Anmeldelse: Liaisons på Bora Bora

Kulturnyt.net • Lita Domino
23. maj 2018.

Når blikket gør sult til sten

Eksperimenterende danseforestilling på Bora Bora
Aftenens danseforestilling på Bora Bora handler om synssansen. Koreografen Maria Topp undersøger synets påvirkning af vores relationer og sociale strukturer, med referencer til det politiske. Forskellen mellem blikkene: øjenkontakt og det slørede blik. Publikums øjne der ser på danserne, og danserne der ser tilbage opløse subjekt og objekt.

Jeg oplever rummet, musikken, danserne i et nærbillede. Vi kommer helt tæt på gennem aktørenes øjenkontakt med publikum. Jeg kan mærke musikken jeg er omgivet af som noget fysisk, lyset der gradvist dør ud for så at vende tilbage. Den stilstand jeg oplever når aktørerne kigger tilbage på mig, får mig til at kigge indad i stedet og danne mit eget betydningsunivers af det jeg oplever. Jeg undersøger mit syns indvirkning på stykket, aktørernes kroppe smelter i meget langsomt tempo og bliver til sidst til sten. Sulten i deres øjne er nu blevet til sten. Er det mit blik der har skabt konsekvensen?

Et vellykket eksperiment, der nær var gået galt, fordi det handler om stilstand, som er enormt svær at sætte i scene fordi publikum skal opgive at lade sig underholde for at kunne opleve det helt subtile ved stilstanden. Men refleksionen som den enkelte publikummer gør sig, er det hele værd. Nogle fik politiske tanker om fasisme, kønsroller, feminisme og andre oplevede tomhed. Jeg personlig oplevede sult. En umættelig trang til konsekvenser, føde, inderlighed, varme og kontakt. Derfor må jeg give det 4 stjerner. For det var et vovet eksperiment at køre tempoet så langt ned, og heldigvis lykkes det uden at jeg selv blev til sten.

Tusind tak for oplevelsen til Bora Bora og ensemblet bag Liaisons.