Lita Domino, Kulturnyt.net
2. februar 2020.
Det har store konsekvenser for en lille pige, når hun finder sin sangstemme (og riffel) i den mørke vinternat. Den hårde natur sætter hende på prøve, og hun må med stort mod og sin gamle bedstemors visdom overvinde en frygtelig fare der truer.
Foto: Jane Vorre
Vi er i et land langt mod nord, men temaet ”at finde sit mod” er universalt og må findes i alle mennesker, uanset hvor vi kommer fra, og hvilken alder vi har.
Jeg frydes, når jeg møder gode historier, og hjertens gerne fra myternes verden, der tør at fortælle om det væsentlige i menneskelivet. Det har jeg mødt i Ivalus første sang.
Jeg er på Teater Refleksion, der har inviteret et gæstespil på besøg fra det Københavnske teater ved navn De Røde Heste. Ivalus første sang er en skøn forestilling for børn fra 6 år og opefter og for voksne med hang til gode fortællinger.
Publikum bliver budt velkommen i en iglo, hvor vi sidder på sælskind, for nu skal vi høre en vidunderlig historie. Fortælleren og skuespilleren hedder Claus Mandøe, og han kan åbne en historie op med dyb stemme, trommer, sang, nerve og indlevelse, så det gibber af fantasi og skønne billeder i sit publikum. Billeder af lyset der ændrer sig med årstiderne, om en gammel kulturs åndeverden, om dyrenes væsen og om at leve i samhørighed med naturen.
Har du nogensinde tænkt tanken at fisken du spiser til aftensmaden har givet sit liv for at du kan få føde? Har du sunget taknemlige sange til den, for det offer den skænkede, da den lod sig fange? Vi er i magiske Grønland og her lærer en lille pige, Ivalu, betydningen af pagten mellem mennesker og dyr og hun finder modet til at handle i overensstemmelse med dette, da hendes familie og hun selv skal overleve i vintermørket.
Mennesket har fortalt historier siden vi lærte at kommunikere med ord og jeg bliver aldrig træt af den magi der opstår i disse situationer. Ivalus første sang kunne sagtens leve i sin enkelthed med Claus Mandøe som fortæller, men det var en ekstra skøn gave at få den serveret med små analoge virkemidler. Trommernes dybe rytme, lydeffekter af storm og vilde dyr, skyggeteater, og lys der understreger stemninger og historiens essens, alt sammen uden at tage fokus fra det væsentlige, som jo er fortællingen af en god historie og samhørigheden der opstår på magisk vis mellem fortæller og publikum.
Af hjertet tak til teamet bag Ivalos første sang og til Teater Refleksion som har budt forestillingen til byen.
Ivalus første sang Teatret De Røde Heste
Medvirkende Claus Mandøe
Instruktør-konsulent Kai Büchner
Træfigurer Niels Willum Andreasen
Træsnit Sven Havsteen-Mikkelsen
Lyddesign Andreas Sandborg
Lysdesign Morten Ladefoged
Værksted/teknik Steen Molls, Morten Meilvang Laursen, William Højberg Nielsen
Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden
Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 24 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,19 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.