logo
Kulturnyt.net ⊂ Torsdag 18. juni 2026 ∴ Uge 25

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kultura i Aarhus

Kultura er kulturstof, reportager, interviews og historier fra kulturlivet i Aarhus. Vi kommer også gerne ud til dit arrangement og fortæller om det.
Kontakt redaktionen, ring eller send en pressemeddelelse.

Aarhus Summer Dance i MusikhusparkenFoto: Rolf Meldgaard

Aarhus Summer Dance i Musikhusparken

Kæmpe dansefest i Musikhusparken

8. juni 2026.Kulturnyt, Dans

Dansk Danseteater, Don Gnu, HimHerandIt og internationale gæster indtager Musikhusparken, når Aarhus Summer Dance forvandler byens grønne kulturpark til en levende festival for dans, fællesskab og bevægelsesglæde.

Publikum kan se frem til en weekend med gratis danseoplevelser under åben himmel, hvor nogle af Nordens stærkeste dansekunstnere møder aarhusianerne i øjenhøjde.

Festivalen er skabt i samarbejde mellem Musikhuset Aarhus, Bora Bora og Dansk Danseteater. I år præsenteres et endnu stærkere kunstnerisk program med flere professionelle forestillinger og internationale gæster.

Festivalen fastholder ambitionen om, at gøre dansen tilgængelig for alle gennem sociale danseaktiviteter og fælles oplevelser hvor publikum selv kan være med.

Stærkere kunstnerisk program

Blandt årets højdepunkter er Dansk Danseteaters Le Scénario med kompagniets 10 dansere, høje spring og god energi, de to aarhusianske dansekompagnier Don Gnu og HimHerandIt samt internationale kunstnere som svensk-finske Antero Hein, portugisiske Concorda, italienske Parini Secondo og den svenske kunstnerduo Land Before Time.

Sammen skaber de et program, der spænder fra fysisk og spektakulær dans til intime og sanselige oplevelser.

For Jeppe Uggerhøj, kunstnerisk chef i Musikhuset Aarhus, er festivalen et billede på den udvikling, Musikhusparken har gennemgået de seneste år.

- Det er fantastisk at opleve, hvordan dansen kan forvandle parken og samle mennesker som ellers ikke nødvendigvis ville mødes. Sidste år kunne vi mærke, at publikum tog festivalen til sig med det samme. Derfor er jeg ekstra glad for, at vi i år kan præsentere endnu mere scenekunst af høj kvalitet og samtidig bevare den åbne og uformelle stemning, der gør Aarhus Summer Dance til noget særligt, siger Jeppe Uggerhøj fra Musikhuset.

< #1767# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #9057# >< #en# >

Dans

Kirsten og Gunnar Fonden uddeler 2,6 millioner i 2026 til kunst i AarhusKunstner: Emil Langberg Kock

Kirsten og Gunnar Fonden uddeler 2,6 millioner i 2026 til kunst i Aarhus

Kunstfond uddeler 2,6 mio. kr. til ti nye projekter i byen

28. maj 2026.Kulturnyt, Kunst

Siden Kirsten og Gunnar Fonden havde sin første uddeling i 2020, har fonden bevilliget 20 millioner kroner til en række kunstneriske projekter i Aarhus. Projekterne har på hver deres måde - og med baggrund i forskellige kunstarter - tilbudt kunstneriske oplevelser rundt i byen.

- Vi støtter en bred vifte af kulturelle og kunstneriske udtryk med det overordnede formål, at gøre Aarhus smukkere, fortæller fondens bestyrelsesformand, Peter Rønnow.

- Fondens stiftere ønskede, at samspillet mellem kunst og kultur skulle løfte livskvaliteten for mennesker, og det arbejder vi videre med i dag, siger han.

Kunst der gør indtryk

Igen i år har fonden modtaget ansøgninger til mange forskellige og interessante projekter, og har valgt at støtte ti projekter med i alt 2.669.500 kr. Her kan aarhusianerne og byens gæster se frem til blandt andet klassiske koncerter i Kongelunden, en ny skulpturgruppe i den offentlige skulpturpark omkring Aarhus Kunsthal og en udendørs dansefestival i den nye musikhuspark.

Fælles for de ti projekter er, at de på hver deres måde etablerer kunstneriske møder mellem publikum og kunsten. Kunstneriske møder, der har deres udgangspunkt eller foregår på aarhusianske lokationer, og som har ambition om at gøre indtryk og engagere sit publikum.

Herunder er de ti projekter, fonden støtter i årets uddeling.
- Det Jyske Musikkonservatorium: RAMA Seculum.
- Aarhus Festuge Fond: Landart.
- NJYD: NJYD Nyt Nordisk 2026-27.
- Fonden Kunsthal Aarhus: Anders Bonnesen skulpturer til Kunsthal Aarhus Skulpturpark.
- Forening til Per Chr. Frosts Minde: Støtte til begivenhed ifm. uddeling af Per Chr. Frost Prisen.
- Aarhus Kommune: Aarhus Summer Dance.
- GIVISME: Standard time Aarhus.
- HØJ – Hjortshøj Kulturforening: Byrumskunst i Hjortshøj.
- Kultur Samler: Klassiske koncerter i Kongelunden 2027.
- En hemmelig klub: Museet for Særlige Ting.

Om Kirsten og Gunnar Fonden

Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jacobsens Familiefond er stiftet for at støtte det aarhusianske kunst- og kulturliv. Fonden støtter kunst- og kulturlivet i Aarhus Kommune – primært musik, skulptur, billedkunst og landart.

Det er ikke et krav, at ansøgere bor i Aarhus for at søge fonden, men ansøgeren skal indtænke hvordan værket, projektet eller initiativet kan bidrage til et rigere kunst- og kulturliv i Aarhus.

Læs mere om fonden på kirsten-gunnar-fonden.dk

< #1762# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #en# >

Kunst

Teatret Svalegangens ny sæson 2026/27

Teatret Svalegangens ny sæson 2026/27

Kunsten åbner munden og taler ud

8. maj 2026.Kulturnyt, Teater

Teatret Svalegangen lader kunsten tage ordet i den ny sæson. Det sker i en tid hvor ytringsfrihed og kunstnerisk frihed møder stigende pres. Teatrets direktør Per Smedegaard beskriver sæsonen 2026/27 som en "aktiv stemme". Han peger på teknologiske og politiske strømninger der udfordrer kunsten. Teatret vil sætte tidens tanker og følelser i bevægelse.

Den ny sæson undersøger magt normer og fællesskaber. Den viser mennesker fanget i systemer der former deres liv.

Her er et par pluk fra programmet

I 'Ellen Babic' udfolder et intenst magtspil sig i kærlighedens gråzoner. Spørgsmål om køn, ansvar og grooming trænger sig på. Skyld fordeler sig ikke altid som forventet.

'Vi er her endnu' bruger sort humor til at se på en psykiatri under pres. Fire patienter besætter en lukket afdeling. De gør oprør mod et system der kontrollerer mere end det behandler.

'Fri os fra det kønne' spejler nutidens krav til kvindekroppen. Den trækker tråde til historiens heksejagter.

'United Change 2026' flytter kunsten ud på gaden foran teatret. Den skaber nye møder og friske blikke på en fælles fremtid. En gratis oplevelse 4 dage i starten af september.

Publikumssuccesen 'Forestillingen om mor' vender tilbage. Den tager fat på moderskabets idealer.

'Moloch – en fortælling om mit raseri' vender også tilbage. Den udfolder den moderne mands sårbarhed.

Vi genforhandler vores plads

Sæsonen tegner et billede af en samtid i opbrud. Individet reforhandler hele tiden sin plads. Det sker i relation til normer, systemer og fællesskaber. Scenekunsten spejler ikke bare virkeligheden. Den udfordrer den også, lyder det fra Teatret Svalegangen.

- Kunstens ret til at tale frit er ikke givet på forhånd. Den skal bruges, insisteres på og forsvares, siger Per Smedegaard.
Teatret Svalegangen holder fast retten til at udtrykke sig, fordi kunsten skal have plads til at bevæge os.

Samlet set byder sæsonen på stærke fortællinger. De inviterer til eftertanke om de strukturer vi lever i. Det er scenekunst med både dybde og relevans.

Tjek Kulturnyts kalender for sæsonens forestillinger på Teatret Svalegangen.

< #1753# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Teater

Boganmeldelse Homo sine Deo - Mennesket uden gud

Stjerner★★★★★Boganmeldelse 'Homo sine Deo' - Mennesket uden gud

Mennesket uden gud - du er en katastrofe

12. marts 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Homo sine Deo' Jeg tror slet ikke på gud, men som de troende banditter siger: "Det er lige meget, Ambjørn, gud tror på dig". Ha! Jeg er ret glad for dem der tror på noget større end mennesket. Og dét gør hun - kan du tro - forfatteren og filosoffen Delfina Christiansen. En kvinde født i Transylvanien, opvokset i et kommuistisk regime i Rumænien, arbejdede 35 år som psykolog i Vejle, nu frit levende i sit eventyr på Samsø. Tak for oplevelsen ved at læse din 492 sider lange 'Homo sine Deo'. 5 stjerner. På dansk: 'Mennesket uden gud'.

Måske jeg alligevel tror lidt på gud, efter jeg har læst bogen?

'Homo sine Deo' er en samling af 30 moralske kølleslag, eviggyldig livsvisdom i overflod, en skarp og modig kritik af kapitalistiske samfund som Danmark, hjertelige poetiske erklæringer om kærlighed. Et modigt forsvar for menneskets guddommelighed.

Kort fortalt: Du er mere end kød og blod, fordi du er besjælet med ånd. Hvis du løber fra det guddommelige, bliver du en slave af den lokale tyran. En dum slave, oven i købet. Ekstremt farlig for dine omgivelser. Følgagtig, hul og i pagt med djævlen.

Huha! Jeg elsker folk der skriver så præcist provokerende, klogt og dannet, som Delfina Christiansen gør. Selv var jeg ham der kun gik i skole for at spille fodbold i frikvarteret.

Måske jeg skulle undersøge det der guddommelige lidt mere? Læse nogle flere bøger?

Det forfærdeligste er ikke lidelsen i sig selv, men når lidelsen bliver meningsløs.

Fjodor Dostojevskij, Freud, Jung - Delfina Christiansen har læst og forstået meget gennem livet. Men hun kender også gangen på nutidens økonomiske herskere som Elon Musk, AI, Bill Gates og Bill Clinton.

Sådan dribler bogens 30 essays mellem evige sandheder, og herskernes foretrukne hobby: Fordummende hjernevask af pøbelen. Det fungerer fint denne spillen bold op mod nutidens mure, synes jeg, selvom jeg personligt hverken kender biblen eller Brødrene Karamazov.

Lad os betragte et af bogens skud på mål:
Side 75: "Når mænd lader sig kastrere - først og fremmest psykisk - feminiseres de så meget, at de virkelig tror, de er „lam eller duer”, og identificerer og opfører sig som disse tamme, smukke og harmløse væsner, uden at vide, at de er ved at blive forvandlet til let bytte og blinde ofre.
Hvem kan sådanne menneskelige karikaturer, disse mænd, true? Hvem kan de beskytte? Hvem vil respektere dem? Hvad kan de skabe? Hvem kan de inspirere? Hvilke rollemodeller er de for deres børn?"

Hvad synes du, rammer forfatteren inden for målets stolper?

Hallo, er der nogen likes i kærlighed?

Når herskerne med lidt behændighed har tømt slaverne for eventyr og guddommelighed, flokkes vi om at få likes på sociale medier. Vi stjæler os til kærlighed, luksusferie i Dubai (måske ikke lige i disse dage), vi overfalder den ensomme vandrer og håner filosofferne, de kloge og de sandfærdige.

Vi - altså ikke dig, vel - opfører os dumt. Bange for at dø, frygter vi alt liv, ødelægger alt helligt i "frihedens navn." Vi glemmer at elske, autentisk inde fra hjertet.

Forfatteren siger at vi fremviser egoistisk altruisme, og det ville være bedre, hvis vi levede efter altruistisk egoisme. Du kan se forskellen, ellers får du den her:
Side 86 "Man får mest af alt lyst til at kaste op, når man ser disse afdankede oldinge reklamere for sig selv i alle medier og spå katastrofe efter katastrofe, fra økonomiske og fødevaremæssige til klimamæssige og helbredsmæssige ulykker og krige osv., alt imens de spreder frygt, splittelse, død og beriger sig i det uendelige."

Jeg forstår ikke hvorfor jeg tænker på Bill Gates her? Hvem tænker du på, nogen afdankede oldinge som spreder død og rædsel og frygt i dit liv?

Hvordan lever vi autentisk, uden likes?

Jeg kan ikke give dig alle guldkorn fra denne kæmpestore bog. Du må låne den eller gå til boghandlen.

Men lad os tage 2 eksempler mere. Det ene eksempel om autencitet:
Side 104 "Hvordan kan man skelne det autentiske fra efterligninger? Et autentisk værk vil få sjælen til at vokse, mens et overfladisk, plagiatagtigt værk, flettet sammen af andres blade – selvom det skulle være mere omfangsrigt end det autentiske – kan gøre indtryk, men i virkeligheden gør det dig mindre og fattigere.
Hvorfor? Forskellen er som mellem flammen fra et bål, tændt og holdt vedlige med brænde, og så den fra en lampe. Din ånde gør det første stærkere, men slukker hurtigt det andet."

Jeg synes det er godt. Det er ligesom at tackle i fodbold. Lad være med at forsøge, hvis du ikke mener det.

Og et sidste eksempel fra bogen, denne gang om "det nye menneske".
Side 403 "Et egetræ bliver ikke til et palmetræ bare fordi man skærer to grene over og limer noget plastik fast på det, eller flytter det til et land, hvor solen er stærkere!"
Side 412 "Nu er det tid til at vælge: Judas eller Jesus? De love, som menneskets hjerne har opfundet, eller de universelle og kosmiske love, hvor kærligheden er kaldenes kilde?"
Side 424 "De begynder med at udslette hvert folks historie, for uden historie er vi som træer, revet løs fra rødderne - uden kraft, uden frugt - og vi glemmer vores hellige pagt med forfædrenes sjæl."

Først når du elsker uden et særligt formål

En kæmpe klog bog. Tak for oplevelsen. Vi giver forfatteren det sidste ord til dig som læser:
Side 68: "Først når du elsker uden et særligt formål, gør godt uden at vente nogen bestemt belønning og søger sandheden uden skjulte motiver, kan det guddommelige strømme ind i dig, og således vil det gode, kærligheden og sandheden løfte dig og føre dig ud over dig selv."

Okay. Så kom da gud og tag min sjæl :)


”Homo sine Deo – Mennesket mellem universelle og menneskeskabte love” er udgivet på forlaget DCCI og distribueres gennem DBK.
Forfatter: Delfina Christiansen
Genre: Filosofi-Psykologi / eksistentiel refleksion
ISBN: 978-87-997591-3-2

< #1739# >< #anmeldelse# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Bøger anmeldelse

Min far kan flyve, Teatret Svalegangen

'Min far kan flyve', Teatret Svalegangen

Et barns øjne på en fars flyvende og faldende sind

11. marts 2026.Kulturnyt, Teater

I forestillingen 'Min far kan flyve' deler instruktør Nina Kareis sin egen barndomshistorie fra Aarhus. Hendes far var praktiserende læge – fuld af livsglæde, musik og store idéer – men også et menneske, hvis psykiske sygdom kunne løfte hele familien til skyerne og pludselig sende den i frit fald.
På Teatret Svalegangen, 23-26 marts.

Flere indlæggelser på psykiatrisk hospital i Risskov blev en del af familiens virkelighed. Gennem barnets blik møder vi en verden, hvor de voksne ikke altid selv kan holde styr på kursen.

Forestillingen kredser om kærligheden til et menneske, der på én gang kan føles som en superhelt og en uforsonlig gåde – og om de tavse hemmeligheder, der ofte følger med psykisk sygdom i en familie.

Nina Kareis fortæller selv, at det har taget mange år at samle mod til at sætte denne personlige historie på scenen. Hun har ladet sig guide af barnets subjektive oplevelse – med plads til både forvirrede minder, galgenhumor og den særlige usikkerhed, der præger sådan en barndom.

Scenisk blander hun livemusik, masker og animation, så fantasi og alvor får lov at gå hånd i hånd. Resultatet er en poetisk og nænsom refleksion over erindring, barndom og det at elske et menneske, hvis indre verden udfordrer alt omkring sig.

Min far kan flyve kan opleves på Teatret Svalegangen i Aarhus fra den 23. til 26. marts 2026.


Min far kan flyve
Medvirkende Pete Livingstone, Amia Miang, Bo Carlsson, Serafin Ziquer Xavier
Idé, tekst og instruktin Nina Kareis
Scenografi Johan Kølkjær, Olivia Sahl
Lysdesign Martin Danielsen
Lyddesign Jacobe Suissa
Musik Pete Livingstone
Masker Julie Forchhamer
Koreografik konsulent Adelaide Bentzon
Kostumer Clara Bisgaard
Bygger Sven Buse
Producent Anny Neel Dirchsen
Produktionsleder Luna Brøndal
Produceret af Livingstones Kabinet.

< #1738# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8809# >< #da# >

Teater

Aarhus Revyen 2026 klar til forårslatter på Hermans i Tivoli

Aarhus Revyen 2026 klar til forårslatter på Hermans i Tivoli

Klassisk charme og frisk fornyelse

4. marts 2026.Kulturnyt, Kultur

Foråret får ekstra krydderi i år, når Aarhus Revyen igen slår dørene op med et sprudlende nyt show fuld af satire, grin og god musik. Fra 7. april til 10. maj 2026 kan du opleve "Smilets Revy" på Hermans i Tivoli Friheden – og premiereaftenen er den 9. april.

Holdet er stjernespækket som aldrig før: Silas Holst (musicalkonge og tredobbelt Vild med Dans-vinder), Henrik Lykkegaard (revykonge med perfekt timing og masser af priser), Rikke Buch Bendtsen (disko-diva og Edith Piaf-fortolker), Christine Astrid og Mikkel Schrøder (parret bag revyen, der har genoplivet traditionen med tre anmelderroste sæsoner i bagagen).

Instruktionen ligger hos erfarne Birgitte Næss-Schmidt, der har sat sit præg på revyer og store teaterforestillinger gennem 35+ år. Koreografien står Christine Astrid selv for, mens Rasmus Friis Tvørfoss igen styrer det musikalske som kapelmester.

Aarhus Revyen har rødder tilbage til 1970'erne, og nu bliver den aarhusianske revyarv ført videre med en fin balance mellem klassisk charme og frisk fornyelse. Forvent kærlige stikpiller, fællessang og numre, der får salen til at boble af latter.

Billetter koster fra ca. 345 til 485 kr. inkl. gebyr – og de spiller torsdag, fredag og lørdag i perioden (plus enkelte ekstra dage). Kom i god tid, nyd en drink i foyeren eller book bord på Restaurant Terrassen for den fulde oplevelse.

< #1733# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8927# >< #da# >

Kultur

Musikhuset Aarhus får millionstøtte til mere liv i parkenFoto: Rolf Meldgaard

Musikhuset Aarhus får millionstøtte til mere liv i parken

Et frisk pust med liv og musik i verdensklasse

4. marts 2026.Kulturnyt, Kultur

Godt nyt til alle der holder af kultur i Aarhus: Musikhuset har netop landet to flotte bevillinger, der giver ekstra boost til både de gratis oplevelser i den nye Musikhuspark og de store internationale klassiske navne indendørs.

Det Obelske Familiefond skyder 2 millioner kroner over to år, mens Augustinus Fonden bidrager med 1 million kroner i samme periode. Pengene skal blandt andet sikre en række gratis klassiske koncerter og korkoncerter i parken sommeren 2026 og 2027 – alt sammen med fokus på nærvær, afslappet stemning og let adgang for alle, uanset om man er nybegynder eller garvet klassik-entusiast.

Kunstnerisk chef Jeppe Uggerhøj glæder sig over muligheden for at åbne mange flere døre ind til musikken: Parken bliver et super sted at mødes i øjenhøjde med byen, hvor man kan komme som man er og opdage, hvor stærkt musik og dans kan ramme, når det flytter ud under åben himmel.

Den nye Musikhuspark, der blev indviet sidste sommer og er designet af Schønherr, ligger jo perfekt placeret mellem AROS, Musikskolen, Ridehuset, Bora Bora og Musikhuset – et oplagt centrum for kultur i byen.

Ud over de klassiske parkkoncerter fortsætter succesen med Aarhus Summer Dance, den udendørs dansefestival i samarbejde med Bora Bora og Dansk Danseteater. Og under Aarhus Jazz Festival bliver Musikhuset Swinger igen et gratis højdepunkt med masser af live jazz i parken og foyeren.

Samtidig holder Musikhuset fast i sin stærke internationale profil i salene. Med fondsstøtten kan de fortsætte med at hente verdensstjerner som Montreal Symphony Orchestra (der kommer i sensommeren i år) og Berliner Philharmoniker, der vender tilbage i foråret 2027. De store koncerter giver ikke kun unikke oplevelser for publikum, men inspirerer også lokale musikere og studerende gennem masterclasses og samarbejder med blandt andre Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium.

Kort sagt: Fondenes støtte hjælper Musikhuset med at skabe en bred vifte af indgange til musik – fra den uformelle picnic-stemning i parken til de helt store salen-oplevelser. Det bliver en spændende sommer i Aarhus!

< #1732# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Kultur

Jobbet, amerikansk thriller på Teatret Svalegangen

Video

Foto: Montgomery

'Jobbet', amerikansk thriller på Teatret Svalegangen

Digital udmattelse som psykologisk thriller

27. november 2025.Kulturnyt, Teater

Mens Folketinget netop nu diskuterer forbud mod sociale medier for børn under 15, retter Teatret Svalegangen spotlyset mod de voksne - dem der professionelt befinder sig på første række i det digitale helvede.

I den amerikanske dramatiker Max Friedlichs nådesløse kammerspil-thriller 'Jobbet' møder vi content moderatoren Mia – en højt specialiseret tech-arbejder. Hendes daglige virke består i at slette det mest grufulde materiale fra nettet.

Årtiers eksponering for vold, overgreb og had har sat sig som et permanent filter i hendes nervesystem. Nu er filteret revnet. Med en ulovlig pistol i tasken træder hun ind i et lukket terapirum, hvor grænsen mellem traume, virkelighed og iscenesat kontrol kollapser totalt.

Når moderations arbejdet bliver krop

'Jobbet' er en hyperintens duel mellem en udbrændt moderator og hendes terapeut. Stykket er en scenisk undersøgelse af hvad der sker, når den menneskelige psyke udsættes for konstant toksisk input uden mulighed for reel afkobling.

Stykket udspiller sig i realtid i et sterilt terapirum, hvor visuelle og auditive manifestationer fungerer som forlængelse af Mias dissociative tilstand: skærmflimren, notifikationer og hviskende algoritmer banker på væggene og gør rummet til en forlængelse af det internet, hun forsøger at flygte fra.

- Vi er blevet en generation, der lever med konstant kognitiv overload, siger instruktør Camille Sieling Langdal. - Friedlich stiller det ubarmhjertige spørgsmål: Hvad er et menneske værd, når dets primære funktion er at absorbere andres mørke, så resten af os kan scrolle videre i fred? Terapirummet i stykket er ikke et helle – det er en arena, hvor samfundets digitale traume forhandles i realtid. Og nej, terapi alene redder ikke en sjæl, der er blevet til algoritme.

USA før os - vi kommer efter

Mens dansk politik fokuserer på at beskytte børn, peger amerikanske data på en voksenkrise i fuld udvikling: Ifølge Staffing Industry Analysts’ rapport fra juli 2025 oplever 67 % af amerikanske lønmodtagere mindst ét klinisk symptom på burnout.

'Jobbet' fungerer som et dramaturgisk ekko af denne kollektive udmattelse – et stykke der dissekerer, hvad det vil sige at være menneske i en økonomi, hvor empati er blevet en arbejdsopgave og grænsen mellem skærm og nervesystem er opløst.

Velkommen til frontlinjen. Den er allerede inde i hovedet på os.


'Jobbet', at Max Wolf Friedlich
Medvirkende Rosemarie Mosbæk, Erik Viinberg
Instruktion Camille Sieling Langdal
Oversættelse Maria Laumark
Scenograf Nick Pedersen
Dramaturg Emma Kørnøv Bonde
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Sceneproduktion Himmerlands Teater
Foto Montgomery
Produceret af Teatret Svalegangen og Himmerlands Teater.

< #1718# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8806# >< #da# >

Teater

Oles Nye Auto på Teatret SvalegangenMontgomery

'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen

Når maskuliniteten skifter gear

2. november 2025.Kulturnyt, Teater

'Oles Nye Auto' vinker farvel til gamle vaner og inviterer til grin i en ny tid. Hænderne sorte af olie. Blikket lidt sløret. En dag får han stød under motorhjelmen. Noget løsner sig. 'Oles nye auto' er en skæv komedie om en mand midt i forandring.

Elbiler. Identitetspolitik. Mandelmælk. Alt trumfer gedigent værktøj og kødsovs. Men Ole finder vej. Med humor.

Når tiden overhaler inden om

I værkstedet står Ole alene. En umonteret Volvo Amazon venter. Tiden er løbet fra ham. Forestillingen spejler midtvejskrisen. Mange mænd kæmper med klassiske idealer i opbrud. I en tid der skifter.

Efter 'No Regrets' (2022) vender instruktør Morten Lundgaard tilbage.
- Det er personligt. Jeg er selv 50. Genkender udfordringerne. Woke-bevægelsen. Nye strømninger. Som højskolelærer møder jeg unge med åbent syn på køn og relationer. Det inspirerer. Udfordrer. Holder mig vågen, siger Morten Lundgaard.

Tid til nye veje

'Oles nye auto' handler om tab. Omstilling. Men mest om håb. Maskulinitet under revision? Så stil dig i krydset. Vælg retning. Med lethed. Og måske en ny bil.


Oles nye auto af Morten Lundgaard og Troels Engelbrecht
Medvirkende Allan Helge Jensen, Caspar Juel Berg, Line Bie Rosenstjerne, Kirstine Hedrup, Ashok Peter Pramanik
Instruktion Morten Lundgaard
Komponist Kristian Lilholt
Scenografi Lisbjerth Burian
Dramaturg Matilde Bregnhøj
Lyddesign Anton Bast
Lydtekniker Frida Hegewald Rose
Lysdesign Henrik Sloth
Sceneproduktion Folkes Garage
Assistent for instruktør Melissa Ellegaard Haslund, Cecilia Hyldgaard
Produceret af Teatret Svalegangen.

< #1710# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8803# >< #da# >

Teater

Backstage with Palle Granhøj, dancer and choreographerDansk

Video

Photo: Fotografen.dk

Backstage with Palle Granhøj, dancer and choreographer

You just slam a door hard enough, then there are two others that open up

22. september 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy

Palle Granhøj has been a scenographer and dances for more than 35 years. His Dance Company has visited 50 countries, and stood on stage several thousand times. Right now he is current at the theater Svalegangen with the performance "It's not Mårup Church". A story of longing.

Here is Palle Granhøj Backstage.

- I've become an old man, hehe

Compared to the time you started, until here where you are now, what has happened to Palle?
- I've become an old man, he, replies Palle Granhøj with a wry smile. - But you think more, artistically? Yes.

- In the beginning, everything was a fight. It's always been a fight. Until I gave up to Aarhus Municipality in 2017, I spent too much effort until then, fighting for my survival - for the dance.

- Ever since it has been more relaxing for me to be an artist.

It's about longing, the first crush, and so on

Your new performance is a dance performance and you also have music. It's about a really old church in Vendsyssel from the 13th century. How did you create a link between that church on the west coast, and then a performance in the middle of the city?
- I don't actually know. But I have a theme. The theme of 'It is not Mårup Church', it is longing for something that no longer exists. Mårup Church does not exist anymore, says Palle Granhøj.

- I think we all have longing in us. In different ways. The best example is actually the first crush you experience. I can still long for it.

- The naivety one had, the one who completely devoted to a crush. But you can never get it again because it's not the first time next time.

- If I then, along with some dancers and some musicians, manage to try to get the audience to recall some of their longings, then that's fine for me. Then I reach my goal.

Your signature is: obstruction?

Your signature as a dancer is to work with obstructions. What is it?
- I go into it a lot, and it's very simple, it's just a working method, says Palle Granhøj.

- I see that the dancer becomes very comfortable when operating in a fixed frame. Obstruction makes them extremely creative. Like when water runs down and meets obstacles. The water will probably find out how to get by. And such is the dancer's artistic path as well.

I have read you are not intellectual in your performances, why not?
- I don't understand it, hehe. I was very scared of those intellectual assholes - as I called them - who came from the university. At first, I'm no more. Because I found out that they were unusually wonderful partners, and also found that my method is really very theoretical, says Palle Granhøj.

- I never instruct with emotions. I only instruct with these theories that I have developed.

Nude in Mexico

Time, I think, is becoming more and more political. What we eat, how we move, everything is political?
- I think my performances are political, says Palle Granhøj.

- I wouldn't say that a few years ago!

- I made a performance called 'An Eve, and An Adam' - where the dancers are naked - which we are going around in Mexico with just in a little while. And I just sat down and given a lot of interviews with magazines in Mexico and they say, "Why are you so political?"

My privilege as an artist

- haha ​​hehe. - I've never intended to be politically. I never have a political motive. But in Mexico they think it's very political.

- It is my privilege as an artist. We have been in 50 countries for 35 years, so I have experienced many exciting receptions on something that I had thought of my way, but which was perceived in a completely different way.

- It's a great privilege. I am very happy about that.

What is 'It's Not Mårup Church'?
- It's a dance performance based on movements from the 4 performing dancers, plus me, and then with a musical setup, says Palle Granhøj.

- And they are wonderfully beautiful. It's wonderfully beautiful people.

I look forward to seeing the performance. Thanks.
- Thank you yourself. Now I'm afraid I've been driving expectations too high, Palle Granhøj laughs.

< #1699# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #en-US# >< #8796# >< #da# >

Dans

Backstage med Palle Granhøj, danser og koreograf DanskEnglish

Video

Foto: Fotografen.dk

Backstage med Palle Granhøj, danser og koreograf

Bare man smækker en dør hårdt nok, så er der to andre som åbner sig

22. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Palle Granhøj har været scenograf og danser i mere end 35 år. Hans danse kompagni har besøgt 50 lande, og stået på scenen flere tusinde gange. Lige nu er han aktuel på Teatret Svalegangen med forestillingen "Det er ikke Mårup Kirke". En historie om længsel.

Her er Palle Granhøj backstage.

- Jeg er blevet en gammel mand, hehe

I forhold til dengang du startede, frem til her hvor du er nu, hvad er der sket med Palle?
- Jeg er blevet en gammel mand, he, svarer Palle Granhøj med et skævt smil. - Men du tænker mere, kunstnerisk? Ja.

- I begyndelsen var alt en kamp. Det har altid været en kamp. Indtil jeg gav op overfor Aarhus kommune i 2017, jeg brugte alt for mange kræfter indtil da, på at kæmpe for min overlevelse - for dansen.

- Lige siden har det været mere afslappende for mig at være kunstner.

Det handler om længsel, den første forelskelse, og så videre

Jeres nye forestilling er en danse-forestilling, og I har også musik. Det handler om en virkelig gammel kirke i Vendsyssel fra 1200-tallet. Hvordan har du skabt en kobling mellem den kirke på Vestkysten, og så en forestilling midt i byen?
- Det ved jeg faktisk ikke. Men jeg har jo et tema. Temaet for 'Det er ikke Mårup Kirke', det er længsel efter noget der ikke eksisterer mere. Mårup Kirke eksisterer ikke mere, siger Palle Granhøj.

- Jeg tror jo vi alle sammen har længsel i os. På forskellig vis. Den bedste eksempel er jo egentlig den første forelskelse man oplever. Den kan jeg stadigvæk længes efter.

- Den naivitet man havde, den der fuldstændige hengiven til en forelskelse. Men du kan aldrig få den igen, fordi det er ikke den første gang næste gang.

- Hvis jeg så formår, sammen med nogle dansere og nogle musikere, at prøve at få publikum til at genkalde nogle af deres længsler, så er det fint for mig. Så er jeg i mål.

Din signatur er: Obstruktion?

Din signatur som danser er at arbejde med obstruktioner. Hvad er det, obstruktioner?
- Det går jeg meget op i, og det er meget enkelt, det er sådan set bare en arbejdsmetode, siger Palle Granhøj.

- Jeg ser jo at danseren bliver meget tryg, når de skal operere i en fast ramme. Obstruktion gør dem ekstremt kreative. Ligesom når vand løber nedad og møder forhindringer. Vandet skal skisme nok finde ud af at komme forbi. Og sådan er danserens kunstneriske vej også.

Jeg har læst du ikke er intellektuel i dine forestillinger, hvorfor ikke?
- Jeg har ikke forstand på det, hehe. Jeg var meget bange for de der intellektuelle røvhuller - som jeg kaldte dem - der kom fra universitetet. I starten, det er jeg ikke mere. Fordi jeg fandt ud af at de var ualmindeligt vidunderlige samarbejdspartnere, og fandt jo også ud af, at min metode er egentlig meget teoretisk, siger Palle Granhøj.

- Jeg instruerer aldrig med følelser. Jeg instruerer kun med de her teorier som jeg har udviklet.

Nøgen i Mexico

Tiden synes jeg jo bliver mere og mere politisk. Hvad vi spiser, hvordan vi bevæger os, alt er politisk?
- Jeg tror mine forestillinger er politiske, siger Palle Granhøj.

- Det havde jeg ikke sagt for nogen år siden!

- Jeg har lavet en forestilling der hedder 'An Eve, and an Adam' - hvor danserne er nøgne - som vi skal rundt i Mexico med lige om lidt. Og jeg har lige siddet og givet en masse interviews med magaziner i Mexico, og de siger: "Hvorfor er du så politisk?"

Mit privilegium som kunstner

- Haha hehe. - Jeg har aldrig tænkt mig som værende politisk. Jeg har aldrig et politisk motiv. Men i Mexico synes de at det er meget politisk.

- Det er jo mit privilegium som kunstner. Vi har været i 50 lande gennem 35 år, så jeg har oplevet mange spændende modtagelser på noget som jeg havde tænkt på min måde, men som blev opfattet på en helt, helt anden måde.

- Det er et stor privilegium. Det er jeg meget glad for.

Hvad er 'Det er ikke Mårup Kirke'?
- Det er en danseforestilling baseret på bevægelser fra de 4 udøvende dansere, plus mig, og så med et musikalsk setup, fortæller Palle Granhøj.

- Og de er vidunderligt skønne. Det er vidunderligt skønne mennesker.

Jeg glæder mig til at se forestillingen. Tak.
- Tak selv. Nu er jeg bange for at jeg har kørt forventningerne for højt op, griner Palle Granhøj.

< #1696# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8796# >< #en# >

Dans

The Grief Work Series på Bora Bora

Video

'The Grief Work Series' på Bora Bora

Nyt lys på sorgens verden, på Bora Bora

22. september 2025.Kulturnyt, Presse

Bora Bora har et helt særligt tilbud dette efterår. De inviterer på en uge med fordybelse i sorgens verden. Himherandit Productions har samlet 5 forskellige forestillinger til et meditativt værk der løber over en uge. Værket hedder 'The Grief Work Series'.
5 forestillinger der med poesi og ærlighed rammer nerven i tab og sorgprocesser.

Sorgens mange ansigter

Forestillingerne viser forskellige aspekter af sorg og tab. Skaberen af værkerne Andreas Constantinau, har brugt 5 år til en omsiggribende research af sorgens mange ansigter.

Over en årrække har performeren Andreas Constantinau løbende lavet 5 forestillinger, med baggrund i sin egen personlige historie. Han mistede begge sine forældre indenfor en kort tid. Hver performans undersøger aspekter af sorg og tab, og med forskellige kunstneriske greb inviterer han publikum til sammen med ham at udforske dybderne i den menneskelige eksistens. En udforskning i sorg og tab, men også i nærvær og kærlighed.

De forskellige forestillinger er følgende:
Champions' (2020)
My Undying Love' (2021)
'Carcass' (2023)
'Shroud' (2025)
'Death is not the End' (2025)

Tag en meditativ uge med fordybelse gennem 'The Grief Work Series' på Bora Bora. I efteråret 2025 har Constantinau skabt det sidste vers i serien om sorg. Forestillingen hedder 'Death is not the End'. Hver performans kan ses særskilt her i efteråret eller publikum kan opleve en meditativ fordybelses uge, hvor alle forestillinger bliver kædet sammen til en helhed i værket 'The Grief Work Series'.

Tjek linket her for flere oplysninger og bestilling af billetter:
https://bora-bora.dk/the-grief-work-series/

< #1697# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Teater

1 god million kroner kan trække Katapult gennem 2026Foto: Fotografen.dk

1 god million kroner kan trække Katapult gennem 2026

Broadway venter tålmodigt på Katapult

12. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Teater Katapult har fået invitation til at præsentere et stykke teater fra Aarhus på Broadway. Men for øjeblikket må Broadway vente, fordi pengekassen er ved at være tom.

Alle vil gerne have en million

Derfor har byens internationale teater lagt en ansøgning ind i mappen med budgetforslag for at få penge fra kommunen til driften af Katapult i 2026. Kun ét år, understreget med en blå kuglepen, tror jeg.

Byens politikere kigger på stakken af ønsker om penge, når der er budget forhandlinger på torsdag, 18. september for de næste 4 år.

Hvad har vi råd til? Hvad må vente?

Aarhus har et tusinde og 128 millioner skattekroner at gøre godt med i 2026-2029. Teater Katapult har bedt om en god million kroner. Det lyder af lidt. Cirka 5 kroner fra hver af byens borgere.

Men sådan er det med alle forslagene til politikerne. Alle vil gerne have en million. Og mange bække små, det bliver pludselig til mere end et tusinde millioner kroner i Aarhus.

Politikerne er nødt til at træffe et valg, de er nødt til at prioritere.

Katapult skal sende en million retur, hvis de lukker til maj

Bare inden for den seneste uge har Teater Katapult ellers modtaget en bevilling på 1 mio. kr. fra Statens Kunstfond til en stor produktion i 2026/27. Men uden penge til at holde teatret åbent, er man nødt til at sende pengene retur, når teatret løber tør for penge til maj.
Fra 2027 får Teater Katapult økonomisk støtte via ordningen for små storbyteatre.

Kendte kunstnere som er 'udklækket' på Katapult

Men ikke alt handler om penge. Slet ikke når man taler om Teater Katapult. Teatret er en del af vækstlaget i dansk teater og internationalt.

Er du glad for at Christian Lollike laver teater-stykker på Aarhus Teater og i København? Teaterstykker såsom Erasmus Montanus, Kagefabrikken og Skolekomedien? Lollikes første store succes var i 2004 med premieren på 'Dom over Skrig' på Teater Katapult. Forestillingen blev et gennembrud for Lollike og cementerede Katapults ry som platform for provokerende ny dramatik.

Faktisk var stykket så godt, at Dansk Folkeparti truede med at skære i den offentlige kulturstøtte.

I Bergen sidder Solrun Toft Iversen, hun er teaterchef for Den Nationale Scene i Norge. Hun studerede dramaturgi på Aarhus Universitet, inden hun begyndte i jobbet som programmerende dramaturg hos Teater Katapult. Udklækket i Aarhus.

Andre som er 'født på Katapult'? Ja, for eksempel dramatikerne Lars Kaalund, Mikkel Rosenberg, og Caroline Cecilie Malling Jørgensen.

Og hvad med Godsbanen?

Aarhus kommunes kulturcenter Godsbanen lejer teaterlokaler ud til Teater Katapult. Katapult betaler en husleje på cirka 375.000 kroner om året. Hvis teatret lukker, skal nogle andre overtage Katapults teaterlokaler, og betale huslejen. På 4 år bliver det til over en million kroner i indtægt for Godsbanen.

Hey, det er som om alting i Aarhus handler om en god million? Alle vil have en million. Nu får vi se i næste uge, torsdag, om der er penge i kassen til at holde Katapult oven vande også i 2026.

< #1692# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Teater

Alle Tiders Kunst 2025, Ridehuset i Aarhus

Alle Tiders Kunst 2025, Ridehuset i Aarhus

Kom og mærk temperaturen hos danske kunstnere

8. september 2025.Kulturnyt, Presse

Sidste år oplevede 'alletidersKUNST' publikumsrekord med over 4.000 gæster. I weekenden er de tilbage i Ridehuset i Aarhus, fredag, lørdag, søndag. Der er fri entré.

- Udstillingen er blevet en vigtig og landskendt begivenhed. Med kunstnere fra hele landet kan man sige, at 'alletidersKUNST' tager temperaturen på den aktuelle danske trend inden for maleri, skulptur, keramik, glas, fotografi og smykker, siger tovholder Peter Simonsen.

Et lille udsnit af kunstnere viser, at hele landet er repræsenteret: Sonja Nisgaard kommer fra Roskilde, Karin Høegsberg fra Ringkøbing, Kunst fra Bakaos fra Værløse og Marie Weinreich fra Aalborg.

Ferniseringen foregår fredag den 12. september kl. 16, hvor der vil være talere og et lille glas til ganen.

Arrangør er Lions Aarhus Sct. Clemens, hvor frivillige selv opstiller de 48 stande, hænger plakater op i byens lygtepæle, står for al planlægning, passer café og meget mere.

< #1689# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Kunst

Boganmeldelse: En 80 meter bjørn, af Slagger LundEn 80 meter bjørn

Stjerner★★★★★★Boganmeldelse: En 80 meter bjørn, af Slagger Lund

Med humor skal galskab fordøjes, - og med poesi

19. juli 2025.Kulturnyt, Lita Domino

Boganmeldelse af 'En 80 meter bjørn', af Slagger Lund: En ung mand Frank er på jagt efter skriveredskaber og papir på de lange gange på Psykiatrisk hospital Risskov. Personalet har givet ham skriveforbud, så han må tiltuske sig dem ved smårapserier og underhåndsaftaler med medpatienter. 'En 80 meter bjørn - Dagsamlinger fra Jydske Asyl' kalder multikunstneren Slagger Lund sin roman. - En 6 stjernet oplevelse.

Citat "Må man få et lille stykke latterligt papir og en elendig kuglepen? Nej, det må man ikke. Kan man finde personen, der er bevæbnet med en fed rød tusch. Nej, det kan man ikke. Kan man skrive sine sidste memoirer med den tomatsuppe, jeg ved bliver serveret om nogle timer? Ja, om den er fed nok, hvilket er yderst tvivlsomt."

En stjerne for plottet, - fortællingens hjerte

Hovedpersonen Frank er skarpskytten der jagter sandhed og sans for samling i alle de absurde situationer han oplever inde i sit eget sind og i sine betragtninger af omgivelserne han er i. Forsøger med sine poetiske ord at ramme nerven i det liv han kalder sit, så verden endelig kan give mening. Dette er bogens hjerte, - synes jeg.

En stjerne for en historie fortalt gennem små portrætter

Fortællingen udfolder sig gennem øjebliksbilleder, - betragtninger hovedpersonen Frank gør sig af mennesker, tanker og steder fra hverdagen på afdelingen N6 i Risskov. Lund kalder dem portrætter. Vinduerne er intuitive perler, fortalt gennem digter kunst og billede kunst. Eksempelvis: 'Portræt af en fed rød tusch på væggen' eller 'Portræt af en neurologisk bjørn og en klassisk bjørn'. Historierne væver sig sammen til en helhed undervejs i romanens opbygning, som om netop sproget tager hvert fragment op og konstruerer nye sammenhænge i det splittede sind.

En stjerne for den nære beskrivelse af omgivelserne på Hospitalet

Han betragter verden gennem en korsrude, mens han smugryger ud af et vindue på Værelse 8. Er omhyggelig når han beskriver færdighederne man må have, når man ryger på sit værelse og ikke i rygerummet. Han beskriver opholdsstuerne, og livets gang i rygerummet. Han hader kattebilleder og fortæller om de lange gange og kaffevognene med lunken kaffe. Beskrivelserne har humor og sans for det absurde.

En stjerne for det humoristiske i romanen

Slagger Lund har sans og kærlighed til det absurde i tilværelsen. Han har oprør og en fandenivoldskhed i sit sprogbrug. Romanen sprudler af skæve vinkler på tilværelsen og andre mennesker. Fortæller med ironi og ikke mindst selvironi om galskab på afsnittet, hvor han og andre indlagte driver rundt. Leger med ord og udfolder rablende tankevinkler for personalet, som kun svært kan beskrives og endnu mindre begribes af en jordnær sygehjælper.

Galgenhumor i beskrivelserne af de andre indlagtes galskab når eksempelvis den gamle dame med kysen råber: "I LUDERBØRN, I SATANS....SATANSBØRN" som et ordudbrud smidt efter hovedpersonen Frank på vej til rygerummet.

En stjerne for Slagger Lunds poesi

Han har musisk sans i sin poesi over tilværelsen på psykiatrisk afdeling og menneskemøder fra indlæggelserne. Et bredt persongalleri bliver foldet ud. Til tider slår ordene hårdt, når mangel på frihed bliver betragtet og beskrevet indefra og udefra. Andre tider bliver den øm og mere blid når han vil lave billeder af sin smerte eller den kærlighed han oplever på afsnittet.
'Solen gennem korsruden. Jeg genkender solen, det er det bedste ved min personlighed...' Jeg kan ikke være mere enig. Solen som klarhed, som lys, som sprog.

En stjerne for en dejlig og alsidig læseoplevelse

Bogen er et mix af historiefortælling, lyrik og tegninger. Jeg læste bogen med min mand i en sommerferie. Vi sad med et glas vin og nød sproget og alle de sjove og tragiske betragtninger skrevet med tomatsuppe, kaffe og stjålne kuglepenne. Slagger Lund er helt sin egen og han er et godt selskab, for han er både konkret og abstrakt og ofte begge dele i den samme sætning.

Til forfatteren Slagger Lund og til Forlaget Sideprojekt, tak for en dejlig læseoplevelse i bogen 'En 80 meter bjørn'.

Du kan købe bogen i Aarhus hos Badstue Rock i Badstuegade, og i København hos 'Vin og Vinyl', Ahornsgade på Nørrebro.

Besøg Slagger Lund på facebook.

< #1680# >< #anmeldelse# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Bøger anmeldelse

Sæson 2025/2026 er klarFoto fra De Vilde Kaniner, Musikhuset

Sæson 2025/2026 er klar

Flere end 130 forstillinger - kalenderen er opdateret

24. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Vi har haft travlt her på Kulturnyt de sidste par uger, for at vælge teater, dans og scenekunst ud til kalenderen for scenekunst i Aarhus, sæson 2025/26. Tjek ud den ny sæson, hvis du har en time i løbet af sommeren på en kold dag hvor vejret slet ikke har hørt om global opvarmning :)
Her er hele sæsonen 2025/26 i Aarhus.

Her lidt pluk fra byens scener, masser af teater og dans for børn og voksne i Aarhus.

Musikhuset i Aarhus

Musikhuset har en imponerende stor sæson foran sig. Vi har udvalgt godt 20 forestillinger, som for eksempel:

Skønhed og udyret
Disneys fortryllende musicaleventyr kommer til september.

De Vilde Kaniner
Gnags’ hits i teaterkoncert

Tinkas Juleeventyr
Nissepigen Tinka, halvt menneske, drager ud for at finde julestjernen og genvinde nissernes magi i Kongsbæk.

Teatret Svalegangen

Byens samtidsteater byder blandt andet på:

Oles Nye Auto
En skæv komedie om en mekaniker, der står ved en skillevej, hvor værkstedet og tilværelsen må genopfinde sig selv.

Rør mig, rør mig ikke
Hvordan slipper man skammen, når man bare ikke passer ind?

Kattegatforbindelsen
Satire brolægger klimakampen.

Aarhus Teater

Byens regionale teater har blandt andet:

Amour
Kærlighedens styrke i livets efterår

Julen findes ikke
Mystisk jagt på forsvunden jul.

Skolekomedien
Satirisk kaos i folkeskolens klasseværelse.

Bora Bora - Dans og visuelt teater

Byens scene for performance og dans har blandt andet:

My Undying Love
En intim rejse gennem kærlighed og tab.

Remachine
Menneske og maskine i monumental dans.

Slinger i valsen
Venskab og kaos i livets dans.

Teater Katapult

Byens internationale teater har blandt andet:

Receptionists
Humor i kundeservicens kaos.

Flora
Nattevagtens krise og omsorg.

Bad Guy
Krise, køn og global uro.

Teatret Gruppe38

Byens kunstneriske scene i Aarhus Ø har blandt andet:

Du må være en engel, Hans Christian
Kom med til HC Andersens fødselsdag.

Min søster er en havfrue
En rørende fortælling om usynlighed.

En sand røverhistorie
Et vintermirakel i røvernes skov.

Teater Refleksion

Børneteater i midten af Aarhus har blandt andet:

Gerdas rejse
En eventyrlig vandring mod kærlighed.

Se mørket
En sanselig rejse i nattens verden.

Space cowboy
En stjernerejse mod nærvær.

Teaterhuset Filuren

Byens teater for børn og unge har blandt andet:

Toner fra Himlen
En lydrejse gennem Musikhuset.

Lille kosmos
Stjerner og venskab lyser op.

Ind i Mørket
Refleksion over radikalisering.

Tjek teatrenes egne hjemmesider også!

Teatrene i Arhus har mange flere tilbud, end de 130 forestillinger vi omtaler i Kalenderen på Kulturnyt. Vi fortæller om scenekunst som teater og dans - men der er jo også masser af musik i Aarhus! Og stand-up! Og foredrag, og kurser.

Håber du finder en masse analoge oplevelser i Aarhus, som en modvægt til al den tid vi bruger digitalt, på SoMe og Netflix og hvad har vi. De analoge oplevelser er de største i livet, og fra dem bliver man lidt klogere og gladere. Synes jeg.

God fornøjelse og god sommer.

< #1679# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Scenekunst Aarhus

Sanselige rejser og nordiske stemmer i Bora Boras nye sæson

Sanselige rejser og nordiske stemmer i Bora Bora's nye sæson

Mærk dansens puls i den ny sæson

20. juni 2025.Kulturnyt, Dans

Sæson 25/26 bringer Aarhus’ scenekunst til live med et væld af forestillinger, der væver dans, poesi og menneskelige historier sammen. Bora Bora ånder ambitioner med lokale urpremierer, nordiske gæstespil og festivaler, der inviterer alle fra babyer til voksne ind i kunstens verden.

Programmet er sprudlende. Reumertprisvindende værker møder nye visioner. Forestillingerne dykker ned i tid, identitet og forbindelser. Gratis sommerdans fylder Musikhusparken. Babydansfestivalen vækker glæde. Hver oplevelse rører hjertet og spejler vores verden i opbrud.

- Forestillingerne beskæftiger sig indgående med temaer som tid, identitet og forbundethed, fortæller teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
- Dansen lader os reflektere over hvordan vi oplever os selv i spændingsfeltet mellem fortid og fremtid, mellem vores kulturelle arv og den teknologiske udvikling, og mellem vores krop og verden omkring os.

Sæsonen åbner med 'Aarhus Summer Dance'. Ruth Rebekka Hansens 'Ripe Body' skinner. 'Benched' pulserer af energi. 'Survive' fejrer verdenspremiere. Under Aarhus Festuge fortryller 'Collective Behaviour' med spejle. 'Taranto Aleatorio' blander flamenco og humor. Nordiske værker som 'The Answer is Land' væver joik og dans. 'Cancel Bertha' skaber rytme med kroppe. 'Remachine' udforsker teknologi på en drejescene.

Lokale kunstnere lyser op. 'The Grief Work Series' kulminerer med 'Death Is Not the End' i Vor Frue Kirke. Mirko Guidos 'Tectonic' dykker ned i jordens rytmer. DON GNU bringer latter med 'Slinger i valsen'. 'Dans Baby Dans' inviterer småbørn til legende værker som 'Hyper Coral' og 'Enhjørningerne' på Dokk1. Dansen forbinder os. Et program, der inviterer til refleksion og nærvær.

< #1677# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Dans

Festival for fremtiden: United Change 2025

Festival for fremtiden: United Change 2025

Svalegangens festival forener unge stemmer i Aarhus

10. juni 2025.Kulturnyt, Festival

Teatret Svalegangen inviterer til United Change 2025 under Aarhus Festuge. Festivalen sætter unge i centrum med kunst, der spejler deres håb og udfordringer. Rosenkrantzgade forvandles til en levende scene. Her mødes teater, musik og samtaler om alt fra aseksualitet til moderskab. Her får du endnu en chance for at opleve scenekunst, der tør tage pulsen på samtiden.

Et visuelt facadeværk - 'I’m Okay' - bliver festivalens hjerte. Elever fra Aarhus Statsgymnasium skaber værket sammen med videokunstnere og musikere. Facaden på Svalegangen får liv med dans, beats og unges egne stemmer. Det er et værk om mistrivsel. Samtidig hylder det de unges styrke og sårbarhed. En kort gåtur i gaden ånder frit med kunst og fællesskab.

Festivalen byder på forestillinger, der tager tidens temaer op. Rør 'Mig Rør, Rør Mig Ikke' dykker ned i aseksualitet og kærlighed på nye måder. 'W.O.M.B.' udforsker moderskabets mange facetter gennem dans og fortællinger. Begge værker ånder af nærvær og perspektiv.

Det gratis sideprogram - 'Streets of Change' - fylder gaden med liv. Fællessang, quizzer og samtaler skaber rum for møder. Glitteralfer og speed friending tilføjer leg og lethed. Programmet binder kunsten sammen med byens puls. United Change 2025 bliver en festival, der lytter til de unge. Den inviterer alle til at opleve Aarhus’ scenekunst på en ny måde.

< #1676# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Scenekunst Aarhus

Bora Bora er Årets Teater, 2025

Bora Bora er Årets Teater, 2025

Meget krævende, og meget sjovt

2. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen og chefproducent Kasper Egelund var lørdag i Skuespilhuset og modtog Reumert prisen som Årets Teater.
Tillykke med Reumert prisen som Årets Teater. Havde du fået et tip forinden om, at Bora Bora ville få prisen?
- Nej. Vi vidste jo godt at vi var nomineret, men da vi så sidder i Skuespilhuset på række 18 midtfor, så tænkte Kasper og jeg bare: Lad os glemme det, fortæller Lotte Kofod Ludvigsen.
- Så vi var overraskede da vi fik prisen som Årets Teater. Det er jo en pris hvor man vælges af kollega-teatrene, folk der kender os, og som har været med på sidelinjen de sidste 2 år, hvor vi har lavet en meget stor omstilling.

Ja, jeres belægning er gået fra 55 til 82 procent. Hvordan er det lykkedes for jer?
- Vi har gjort mange forskellige ting. Vi har styrket vores kunstneriske profil, øget støtten til kunstnerne så de kan stå mere knivskarpt til premieren. Vi har fokuseret på det særlige publikum vi har i Aarhus. Vi har et nysgerrigt publikum som scorer højt på udvikling, fremfor underholdning. Vi har fokuseret mere markedsføring, hvor vi samarbejder med Jyllands-Posten og Øst for Paradis, og bruger de sociale medier aktivt.

Det lyder nemt?
- Hehe, det har været sjovt, og det har været et omfattende arbejde gennem to år. Vi har været igennem en strategiproces, hvor vi har omstillet hele teatret, så vi nu tager imod markant flere gæster og giver kunstnerne bedre vilkår.
- Det har været meget krævende, og meget sjovt, siger Teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.

< #1673# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Teater

Fra gadeklovn til Kraks Blå Bog

Fra gadeklovn til Kraks Blå Bog

Den går ud til hele holdet!

27. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Hej Per Smedegaard!
- Goddag.

...på denne triste regnvejrsdag.
- Ja, det er godt nok ærgerligt. Det er sjovt hvordan man bliver snydt hver eneste forår, og det er godt vejr i en måned, og man tænker: "Sådan bliver hele sommeren!"

Ja, sådan bliver det bare. Nogle gange når jeg bliver i tvivl i tilværelsen, så spørger jeg Grok, fordi han er god til fakta, og han nævner du har været gadeklovn. Passer det?
- Ja, det har jeg. Jeg lavede teater fordi jeg jo var med i et meget godt børneteater i Hedensted, og der lavede vi sådan nogle gadeevents hvor vi gik på glasskår, og smadrede fliser på hinandens maver, og pustede ild og sådan noget. Og for at skabe opmærksomhed om det, skabte jeg sådan en gadeklovn som gik rundt og interagerede med folk. Og den gadeklovn blev jeg simpelthen så glad for at lave, og så var der nogen der så det, og jeg blev hyret til festivaller, og markedspladser, og lang lørdag, og alt sådan noget der.

- Så de 5 år jeg havde som sabbat år, eller dannelses år vil jeg jo kalde det - i hvert fald ikke fjumre-år - der kunne jeg tjene mine penge ved at være gadeklovn, og så lave teater på vækstlags-niveau. Så det har jeg gjort i mange år.

Og det er hvad? 15 år siden?
- Hehehe, tak. Det er nok lidt længere siden, tænker jeg. Hehe.

Kan du huske hvordan det var? Hvilken følelse du havde i dit hjerte eller i din sjæl, når du lavede gadeklovneri?
- Interaktionen med fremmede mennesker, den er jo helt særlig. Du, øh... nu bliver jeg måske højtflyvende, men man åbner sjælen på fremmede mennesker.
- Altså... Jeg kan huske jeg lavede sådan en - jeg havde opbygget en ret god crowd, og så kommer der et par gående med en barnevogn, og så går jeg ind og så overtager jeg for ham, og så går jeg videre rundt i kredsen med hende og barnevognen.
- Og så går jeg over og skifter hende ud med en ældre dame der stod og grinte ad mig. Og der sidder et barn foran som ikke ved hun er blevet skiftet ud, og at hendes forældre står og kigger. Og så går jeg over til nogle 2G'er der står og kigger, og skifter mig selv ud med den 2G'er, og så går der en ældre dame rundt i arm med en 2G'er med et barn foran - og så går jeg ind og tager vognen igen og går over og afleverer barnet til forældrene, uden at barnet har opdaget at de har været væk.
- Den der kreds, hvor man får skabt nogle connections, og folk får smil på læben, det var da ret særligt.

- Det der med, at man havde umiddelbar og smilende kontakt med fremmede mennesker, det tror jeg var det der var så givende i de år.

Så i dag, så er du teaterchef på Teatret Svalegangen, og nu er du kommet med i det fine selskab, Kraks Blå Bog. Hvordan føles det så, inde i dit hjerte eller i din sjæl?
- Jeg ser det jo som en anerkendelse, ikke bare af mig, men også af den virksomhed jeg er i. Den her går ud til holdet, fordi ja... Per Smedegaard er kommet med i Den Blå Bog, men det er jeg jo nok også på grund af de 25 andre mennesker der hver eneste dag knokler på den samme kunstneriske mission som jeg gør.

- Så jeg er glad for anerkendelsen, men jeg har nok brug for at brede den lidt bredere ud, end bare Per Smedegaard.

Det kan jeg godt forstå.
- Hehe, anerkendelse er jo altid godt for forfængeligheden.

Ja, forfængelighed er en god ting. Der er sådan cirka 8.000 mennesker i Kraks Blå Bog. En stor del af dem, det er dem der ejer Danmark. Den anden del er dem der styrer danskerne, politikere og embedsmænd. Så er der kunstnere og sportsfolk, 20-30 procent.
Hvilken rolle tænker du at jeres kunst på Teatret Svalegangen spiller i den her samfundsdynamik: Hvem der ejer, og hvem der bestemmer, og hvilken retning skal vi gå? Hvilken rolle ser du jeres kunst har?

- Men det er selvfølgelig, i det lys tilfredsstiller det jo andet end bare min personlige forfængelighed. Fordi vi vil gerne sætte samfundets følelser og tanker i bevægelse, bliver jeg jo ved med at sige som Teatret Svalegangens mission. Det at kunsten har en samfundspåvirkning, det er det jo selvfølgelig også en anerkendelse af, og det er jo også derfor at kunstnere bliver optaget i Kraks Blå Bog, fordi vi flytter noget, fordi vi gør noget. Vi skaber nogle nye narrativer som samfundet ikke ville have, hvis ikke der var kunstnere som levede, skabte og producerede. Det er det selvfølgelig også en anerkendelse for. Udover min forfængelighed.

Sådan kort fortalt, det der WHY - hvorfor man står op om morgenen - og man har skrevet det ud på en printer og sat det i glas og ramme. Det der WHY man skal have med sig hver dag... Hvad er sådan kort fortalt dit WHY? Hvorfor står du op om morgenen?
- Man er jo et sammensat menneske, men i denne her kontekst er det jo... altså... hvad fanden har jeg sagt?
Ja, det ved jeg ikke.
- De har jo sagt at jeg skulle sige et WHY, hehe. Men jeg tror det er, altså for at skabe kunst som forandrer verden. Jeg mener det er det jeg har sagt, selvom jeg faktisk er lidt i tvivl, Ambjørn. Hehe. Men jeg vil ikke sige det er derfor jeg står op.

- Jeg står op om morgenen på grund af de mennesker jeg elsker, og som elsker mig, ikke? Så udover kunst der forandrer verden, så står jeg op om morgenen for min familie.

Tak for din tid.

< #1670# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Teater

Picasso, Miró og Léger på ArosDanskEnglishFotografen.dk

Picasso, Miró og Léger på Aros

Je ne parle pas français, mais Lille er kæmpe stor

9. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Jeg kan 200 ord på fransk, og derfor elsker jeg at rejse i Frankrig og kun tale fransk. Du kan også overveje det. Gå ned på Aros og oplev årets franske udstilling med Picasso, Miró og Léger. 'Modernismens mange stemmer' tager imod dig frem til slutningen af september. Værkerne er kørt i lastbil til Aarhus fra LaM i Lille - så du kan nyde en super kunstudstilling til 5 stjerner her i byen, - mens det franske museum bliver renoveret. Besøg Aros, og så er du klar til flyet Billund-Paris for tusind kroner hver vej, og dernæst tage TGV toget fra Paris op til Lille med 320 kilometer i timen. Kan du høre, jeg er blevet betalt for at fortælle dig det her? Med mad.

Atout France byder på ost, brød og vin

Så på en måde kan man sige, at jeg er bedre til fransk end til at forstå dansk. Kulturnyt lister sig ind i Sunset Lounge på Aros, etage 9.

- Har vi misforstået invitationen, hvisker vi til hinanden.

Presse og PR hos Frankrigs Turistråd, Charlotte Lesénécal, giver hånd og smiler bredt.
- Velkommen, vær venlig at forsyne jer med et glas bobler, hvis i har lyst. Vi går snart igang.

Jeg griber boblerne, så jeg er parat til vores Afterwork samtale i forbindelse med udstillingen her i Aarhus med Picasso, Miró og Léger. "Afterwork" bliver en stor oplevelse, efter vi har kigget på malerierne på Aros, etage 5. Det er jeg sikker på.

Men så er det jeg opdager François Navarro, en stærk fyr med intellektuelle briller, et jovialt væsen og et klistermærke på jakken. "Hello Lille", står der.

- Jeg er general manager for den organisation i Lille som trækker turister, events og firmaer til byen, siger han. Alvorligt, men venlig. Hans engelske er smukt som kun en franskmand kan udtale det.

- Jeg ved godt Lille betyder "petite" på dansk, fortsætter han, - men vi har faktisk 1.2 millioner indbyggere. 700 hovedkontorer for internationale firmaer. Desuden er vi førende på det digitale område, health and nutrion, og vi har retail firmaer med 74.000 ansatte. Har du besøgt Lille?

- Nej, ikke endnu, svarer jeg.

Hjælp, vi er fanget i et marketing baghold!

Så rummet indeholder altså dejlige mennesker fra turistkontoret i Lille, rare mennesker fra det franske turistråd i København, danske rejsejournalister, influencere - plus Kulturnyt.

- Øh, vi fortæller om kultur og scenekunst i Aarhus.
- Meget interessant, sådan til hele Danmark, eller hvordan?
- Altså, her i Aarhus, ikk'. Vi er et lokalt medie, om kultur, nej, faktisk mest om scenekunst.
François retter på sine briller. - Jaså. Velkommen.

Så starter maskinen. Power point, og dejlige franskmænd der taler engelsk. Jeg sidder og tænker på scenekunst, og husker alle de marketing arrangementer jeg har oplevet i mit liv. Flotte billeder. Bullet points. Tal. Lille er for eksempel den tredje største by i Frankrig. Det vidste du ikke.

Forsamlingen indtager et farverigt show, på en virkeligt stor og meget fin skærm. Jeg bliver glad for den rolige François, han dribler bolden videre til Maxime Vermeulen, direktør for globale investeringer i Lille. Rolige øjne bag brillerne, business orienteret, casual jakkesæt, grå tindinger, men ikke tyk. Havde jeg dog bare taget mere end 100 kroner med. Meget troværdig fyr, snak med ham hvis du vil etablere ny virksomhed i Frankrig til sommer.

Bum. Så er der kultur. Sélic Lenne er chef for at fortælle journalister i Europa om kulturlivet i Lille. Og det er ikke i småtings-afdelingen, kan jeg oplyse. For eksempel i september, Europas største loppemarked med 2 millioner besøgende. Arkitektur i verdensklasse, med flamsk inspiration fra Belgien og Holland. BAL - ølfestival i Lille, ude i November. Julemarked.

Men der er også Justine Minet, PR og presse officer på museet LaM - som har udlånt Picasso, Miró og Léger til Aarhus. Hun er et hit blandt rejse-journalisterne, fordi hun er sød og ung. Klog, veltalende, og som noget nyt, Justine taler engelsk med kun et lille koket strejf af fransk accent.

- Må jeg tage et billede af dig, råber en af dem, en mand på 79. - Med min smartphone!

Justine smiler usikkert, men venlig. Det må han godt. Han tager så mange billeder af presse officeren, at i 1985 ville det blive til 3 ruller Kodachrome. Og de var dyre, dengang.

Så er der mad, og jeg elsker det

Du ved nogle gange snyder vores underbevidsthed os. Jeg troede vi skulle opleve kunst på Aros og snakke om værkerne. "Afterwork". Men så er der buffet, og et lynkursus for turister og erhvervsfolk der vil til Lille.

- Der er lidt godt at spise, og drikke, fortæller Marie Stefani fra det franske turistråd.

Jeg elsker buffet. Fransk buffet. Brødet. Ostene. Oliven. Tørret kød. Fransk vin. Det bliver ikke bedre. Jeg vil snart til Frankrig igen! Måske Lille. Fordi den er kæmpe stor. Bon appétit!

Læs mere om Picasso, Miró og Léger på Aros. Eller tjek turistkontoret i Lille ud, "Hello Lille".

< #1666# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #en# >

Kultur

Picasso, Miró and Léger at ArosDanskEnglishFotografen.dk

Picasso, Miró and Léger at Aros

Je ne parle pas français, mais Lille is not petit

9. maj 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy

I know 200 words in French, and that’s why I love traveling in France and only speaking French. You should consider it too. Head to Aros and check out this year’s French exhibition with Picasso, Miró, and Léger. "Modernism’s Many Voices" welcomes you until the end of September. The artworks were trucked in from LaM in Lille to Aarhus - so that you can enjoy a five-star art exhibition right here in the city while the French museum gets a facelift. Visit Aros, and you’ll be ready to hop on a Billund-Paris flight for a thousand kroner each way, then zip up to Lille on the TGV train at 320 km/h. Can you tell I’ve been paid to tell you this? With food.

Atout France Offers Cheese, Bread, and Wine

So, in a way, you could say I’m better at French than understanding Danish. Kulturnyt sneaks into the Sunset Lounge at Aros, floor 9.

- Are we misunderstanding the invitation? we whisper to each other.

Charlotte Lesénécal, press and PR for France’s Tourism Board, shakes hands and flashes a wide smile.
- Welcome, please grab a glass of bubbles if you’d like. We’ll get started soon.

I snatch the bubbles so I’m ready for our Afterwork talk tied to the Picasso, Miró, and Léger exhibition here in Aarhus. "Afterwork" is going to be a big deal after we’ve checked out the paintings on floor 5. I’m sure of it.

But then I spot François Navarro, a solid guy with intellectual glasses, a jovial vibe, and a sticker on his jacket. "Hello Lille", it says.

- I’m the general manager of the organization in Lille that pulls in tourists, events, and companies, he says. Serious but friendly. His English is as beautiful as only a Frenchman can make it.

- I know Lille means "petite" in Danish, he continues, - but we actually have 1.2 million residents. 700 headquarters for international companies. Plus, we’re leaders in digital, health and nutrition, and we’ve got retail firms with 74,000 employees. Have you visited Lille?

- Not yet, I reply.

Help, We’re Trapped in a Marketing Ambush!

So, the room is full of lovely people from Lille’s tourism office, nice folks from the French tourism board in Copenhagen, Danish travel journalists, influencers - plus Kulturnyt.

- Uh, we cover culture and performing arts in Aarhus.
- Very interesting, like for all of Denmark, or what?
- Well, here in Aarhus, yeah? We’re a local media, about culture, no, actually mostly performing arts.
François adjusts his glasses. - I see. Welcome.

Then the machine starts. PowerPoint, and charming Frenchmen speaking English. I’m sitting there thinking about performing arts, recalling all the marketing events I’ve experienced in my life. Slick images. Bullet points. Numbers. For example, Lille is France’s third-largest city. Bet you didn’t know that.

The crowd takes in a colorful show on a really big, very fancy screen. I’m warming up to the calm François, who passes the ball to Maxime Vermeulen, director of global investments in Lille. Steady eyes behind glasses, business-minded, casual suit, gray temples, but not chubby. If only I’d brought more than a 100 kroner. Super credible guy—talk to him if you want to start a new business in France this summer.

Bum. Then there’s culture. Sélic Lenne is the boss of telling European journalists about Lille’s cultural scene. And it’s not small potatoes, let me tell you. For example, in September, Europe’s largest flea market with 2 million visitors. World-class architecture with Flemish inspiration from Belgium and Holland. BAL - beer festival in Lille, out in November. Christmas market.

But there’s also Justine Minet, PR and press officer at LaM - who lent Picasso, Miró, and Léger to Aarhus. She’s a hit with the travel journalists because she’s sweet and young. Smart, eloquent, and—new twist—Justine speaks English with just a flirty hint of a French accent.

- Can I take a picture of you? shouts one of them, a 79-year-old man. - With my smartphone!

Justine smiles, a bit unsure but kind. He’s allowed. He snaps so many photos of the press officer that in 1985, it would’ve been three rolls of Kodachrome. Those were pricey back then.

Then There’s Food, and I Love It

You know how sometimes our subconscious tricks us? I thought we were here to experience art at Aros and talk about the works. "Afterwork". But then there’s a buffet and a crash course for tourists and businesspeople heading to Lille.

- There’s some good food and wine, says Marie Stefani from the French tourism board.

I love a buffet! A French buffet. The bread. The cheeses. Olives. Cured meats. French wine. It doesn’t get better. I’m heading back to France soon! Maybe Lille. Because it’s freaking huge, not petit. Bon appétit!

Read more about Picasso, Miró, and Léger at Aros. Or check out Lille’s tourism office, "Hello Lille".

< #1667# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #en-US# >< ## >< #en# >

Kultur

Backstage: Annika B. Lewis og Narrative Scripts

Video

Fotografen.dk

Backstage: Annika B. Lewis og 'Narrative Scripts'

Annika B. Lewis backstage på 'Narrative Scripts'

2. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Vi har besøgt Annika B. Lewis, mens hun er ved at instruere sin nye forestilling, "Narrative Scripts". En historie du kan opleve på Teatret Svalegangen. Den handler om de fortællinger som politikere og medier skaber for at forføre os i bestemte retninger, men det handler også om at turde sige gruppen imod, og om hvordan vi skubber nogle mennesker ud af gruppen.

Annika, hvad handler forestillingen om?
- Den handler om, forenklet sagt, om gruppetryk. Om det at turde gå imod gruppen, og det at skubbe nogen ud fra en gruppe. Det der med fælles fodslag.
- Den handler også om at blive manipuleret, og hvordan vi alle bliver manipuleret i dag gennem medier. Det handler meget om følelser, fordi vi lever i et emergency culture, hvor vi alle sammen er oppe i det røde felt.

Manipulation... Kan man som kunstner lære noget af politikerne om, hvordan man manipulerer sit teaterpublikum?
- Ja, det skulle man kunne sige. Men man kan også sige det den anden vej, som jeg har lavet flere forestillinger om, hvordan vi kunstnere kan lære politikere at lyve bedre. Eller at være mere troværdige, end hvad de er.
- Det er jo vores speciale, som jeg har kredset om i flere forestillinger. Det der med at reclaime kunsten til kunstnerne, fordi jeg synes den er blevet stjålet af andre offentlige personer, som politikere.

Det vil jeg gerne høre noget mere om, et lille kursus i at lyve bedre. Hvad kan jeg gøre for at lyve bedre?
- Et måde er jo at kigge mig i øjnene, tale lidt langsommere, trække vejret, virkeligt mærke tyngden ned til gulvet, og tale overbevisende.
- Men det kan jo også blive FOR overbevisende, siger Annika med et smil.

Du har været scenekunstner i 25 år, eller mere. Kan du se en rød tråd gennem de 25 år?
- I mit arbejde har jeg kredset omkring frihed, hvad det egentlig er - og er vi egentlig så frie, som vi går rundt og siger? Et andet tema er manipulation hvor vi manipulerer andre mennesker, eller bliver manipulerede af samfundet og politikere. Og så selvfølgelig magt. Hvem er det egentlig der har magten, og har vi magten over os selv, og vores egen krop?

Jeg kender dine værker som nogle meget personlige værker, og denne her Narretive Scripts, er du berørt af den forestilling?
- Jeg tror jeg har bevæget mig og har gjort meget politiske værker i mit virke. Nogle er mere politiske hvor jeg prøver at tale ind til hvad der sker i samfundet, og andre er mere min egen fortælling.
- Denne her forestilling, den har nok begge dele, tror jeg. Fordi den starter fra en personlig indignation, hvor jeg prøver at sætte ord på hvorfor jeg er indigneret. Og hvad er det som foregår, egentligt?

Hvis du tænker tilbage til den tid du kom til Danmark, hvem var Annika dengang?
- Jeg var meget interesseret i andre kulturer, og det er jeg stadigvæk. Jeg var meget nysgerrig på, hvem er dansken og hvad sker der i Danmark? Både på et personligt plan, men også på et samfundsmæssigt plan. Og det er jo en nysgerrighed som jeg stadigvæk har som svensk, fast jeg nok er blevet meget mere dansk, end hvad jeg kan se selv.

Er der nogen politikere som du tænker, "han kunne godt have brug for et kursus her hos mig?"
- Ja, det synes jeg der er mange politikere der sagtens kunne bruge et kursus hos mig, svarer Annika B. Lewis med et grin. - I er velkomne.

Forestillingen Narrative Scripts kan opleves på Teatret Svalegangen fra 10. maj til 17. maj, 2025.


Narrative Scripts
Medvirkende Lisbeth Sonne Andersen, Kasper Daugaard Poulsen
Idé, instruktion, producent Annika B. Lewis
Tekst Henriette Houth, Annika B. Lewis, Anne Hübertz Brekne, samt devised tekst af holdet
Dramaturg Anne Hübertz Brekne
Scenografi Signe Krogh
Lysdesign Morten Ladefoged
Videodesign Jens Mønsted og Signe Krogh
Musik Jens Mønsted, Anders Krøyer
Kostumer og masker Marianne Meyer, Helene Jensen
Foto Jens Peter Engedal
Produceret af Kassandra Production i samarbejde med Teatret Svalegangen og Teater Får302.

< #1665# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8652# >< #da# >

Teater

I påsken er Cirkus Arena i Aarhus

I påsken er Cirkus Arena i Aarhus

Dansk cirkus fejrer 70 år

7. april 2025.Kulturnyt, Show

I 70 år har Cirkus Arena samlet generationer om cirkusoplevelser, og i 2025 fejres jubilæet med en forestilling i verdensklasse. Bubber og Malene Qvist står i spidsen for årets store festforestilling, hvor publikum kan opleve det bedste af det bedste inden for cirkusverdenen.

- I 70 år har Cirkus Arena været en del af dansk kultur og en familietradition. Da min far grundlagde Cirkus Arena for 70 år siden, var det Danmarks mindste cirkus, og i dag er det Nordens største, siger cirkusdirektør Benny Berdino.
- Vi fejrer jubilæet med en forestilling, der både hylder cirkus historie og tager cirkuskunsten til nye højder. Det bliver en oplevelse, der samler hele familien om ægte cirkusmagi – med duften af savsmuld, imponerende artister og spektakulære overraskelser. Det er rigtig cirkus, siger cirkusdirektøren.

Jubilæumsshow i verdensklasse

Cirkus Arena præsenterer i år en unik kavalkade af prisvindende verdensartister – både nye talenter og legendariske cirkusstjerner, der har begejstret publikum gennem årene.

Publikum kan glæde sig til at opleve verdens bedste jonglør med hele 40 verdensrekorder, nervepirrende linedans i svimlende højder, imponerende illusioner og magiske tricks, luftakrobatik, der får publikum til at holde vejret i spænding, elegante heste, ekstrem styrke, nye klovnerier og skønne sange.

Bubber og Malene Qvist præsenterer magien

Bubber er tilbage som sprechstallmeister og har Malene Qvist ved sin side. Malene, kendt fra poptrioen Sukkerchok og som børnevært fra blandt andet Ramasjang og Rasmus Klump-universet, har taget cirkusmanegen med storm og bidrager med energi, musikalitet og varme.

- Cirkus handler om at gøre det umulige muligt, og i år tager vi det til et nyt niveau, siger Bubber. - Jeg glæder mig til at fejre Cirkus Arena som er en af landets største og mest folkelige kulturinstitutioner.

Malene Qvist supplerer: - Cirkus er magisk, fordi det samler os om noget helt særligt. Latteren, gispene, forventningens glæde – det er noget, der mærkes i hele kroppen. Jeg glæder mig til at tage publikum med på denne fantastiske rejse, siger hun.

Cirkus Arena spiller på Tangkrogen i Aarhus hele påsken fra 17. til 21. april hver dag kl. 16.

< #1660# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8766# >< #da# >

Kultur

Stærke internationale profiler til Bora Bora

Stærke internationale profiler til Bora Bora

Nye impulser fra udlandet

1. april 2025.Kulturnyt, Dans

Bora Bora styrker sin kunstneriske profil med målet om, at dansen skal gøre en forskel i flere menneskers liv. Allerede nu har den skærpede kunstneriske profil betydet en vækst i publikum - fra en belægningsprocent på 55% i 2022 til 82% i 2024. Valget af forestillinger i Bora Boras program sker i dialog med et kunstnerisk råd, som udskiftes hvert andet år. Netop nu tiltræder et nyt kunstnerisk råd, hvor to markante internationale danseprofiler vil styrke Bora Boras valg i de kommende år. Det er australske Kylie Walters og tyske Birgit Berndt.

Kylie Walters

Kylie Walters er teaterchef og kunstnerisk leder af Theatre Sévelin 36 - et teater og en festival i Lausanne, dedikeret til produktion og præsentation af samtidsdans. Kylie Walters har et imponerende cv som danser, koreograf og punk-rock musiker, som blandt andet omfatter at have danset med DV8, drevet sit eget dansekompagni i Genève i 10 år og ledet uddannelsen i koreografiske studier ved CNSMD Lyon i Frankrig.

- Jeg glæder mig til at være en del af Bora Boras kunstneriske råd og til at dele erfaringer, praksisser, svære spørgsmål, hårde beslutninger og vilde idéer, siger Kylie Walters.
- Bora Bora er et fantastisk sted for dans og dansefællesskaber, så jeg ved, at jeg vil blive inspireret af kunstnere og kollegaer, der nyskaber dansen, siger hun. Birgit Berndt

Birgit Berndt er festivalchef og kunstnerisk leder af CODA Oslo International Dance Festival i Norge, som er Nordens største dansefestival. Som kurator, dramaturg og producent kommer Birgit Berndt med over 25 års erfaring i scenekunstfeltet i Tyskland og Skandinavien med et særligt fokus på oprindelige folk, queer art, hip hop og social dans.

- Bora Bora er et vigtigt samlingspunkt for scenekunsten i de nordiske lande, siger Birgit Berndt.
- Jeg har samarbejdet med Bora Boras fantastiske team flere gange, og jeg beundrer teamets dedikation til og omsorg for kunstnere og publikum. Jeg er spændt på at blive en del af det kunstneriske råd og ser frem til at komme den danske scenekunst nærmere, siger hun.

Ekstraordinære forestillinger på vej

- Sammen med Kylie og Birgit vil vi sikre en stærk kunstnerisk profil med danske og internationale værker, som både åbner dansen for nye publikummer og taler til erfarne dansefans, siger en glad teaterchef, Lotte Kofod Ludvigsen.
- Vores fælles mål er, at Bora Boras også i de kommende år viser ekstraordinære forestillinger, som beriger, udfordrer og inspirerer vores publikum.

< #1657# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >< #da# >

Dans

Moloch - når mænd græder - Teatret Svalegangen

Video

Foto: Montgomery

'Moloch' - når mænd græder - Teatret Svalegangen

Moloch - jeg er rasende!

27. marts 2025.Kulturnyt, Teater

- Moloch er en fortælling om mit raseri. Hvis jeg ikke havde skrevet den bog, havde jeg taget mit eget liv, siger Søren R. Fauth. Han har skrevet en dokumentarisk historie om den midaldrende hvide mand i frit fald. Nu kan du opleve den på Teatret Svalegangen, fra midten af april og til starten af maj.

Nogle mænd skammer sig over at være vred

'Moloch - en fortælling om mit raseri' sætter den sårbare og vrede mand på dagsordenen i en kærlighedshistorie som udfordrer grænserne for hjertesorg og genopstandelse.

Simon Boberg er instruktør på 'Moloch':
- Den mandlige vrede er på en eller anden måde både ophøjet – næsten guddommelig – fordi der er så meget kraft i den. Og samtidig er den også belagt med skam, fordi det jo er en vrede, der ofte bærer ødelæggelse med sig, siger han.

Stykket er opstået i skyggen af Fauths skilsmisse og dykker ned i følelser fra ungdomsforelskelse til de formative år, børnefødsler, ferier og hverdagsliv. Frem til smerten der opstår når ægteskabet kollapser. Det er en blotlæggelse af en mand i et livskaos, tilsat en god portion sort humor og selvironi.

Manden viser sit sammenbrud

- Og så er det jo noget vi normalt ikke viser frem – slet ikke mænd. Her er der et sammenbrudt mandligt individ som viser sit sammenbrud frem og derved bryder med nogle tabuer, siger Søren R. Fauth.

-Ja, og det er i krisen vi blotter os selv og viser alt det grimme – men det er også her vi for alvor bliver menneskelige. Alt godt teater er kriseteater, indskyder Simon Boberg.

Historien kort fortalt

Efter nyheden om sin kones utroskab tager hovedpersonen til Spanien. Her cykler han lange, hårde ture og spiser mangoer. Der husker han sin eks, han skriger i afmagt og fantaserer om hvordan han kan slå knæskallerne ind på den mand konen har haft en affære med.

Som det mytologiske monster Moloch - der æder børn - spiser afmagten og vreden vores hovedperson - spillet af Martin Ringsmose.

< #1655# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8650# >< #da# >

Teater

ANTS 1+1=3, danseforestilling på Bora Bora i Aarhus

Video

Foto: M. Ortenheim

'ANTS 1+1=3', danseforestilling på Bora Bora i Aarhus

Hvordan løfter vi i fællesskab? Spørg myrerne.

20. marts 2025.Kulturnyt, Dans

Bora Bora viser nu 'ANTS 1+1=3' - en danseforestilling der skildrer myretuens puls i en medrivende streetkoreografi. Publikum bliver bragt helt tæt på myrernes univers gennem en kraftfuld koreografi, der tager udgangspunkt i artens utrolige samarbejdsevner.
Myreforsker Hans Joachim Offenberg fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle forestillingen.
Anastasija Olescukas myldrende legemliggørelse af et samfund i miniature på kan opleves på Bora Bora 8. - 10. april 2025.

Myrerne hylder dansen som udtryksform

- I en tid hvor vi konstant balancerer mellem individualisme og fællesskab, er det fascinerende at vi kan hente inspiration til samarbejde fra myrernes verden, siger siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
- 'ANTS 1+1=3' kombinerer scenekunst, videnskab og bevægelse på en måde, der både udfordrer og forundrer, siger hun.

Myren plejer naturen, sikrer den biologiske balance og ofrer sig for fællesskabet. I forhold til myretuens stramt organiserede struktur fremstår velfærdsstaten næsten kaotisk. Med fem dansere på scenen, hvis fysiske styrke og udholdenhed spejler insekternes ihærdige bevægelser, bliver myretuen levendegjort gennem en koreografi, der spiller sammen med Turkman Souljahs pulserende musik.

- Det er en forestilling, der ikke blot hylder dansen som udtryksform, men også stiller skarpt på de samfundsmæssige spørgsmål, som myrernes verden kan lære os noget om. Hvordan skaber vi et stærkt fællesskab? Og hvordan kan vi arbejde sammen for at løfte de største udfordringer, spørger Lotte Kofod Ludvigsen.

De medvirkende dansere har baggrunde i street dance, voguing, club dance, martial arts og contemporary dance. Sammen skaber de en visuel og fysisk oplevelse, der bringer myrernes univers tættere på.

Foredrag med myreforsker Hans Joachim Offenberg

'ANTS 1+1=3' er skabt i dialog med Hans Joachim Offenberg, han er myreekspert og seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Før forestillingerne d. 8. og 9. april kan publikum udvide besøget på Bora Bora med et eksklusivt foredrag af myreeksperten som har skrevet Tænkepause-bogen 'Myrer', og holdt en lang række udsolgte foredrag om emnet.

Her kan publikum blandt andet høre om myrernes samfundsstruktur, overlevelsesstrategier, og evne til at samarbejde på måder vi mennesker kun kan drømme om. Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet og Bora Bora - og koster 50 kr. oven i billetprisen for forestillingen.

Om Anastasija Olescuka

Som udøvende danser og koreograf har den dansk-lettiske instruktør Anastasija Olescuka en dyb interesse for forholdet mellem natur, mennesker og teknologi. Anastasija Olescuka kombinerer bevægelse, naturvidenskab og konceptuel research i sin praksis og forener den med sin baggrund i street dance og interesse for baltisk folkedans. Derudover har hun været involveret i en række koreografiske projekter i ind- og udland som både underviser, projektleder og medvirkende.

< #1652# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8690# >< #da# >

Dans

Vi brøler opføres på Teater Katapult

Video

Foto: Rydvald Fluri

'Vi brøler' opføres på Teater Katapult

De brøler for at passe på kvinderne

20. marts 2025.Kulturnyt, Performance

'Vi brøler' er en punk performance på Teater Katapult, hvor tre kvinder overgiver sig til urinstinkterne. Kvinde-trio giver slip på kontrollen når de, gennem en kropslig og rytmisk performance, sætter deres eget præg på ligestillingsdebatten.

Med korte nedslag, som mange vil kunne genkende fra deres liv, udspiller uretfærdigheder, nedladenhed, vold og smerte sig. 'Vi brøler' lader urskriget stige op fra et sted, gemt væk alt for længe og alt for godt. Forestillingen er lavet i tæt samarbejde med Dansk Kvindesamfund, og kan opleves på Teater Katapult d. 1-3 april. Med deres performative og lidenskabelige udtryk, ønsker de at skabe et rum i samarbejde med publikum, hvor alle følelser og frustrationer har lov at fylde. Forestillingen arbejder med publikumsinteraktion.

Brøler i solidaritet

- Oftest når kvinder taler om egne erfaringer, er der stadig en tendens til at betvivle hende og sandfærdigheden bag hendes historie, siger Pernille Koch. Hun er idé-kvinde, dramatiker og performer på forestillingen
- Det er en meget ensom og hård sti at betræde. Det er oftest emner med stor berøringsangst, fuld af skam og som stadig er tabuiseret, og derfor har vi som kunstnere en anden slags mulighed og frihed til at brøle højt. Vise solidaritet, fortæller hun.

- I Danmark dræbes 12 kvinder af deres partner om året i gennemsnit. Dette har været konstant de sidste 25 år. Til trods for disse kendsgerninger sættes der mere ind overfor bandekriminalitet og terrorrelateret drab, selvom statistikken her er væsentlig lavere, siger Pernilkle Koch. - Vold er noget der går i arv. Det anslås, at 3 ud af 4 af alle voldsudøvere er vokset op i et voldeligt hjem. Disse cirkler skal brydes, og vi må tale om det, der er svært. Vi vil sætte ind midt i brølet og sige det på vores måde, siger hun.


Vi brøler
Medvirkende, tekst og idé, og musik Helene Kvint, Pernille Koch & Birgit Lykke
InstruktørKostumedesignere Frederikke Krogh & Peter Bandsholm
Lys- og lyddesign Emil Vodder Christensen
Komponist Emil Vodder Christensen
Foto og trailer Natascha Thiara Rydvald & Marc Fluri
Produceret af Line Bie Rosenstjerne & Sceneprojekt 2.0.

< #1651# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8765# >< #da# >

Performance


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,09 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.