af bandet Gnags. Sangene der har luret på os til hver en fest siden vi var unge, eller har lagt ord til ømme øjeblikke på pigeværelset eller måske sat ild til en ny vision set gennem en kikkert fra en frase i en sang.
I teaterkoncerten 'De vilde kaniner' er fortællingen et parallelt og skævt univers, - som en cirkus manege. Vi møder de unge, - dem der laver ballade, - dem der ikke går i flok.
Scenen er spækket med performere som synger, danser og laver nycirkus. En ung mand og hans veninde har lange kaninører under huen, elsker fest og farver. Ingen opdager den unge mands 'ørehængere' under huen, men hans veninde er ikke så heldig.
Mærkværdige og uhyggelige karakterer indfanger pigen og giver hende en operation. Nu må hun danse gennem livet som tilpasset badutspringer.
Vores unge hovedperson bliver derimod indlogeret hos de vilde kaniner. Her er fest og farver. Han møder en ung smuk kvinde på en knallert og sammen udforsker de livets mangfoldighed.
Peter A.G.s tekstunivers har altid været både konkret og abstrakt på en gang, som når han synger: 'Agerhøns i jagtsæson og fuldmånen lyser'.
Det univers holder jeg af og det var en glæde at opleve teaterkoncerten 'De vilde kaniner' med fantasifulde fortolkninger af det kendte sangunivers. Når vi taler om burhøns og om kærlighedslængsler så gør det ikke noget at vi samtidig har en fest, synes jeg.
Farverne er stærke i forestillingen 'De vilde kaniner', - kostumer og scenografi bader i et fluorescerende lysunivers.
Stykket 'De vilde kaniner' kammer til tider over og festen får sit eget spind ud over molen. Historien fortæller på den måde om grænselandet, hvor det der før var sjovt pludselig bliver for meget. En fantasirejse uden at skamme nogen ud, men mere som en absurd situations overdrive og et ungt menneske i manegen der gerne vil have et pusterum.
Jeg kunne godt lide disse bølger i fortællingen, - grænselandets eventyr. Mødet mellem det konkrete og det absurde og det unge menneske der enten cruiser med eller stopper op for at finde inderligheden igen.
For en festlig aften, fed musik og underholdende fortolkninger af scenekunstnerne siger jeg tak til teamet bag og til Musikhuset Aarhus der fejrer mangfoldighed og livsglæde den kommende tid med forestillingen 'De Vilde kaniner'.
De vilde kaniner, Teaterkoncert Gnags
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'De Vilde Kaniner', Gnags på Musikhuset i Aarhus
De hylder fantasien og livsglæden
7. januar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'De vilde kaniner': Vi kender lyrikken fra ørehængerne af bandet Gnags. Sangene der har luret på os til hver en fest siden vi var unge, eller har lagt ord til ømme øjeblikke på pigeværelset eller måske sat ild til en ny vision set gennem en kikkert fra en frase i en sang.
I teaterkoncerten 'De vilde kaniner' er fortællingen et parallelt og skævt univers, - som en cirkus manege. Vi møder de unge, - dem der laver ballade, - dem der ikke går i flok.
Scenen er spækket med performere som synger, danser og laver nycirkus. En ung mand og hans veninde har lange kaninører under huen, elsker fest og farver. Ingen opdager den unge mands 'ørehængere' under huen, men hans veninde er ikke så heldig.
Mærkværdige og uhyggelige karakterer indfanger pigen og giver hende en operation. Nu må hun danse gennem livet som tilpasset badutspringer.
Vores unge hovedperson bliver derimod indlogeret hos de vilde kaniner. Her er fest og farver. Han møder en ung smuk kvinde på en knallert og sammen udforsker de livets mangfoldighed.
Peter A.G.s tekstunivers har altid været både konkret og abstrakt på en gang, som når han synger: 'Agerhøns i jagtsæson og fuldmånen lyser'.
Det univers holder jeg af og det var en glæde at opleve teaterkoncerten 'De vilde kaniner' med fantasifulde fortolkninger af det kendte sangunivers. Når vi taler om burhøns og om kærlighedslængsler så gør det ikke noget at vi samtidig har en fest, synes jeg.
Farverne er stærke i forestillingen 'De vilde kaniner', - kostumer og scenografi bader i et fluorescerende lysunivers.
Stykket 'De vilde kaniner' kammer til tider over og festen får sit eget spind ud over molen. Historien fortæller på den måde om grænselandet, hvor det der før var sjovt pludselig bliver for meget. En fantasirejse uden at skamme nogen ud, men mere som en absurd situations overdrive og et ungt menneske i manegen der gerne vil have et pusterum.
Jeg kunne godt lide disse bølger i fortællingen, - grænselandets eventyr. Mødet mellem det konkrete og det absurde og det unge menneske der enten cruiser med eller stopper op for at finde inderligheden igen.
For en festlig aften, fed musik og underholdende fortolkninger af scenekunstnerne siger jeg tak til teamet bag og til Musikhuset Aarhus der fejrer mangfoldighed og livsglæde den kommende tid med forestillingen 'De Vilde kaniner'.
De vilde kaniner, Teaterkoncert Gnags
Teater anmeldelse
Foto: Rolf MeldgaardMusikhuset i Aarhus slår igen rekord
Igen rekord for billetsalg i Musikhuset Aarhus
12. december 2025.Kulturnyt, Kultur
Kl. 8.41 i morges skrev Musikhuset Aarhus sig endnu engang ind i historiebøgerne. For tredje år i træk er rekorden for flest solgte billetter i husets mere end 40-årige historie blevet slået. Det markerer kulminationen på et år med massiv publikumstilstrømning, stor aktivitet i alle sale og en kalender, der har været fyldt til bristepunktet med masser af liveoplevelser.
- Det er en kæmpe glæde at opleve den enorme opbakning til Musikhuset fra byen og hele regionen omkring Aarhus, siger Jan Christensen, direktør i Musikhuset.
Billetsalget har i 2025 passeret 377.367 solgte billetter, knap 20 dage før året rinder ud. Dermed slår Musikhuset sidste års rekord.
Også den samlede gæstestrøm har været markant. Indtil videre har 900.000 mennesker i løbet af året benyttet sig af Musikhusets rammer og aktiviteter - til koncerter, teater, gratis arrangementer, kunstoplevelser, konferencer, cafébesøg, møder, undervisning, studiegrupper og meget mere.
Kultur
Foto: Jacob Stage★★★★★Anmeldelse 'Lille Kosmos' på Teaterhuset Filuren
Ved du, at vi alle er skabt af stjernestøv?
27. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Lille Kosmos' på Teaterhuset Filuren: Drengen Kosmos og hans mor flytter på landet. De boede ellers sammen med mors kæreste Christian og hans datter Carla inde i byen. Hver aften råbte Kosmos 'Tortilla' fra sit værelse så højt at hans mor kom løbende ind med et varmt tæppe. Drengen snurrede sig ind i det før han skulle sove. Det var så hyggeligt og trygt syntes han. Han elskede at bo sammen alle 4, - Mor, Christian, Carla og ham selv. Bo i byen og sove i køjeseng med Carla. Forestillingen 'Lille Kosmos' er en fin perle om sorgen der opstår hos barnet under en skilsmisse. Forestillingen er til 5 stjerner.
Stykket tager publikum med ind i drengens nye virkelighed. Han grubler over store spørgsmål i det nye hus på landet, hvor han føler sig meget alene.
Spørgsmål som eksempelvis: Hvordan kan man føle sig så lille og stor på en gang? Hvordan får man nye venner? - Tanker som han tumler med selv indtil han møder to nye børn, - Prik og Bitten. Venskab opstår og de tre børn går på opdagelsesrejse i drengens spørgsmål.
I leg kigger de på stjerner og tager på ekspeditionsrejse ud i universet. De taler med hinanden og leger nye tanker frem, - i et krydsningsfelt mellem fantasien og videnskaben om universets opståen. Det gør forestillingen 'Lille Kosmos' både varm og blød, og samtidig pirrende for børns videnbegærlighed. Den er som en trøje et barn kan tage på, når kulde og ensomhed rammer efter en skilsmisse.
Scenografien er en vigtig medspiller i forestillingen. Papkasser kan både bruges som flyttekasser, en bil, et rumskib eller til at forklare universets hemmeligheder. Scenelyset er funklende som en stjernehimmel det ene øjeblik, når børnene undersøger universets gåder, og mere neutralt når børnene løber sammen på marken eller når Kosmos gemmer sig på sit nye værelse alene.
Ved hjælp af en enkel kullise modellerer forestillingen nye scener frem. Det kan jeg rigtig godt lide, for scenen belyser netop på den måde barnets evne til at modellere nye erfaringer frem gennem leg. Publikum får sammen med historien et lille indblik i barnets modstandsdygtighed.
'Lille Kosmos' er 50 minutters stjernedrys, så tak for det til teamet bag forestillingen 'Lille Kosmos' og til Teaterhuset Filuren som inviterer indenfor.
Lille Kosmos
Teater anmeldelse
'Jobbet', amerikansk thriller på Teatret Svalegangen
Digital udmattelse som psykologisk thriller
27. november 2025.Kulturnyt, Teater
Mens Folketinget netop nu diskuterer forbud mod sociale medier for børn under 15, retter Teatret Svalegangen spotlyset mod de voksne - dem der professionelt befinder sig på første række i det digitale helvede.
I den amerikanske dramatiker Max Friedlichs nådesløse kammerspil-thriller 'Jobbet' møder vi content moderatoren Mia – en højt specialiseret tech-arbejder. Hendes daglige virke består i at slette det mest grufulde materiale fra nettet.
Årtiers eksponering for vold, overgreb og had har sat sig som et permanent filter i hendes nervesystem. Nu er filteret revnet. Med en ulovlig pistol i tasken træder hun ind i et lukket terapirum, hvor grænsen mellem traume, virkelighed og iscenesat kontrol kollapser totalt.
'Jobbet' er en hyperintens duel mellem en udbrændt moderator og hendes terapeut. Stykket er en scenisk undersøgelse af hvad der sker, når den menneskelige psyke udsættes for konstant toksisk input uden mulighed for reel afkobling.
Stykket udspiller sig i realtid i et sterilt terapirum, hvor visuelle og auditive manifestationer fungerer som forlængelse af Mias dissociative tilstand: skærmflimren, notifikationer og hviskende algoritmer banker på væggene og gør rummet til en forlængelse af det internet, hun forsøger at flygte fra.
- Vi er blevet en generation, der lever med konstant kognitiv overload, siger instruktør Camille Sieling Langdal. - Friedlich stiller det ubarmhjertige spørgsmål: Hvad er et menneske værd, når dets primære funktion er at absorbere andres mørke, så resten af os kan scrolle videre i fred? Terapirummet i stykket er ikke et helle – det er en arena, hvor samfundets digitale traume forhandles i realtid. Og nej, terapi alene redder ikke en sjæl, der er blevet til algoritme.
Mens dansk politik fokuserer på at beskytte børn, peger amerikanske data på en voksenkrise i fuld udvikling: Ifølge Staffing Industry Analysts’ rapport fra juli 2025 oplever 67 % af amerikanske lønmodtagere mindst ét klinisk symptom på burnout.
'Jobbet' fungerer som et dramaturgisk ekko af denne kollektive udmattelse – et stykke der dissekerer, hvad det vil sige at være menneske i en økonomi, hvor empati er blevet en arbejdsopgave og grænsen mellem skærm og nervesystem er opløst.
Velkommen til frontlinjen. Den er allerede inde i hovedet på os.
'Jobbet', at Max Wolf Friedlich
Teater
Foto: Emilia Therese★★★Anmeldelse 'Fædra' på Aarhus Teater 2025
Fruen vil ha' sex med sin stedsøn
18. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Fædra' på Aarhus Teater: Hun læner sig op ad et gammelt TV og med en stønnen tager hun sig i skridtet. Sådan starter fortællingen om den en ældre kvinde Fædra, der lever i et voldeligt ægteskab. Teaterstykket 'Fædra' er skåret frit efter en græsk tragedie. Den er hyllet ind i en atmosfærisk undergrunds tone i form af musik fra Amanda Drew og et kryptisk overdrive i spillestil fra skuespillerne på Aarhus Teater. Forestillingen er til 3 stjerner.
Der er drama i fortællingen, som en græsk tragedie der ikke kan få nok af bloddryppende krænkelser og blindt begær.
I historien har faderen Theodor fået et hjerteanfald og ligger nu i koma. Han er voldelig og nu er konen glad for at være fri for ham. Hendes stedsøn er også glad, for han hader sin far og al den vold der er i hjemmet. I hvert fald i starten.
Fædra er tændt på den unge mand som hun har en mor-rolle for. Tænder på at være magtfuld og have sex med ham. Tænder på BDSM. Den unge mand er glad for sin nye unge kæreste, men tænder også på sin stedmor. Da faren vågner er tragedien komplet. Intet andet end undergang er muligt. Velkommen i den nedre del af det bestialske begær.
Det handler om incest, voldtægt og hård sex - helt uden kærlighed og forbindelse.
Det er svært som scenekunstner at trække dette drama ind i en håndgribelig fortælling til et dansk publikum for året 2025.
Iscenesættelsen tager et årelad i sproget fra den græske poesi og iblander nye og mere slangagtige fraser fra vor tid. Et sprog der emmer af vulgaritet og og aggression.
Scenografien har bløde kanter. Brunt mahogni-lignende interiør. Tiden er sløret som forsøger den at ramme et 50'er lignende look i boligindretning og kostumer skabt af iscenesætteren selv,
Skuespillerne kaster sig ud i de bloddryppende scener, men skal hele tiden balancere med et drama der i sin grund er i overkanten af det teatralske.
- Pyha, det gik lige til kanten af min tålmodighed med det græske alfabet i dramatik.
Tak for den oplevelse til teamet bag 'Fædra' og til Aarhus Teater.
Fædra
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse af 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Det er faneme godt teater, det er det
15. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oles nye auto' på Teatret Svalegangen: Krigen er slut. Jeg græder aldrig, men det gør jeg nu, efter vi har forladt 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen og vandrer ned gennem gågaden. En mand spiller spansk guitar, der er julelys i aftenmørket, mænd og kvinder går gennem gaden, skulder ved skulder. Går forbi Rema. Vores glade kassemand stråler selvom vi kun køber 2 pakker buillon, 3 tomater og en flaske rødvin.
Der er en hel Volvo Amazon på gulvet, scenen i Oles autoværksted. Ikke sådan noget "vi-lader-som-om" og sammenflikket i pap, eller tegnet med en videokanon på en hvid skærm.
Nej sguda, en rigtig bil. Volvo'en kan ikke køre, fordi den mangler sin motor, og den står til højre på scenen på nogle opstablede træpaller, spændt fast til den blå kran, en motorløfter fra AC Hydraulic i Viborg. Løftevne: 1 ton.
De sædvanlige Michelin plakater og tabeller for lufttryk på væggene. En værktøjsvæg, og midt på dén en Milwaukee halv tommer skralle, den hellige gral for enhver mekaniker.
Et kontor. Stole. Kaffemaskine.
Er der kaffe på kanden? You bet. Varm.
Løfter skuespillerne de 150 kilo jern, skubber B18-motoren rundt på scenen, og lægger den ned i motorrummet på bilen?
Naturligvis. Det er teater for mænd. Ikke noget vi leger. Mande-teater.
Mænd er konkrete. Derfor har jeg masser af beundring for scenens opbygning, skabt af
Ind på værkstedet kommer nu to mænd fra et firma der sælger elbiler. De vil købe værkstedet. Fremtiden er elektrisk - det må han forstå - og der er ikke nogen planet B.
Mekanikeren Ole er blevet for gammel. Det ved han, men han ved ikke om non-binær er en tarmsygdom eller måske noget fra helsekost butikken. Han forstår ikke yoga retreats i Sverige, eller sin frigjorte datter, eller konens vrede, og faktisk forstår han ikke engang striptease på værtshuset længere. Han har fået sygdommen der hedder: Hvid, mand, 50, færdig.
Verden er blevet så mærkelig, synes han. Bare han dog kunne få lov til at sætte sin Volvo Amazon i stand, kommer ud og køre i den!
Oles liv er kørt af sporet. Fuck da også.
Eller på mande-dansk: "Jeg har slør i forbroen, mine styrekugler skal skiftes".
Med andre ord: "Fuck da også!"
Der er virkeligt gode skuespillerpræstationer også fra de andre 4 på scenen rundt om Ole.
Ros leveret. Hæng på. Nu bliver det alvorligt.
Der er for mange ord i verden. Du har allerede læst 700 her, selvom fire er nok: "6 stjerner. En sensation."
Hvorfor taler vi så meget? Ole forstår det ikke. Folk taler om deres følelser. De taler om klimaet. Om deres seksualitet. Deres skuffelser. Deres vrede.
En rigtig mand gider ikke tale så meget, om så mange ting. Han vil meget hellere handle.
"Kærlighed er noget vi mænd viser i vores handlinger!", siger han. Det kender jeg. At være mand er mere et job, end det liv hvor man sætter sig til rette og kører søndagstur gennem livet. Det er hårdt arbejde, at være mand.
En mand skal præstere! Beskytte! Finde løsninger! Få det til at fungere!
Bare at sidde stille og mærke sig selv, og snakke. Ingen mand gider det, hvis han hedder Ole og har et gammelt autoværksted. Han vil hellere arbejde.
Måske du kender sådan en mand. Fra indersiden af huden, eller fra din familie?
Du føler med ham. Måske du elsker ham. Og du ved, at han skal begynde at tale om sine følelser, sine tanker og sin vej gennem livet.
I stykket 'Oles nye auto' hører du for første gang på dansk teater en 50-årig, hvid, maskulin mand tale om sit liv. Og du får endda en opskrift med hjem: "Sådan lærer du at blive dig selv, som mand."
Nå, ikke flere reklametrommer. Se stykket. Måske du ikke kommer til at græde som jeg. Men det er faneme godt teater, det er det.
Krigen er slut.
Oles Nye Auto
Teater anmeldelse
Backstage 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Skal der mandelolie i en Volvo Amazon?
14. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Teatret Svalegangen giver dig 'Oles Nye Auto'. Det handler om mænd, hvide mænd midt i livet som er i krise. Ole er mekaniker, han forstår gamle biler, men det er lidt mere svært at forstå unge mennesker. Hans kone vil skilles. Kaos og krise. Skal han sælge værkstedet til en forhandler af elbiler? Og hvordan får man i grunden børn uden at de har en far?
Vi sidder i en gammel bil midt på scenen på Teatret Svalegangen.
Så triller vi, i en Volvo Amazon på Svalegangens Teater!, siger jeg.
- Det kan jeg love dig for. Og den er ægte, ja. Det er ikke bare en kulisse, det er faktisk en ægte bil vi sidder inde i, fortæller instruktør Morten Lundgaard.
Som har været ude at køre på vejene?
- Så vidt jeg er orienteret, så har den kørt indtil en gang i 70'erne.
Og hvad er det her for en forestilling?
- Jeg blev selv 50 år for snart to år siden, hvor min læge sagde, at nu går det ned ad bakke herfra. Stykket handler mest af alt om det her med at skulle forholde sig til at være midt i livet.
- Og i Oles tilfælde her, er det jo et liv der bliver vendt op og ned på et døgn, fordi hans kone vil skilles. Der kommer nogle elbilsforhandlere og vil købe hans værksted. Og så er der en samfundsdebat der hedder, at hvide privilegerede mænd - lidt groft sagt - bare skal holde deres kæft og acceptere, at der er nogle nye der skal til.
- Så han er i en stor 50-årig krise og må nok lave sig selv om for at kunne klare sig i den ny tid. Og det er det, der er forestillingen.
Okay. At historien foregår på et værksted, smitter det af på replikkerne, eller sproget, eller jargonen?
- Det er klart, at værkstedet er valgt fordi det er et mande-fag. Og det passer godt til en karakter, som har stået stille i lang tid. Det er i hvert fald det han får at vide, siger Morten Lundgaard.
- Og det er også meget typisk mandet at være tilfreds. Man behøver ikke udvikle sig. Hvad er der i vejen med at tage på ferie til Fanø? Vi kommer også på skiferie! Altså der er noget trivialitet som går igen her i værkstedet. Og det bærer også præg af, at det har været brugt i 25 år. Tingene er ikke blevet flyttet, siden de blev sat.
Du har i din karriere været instruktør på 'No Regrets', som jo også handler om meget maskuline mandetyper. Er det noget, der er interessant for dig? Hvad er maskulinitet, og hvad er en mand?
- Ja, det korte svar er ja. Når jeg kigger tilbage på min karriere, så er der flere forestillinger som handler om mænd, end det handler om kvinder. Jeg synes, jeg skal lave teater eller kunst om det som jeg selv ved noget om. Og jeg ved jo noget om at være en mand, fordi det er jeg, siger Morten Lundgaard. - Og så har vi nu kønstdebatten, oveni. Jeg synes næsten ikke jeg kan finde ud af det mere. Nej? Hvad kan du ikke finde ud af? - Jeg anerkender og respekterer de fleste mennesker, og det vil jeg rigtig gerne have som livspræmis. Tag alle folk ind til dig, og tag alle mennesker alvorligt, siger Morten Lundgaard. - Men for 10 år siden var der ikke nogen der identificerede sig som kat. Jeg tror det ikke. Det er min egen tese, og hvis du sagde, at du identificerede dig som kat for 10 år siden, så havde du ikke fået lov til at være det i skolen. Det er min egen tese. Så hvad er det, den 50-årige mand kan? Hvad er det? - Jamen, jeg synes, at den livserfaring vi har... - og det kan jeg jo opleve på min egen krop, at jeg føler at jeg peaker. Den følelse af at peake, synes jeg selv, jeg skal bruge til at være mere nysgerrig end at lukke mig om mig selv. Og det synes jeg godt kan være svært, fordi jeg er et produkt af den tid jeg er vokset op i. Mandebilledet, har det så rykket sig? - Ja, altså gevaldigt, synes jeg. Og samtidig synes jeg, at teateret som kunstform, der er det vores pligt at udfordre det der foregår. Så selvfølgelig skal jeg også gå til grænsen i forhold til at diskutere et emne scenisk. Det gjorde jeg også med 'No Regrets'. Fedt. Jeg glæder mig til at se den. Tak skal du have! - Det var så lidt. Det var behageligt, siger Morten Lundgaard. 'Oles nye auto' spiller på
Teater
Foto: Øystein Haara★★★★★★Anmeldelse af 'Cancel Bertha - Carte Blanche', på Bora Bora
14 dansere lærer mig forskellen: Iterationer elsker jeg højere
13. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Cancel Bertha - Carthe Blanche' på Bora Bora: Jeg elsker den groteske forstilling som ruller imposant frem og tilbage på gulvet mellem de høje vægge i Bora Bora. Den er som en gigantisk flamsk bølge af repetitioner, skabt af Belgieren Jan Martens. Opført af 14 norske dansere. Midt på scenens gulv, billedet af en sovende hund, 6 x 8 meter. Danserne er iklædt reflekterende kostumer skabt af Indrani Balgobin, så de ligner atletiske, skinnende figurer i et sporty, futuristisk univers. Danse-forestillingen er en oplevelse til 6 stjerner.
Huha, det var hårdt. Du ved, blot på grund af det faktum at kaviar er kostbar og eftertragtet, så er det ikke nødvendigvis min kop te. Privat må du forstå, denne her anmelder gik aldrig i skole, og han elsker en god historie.
Så, du forstår? Cancel Bertha er store skovlfulde af kaviar, og mig med lukket mund der bare drømmer om en hotdog, måske lidt cancan og striptease.
Eller omvendt. Denne anmeldelse smager måske lidt som en veganers oplevelse af en hotdog, eller som en kasse puslespils brikker med billedet af en dum mands oplevelse af et intellektuelt værk. Men jeg mener det dog, hvad jeg siger. Hæng på! Hvis du læser videre, har du givet samtykke.
En kvinde i en reflekterende gymnastikdragt kommer ind på scenen. Hun gør bevægelser, ruller rundt på gulvet, gentager positurer, halve dansetrin, stiller sig på alle fire som en hund der strutter med numsen. Forstår du? Derefter gentager hun sig selv, indtil en mand med skæg kommer på scenen.
Manden viser sine stærke underarme frem. Han har tatoveringer. Slår rundt med armene, går i knæ, rejser sig. Gentager sig.
Et par i reflekterende dragter kommer på scenen. Manden klæder sig nøgen, bortset fra et par reflekterende Jens-lyn badebukser. Speedo-modellen. Sammen med kvinden laver han bevægelser i synk, går på knæ, står på alle fire sammen som to hunde.
Sådan fortsætter vi. Hver gang der kommer nye dansere på scenen, fortsætter de andre dansere deres gentagelser. Til sidst er det en hel spillemaskine fyldt med tandhjul og glimtende dragter, der gentager sig selv i en stor geometrisk koreografi med et stænk af matematik.
Gentagelser. Repetitioner. Dette er billedet af det frygtelige liv af gentagelse. På jobbet. I dig selv. I dine ben når du går, og i dine arme når du spiser. Livet er en repetion.
Repetion uden iteration. Der findes 2 begreber for den tilstand som 'Carte Blanche' portrætterer: Døden uden udvikling, eller simpelthen bare en sjælløs robot.
Er det sådan det moderne menneske er blevet? Sjælløs, eller med et mekanisk bevægelsesmønster som enhver AI-robot allerede i dag kan udføre meget bedre end de norske dansere?
Det meste af Europa - særligt i Norge og Belgien - er begejstret for 'Cancel Bertha'. Jeg forstår fascinationen af de komplicerede koreografier der fletter dansernes bevægelser sammen til store hvirvlende floder af gentagelse.
Det minder fuldstændigt om arbejdere der plukker bomuld eller putter varer fra Kina i papkasser dagen lang på et stort varehotel. Bevægelserne er tomme, men effektive.
Lyden rummer også gentagelser. En kvinde synger "We have change of the moon" med guitar til. Denne linje gentages cirka 100 gange. Så er der en metronom med 180 BPM som knalder mit øre i cirka et kvarters tid. Og endelig, da gentagelserne er ved at ebbe ud, en sang om "When we get home from work", måske 80 gange.
Ja, jeg blev lidt søsyg af gentagelserne. Jeg elsker iterationer, alle mennesker gør det. Ingen elsker repetitioner. Så tak for den oplevelse, jeg elsker at Jan Martens gør os opmærksom på forskellen mellem repetion og iteration.
Den sidstnævnte er frugtbar, den første er gold. Dødfødt allerede inden solen står op.
Tak til de 14 norske dansere, Jan Martens, Carte Blanche, og til Bora Bora for at invitere stor Europæisk dansekunst til Arhus. Nu skal jeg have en hotdog.
Cancel Bertha - Carte Blanche af Jan Martens
Dans anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★Anmeldelse af 'Dostojevskij', på Aarhus Teater
Mænd frygter den russiske roulette
13. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Dostojevskij' på Aarhus teater: Det handler om mænd der ikke står ved sig selv. - Mænd der martres af deres egen selvbevidsthed, skam og tvivl. Erindringstæpper der ruller dem rundt om natten og alle de kvinder de kunne have elsket, hvis ikke det lige var fordi....
Det er fedt at gå til afgangsforestillinger på Aarhus Teater. Det er sjovt at møde de nye skud på stammen og i aften er jeg i selskab med to nye dramatikere Johannes og Stine. De to har sat sig for at udfolde menneskets eksistentielle smerte genem to velkomponerede fortællinger.
To teaterstykker skrevet over noveller af den russiske Dostojevskij. Historierne har en kærlighed til replik og karakterteatret og bliver båret frem på scenen af et team af skuespillere fra teatrets egne rækker. Her lykkes det at skabe fortællinger med bid og pointer.
Vi møder to mænd Aleksej og Pavel der genser hinanden efter mange år uden kontakt. Vi fornemmer en skjult historie. - En giftighed mellem dem.
Aleksej har ondt af sig selv, sover dårligt, martres af skyld eller af rumination over et kærlighedsforhold han aldrig havde mod til at tage på sine skuldre. Hans hemmelige kærlighed var til Pavels nu afdøde kone.
De to mænds dialoger er som en kamparena. Magt og afmagt bliver smedet til våben. Ingen tør tage tyren ved hornene, som når de sidder i hver deres stol og på afstand spidder hinanden med skyld og skam gennem replikker og kropsarbejde. 'Den evige ægtemand' har sin styrke i statusarbejdet der hele tiden bevæger sig i bølger.
Denne historie har bid. Vi møder den griske pantelåner Andrei der forblindes dels af sit eget hovmod, men også af et ønske om at 'eje' den russiske fattige Marianna der kommer til ham for at pantsætte et familieklenodie, - et russisk ikon. De to bliver gift men ægteskabet udvikler sig til en thriller, kun med tjenestepigen Lukerja som vidne. I ægteskabets kamparena oplever vi tavshed og undertrykkelse som det stærkeste våben. Nærighed og forfald op imod ikonisk madonna slør.
'Den sagtmodige' har sin styrke i de psykologiske spil og i de ladede replikker, synes jeg. Som når pantelåneren siger til tjenestepigen om sin hustru:
Disse replikker er ladet med tungsind og gift, inddirekte skyld, og Andreis totale mangel på at se virkeligheden i øjnene.
Vi er i en skyttegrav i aftenens forestilling 'Dostojevskij' . To skildringer som får de levende til at smerte sig og skutte sig i den russiske vintersne. I aften fra et scenegulv på Aarhus Teater.
Kan du lide det teatralske eller er du til arketypiske temaer og til replikker der åbner en historie for sit publikum? - så er du godt underholdt her i forestillingen 'Dostojevskij'. Det er jeg og for den oplevelse siger jeg tak til teamet bag og til Aarhus Teater der har forestillingen på hylden, på Stiklinge scene.
'Den evige ægtemand' og 'Den sagtmodige', af Fjodor M. Dostojevskij
Stine Winther Johansen – dramatisering 'Den sagtmodige'
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'The Sanjay Shah Shitshow', Teatret Svalegangen
Rige betaler ikke skat, hvorfor skulle de det?
4. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
De rige betaler ikke skat. Det gør du. Uretfærdigt? Måske, men så har du til gengæld mange andre glæder i livet. Fuglekiggeri, eller for eksempel at gå i teatret. Her griner folk denne aften på Teatret Svalegangen, når
Det handler om malkekoen Danmark, den fri tyggegummi automat, gratis penge som udlændinge skovler i sig. Takket være Mærsk, EU og en stribe danske regeringer til både højre og venstre i Folketinget. Bankerne og svindlere i Europa og USA har plyndret Skat for 12 milliarder (eller flere), helt lovligt. En sjov historie til 4 stjerner.
Ina-Miriam Rosenbaum er en krudttønde på scenen. Der springer flammende ord og farverige lysglimt ud af hende i en ustoppelig strøm, mens hun forklarer hvordan en lille glad fyr Sanjay fra Indien tømte den danske statskasse for milliarder.
En sjov - og kompliceret - komedie om hvordan den kloge narrer den mindre kloge. De rige har rollen som den kloge, og staten Danmark har rollen som den dumme.
Ina-Miriam Rosenbaum spiller begge roller i et multimedie dramatisk stykke teater dokumentar om Danmarks udmalkning, på tværs af alle partiskel.
Emil de Waal tager sig af trommer og musik. Lækker video og farverig scenografi. Jeg er tilfreds. Men.
'The Sanjay Shah Shitshow' er politisk teater der afslører at kejseren - i Danmark SKAT - ikke har noget tøj på. Skat er nidkær med hvor stort dit transport-fradrag er, fordi du er en af bønderne. Bønder er altid blevet brandbeskattet, mens adel og herremænd og kirken slap fri. Til gengæld, når det gælder de rige mennesker, så ser Skat gennem fingre og åbner sit blinde øje.
Men. Stor og klar forestilling, som er sand. Historien er sand. Skat udbetalte milliarder til svindlere, og det gør de også i dag. Grok det selv. Det er nemlig umuligt at stille krav til de rige. Ingen ved hvem der ejer Danmark, så derfor kan alle - udlændinge - skrive til skat og bede om at få refunderet udbytteskat, som de måske aldrig har betalt.
Men der mangler altså en pointe på forestillingen, synes jeg. Du ved den lange operascene med jeg-dør jeg-dør, eller en uppercut til den særlige danske praksis med korruption til fordel for de rige.
Nu tror du jeg er kommunist? Lidt kommunist er man vel altid, men nej, jeg betaler ingenting i skat, og jeg elsker i sandhed alle rige mennesker. De har dannelse, yacht, Maserati og bopæl over hele verden. Godt humør, har de rige. Men som anmelder savner jeg en pointe i opremsningen af skattesvindel.
Det er som om makkerparret
Tak for oplevelsen på Teatret Svalegangen. Den var sjov og tankevækkende.
PS: Sanjay Shah sidder i Vestre Fængsel. Han venter på at hans advokater får ham frikendt ved landsretten om et års tid. Med milliarder af danske skattekroner i lommen, har han råd til de bedste af slagsen. Det er den rige mands prærogativ.
The Sanjay Shah Shitshow, af Kristian Halken
Teater anmeldelse
Montgomery'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Når maskuliniteten skifter gear
2. november 2025.Kulturnyt, Teater
'Oles Nye Auto' vinker farvel til gamle vaner og inviterer til grin i en ny tid. Hænderne sorte af olie. Blikket lidt sløret. En dag får han stød under motorhjelmen. Noget løsner sig. 'Oles nye auto' er en skæv komedie om en mand midt i forandring.
I værkstedet står Ole alene. En umonteret Volvo Amazon venter. Tiden er løbet fra ham. Forestillingen spejler midtvejskrisen. Mange mænd kæmper med klassiske idealer i opbrud. I en tid der skifter.
Efter 'No Regrets' (2022) vender instruktør Morten Lundgaard tilbage.
'Oles nye auto' handler om tab. Omstilling. Men mest om håb. Maskulinitet under revision? Så stil dig i krydset. Vælg retning. Med lethed. Og måske en ny bil.
Oles nye auto af Morten Lundgaard og Troels Engelbrecht
Teater
★★★★Anmeldelse: 'Death is Not the End', af Andreas Constantinou
Et kunstværk for dem der overlevede
31. oktober 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Da min søn døde, købte jeg en spade i Brugsen og begravede ham i skoven. Det husker jeg nu, mens vi sidder i en kirke midt i Aarhus, 60 mennesker sidst på dagen. Ingen græder endnu, men det kommer vi til. Performancen "Death is Not the End" handler om de døde. 6 personer fortæller private historier om dengang hun døde, datteren. Eller mistede sin mand. Sin bar, sin førlighed. Deres mor. Vi oplever en performans om de døde, fortalt af dem der overlevede, dem der er her endnu. Skabt af
For det meste, i hvert fald. Vi bliver kede af det. Min farmor døde. Jeg købte en rød rose og kastede den ned på låget af hendes kiste i bunden af hendes grav. Bagefter fik vi kaffe og kage.
Denne performans starter konkret inde i et mindre kapel ved Vor Frue Kirke. Spidse hvælvede lofter udsmykket med lyserød, violet og orange langs kanterne. Et alter. Vægmalerier. 6 personer. Historier om døden.
Dernæst går vi ud i klostergården. Det er mørkt. Vi får alle en sort paraply (som det passer sig til begravelser) og går rundt om gården og ind i hovedkirken.
Stemningen er sakral. (Ja!) Vi sætter os i båsene og de 6 personer fortæller flere historier, hele vejen op til alteret. Vi bevæger os, og det bevæger os. Til sidst bliver store dele af publikum inviteret op til alteret. Dem der fortalte om de døde, de forsvinder, og så står publikum som de næste i rækken.
Vi kommer ikke ud herfra, uden at mærke sorgen ved at folk dør. Og til sidst dør vi selv, dog uden at græde over det. Den job har de andre.
Jeg elsker at snakke om døden. Det gør mig glad. Altså, hellere de andre end mig? Er det forkert? Måske. Publikum omkring mig bliver rørt, og mange græder. Det gør jeg ikke.
Så døde min bror, og jeg klædte ham på med hans sidste sæt tøj, lagde ham i kisten. Så døde Jan. Skød hovedet af sig med et jagtgevær (dagen efter jeg havde holdt foredrag for ham om livets skønhed). Så døde Anni, i Fitness World af en aneurisme, og jeg læste det på facebook. Så døde en håndværker i Vamdrup, slynget ud gennem forruden i hans varevogn, blødte ud af ørerne mens jeg holdt hans hoved og ambulancen hylede i det fjerne på vej mod os. Så døde min forretningspartner, jeg købte blomster til ham. Så døde min mor, jeg bar hende fra kirken ud på kirkegården og sænkede hende i graven. Så døde...
Det er åbenbart noget vi skal vænne os til. Meget irriterende.
Tak for oplevelsen Andreas Constantinou, den var god. Som et fint punktum på dine andre værker i serien "The Grief Work Series", hvor du i "Death is Not the End" skaber et kunstværk ud af hverdagens dødsfald, fortalt af dem der overlevede.
Dernæst træder vi ud i Aarhus, ud af kirken. Det er alle helgens aften. Byen er fyldt med skræk og uhygge, og unge piger i hotpants, nøgne ben og stilletter. De griner og er lykkelige i den varme oktobernat, som om døden slet ikke har betydning for dem endnu.
Fedt.
Death is Not the End, performance af Andreas Constantinou
Performance anmeldelse
★★★★Anmeldelse af 'Only the one you love', Teatret Svalegangen
De har mod og bid på hinanden
27. oktober 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Only the one you love': De sidder i en sofa. To unge mennesker kigger hinanden i øjnene. Stykket starter i et intimt øjeblik mellem to mennesker der bor sammen i en et-værelses lejlighed og nu sidder i en bleg sofa. Forestillingen 'Only the one you love' er et up-coming kammerstykke der udvikler sig undervejs til noget der ligner en thriller. Stykket er til 4 stjerner.
Stykket er et parforholdsdrama fra kanten af en afgrund. Josefine Elfrida Hartvig Twistmann har både skabt forestillingen og spiller selv med som den kvindelige karakter. Hendes mand spilles af Rasmus Borst. De to karakterer i stykket står stærkt og ubøjelige når de skændes, men er små og sorgfulde når de bryder sammen i hinandens arme.
Replikkerne er indsmurt i et martyrium af magt og afmagt. Magt til at tage og give hinanden smerte i det der skulle have været et voksent samliv, men i stedet bliver det til en farce af vold og afmagt.
De skal beslutte om de vil have et barn, men de oplever at de bare går rundt i en ring.
Hun råber 'slå mig', (vel for at have magten til at bestemme sig for smerte) og han slår (vel i håb om at stoppe smerten). I virkeligheden er de forrykte begge to. To mennesker der er udpinte af negativ social arv, forsøger at tage livtag om et voksenliv, som de i grunden ikke selv kan døje at være en del af.
Sådan er hjertet i fortællingen, synes jeg, og den giver et fint indblik i et sorgfuldt kammer hvor forbindelsen mellem de to elskende er svær at finde, idet dramaet har sit eget spind.
De to karakterer er temperamentsfulde og giver en god energi i stykket. Det kan jeg godt lide. 'Only the one you love' er en forestilling der er ivrig for at dele noget faktuelt fra mennesker der lever med social negativ arv og de følgevirkninger det fører med sig.
Det er en svær opgave at give refleksioner til et publikum fra dette sted i livet. Fortællingerne kan være så ekstreme at de fleste folk nok ikke helt kan følge med i at man eksempelvis laver 'hjemmeabort' på stuegulvet, eller hvorfor karaktererne forsøger at få den anden person udstillet som et dumt svin hele tiden.
Det er godt at have en stemme og jeg er taknemlig for at teamet her tør fortælle om det ekstreme liv fra en svært fordøjelig afgrund. Teater med kant, synes jeg.
Only the one you love, af Josefine Elfrida Hartvig Twistmann
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Kannibalen' på Teatret Svalegangen
Lidt kannibal er man vel altid
7. oktober 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Kannibalen' på Teatret Svalegangen: Der er 30 kilo godt kød på en voksen mand. Der er helt mørkt i teatret, jeg sidder uroligt. Med de priser Rema har, så er det immervæk et godt tilbud for Armin, da Bernd tilbyder at lade ham spise sig. Frivilligt. (True crime fra Tyskland, Rotenburg 2001). De grønne exit-skilte lyser over nærmeste dør. Fuck, hvorfor skal det være så mørkt? De to tyskere begynder at tale i scenens mørke om drabet på Bernd, og slagtekroge. Det er SÅ langt væk fra min lokale Rema, 'Kannibalen', skrevet af
Det er
'Kannibalen' handler om netop skyggelandet. Den hemmelige lyst til at spise andre mennesker. Den er udbredt. Nogle af menneskehedens dæmoniske skygger, de er kødspisere.
Hos mænd er det mellem 2-5%, og hos kvinder 1-3%, der har fantasier om at dræbe et menneske, riste ham på grillen smurt ind i olivenolie og hvidløg, og efter 40 minutter sætte tænderne i et godt stykke kød.
Dét er mange, synes jeg! 100-200 millioner mennesker på verdensplan har kannibal-fantasier. (Pas på med det, hvem du flasher dit kød til.)
I virkeligheden er det dog utroligt kedeligt. Sidste naturligt levende kannibal åd en mand på Ny Guninea, og det var hans egen skyld. Han var en heks. De var 5 mand til at partere ham, svøbe ham i bananblade, stege ham, og spise ham for at fortære det onde. (De gjorde det for landsbyens skyld).
Kannibalisme er yderst sjælden. I Europa helt uddød, bortset fra 2001 i den tyske by Rotenburg, Armin Meiwes og Bernd Jürgen Brandes.
Hvorfor lave et teaterstykke om det?
Nå, de to mænd møder hinanden, tager hjem til Armins kæmpe slot hvor han lever i et skyggeland. Han skærer penis af Bernd, skærer kødet i 2 stykker, blancherer den, og steger den på panden. (Han gør det af seksuelle årsager).
Sikke noget pjat. Hallo, alle ved at fingerkødet smager bedst! Det står i enhver kannibals kogebog. Vævet i penis er uspiseligt! Allerede her går det galt for vores 2 kannibaler. Kødet er sejt og uspiseligt.
'Kannibalen' er en sjov komedie om to uduelige mænd - den ene IT-mand og den anden ingeniør - som aldrig havde en mor der lærte dem at lave mad.
Tak for oplevelsen. Salen var fyldt med purunge mennesker (19-25), og de var glade for stykket, det kunne jeg høre. Blanke, strålende øjne på vej ud. Måske vegetarer der mødte en ny fantasi? Tak til Lilleøre og tak til Teatret Svalegangen for at lægge scene til.
Kannibalen af Johannes Lilleøre
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse 'Det er ikke Mårup Kirke', Palle Granhøj på Teatret Svalegangen
Jeg ser kroppens poesi på kanten af verden
25. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Det er ikke Mårup Kirke': Hans stemme er rolig. Former små billeder med sine ord fra sine erindringer. I Granhøj Dans's nye forestilling 'Det er ikke Mårup Kirke' er Palle Granhøj selv med på scenen. Her folder han historier ud fra sit personlige arkiv over længslernes højder og dybder og tidens gang. Gennem lyd og danseperler oplever publikum dygtige performere, fine musikere, en enestående Baltisk sangerinde og ikke mindst et fire-personers mandekor der alle fletter historier sammen. De fortæller hvordan kroppen husker og erkender gennem det vi længes efter. Forestillingen er et skønt performans digt til 6 stjerner.
På scenen møder vi en ung mand. I hans dans får jeg fornemmelsen af et kærlighedsmøde, - ikke som noget han oplever i dette øjeblik, men som en erindring der fylder ham med glæde og længsel. Han har en hvid løst hængende skjorte på - danser. Bevæger hænderne som sommerfugle, og fødderne som i en vandring, bliver til et løb, bliver til en festdans. Han har et længselsfuldt udtryk i ansigtet og bevægelserne bliver mere og mere intense i hans kropslige fortælling. Jeg får en intuitiv fornemmelse af længsel efter kærlighed, - måske den første kærlighed han oplevede som ung?
Hos en anden ung mand får jeg intuitivt en fornemmelse af, at han længes efter at opleve sin egen styrke. For hver lille sekvens af dansen bliver han udfordret med flere og flere elastikker fra en anden performer på scenen. Elastikker der bliver bundet om hans krop, - begrænser kroppens bevægelser. Jo flere kræfter han bruger på at strække sine bevægelser ud fra kroppen, des mere intenst bliver hans udtryk. Til sidst er kampen for bevægelighed så voldsom at han brøler i afmagt, og jeg fornemmer at hans længsel ændrer sig fra kamp til ønsket om fri bevægelighed. Det har afgørende betydning for dramaet i forestillingen.
Kort efter bliver en kvinde båret ind på scenen omslynget af elastikker. Kan ikke bevæge sig. Performeren der før brølede men netop nu er gjort fri, hjælper med at sno elastikkerne af kvinden, og her bliver hendes dans til en homage til livet, synes jeg. Som en fuglesang. Måske som den lærke Palle Granhøj fortæller poetisk om i et af sine små erindringsbilleder. Måske som en længsel efter mere end det kroppen kan forstå? Forestillingen ændrer sig og bliver i sin sidste skildring af længsel til et requiem.
'Det er ikke Mårup Kirke' er fyldt med inderlighed og poesi. Jeg nød Granhøjs fortællinger, dansernes leg med elastikker som begrænsninger for handling, følsomheden i lydtæppet, - særligt de Baltiske toner fra sangerne, og jeg nød det transformative i fortællingen om menneskets skrøbelighed og styrke.
Tak til teamet bag forestillingen 'Det er ikke Mårup Kirke' og til Teatret Svalegangen der bød indenfor.
Det er ikke Mårup Kirke
Teater anmeldelse
Backstage med Palle Granhøj, danser og koreograf
Bare man smækker en dør hårdt nok, så er der to andre som åbner sig
22. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Palle Granhøj har været scenograf og danser i mere end 35 år. Hans danse kompagni har besøgt 50 lande, og stået på scenen flere tusinde gange. Lige nu er han aktuel på Teatret Svalegangen med forestillingen "Det er ikke Mårup Kirke". En historie om længsel.
Her er Palle Granhøj backstage.
I forhold til dengang du startede, frem til her hvor du er nu, hvad er der sket med Palle?
- I begyndelsen var alt en kamp. Det har altid været en kamp. Indtil jeg gav op overfor Aarhus kommune i 2017, jeg brugte alt for mange kræfter indtil da, på at kæmpe for min overlevelse - for dansen.
- Lige siden har det været mere afslappende for mig at være kunstner.
Jeres nye forestilling er en danse-forestilling, og I har også musik. Det handler om en virkelig gammel kirke i Vendsyssel fra 1200-tallet. Hvordan har du skabt en kobling mellem den kirke på Vestkysten, og så en forestilling midt i byen?
- Jeg tror jo vi alle sammen har længsel i os. På forskellig vis. Den bedste eksempel er jo egentlig den første forelskelse man oplever. Den kan jeg stadigvæk længes efter.
- Den naivitet man havde, den der fuldstændige hengiven til en forelskelse. Men du kan aldrig få den igen, fordi det er ikke den første gang næste gang.
- Hvis jeg så formår, sammen med nogle dansere og nogle musikere, at prøve at få publikum til at genkalde nogle af deres længsler, så er det fint for mig. Så er jeg i mål.
Din signatur som danser er at arbejde med obstruktioner. Hvad er det, obstruktioner?
- Jeg ser jo at danseren bliver meget tryg, når de skal operere i en fast ramme. Obstruktion gør dem ekstremt kreative. Ligesom når vand løber nedad og møder forhindringer. Vandet skal skisme nok finde ud af at komme forbi. Og sådan er danserens kunstneriske vej også.
Jeg har læst du ikke er intellektuel i dine forestillinger, hvorfor ikke?
- Jeg instruerer aldrig med følelser. Jeg instruerer kun med de her teorier som jeg har udviklet.
Tiden synes jeg jo bliver mere og mere politisk. Hvad vi spiser, hvordan vi bevæger os, alt er politisk?
- Det havde jeg ikke sagt for nogen år siden!
- Jeg har lavet en forestilling der hedder 'An Eve, and an Adam' - hvor danserne er nøgne - som vi skal rundt i Mexico med lige om lidt. Og jeg har lige siddet og givet en masse interviews med magaziner i Mexico, og de siger: "Hvorfor er du så politisk?"
- Haha hehe. - Jeg har aldrig tænkt mig som værende politisk. Jeg har aldrig et politisk motiv. Men i Mexico synes de at det er meget politisk.
- Det er jo mit privilegium som kunstner. Vi har været i 50 lande gennem 35 år, så jeg har oplevet mange spændende modtagelser på noget som jeg havde tænkt på min måde, men som blev opfattet på en helt, helt anden måde.
- Det er et stor privilegium. Det er jeg meget glad for.
Hvad er 'Det er ikke Mårup Kirke'?
- Og de er vidunderligt skønne. Det er vidunderligt skønne mennesker.
Jeg glæder mig til at se forestillingen. Tak.
Dans
'The Grief Work Series' på Bora Bora
Nyt lys på sorgens verden, på Bora Bora
22. september 2025.Kulturnyt, Presse
Bora Bora har et helt særligt tilbud dette efterår. De inviterer på en uge med fordybelse i sorgens verden. Himherandit Productions har samlet 5 forskellige forestillinger til et meditativt værk der løber over en uge. Værket hedder 'The Grief Work Series'.
Forestillingerne viser forskellige aspekter af sorg og tab. Skaberen af værkerne Andreas Constantinau, har brugt 5 år til en omsiggribende research af sorgens mange ansigter.
Over en årrække har performeren Andreas Constantinau løbende lavet 5 forestillinger, med baggrund i sin egen personlige historie. Han mistede begge sine forældre indenfor en kort tid. Hver performans undersøger aspekter af sorg og tab, og med forskellige kunstneriske greb inviterer han publikum til sammen med ham at udforske dybderne i den menneskelige eksistens. En udforskning i sorg og tab, men også i nærvær og kærlighed.
De forskellige forestillinger er følgende:
Tag en meditativ uge med fordybelse gennem 'The Grief Work Series' på Bora Bora.
Tjek linket her for flere oplysninger og bestilling af billetter:
Teater
Foto: Tristan Rønne★★★★★Anmeldelse af 'De Uskrevne', Kulturmarkt på Teatret Svalegangen
Min kone manglede erotiske anlæg
18. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Okay, efter 100 års sporarbejde kan du nu opleve det italienske mesterværk, 'De Uskrevne' (Sei personaggi in cerca d'autore) fra Italien. Urpremieren er i Rom, maj måned 1921. Publikum er chokeret. I september bliver stykket samme år opført i Milano. Stor succes. Derefter New York. Paris. Og nu i Danmark i en sjov frit bearbejdet udgave. Ubegribeligt godt stykke teater til 5 stjerner. Det kunne også være 6 stjerner, det er lige meget, glem antallet af stjerner. Genialt teater har ikke brug for flere stjerner, end netop en:
Italienske Pirandello fortæller en historie om en far, der er konstant liderlig. Desværre har hans kone ingen erotiske anlæg. De forsvandt da hun blev gravid og fødte en pige. Derfor sender faren konen og barnet bort, grundet hans grundfæstede moralske sundhed.
Det er en komedie. Faren spilles fantastisk teatralsk af Mette Rønne. Slibrig og omfangsrig i sine replikker. Vi griner på Svalegangen. Han er sjov.
En instruktør - spillet af Mette Rønne - bliver afbrudt i sine øvegang med de to skuespillere Alex og Silke. Begge spillet af, nej, du har forstået det. Rønne spiller alle 6 roller!
Sublimt arbejde, jeg beundrer hendes hurtige skifte, fra karakter til karakter. Kropssproget. Stemmen. Alt skifter så hurtigt som en påfugl der spreder sine vinger, og folder dem sammen igen.
Alex er maskulin, en rigtig teaterbøf. Silke pipper som en solsort, og vifter med hænderne fordi alt er så fantastisk.
Ind på scenen kommer faren og hans datter. Hun er nu blevet 16 år, og faren er hyppig gæst i et af byens bordeller. Det er Paul der præsenterer dem, han er assistent for instruktøren.
- Ja, undskyld, men der er to roller som insisterer på at tale med dig. De ønsker at få skrevet sig ind i et teaterstykke, siger Paul.
Absurd, hurtige skift, og komik der gør publikum glade. Elsker det.
De to roller - altså, du og din kone, eller dig og din fætter - er kede af at deres virkelighed ikke er med i stykkerne på byens lokale teater. Særligt datteren har brug for at blive hørt! Alt for meget teater fokuserer på skuespillere uden en egentlig karakter, opført i et teater der handler mest om ingenting, candyfloss, show-off og influenza.
Derfor trænger de sig på. De uskrevne. Rollerne der ønsker at træde frem på scenen.
Instruktøren giver dem en chance.
- Jeg har brug for at fortælle hvad der skete, siger datteren. - Min far, han er konstant liderlig.
Mere får du ikke afsløret nu, du må opleve den italienske historie selv. Men det ender godt. En happy ending du måske ikke havde forestillet dig, med mindre din oldefar var med blandt publikum i Milano 1921.
Scenografien er simpel, der er en bænk og 2 stole, en skærm, en pladespiller.
Seks karakterer der strømmer sømløst fra Mette Rønne.
En god tekst.
Så simpelt kan teater være. Og det er genialt.
Tak for oplevelsen. Den var god. Faktisk skræmmende god. Tak.
Skræmmende, fordi vi tror kunst er kompliceret, og at teater kræver en drejescene, samt kulisser i 8 meters højde. Skræmmende simpelt, med al den kvalitet man kan få ud af et godt skuespil.
Som en perle. En diament. Et stykke rav. Et glimt i øjet hos den du elsker. Så simpelt.
Tak til teamet hos Kulturmarkt.
De Uskrevne, af Anders Brink Madsen og Mette Rønne, frit efter Luigi Pirandellos klassiker
Teater anmeldelse
Foto: Fotografen.dk1 god million kroner kan trække Katapult gennem 2026
Broadway venter tålmodigt på Katapult
12. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teater Katapult har fået invitation til at præsentere et stykke teater fra Aarhus på Broadway. Men for øjeblikket må Broadway vente, fordi pengekassen er ved at være tom.
Derfor har byens internationale teater lagt en ansøgning ind i mappen med budgetforslag for at få penge fra kommunen til driften af Katapult i 2026. Kun ét år, understreget med en blå kuglepen, tror jeg.
Byens politikere kigger på stakken af ønsker om penge, når der er budget forhandlinger på torsdag, 18. september for de næste 4 år.
Hvad har vi råd til? Hvad må vente?
Aarhus har et tusinde og 128 millioner skattekroner at gøre godt med i 2026-2029. Teater Katapult har bedt om en god million kroner. Det lyder af lidt. Cirka 5 kroner fra hver af byens borgere.
Men sådan er det med alle forslagene til politikerne. Alle vil gerne have en million. Og mange bække små, det bliver pludselig til mere end et tusinde millioner kroner i Aarhus.
Politikerne er nødt til at træffe et valg, de er nødt til at prioritere.
Bare inden for den seneste uge har Teater Katapult ellers modtaget en bevilling på 1 mio. kr. fra Statens Kunstfond til en stor produktion i 2026/27. Men uden penge til at holde teatret åbent, er man nødt til at sende pengene retur, når teatret løber tør for penge til maj.
Men ikke alt handler om penge. Slet ikke når man taler om Teater Katapult. Teatret er en del af vækstlaget i dansk teater og internationalt.
Er du glad for at Christian Lollike laver teater-stykker på Aarhus Teater og i København? Teaterstykker såsom Erasmus Montanus, Kagefabrikken og Skolekomedien? Lollikes første store succes var i 2004 med premieren på 'Dom over Skrig' på Teater Katapult. Forestillingen blev et gennembrud for Lollike og cementerede Katapults ry som platform for provokerende ny dramatik.
Faktisk var stykket så godt, at Dansk Folkeparti truede med at skære i den offentlige kulturstøtte.
I Bergen sidder Solrun Toft Iversen, hun er teaterchef for Den Nationale Scene i Norge. Hun studerede dramaturgi på Aarhus Universitet, inden hun begyndte i jobbet som programmerende dramaturg hos Teater Katapult. Udklækket i Aarhus.
Andre som er 'født på Katapult'? Ja, for eksempel dramatikerne Lars Kaalund, Mikkel Rosenberg, og Caroline Cecilie Malling Jørgensen.
Aarhus kommunes kulturcenter Godsbanen lejer teaterlokaler ud til Teater Katapult. Katapult betaler en husleje på cirka 375.000 kroner om året. Hvis teatret lukker, skal nogle andre overtage Katapults teaterlokaler, og betale huslejen. På 4 år bliver det til over en million kroner i indtægt for Godsbanen.
Hey, det er som om alting i Aarhus handler om en god million? Alle vil have en million. Nu får vi se i næste uge, torsdag, om der er penge i kassen til at holde Katapult oven vande også i 2026.
Teater
Foto: Yolanda Montiel★★★★★Anmeldelse af 'Taranto Aleatorio', Bora Bora i Aarhus
To insisterende Drama-Queens i en forrygende flamenco.
9. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
De har nerve. To kvinder mødes i en park hvor jorden sparkes op i en intens flamenco dans. De to kvinder i en overbevisende præstation fyldt med humor og charme. Forestillingen 'Taranto Aleatorio' er en 5 stjernet oplevelse.
Vi møder de to spanioler i parken. - Måske Andalusien, som er det sted hvor Flamencoen har været dyrket i mange år blandt de spanske Romaer. Scenen er simpel. De to kvinder følger livet fra deres bænk. Vi fornemmer på deres kropssprog, at de lytter til musik, uden at publikum endnu kan høre noget. Jeg fornemmer attitude i deres ansigter. Drama i deres hænder. De begynder at nynne med. Rokke sig i rytmer.
I forestillingen Taranto Aleatorio er der to stærke karakterer. Den ene kvinde har en klassisk stemme som en spansk Roma, som skaber et fantastisk lydtæppe der følger helt analogt forestillingen igennem. Hun leger med lydene. Åbner og lukker rummet. Tonesproget er orientalsk, -a-la arabisk, og jeg hører enkelte spanske ordlyde, men uden at jeg egentlig kan fange sproget. Rytmerne væver sig ind i den anden performers udtryk.
Den anden kvinde, hende i de røde sko, begynder at danse flamenco. Rytmerne bliver skabt af skoenes hæle, af tøjets knitren, af hendes vejrtrækning og små lyde fra munden. Hænderne der klapper og fingrene der knipser. Som fugle der dominerer, - som katte der kræver territorier. Som en historiefortæller der insisterer på at føre og forføre sit publikum et bestemt sted hen. Det er hjertet i forestillingen, synes jeg.
Det er som om de to performere har en samtale med hinanden i parken. De udveksler historier og følelser. Den ene med hendes Roma sang og rytmer med kroppen, den anden med hendes flamenco dans og musiklyde. Jeg får fornemmelsen af et nært møde mellem de to. Et møde fyldt med anerkendelser og varme, men også attitude og kant.
I den traditionelle flamenco dans fortæller man historier. Hver dans har sine følelser som de udtrykker. I aften ærede de unge performere fra forestillingen Taranto Aleatorio den gamle tradition, men satte også nye vinkler og ny tid på. Jeg aner Zumbatræning, løbeteknik, rockkoncert og streetdance ind over den traditionelle flamenco og det gør forestillingen både humoristisk og skøn.
For en dejlig oplevelse siger jeg tak til teamet bag 'Taranto Aleatorio' og til Bora Bora der har inviteret på flamenco aften.
Taranto Aleatorio
Dans anmeldelse
Alle Tiders Kunst 2025, Ridehuset i Aarhus
Kom og mærk temperaturen hos danske kunstnere
8. september 2025.Kulturnyt, Presse
Sidste år oplevede 'alletidersKUNST' publikumsrekord med over 4.000 gæster. I weekenden er de tilbage i Ridehuset i Aarhus, fredag, lørdag, søndag. Der er fri entré.
- Udstillingen er blevet en vigtig og landskendt begivenhed. Med kunstnere fra hele landet kan man sige, at 'alletidersKUNST' tager temperaturen på den aktuelle danske trend inden for maleri, skulptur, keramik, glas, fotografi og smykker, siger tovholder Peter Simonsen.
Et lille udsnit af kunstnere viser, at hele landet er repræsenteret: Sonja Nisgaard kommer fra Roskilde, Karin Høegsberg fra Ringkøbing, Kunst fra Bakaos fra Værløse og Marie Weinreich fra Aalborg.
Ferniseringen foregår fredag den 12. september kl. 16, hvor der vil være talere og et lille glas til ganen.
Arrangør er Lions Aarhus Sct. Clemens, hvor frivillige selv opstiller de 48 stande, hænger plakater op i byens lygtepæle, står for al planlægning, passer café og meget mere.
Kunst
Foto: Ditte Chemnitz★★★★★Anmeldelse af 'Hjertebank', Opgang2
En bustur ud af comfort-zonen
4. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Hjertebank': Han sidder i bussen på vej til første date. Han er ung og hans telefon er slukket. Nervøs sidder han og hopper med på alle tanker og forestillinger der dukker op i ham. 'Hjertebank' er ungdomsteater fra Opgang 2 - En forestilling med humor, drive og mange rolleskifte. Teaterstykket er en fin oplevelse til 5 stjerner.
Han er fyldt med energi, vores hovedperson spillet af
Normalt er der ingen piger der sender ham likes på dating appen, men i dag har han fået et super-like med tre blinkende hjerter fra en ukendt pige. Han har ikke mødt hende før, men er dog helt overbevist om at hun må være hans drømmepige. - Hans store kærlighed.
Han blinker ikke, men springer på bussen for at møde hende. Det på trods af at mødet med pigen ikke helt er færdig-aftalt. Han taber nemlig telefonen i toilettet, inden han får sagt ja tak over appen.
Forestillingen skildrer den unge mands karakter som utrolig spontan og samtidig også akavet. Det kan jeg godt lide. Publikum ler når fyren pludselig opdager at han har levet sig ind i rollen som superelsker, ved at stå fjollet i bussen og øve kysseteknik.
I stykket 'Hjertebank' får vi lov som publikum at være med på den unges rejse. Vi oplever den kraftfulde og sjove mands indre monologer, og også hans møde med forbipasserende mennesker. Både rollen som ung teenager og de andre karakterer i bussen bliver spillet af Rasmus Arved Monrad selv. Han triller ind og ud af rollerne med energi og iver. Teenagepiger, fitness fyre og gamle mænd bliver støbt som karikatur-perler og giver forestillingen sin kulør.
Forestillingens lydkulisse bliver varetaget af
Stykket 'Hjertebank' er en fin boble af ungdoms iver og et godt bud på en kærlighedshistorie der mest af alt er en kærligheds erklæring til livet. Jeg kan varmt anbefale forestillingen til dem der kan lide en magisk og samtidig realistisk fortælling om ungdom.
Til teamet bag forestillingen tak for et fint ungdomsstykke og til Opgang 2 der inviterede indenfor i deres egen teatersal.
Hjertebank
Teater anmeldelse
Foto: Jason Alami★★★★Anmeldelse af 'Collective Behaviour', på Bora Bora i Aarhus
Lysets symmetri spejler sig i dansernes små rum
3. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Collective Behaviour': Har du tænkt på hvad lys er? En kegle af lys på scenen. En hånd, fingrene, en arm bliver oplyst. Bevæger sig i det sorte rum. Kontrast mellem lys og mørke sætter bevægelse i keglen og ekspanderer til flere lys. Jeg er i aften i selskab med en lysmager. Jeg kigger ind ad vinduerne til fællesskabets kollektive liv. En leg med refleksion i lys og skyggelandskab. Det visuelle værk 'Collective Behaviour' på Bora Bora er en skulpturel danseinstallation til 4 stjerner.
Lyset er ankommet på scenen i små kegler – båret af tre dansere. Skaber en stærk kontrast til mørket omkring dem. Lyskeglerne ekspanderer til små rum og publikum møder to tilstande - et indenfor rummet og et udenfor rummet, gennem danserne på scenen.
Lyset bevæger sig i flash og jeg oplever det som kig ind ad små vinduer, - ind i et skulpturelt billede af fællesskabets struktur.
Flash 1: En danser i sit eget domæne – danser i en spejl-installation. Kaster sit spejlbillede af sine bevægelser bagud i flere formationer gennem de spejle der fysisk er opsat på scenen. Publikum møder hendes bevægelser fra flere vinkler gennem spejlene i rummet.
Blackout og Flash 2: Nyt vindue på scenen viser en kvinde udenfor rummet, som svarer an på den foregående dansers bevægelse, der nu ligger i mørke. Nyt blackout og nyt flash af lys og kvinden er nu inde i fællesskabets skueplads, - en arena hvor hun nu også kaster billeder af sig selv ind i spejlene.
Sådan modellerer forestillingen 'Collective Behaviour' mellem lys og mørke, set som vinduer ind i fællesskabets arena.
Spejlrefleksionerne af danserne er teknisk vellykkede. Lyset der modellerer præcist - danserne der hele tiden rykker nye steder på scenen, - ind og ud af små rum.
Installationen udvikler sig under forestillingen, og jeg får nærmest en militant fornemmelse af de 3 performeres dans undervejs i stykket, når flere og flere spejle giver genlyd fra deres kroppe. En fornemmelse af at kroppene bliver til et symmetrisk kor, og en fornemmelse af danserne bliver til ikoner af det fællesskab de afbilleder.
For den fine danseoplevelse siger jeg tak til teamet bag 'Collective Behaviour' og til Bora Bora der inviterer indenfor.
Collective Behaviour
Dans anmeldelse
Foto: Ellen Ahnfelt-Rønne★★★★★Anmeldelse af 'Der findes et før og et efter', Teater Katapult
Voldtægt, eller dårlig sex?
2. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Der findes et før og et efter': Det regner over Vesterbro Torv. Himlen græder. Vi småløber på vej over til Teater Katapult for at se 'Der findes et før og et efter', skrevet af
Andre mennesker er også en del af historien. Jeg kigger rundt på kvinderne, den eneste mand i flokken. Det handler om et seksuelt overgreb blandt meget unge mennesker.
Marie er forelsket i Carl, Nicoline er beruset til veninden Maries fødselsdagsfest, Carl og Nicoline har sex. Uden samtykke, er det voldtægt? Da jeg var ung kaldte vi det dårlig sex. Tiderne skifter.
Jeg forsøger at smile til de unge, kvindelige tilskuere. Håber ikke jeg får rollen som Carl. Bange for at de ikke kan styre deres følelser, bagefter.
Nå, altså du får også en karakter, og ham/hende følger du gennem høretelefoner i stykket. Du bliver instrueret til at bevæge dig rundt mellem de andre mennesker. Vi er 9 personer, så der er 3 Carl, 3 Marie, og 3 Nicoline.
Min kone er en af de 3 kvinder der er Carl. Jeg puster ud, lettet. Selv er jeg Nicoline, den kvinde som Carl voldtager? Der bliver noget at snakke om, når vi går hjem. Lyder det kompliceret? Nej.
Bare kast dig ud i det. Sexolog og performer Nathalia styrer intro og outro, hun laver øvelser før og efter med publikum, sådan at du er fri i kroppen og sindet til at opleve, uden at være den person som du følger. Nathalia kan du være tryg ved.
Man kan altid melde hinanden til politiet, men måske er det bedre at tale sammen. Eventuelt først. Det er en pointe i stykket, at vi skal snakke sammen, meget mere.
Det gør vi så efter stykket, siddende på bløde puder, med et glas vand og lidt saltede nødder med rosiner.
Folk er nysgerrige fordi de har oplevet det seksualiserede overgreb som én af personerne.
Men hvordan var det egentlig for Marie, hvad tænkte hun, hvad følte hun som bedste veninde til Nicoline? Hvad tænker hun om Carl nu, ham hun mener skal i fængsel for voldtægt.
Og hvad med Carl, troede han at Nicoline var med på sex, da han bar hende i seng til festen, og hun bad ham ligge hos sig, og de kyssede hinanden. Troede han, at han var en god elsker, eller føler han sig voldtaget ved at blive betragtet som voldtægtsmand?
Og Nicoline, hvorfor melder hun ikke Carl til politiet, og hvordan har hun det i sjælen, nu da flere siger hun er blevet voldtaget, men selv har hun svært ved helt at huske hvad der skete den nat til festen, hvor hun drak alt for meget. Og det var ikke første gang, hun fortryder.
Så vi snakker sammen, publikum, efter forestillingen. Lærer noget om, at det er hurtigt at dømme folk, men det er faktisk interessant at høre hvad andre mennesker oplever og føler.
Alle har en hemmelig historie. I dette stykke opdager du de historier, som de andre karakterer bærer på. Det er super godt. Tak for oplevelsen, den var nyskabende og omsorgsfuld, og tak til Teater Katapult.
Der findes et før og et efter af Ingeborg Bjarno Thomsen
Teater anmeldelse
Foto: Lea A. Olsen★★★★★Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke, Teatret Svalegangen
Skal vi da alle sammen knalde! Hvorfor?
30. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke': Bum. Aarhus koger lørdag over middag, folk hører høj musik i træsko-støvler på Telefontorvet. Savler ned ad hagen, når de hælder øl i sig fra store plastic kander. Festugen syder. Det er dén slags Ester ikke kan li', råber hun på scenen i Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade. Ester, hun er aromantisk, aseksuel, ad helvede til træt af fester med høj musik og snaveri. Super sjovt og underholdende, et stykke teater skrevet af William Lippert til 5 stjerner.
Det er noget med scenen skabt af Gøje Rostrup, de tre skuespillere Laura Kronborg Kjær, Alberte Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen, i kombination med selve emnet: "Jeg gider ikke sex. Jeg gider ikke romantik. Hvad er der galt med jer!"
Se den selv, det er god underholdning. Helt i stil med de bedste komedie forfattere, har William Lippert skrevet et stykke om stor sorg, uden selv at miste livsglæden.
Din mor sagde, du skal være en sød pige. Din far sagde, du skal tage en uddannelse. Men resten af verden tænker kun på sex.
Hvornår, hvorhenne, hvordan?
Ester er en pige i 1.G på gymnasiet. Hun er ked af at være 'forkert'. Alle de vilde fester med høj musik og bedøvelse. At bliver forelsket, og have sex? Nejtak, hun synes, det er ulækkert. Det er hendes store sorg.
Sådan har du aldrig haft det?
Jo du har. Enten nu, eller dengang du var barn? Måske, måske ikke. Men mange har det sådan. Måske din veninde, din kammerat?
Man kan knap nok gøre en karriere på fjernsyn, uden at skulle ligge på en madras i Spanien og knalde med nogen for åben skærm, mens tv-folkene stønner i takt. Sex fylder alt. Du ved mere om Nadias foretrukne samlejestillinger, end du ved om hendes tanker om livet. Sådan er det jo?
Derfor skal du se teaterstykket. Det er godt for dig at trække ærmet op, og lade skuespillerne give dig en indsprøjtning med anti-sex.
Aseksualitet er sjælden, lige så sjælden som en bestemt grå nuance. De fleste lever i et spektrum. Meget glade for sex, lidt, normalt, noget, mindre glad eller slet ikke.
Stykket handler om hvordan den unge Ester undersøger, hvorhenne hun er i spektret? Hendes sorg, hendes vrede over verdens sex-fixering.
Ester prøver sig frem, 16 år gammel. Det er svært.
Ester har en mor som er stukket af for studere lemurer på Madagascar. Hun har en far som flæber og græder ofte, fordi det er så rørende for ham at se sin datter vokse op. Sådan er hendes rollemodeller. Er det derfor hun ikke kan mærke trangen til sex?
Ingen ved det. Men fakta må vi kigge i øjnene, mens vi spejder ind i hinandens sjæl. Ester siger om sig selv, at hun er aromantisk og aseksuel. Sådan må det være så, det må vi se i øjnene.
Du kan glæde dig til en virkelig sjov historie, og meget rørende. Stykket er skåret skarpt og tjept, som en serie på Netflix. (Garanteret bliver det også virkeligheden en dag, for dette stykke.)
Der er masser af humor, hvor filmskuespilleren René Benjamin Hansen udtrykker sig ekspressivt på kanten før det bliver teatralsk, og publikum griner frimodigt og befriet. René er sjov. Det er han.
Laura Kronborg Kjær spiller Ester med autoritet og fanden-i-voldsk-hed. Hun fighter med åben pande, og afslører sig overfor publikum, mens hun holder sin aseksualitet skjult for sin far. Autentisk er hun.
Alberte Riis Alexis Ibsen er mange roller, både ung pige som er glad for sex, som Jens, og en pige der er aseksuel, og en herlig karikatur på en oldgræsk lærerinde, komplet med pagehår, strikket trøje, briller, og et fast greb i tasken. Alberte er hurtig til at skifte karakter, uden at miste grebet.
Tak for oplevelsen. Den var sjov, rørende og autentisk. Tak til Teatret Svalegangen.
Rør mig, rør mig ikke, af William Lippert
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Elverhøj', Carolin Oredsson, Aarhus Teater
Elverhøj er kongehusets fejekost
29. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Elverhøj': - Hun er i huset! Stemningen vibrerer helt ned i kælderen på Aarhus Teater, hvor vi er ankommet for at opleve 'Elverhøj'. En sjov kritik af den nationale romantik, komisk på den morsomme måde, og i mine øjne en virtuos forestilling med komplet soundtrack, en ko lavet af pap, 6 fremragende skuespillere, samt en meget smuk danser
Margrethe d. 2. er i huset! Gallapremiere i festugen, fredag aften. Hun er oppe på store scene til Thomas Helmig, et festspil som er en dronning værdig. Vi andre er helt nede i kælderen. Studio scene. Længere kan man ikke synke.
Agnete er nede i møget. Som barn sidder hun på møddingen og vasker regnorme. Det er hendes legestue. Nu lever hun i nutiden, 1628. Hun har 2 konger. Elverkongen og Christian 4. Hun er blevet voksen, nu. Hendes elskede Albert Ebbesen skal på kongens ordre giftes med Elisabeth Munk. En tragedie. Elisabeth elsker nemlig Poul Flemming. Kongen ankommer. Skuespillet går i gang.
Hollywood romantik? Nej, det er mere morsomt, hvis du finder vej ned i kælderen under Aarhus Teater. Instruktøren
Det handler om at feje virkeligheden ind under tæppet. Bare hygge sig. Heiberg skrev stykket, fordi danskerne var blevet oprørske. De ville have demokrati, du! Og det var slemt i 1828, hvor rigmænd løftede bagdelen på den forholdsvis umulige konge, Frederik d. 6. Han var så umulig at han døde uden en arving, hvad så var heldigt for en tysk fætter, Christian 8.
Så 'Elverhøj' blev skabt som et festspil. Som en fejekost for folkets uro og utilfredshed, deres snak om demokrati.
I Carolin Oredssons hænder bliver den fejekost anvendt på måder, som Heiberg ikke havde forestillet sig. Hun nedbryder stykket og slår ud efter dem, der vil have et underholdende festspil for at glemme virkeligheden.
Jeg er glad for
Og jeg er begejstret for danseren fra Holstebro Dansekompagni,
Så vi har altså denne fredag aften: Gallapremiere oppe i store sal til festspillet om Thomas Helmig (flot og medrivende, kan anbefales). Og vi har en forrygende undergrunds forestilling i kælderen, i selskab med 6 sjove, kloge, underfundige, intelligente skuespillere og en smuk danser.
Festspil handler om klasser i Danmark. Hvem har fat i den lange ende? Det har den der har fat i fejekosten, og som vælger at få livet ud i lyset, synes jeg. I dette tilfælde Carolin Oredsson og hele holdet bag 'Elverhøj'. Tak for oplevelsen. Den var sjov, den var tankevækkende, og helt vidunderlig. Tak til Aarhus Teater for at have en kælder, kaldet Studio Scenen.
Elverhøj, af Johan Ludvig Heiberg
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse af 'Teaterkoncert Thomas Helmig', Nikolaj Cederholm
Helmigs musik skinner i sin space raket på scenen
27. august 2025.Kulturnyt, Lita Domino
De har hvide handsker på. I Teaterkoncert Thomas Helmig på Aarhus Teater spiller de nye og gamle melodier ud over kanten. Popikonet får nye former. Cirka 20 performere - skuespillere, musikere, og et kor har skabt en underfundig og overraskende teaterkoncert til 4 stjerner.
Ud af parafraserne over Helmigs musik dukker noble herrer og kvinder i habit frem på scenen. Starter forestillingen i klassiske former, - spundet over musikhistoriens første groove. De hvide handsker som lygtemænd og koner i det sorte klassiske outfit. Det ser godt ud, men vi aner også en karikatur over musikikoner. 'Kære maskine...' synger de.
Vi starter i tilværelsens dur, - lungerne fyldes med luft, smukt sunget af skuespillerne og af Aarhus Teaters kor. Hvide handsker der griber luften i musikkens rødder. Som en evergreen-tune fra den klassiske vugge, - som i en dans med Fred Astaire.
Nedbrydning af scenen. Teaterkoncerten tager føregreb og trækker publikum ind i en billig latter, fest og sprut. Klemmer latteren til den næsten føles lidt for billig. Hmm...
Vi møder mørket i tilværelsens mol. Et stort spejl hænger over scenen som en reflekterende vandflade. Vi oplever undersiden af vandoverfladen. Her bliver Thomas Helmigs lyrik twistet til klagesange og rå lyd fra en ny sound som skyller ind over publikum som tidevand.
Mere vand på scenen, og lyden bliver ekstra sfærisk. Vådt læder, sorg og absurd headbanging fra skuespiller-arkivet. I en abstraktion udklækkes et karneval fra et soltempel og ender med fællessang under en blodmåne. En fantasifuld rejse for lyrikken af Thomas Helmig, synes jeg.
Forestillingen er som en raket. Lidt på den farlige side af tilværelsen, men samtidig som et kalejdoskop af sammensatte følelser og stemninger. Jeg havde ikke forestillet mig denne vinkel på Thomas Helmigs musik, men bifalder det underfundige møde med såvel iscenesætter
Jeg var urolig for 'raketten' da scenen blev brudt ned i 1. akt, men blev overrasket, og glad da scenen genopstod som et vandspejl. En flot kulisse synes jeg, skabt af
Til teamet bag forestillingen Teaterkoncert Thomas Helmig, tak for en fin oplevelse og tak til Aarhus Teater.
Teaterkoncert Thomas Helmig
Teater anmeldelse
En 80 meter bjørn★★★★★★Boganmeldelse: En 80 meter bjørn, af Slagger Lund
Med humor skal galskab fordøjes, - og med poesi
19. juli 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Boganmeldelse af 'En 80 meter bjørn', af Slagger Lund: En ung mand Frank er på jagt efter skriveredskaber og papir på de lange gange på Psykiatrisk hospital Risskov. Personalet har givet ham skriveforbud, så han må tiltuske sig dem ved smårapserier og underhåndsaftaler med medpatienter. 'En 80 meter bjørn - Dagsamlinger fra Jydske Asyl' kalder multikunstneren Slagger Lund sin roman. - En 6 stjernet oplevelse.
Citat "Må man få et lille stykke latterligt papir og en elendig kuglepen? Nej, det må man ikke. Kan man finde personen, der er bevæbnet med en fed rød tusch. Nej, det kan man ikke. Kan man skrive sine sidste memoirer med den tomatsuppe, jeg ved bliver serveret om nogle timer? Ja, om den er fed nok, hvilket er yderst tvivlsomt."
Hovedpersonen Frank er skarpskytten der jagter sandhed og sans for samling i alle de absurde situationer han oplever inde i sit eget sind og i sine betragtninger af omgivelserne han er i. Forsøger med sine poetiske ord at ramme nerven i det liv han kalder sit, så verden endelig kan give mening. Dette er bogens hjerte, - synes jeg.
Fortællingen udfolder sig gennem øjebliksbilleder, - betragtninger hovedpersonen Frank gør sig af mennesker, tanker og steder fra hverdagen på afdelingen N6 i Risskov. Lund kalder dem portrætter. Vinduerne er intuitive perler, fortalt gennem digter kunst og billede kunst. Eksempelvis: 'Portræt af en fed rød tusch på væggen' eller 'Portræt af en neurologisk bjørn og en klassisk bjørn'. Historierne væver sig sammen til en helhed undervejs i romanens opbygning, som om netop sproget tager hvert fragment op og konstruerer nye sammenhænge i det splittede sind.
Han betragter verden gennem en korsrude, mens han smugryger ud af et vindue på Værelse 8. Er omhyggelig når han beskriver færdighederne man må have, når man ryger på sit værelse og ikke i rygerummet. Han beskriver opholdsstuerne, og livets gang i rygerummet. Han hader kattebilleder og fortæller om de lange gange og kaffevognene med lunken kaffe. Beskrivelserne har humor og sans for det absurde.
Slagger Lund har sans og kærlighed til det absurde i tilværelsen. Han har oprør og en fandenivoldskhed i sit sprogbrug. Romanen sprudler af skæve vinkler på tilværelsen og andre mennesker. Fortæller med ironi og ikke mindst selvironi om galskab på afsnittet, hvor han og andre indlagte driver rundt. Leger med ord og udfolder rablende tankevinkler for personalet, som kun svært kan beskrives og endnu mindre begribes af en jordnær sygehjælper.
Galgenhumor i beskrivelserne af de andre indlagtes galskab når eksempelvis den gamle dame med kysen råber: "I LUDERBØRN, I SATANS....SATANSBØRN" som et ordudbrud smidt efter hovedpersonen Frank på vej til rygerummet.
Han har musisk sans i sin poesi over tilværelsen på psykiatrisk afdeling og menneskemøder fra indlæggelserne. Et bredt persongalleri bliver foldet ud. Til tider slår ordene hårdt, når mangel på frihed bliver betragtet og beskrevet indefra og udefra. Andre tider bliver den øm og mere blid når han vil lave billeder af sin smerte eller den kærlighed han oplever på afsnittet.
Bogen er et mix af historiefortælling, lyrik og tegninger. Jeg læste bogen med min mand i en sommerferie. Vi sad med et glas vin og nød sproget og alle de sjove og tragiske betragtninger skrevet med tomatsuppe, kaffe og stjålne kuglepenne. Slagger Lund er helt sin egen og han er et godt selskab, for han er både konkret og abstrakt og ofte begge dele i den samme sætning.
Til forfatteren Slagger Lund og til Forlaget Sideprojekt, tak for en dejlig læseoplevelse i bogen 'En 80 meter bjørn'.
Du kan købe bogen i Aarhus hos Badstue Rock i Badstuegade, og i København hos 'Vin og Vinyl', Ahornsgade på Nørrebro.
Besøg Slagger Lund på facebook.
Bøger anmeldelse
Foto fra De Vilde Kaniner, MusikhusetSæson 2025/2026 er klar
Flere end 130 forstillinger - kalenderen er opdateret
24. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har haft travlt her på Kulturnyt de sidste par uger, for at vælge teater, dans og scenekunst ud til kalenderen for scenekunst i Aarhus, sæson 2025/26.
Her lidt pluk fra byens scener, masser af teater og dans for børn og voksne i Aarhus.
Musikhuset har en imponerende stor sæson foran sig. Vi har udvalgt godt 20 forestillinger, som for eksempel:
Skønhed og udyret
De Vilde Kaniner
Tinkas Juleeventyr
Byens samtidsteater byder blandt andet på:
Rør mig, rør mig ikke
Kattegatforbindelsen
Byens regionale teater har blandt andet:
Amour
Julen findes ikke
Skolekomedien
Byens scene for performance og dans har blandt andet:
Remachine
Slinger i valsen
Byens internationale teater har blandt andet:
Flora
Bad Guy
Byens kunstneriske scene i Aarhus Ø har blandt andet:
Du må være en engel, Hans Christian
Min søster er en havfrue
En sand røverhistorie
Børneteater i midten af Aarhus har blandt andet:
Gerdas rejse
Se mørket
Space cowboy
Byens teater for børn og unge har blandt andet:
Toner fra Himlen
Lille kosmos
Ind i Mørket
Teatrene i Arhus har mange flere tilbud, end de 130 forestillinger vi omtaler i Kalenderen på Kulturnyt. Vi fortæller om scenekunst som teater og dans - men der er jo også masser af musik i Aarhus! Og stand-up! Og foredrag, og kurser.
Håber du finder en masse analoge oplevelser i Aarhus, som en modvægt til al den tid vi bruger digitalt, på SoMe og Netflix og hvad har vi. De analoge oplevelser er de største i livet, og fra dem bliver man lidt klogere og gladere. Synes jeg.
God fornøjelse og god sommer.
Scenekunst Aarhus
★★★★★★Anmeldelse: 'De døde, vi raser', af Trup Spejlvendt
Du har stadigvæk et øjeblik i livet. Brug det!
21. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'De døde, vi raser', 6 stjerner: Min mor hviskede "sødde" til mig, den sidste eftermiddag jeg holdt hendes hånd, inden hun døde. Men sådan går det ikke i "De døde, vi raser"! Her siger moderen til sin datter,
Scenen er dækket med jord, vi er på besøg i de dødes rige. Tavse. Skuespillerne ligger sådan lidt spredt omkring, som folk der i et tankeløst øjeblik har tabt kroppen et tilfældigt sted, og selv er gået videre som en vindbrise af ingenting. Død.
Fortællingen begynder at trække vejret, dejligt. Scenerne skifter elegant, historien springer rundt fra den ene til den anden, og de skiftes til at være død. Det kan jeg godt lide. Både at historien trækker vejret, og at døden er så træls, at vi må skiftes til at være død.
Der er et raseri i 'De døde, vi raser'. Det er voldsomt, særligt fordi teaterstykket spirer op fra vækstlaget. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske? Er det der en rose, midt i min græsplæne, eller er det en mælkebøtte der vokser frem? I professionelt teater, hvor man har fokus på pengene, er det typisk mælkebøtter der vokser frem. Ufarlige. Måske lidt irriterende, men egentlig aldrig med torne, fordi det kan publikum ikke lide.
Her ligger udfordringen som Trup Spejlvendt finder ud af at løse næste gang. Stykket er nogle steder lidt for meget karry, lidt for meget chilli. Bland noget mere jordbær i retten, så sælger det flere billetter. Synes jeg, og det er vigtigt. Shakespeare forstod det. Chaplin vidste det. Kunst skal være populær, hvis man har noget vigtigt at fortælle. Ellers er det lige meget.
Nå, der er faktisk en dygtig forfatter ombord på skibet Spejlvendt, eller flere af slagsen, og de snakker om noget vigtigt. Jeg tror du kommer til at blive glad for at opleve lidt stand-up om døden, som én af scenerne leverer, rigtig fint. "Man skal ikke grave sig ned i et sort hul som min farmand gjorde, det hjælper ikke noget!"
Død og sorg skifter gennem livet. 'De døde, vi raser' udforsker sorgen hos det unge menneske, på det tidspunkt i livet hvor vi overvældes af følelser, hvor vi nemt råber eller skærer os i armen. Det er et fint billede af ungdommens spæde flod, når vi endnu ikke har mistet så mange.
Er du med endnu? Har du mere tid? I stykket siger de: "Vi får ikke mere tid! Livet er et øjeblik, et hjerteslag, et kys, en berøring - ikke mere end det". Ja, vi skal huske i øjeblikket at røre nogen, kramme nogen, sige noget dejligt eller klogt. Det skal du også huske, nu har du slet ikke mere tid til at læse denne anmeldelse af 'De døde, vi raser'. Kig dig omkring. Du har endnu et øjeblik i dit liv. Brug det.
Tak til Trup Spejlvendt for oplevelsen, den var god.
Holdet bag ‘De døde, vi raser’
Teater anmeldelse
Sanselige rejser og nordiske stemmer i Bora Bora's nye sæson
Mærk dansens puls i den ny sæson
20. juni 2025.Kulturnyt, Dans
Sæson 25/26 bringer Aarhus’ scenekunst til live med et væld af forestillinger, der væver dans, poesi og menneskelige historier sammen. Bora Bora ånder ambitioner med lokale urpremierer, nordiske gæstespil og festivaler, der inviterer alle fra babyer til voksne ind i kunstens verden.
Programmet er sprudlende. Reumertprisvindende værker møder nye visioner. Forestillingerne dykker ned i tid, identitet og forbindelser. Gratis sommerdans fylder Musikhusparken. Babydansfestivalen vækker glæde. Hver oplevelse rører hjertet og spejler vores verden i opbrud.
- Forestillingerne beskæftiger sig indgående med temaer som tid, identitet og forbundethed, fortæller teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Sæsonen åbner med 'Aarhus Summer Dance'. Ruth Rebekka Hansens 'Ripe Body' skinner. 'Benched' pulserer af energi. 'Survive' fejrer verdenspremiere. Under Aarhus Festuge fortryller 'Collective Behaviour' med spejle. 'Taranto Aleatorio' blander flamenco og humor. Nordiske værker som 'The Answer is Land' væver joik og dans. 'Cancel Bertha' skaber rytme med kroppe. 'Remachine' udforsker teknologi på en drejescene.
Lokale kunstnere lyser op. 'The Grief Work Series' kulminerer med 'Death Is Not the End' i Vor Frue Kirke. Mirko Guidos 'Tectonic' dykker ned i jordens rytmer. DON GNU bringer latter med 'Slinger i valsen'. 'Dans Baby Dans' inviterer småbørn til legende værker som 'Hyper Coral' og 'Enhjørningerne' på Dokk1. Dansen forbinder os. Et program, der inviterer til refleksion og nærvær.
Dans
Festival for fremtiden: United Change 2025
Svalegangens festival forener unge stemmer i Aarhus
10. juni 2025.Kulturnyt, Festival
Teatret Svalegangen inviterer til United Change 2025 under Aarhus Festuge. Festivalen sætter unge i centrum med kunst, der spejler deres håb og udfordringer. Rosenkrantzgade forvandles til en levende scene. Her mødes teater, musik og samtaler om alt fra aseksualitet til moderskab. Her får du endnu en chance for at opleve scenekunst, der tør tage pulsen på samtiden.
Et visuelt facadeværk - 'I’m Okay' - bliver festivalens hjerte. Elever fra Aarhus Statsgymnasium skaber værket sammen med videokunstnere og musikere. Facaden på Svalegangen får liv med dans, beats og unges egne stemmer. Det er et værk om mistrivsel. Samtidig hylder det de unges styrke og sårbarhed. En kort gåtur i gaden ånder frit med kunst og fællesskab.
Festivalen byder på forestillinger, der tager tidens temaer op. Rør 'Mig Rør, Rør Mig Ikke' dykker ned i aseksualitet og kærlighed på nye måder. 'W.O.M.B.' udforsker moderskabets mange facetter gennem dans og fortællinger. Begge værker ånder af nærvær og perspektiv.
Det gratis sideprogram - 'Streets of Change' - fylder gaden med liv. Fællessang, quizzer og samtaler skaber rum for møder. Glitteralfer og speed friending tilføjer leg og lethed. Programmet binder kunsten sammen med byens puls. United Change 2025 bliver en festival, der lytter til de unge. Den inviterer alle til at opleve Aarhus’ scenekunst på en ny måde.
Scenekunst Aarhus
Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden
Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.
Dag for dag
Sæson 2026/2027
'Real Love' på Aarhus Teater
Jagt på ægte kærlighed
★★★★★★Aarhus Teater præsenterer 'Real Love'. Tag med på en vanvittig interaktiv tour de force gennem filosofien, datinglivet, sociologien og realitygenren, når skuespillerne kortlægger den romantiske kærlighed.
'Barbara' på Aarhus Teater
Kærlighedens storm på Færøerne
Aarhus Teater præsenterer 'Barbara'. Sigrid Johannesen kaster nyt nordatlantisk lys på en brusende klassiker, der tager dig med ind i et lidenskabeligt drama om tøjlesløs erotik og vilde naturkræfter.
<#teater#>'Dear Evan Hansen' på Aarhus Teater
En hjertegribende musical rammer Danmark
'Dear Evan Hansen' har erobret Broadway og West End. Nu lander den på Aarhus Teater.
<#teater#>Nordiske lyse nætter, Musikhusparken
Kormusik under åben himmel
Når sommeraftenen folder sig ud og lyset hænger blødt over byen, inviterer Musikhuset til Nordiske lyse nætter i Musikhusparken. En ny gratis koncertserie hvor kormusik møder naturen under åben himmel.
<#musik#>
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kirsten og Gunnar Fonden uddeler 2,6 millioner i 2026 til kunst i Aarhus
Anmeldelse af Animal Farm, Moven Act
Anmeldelse af Flying Superkids, 2026
Anmeldelse: Real Love, Aarhus Teater, 6 stjerner
Teatret Svalegangens ny sæson 2026/27
Anmeldelse Kattegatforbindelsen, på Teatret Svalegangen
Anmeldelse Aarhus Revyen 2026, 5 stjerner
Video fra Aarhus Revyen, Tivoli Friheden 2026
Anmeldelse Frost, Musikhuset Aarhus
Anmeldelse Når fjenden kommer, Teater Katapult
Anmeldelse Min far kan flyve, Livingstones Kabinet på Teatret Svalegangen
Når fjenden kommer, mød ham på Teater Katapult
Anmeldelse Se mørket på Teater Refleksion
Anmeldelse Dancing on my own, Holstebro Dansekompagni på Aarhus Teater
Boganmeldelse Homo sine Deo - Mennesket uden gud
Min far kan flyve, Teatret Svalegangen
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.
Skriv selv din foromtale af ting du arrangerer. Alt kommer med i kalenderen for Alt om Aarhus. Musik, foredrag, kurser, teater, dans,
fest, digtoplæsning, cykeltur, god mad, vinsmagning.
Skriv selv din foromtale
Kontakt redaktionen
